Indlæg

,

Der er så dejligt i ‘udkantsdanmark’

Hvad laver jeg egentlig i storbyen?

Hver gang jeg kommer udenfor København tænker jeg på, hvad jeg egentlig laver midt i storbyen? Jeg elsker naturen og jeg elsker at være ude i den på alle årstider. Jeg lever lidt efter devicen, at alt vejr er OK, det er bare beklædningen, der skal tilpasses. Jeg bor i København, fordi her ligger mine jobs, men når jeg nu alligevel ikke har noget job…

Allan og Pia, som jeg kender her fra bloggen og fra Ellen (Ellen og Pia er kusiner) havde inviteret på et lille blogtræf med udgangspunkt på Lolland, hvor de bor. På forhånd havde de fortalt, at vi skulle ud at cykle 46 kilometer.

Da vi havde kørt de første 10 kilometer var Allan punkteret og så måtte lappegrejet frem. Som ved et mirakel fandt Pia hullet i slangen, selv om vi alle tre havde været i gang med at lytte, overlæben på slangen hele vejen rundt og alle de andre tricks, der er at bruge, når man ikke har en balje vand.

Således var vi klar til at komme af sted igen. Vi har cyklet ad de skønneste strækninger gennem skove og langs vandet og vi har passeret utallige godser som åbenbart ligger tæt på ‘Sundruten’, der er en del af det nationale net af cykelveje. Vi har kun været langs veje ca. fem kilometer, og det var ikke særligt befærdede veje, så det gjorde ikke noget.

Vi havde dejlige madpakker med som Pia havde sørget for og dette er udsigten derfra hvor vi sad i læ og spiste frokosten.

Efter frokost blev turen lidt vildere ad en ‘natursti’, som blev til en regulær mountainbikerute. Det er ikke helt let på en tre-gears damecykel med Torpedonav og en saddel, der sidder to – tre centimeter for lavt, så jeg skulle koncentrere mig en del for ikke at ryge til højre ned ad skrænten, for der var visse steder ret langt ned. Hvis Pia og Allen invitererer igen en anden gang, tror jeg, at jeg tager min egen cykel med toget.

Pludselig er det gået op for mig, hvorfor folk taler om, at de får ondt i rumpen af at cykle. På en normal cykel sidder man jo også med hele vægten netop på den legemsdel; på de cykler, jeg selv kører på, har man 45 pct. af vægten på styret og kun 55 pct. på sadlen. Det er også gået op for mig, hvorfor så mange bruger svangen på pedalerne og ikke forfoden, det er simpelthen fordi, sadlen har den forkerte højde. Jeg var selv lige ved at falde i samme grøft flere gange.

Vi har haft det skønneste vejr og fordi så meget af ruten lå inde i skoven, har vi faktisk ikke mærket vinden bortset fra et par kortere strækninger.

Kaffen og den hjemmebagte kage fik vi ved Guldborgsund-tunnelen lige i solen.

På hjemvejen var vi oppe i et udkigstårn og se på Majbølle fugle- og vildreservat. Et stort pragtfuldt område med et rigt fugle og fåreliv. Dyrene har det godt i Majbølle. Jeg har forsøgt at tage nogle billeder, men det er vist kun mig selv, der kan se, at det er får.

Det var 46 pragtfulde kilometre – selv på en tre-gears med torpedonav. Jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke har taget nogle flere billeder af alle de smukke steder – det må jeg gøre næste gang. Herunder har jeg forsøgt at koge hele dagen sammen i en collage, men det kan godt være, det mest er mig selv, der kan se, hvad det skal forestille.

Jeg har nu været fuldstændig fri fra alkohol i 72 dage, og det er jeg så utrolig glad for. Besøget hos Allan og Pia var første gang, hvor jeg kunne komme i en situation, hvor jeg skulle sige nej tak til alkohol, mens andre drak det glas rødvin, jeg også kunne tænke mig. Det gik dejlig nemt; Pia havde nemlig købt en dejlig luksusæblesaft, som de også selv drak. Jeg behøvede derfor ikke at føle mig anderledes, og det var egentlig en hjælp. Jeg havde ellers sagt, at jeg havde det bedst med, at de ikke tog hensyn til mig, men den opfattelse må jeg for nærværende revidere. Jeg skal have lidt længere tids ædruelighed, før det ikke rører mig, hvad andre drikker.