Indlæg

, ,

Det var den sommerferie

To uger går alt for hurtigt!

For første gang nogensinde var min arkivtur til Viborg et flop, for jeg fandt slet ikke noget af det jeg kom efter. Jeg skulle finde skifter efter flest muligt af mine direkte aner Nørvang-Tørrild Herred, men en reol var defekt, så arkivets medarbejdere kunne ikke komme ind til “mine” arkivalier.

Jeg havde lidt mere i ærmet: Morfars søsters ophold på “Folkekuranstalten Hald Ege” i 1938 måtte jeg da så kunne finde noget om. Det var imidlertid en privat organisation under Røde Kors og de har ikke pligt til at aflevere, så det vides ikke, om der findes bevarede patientjournaler. Hvis de finde er de under alle omstændigheder ikke i Viborg.

Sidste skud i bøssen: Mormors søsters mand døde på “Vejle Fjord Sanatorium” i 1945. Her var afleveret arkivalier, men registraturen var tom fra 1942 og frem.

Jeg fandt lidt småting her og der, men slet ikke hvad jeg kom efter, og den sidste dag jeg havde i Viborg gik jeg end ikke hen på arkivet, for jeg havde ikke noget at lede efter. I stedet fik jeg for første gang set lidt af byen og den smukke domkirke med Joakim Skovgaards fresco-malerier. Det er første gang, jeg har været så uheldig med et arkivbesøg, men en gang skal selvfølgelig være den første.

Der var helt anderledes pletskud på Vestjyllands Højskole i Velling ved Ringkøbing, hvor jeg var på “Med dine drømme som vejviser” ved Brita Haugen. Jeg kan som regel slet ikke huske, hvad jeg drømmer, jeg kan ikke tegne en tændstikmand og danse kan jeg heller ikke – og man skulle det hele, så jeg har i den grad udfordret mig selv. Den kvinde er formidabel til at lede en proces, hvor selv jeg pludselig både drømmer, maler og danser! Brita Haugen underviser ud fra C. G. Jungs principper og pludselig kommer jeg hjem og ved lidt om “det kollektive ubevidste” og andre ret abstrakte begreber, som er virkelig langt fra min hverdag.

At begynde at drømme og at arbejde med drømmene er at få kontakt til sin underbevidsthed og til myter og ritualer, og jeg må sige, at jeg er så begejstret for hele dette – hidtil ukendte – univers, at jeg har lyst til at tilmelde mig Brita Haugens uddannelse “Myte – Dans -Ritual”. Jeg kender stort set ikke til myter, men jeg kan godt se sammenhængen til mit eget liv og til min egen indre kraft i det vi har fået præsenteret i ugen, der gik. Det har alt sammen givet lysten til at arbejde videre. Indtil videre har jeg besluttet at prøve at være åben overfor det underbevidste ved i det mindste at skrive drømmene ned – og der ligger allerede en notesbog ved sengen.

Jeg synes kort sagt, at jeg er blevet beriget af at tage på højskole – helt i Grundtvigs ånd. Nu venter hverdagen, og jeg synes måske nok, at ferien er gået lidt hurtigt, men det gør ikke så meget, for der venter en uge i Grækenland sidst i september.

Agurketid

Jeg er ramt af agurketiden

Normalt synes jeg nok, jeg finder inspiration i min hverdag til en blogpost om stort eller småt. Men det hele er gået i sommerferie-mode og intet sker, hverken i det omgivende samfund eller i mig. På arbejdet er det hele også gået i stå eller kører i hvert tilfælde på laveste blus. Jeg er allerede begyndt at glæde mig til der kommer gang i butikken igen.

Så kunne man selvfølgelig gøre som dagbladene, der også er ramt af agurketiden, nemlig finde nogle uendeligt små historier og blæse dem op til noget større; men det er ikke min stil.

Jeg glæder mig til min sommerferie, som i år er delt op i tre portioner.

Den første del falder i august, hvor jeg skal en uge til Viborg til landsarkivet og dernæst direkte videre til Vestjyllands Højskole i Velling lige ud til Ringkøbing Fjord. Det bliver skønt at komme til højskolen igen, for besøget der sidste år var meget succesfuldt. Jeg skal på et kursus om drømme og går allerede er lidt bekymret for også at skulle tegne. Mig? Jeg kan jo ikke engang tegne en tændstikmand! På den anden side er det netop højskolernes styrke: muligheden for at man som deltager kan kaste sig ud i noget, man som udgangspunkt mener, man slet ikke kan.

En anden fantastisk ting ved at tage på højskole er mødet med de øvrige kursister. Alle som én kommer med et åbent sind og er spændte på, hvem de møder. På de velfungerende højskoler jeg har besøgt, har jeg altid kun mødt søde og åbne mennesker, og jeg føler mig helt overbevist om, at det også vil ske i år.

Hvis du nu sidder og tænker, at dette var da en rigtig agurketidspost uden noget særligt indhold, så skal det være dig vel undt.