Indlæg

, , , , ,

Processerne igen

Efterhånden har jeg arbejdet en del med Microsoft Visio, der er det bedste program til at tegne processer i. yEd Graph Editor er godt, men Visio er bare bedre. Kendskab til Visio er en helt konkret ting, jeg har fået med fra Statens It og kan skrive på CV’et.

Hjemmefra kan jeg tilgå det, der hedder ‘webkontoret’ og ad den vej kan jeg sidde hjemme og arbejde i Visio. Af en eller anden grund kan jeg dog ikke generere pdf-filen hjemmefra, men det er jo hurtigt lige at gøre på arbejdet.

Jeg har skrevet artiklen til bladet Slægt & Data om processerne færdig og Ellen har været så sød at læse korrektur. Artiklen vil blive ledsaget af dette diagram (pdf-udgave), som jeg efterhånden er blevet helt godt tilfreds med, fordi det er så simpelt, at det næsten kan læses uden ledsagende tekst. Hvis det skulle være helt korrekt, skulle der have været et par forbindelser mere udgående fra Dropbox, men så blev det meget rodet at se på, og derfor har jeg udeladt dem.

Apropos arbejdet så slutter min praktikperiode på fredag, og det er helt trist, for jeg er jo væglad for at være der. De fire uger er sørme gået meget hurtigt. Markus og jeg er kommet langt med dokumentationen, og jeg håber, vi kan blive færdige i løbet af i morgen og i overmorgen. Det vil være så dejligt at kunne gå ud af døren og efterlade et færdigt produkt til Statens It.

Jeg går og venter lidt utålmodigt på svar fra Stadsarkivet. Ansøgningsfristen var i går kl. 12:00. Jeg skal bare til samtale på det job. Jeg tænker, at kommer jeg ikke til samtale der, så kommer jeg aldrig til samtale, så jeg håber. Jeg har gjort mig umage med ansøgningen, men det gør jeg nu altid, og jeg har skrevet forskellige ting i den, som man kun kan vide, hvis man slægtsforsker og dermed har en slags “insiderviden”.

Om lidt går jeg til møde ovre i kirken i vores visionsudvalg. Det er et rigtig spændende udvalg at være med i, for det er der, vi tegner fremtiden. Visionsprocessen kommer i alt til at vare et par år, før vi har fået etableret de nye strukturer og de nye måder at gøre tingene på. Vi kunne lynhurtig holde en visionsdag og skrive ned, hvordan vi vil være kirke. Det kunne der så komme nogle fine plancher ud af men så måske heller ikke mere – det vil være glemt 14 dage efter. Vi skal have forankret idéerne, før vi kan implementer dem, og det vil tage et stykke tid. Jeg kunne godt tænke mig, at det gik lidt hurtigere, men jeg kan godt se, at hvis vi skal videre end at lave plancher, så må det nødvendigvis tage noget tid. Uanset hvad og hvordan så er det et spændende udvalg at være med i.

,

Hvidovre Kirke

Jeg har så god samvittighed i dag, for jeg fik fra morgenstunden skrevet en ansøgning til en stilling, der blev slået op i går. Her er stillingsopslaget. Det er et af de jobs, jeg rigtig gerne vil have, så ordene i ansøgningen flød bare ud på skærmen, og det var let at finde ud af, hvad jeg skulle skrive. Der kom god energi i ansøgningen. Af og til, når jeg skriver til controllerstillingerne, sidder jeg og pines ved hver sætning. Jeg tror, jeg skal mig holde mig til supporterstillingerne, for det er virkelig dem, der trækker i mig.


Således udstyret med den allerbedste samvittighed kunne jeg gå over i Hvidovre Kirke kl. 13:30 til en sogneeftermiddag med “De seks læsninger”, som Inge-Hanne Broström og Claus Bjerregaard stod for.

“De seks læsninger” er en lidt forkortet version af den anglikanske tradition med “de ni læsninger”. Denne oprindelige tradition handlede om Guds historie fra Skabelsen til Kristi fødsel og til den første tilbedelse efter fødslsen. “De seks læsninger” handler “kun” om de første profetier til og med Kristi fødsel og tilbedelsen.

Efter hver tekstlæsning sang vi en af julens salmer, og flere af de gamle salmer var støvet af. Fx holder jeg meget af “Julen har englelyd”, men den bliver ikke sunget så tit, muligvis fordi melodien er lidt svær. Der var plads til i alt otte salmer i programmet og ind imellem læsningerne, og det gjorde godt at synge sammen med andre. Vi var ca. 20 i kirken, og det er ikke så mange, som der plejer at være til sogneeftermiddage, men det er også svært at skulle konkurrere i december.

Hvidovre Kirke har rigtig mange tilbud i december måned og jeg vil se at nå så mange som muligt, for det er en god måde at komme i julestemning på. Faktisk har vi altid mange tilbud, men her i december står de i kø for at komme først. Vi er en aktiv og velbesøgt kirke og der blive gjort et stort arbejde for at knytte sognets beboere tæt til kirken. Vi har godt fat i børn og unge, og det skal vi også have, for de er fremtidens kunder i butikken.

Som kirke er vi nødt til at erkende at tiden med “selvsupplering” er ovre, når de, der nu er gamle, dør. De er fra en tid, hvor der ikke stillet spørgsmål ved, hvad man skulle lave søndag formiddag, for selvfølgelig skulle man i kirke. I dag ser verden anderledes ud; der er kamp om sendefladen søndag formiddag, og kirkegang er ikke længere en selvfølge.

Der er behov for, at vi spreder vores aktiviteter og får en bredere definition af, hvad vores kerneydelser er. Efter min ringe mening er alt, hvad vi foretager os, som bringer folk kirke, en kerneydelse – og jo mere vi kan lave, der kan trække folk ind i kirken, jo bedre.. Vi skal væk fra at se højmessen som “den rigtige kirke”. Kirken er den samlede buket af aktiviteter, som man kan plukke af efter for godt befindende.

Vi er på vej til en visions- og strategidebat og den er dybt nødvendig. Vi er nødt til at sætte os ned på vores flade og overveje, hvordan – og for hvem – vi vil være kirke nu og de næste 10-15 år frem. Økonomien skal kobles ind i debatten. Som det er nu kører økonomiprocessen sit eget særskilte forløb, mens planlægningen af aktiviteterne sker i et helt andet forløb. Dette må der naturligvis rettes op på. Økonomi og aktiviteter skal planlægges en én fælles proces.