Indlæg

Telendos

Her lugter sgu af leverpostej med agurk

Når der omkring en lugter af leverpostej med agurk, og man har ca. 10 cm at bevæge sig på, ved man, at man sidder i et fly på vej tilbage til Danmark!

Jeg har været en uge i Det Dodekaniske øhav, nærmere bestemt den helt vidunderlige lille ø Telendos, der udtales med tryk på “te“, ikke på “len“. Øen har ingen veje og ingen biler, og det var det, der trak mig dertil. Jeg havde brug for en uge med fred og ro og for bare at være sammen med en stak bøger. Jeg troede også, at jeg skulle ud at ro havkajak, men min fantasi rakte ikke på forhånd til, at de ikke udlejede “enere” – men man skal være to, ergo lod jeg være med at ro.

Vejret var perfekt. Jeg havde slet ikke drømt om, at det ville være så sommerligt, men havde faktisk bare tænkt, at det var fint, hvis man kunne være lidt ude. Men det var ret konstant 25 – 30 grader og sol fra en stort set skyfri himmel. Det regnede en smule en formiddag, men det var mild og dejlig lun regn, så den medbragte paraply (!) fik lov at blive i rygsækken.

Jeg har travet på alle øens mest fremkommelige stier, og det eneste jeg også burde have haft med var mine vandrestøvler, for de ville have bragt mig i stand til at komme endnu mere rundt. Jeg kunne selvfølgelig have satset på at de gode gamle TEVA-sandaler ville være tilstrækkelig støtte; men med tanke på mit “kirurgiske held” de seneste par år undlod jeg at satse. Næste gang kommer vandrestøvlerne med!

Stranden var perfekt. Øen har mindst fire strande, som alle er rene og fine med super strandstole og parasol for 3 € pr. dag. Jeg udvalgte mig hurtigt “Paradise Beach” for det er nu så rart at få sol over det hele. Her er dog endnu en ulempe ved at være single. Den første er den med havkajakken, og den næste er, at det er svært at være sikker på, at man får smurt sig godt ind med solcreme på hele ryggen, når man nu skal gøre det selv.

Jeg havde medbragt dykkermaske og snorkel, som i årevis bare har ligget i mit skab og ventet på en lejlighed til at komme i brug igen. Jeg tænkte, at der nok ikke var noget særligt at kigge på – men der var masser af fisk! De var ikke som Asiens farvestrålende akvarier, men de var der i rigelige mængder, og det er så skønt at svømme rundt blandt fisk. Jeg mødte en svensk præst, der lærte mig at dykke med snorklen (jeg har aldrig rigtig turdet prøve før), og det gav jo helt nye muligheder pludselig at turde dykke ned med udstyret.

Rejsen blev købt gennem Spies, og jeg boede på “Seaview”, som er det mest veludstyrede og renskurede studio, jeg nogensinde har boet på. Alting var så pænt og så gennemført, og så var der hyggeligt. På internettet stod der “med begrænset havudsigt”, så jeg havde forventet, at hvis jeg nu strakte halsen af led og kiggede venstre om hjørnet, ville jeg kunne se lidt vand. Nixen bixen – Spies oversælger ikke! Jeg havde al den havudsigt, jeg overhovedet kunne ønske mig, og ved ikke, om det kan lade sig gøre at få mere uden at bo på en husbåd. Billedet herunder yder i realiteten slet ikke min udsigt fuld retfærdighed, for der er mere hav til højre.

“At rejse er at leve” skrev H. C. Andersen; jeg vil tilføje at “at rejse er også at spise”. Jeg har altid syntes, at en stor del af det at rejse er at spise fremmedartede og på forhånd ukendte retter. Fra Erics site kendte jeg til “George’s restaurant” og til geden, og nu måtte den prøves. Hvis du en dag kommer forbi Telendos og George, så lov mig at spise ged. Det er så velsmagende og mørt, at blot tanken om det får mine tænder til at løbe i vand. Portionerne er rigelige! Den første dag var jeg særdeles sulten og bestilte både en græsk salat og en tzatziki; ind (eller rettere ud) kom en skål salat som jeg selv ville servere som tilbehør for fire personer. De næste dage huskede jeg at sige, at jeg gerne ville nøjes med en halv portion!

Det var første gang på Telendos men bestemt ikke sidste! Jeg har haft en fantastisk uge, en fantastisk ferie – måske fordi alting var langt over hvad jeg forventede.

Jeg vender tilbage med flere indtryk, tanker, billeder og oplevelser i en eller flere blogposter. Lige nu snurrer vaskemaskinen og så snart den er færdig med det, vil jeg se min dyne, som trods alt er den bedste i verden.

, , , ,

Ros til Gigahost! Hjælp til Thunderbird.

Gigahost har god support!

Siden i lørdags har jeg ikke kunnet sende e-mails. Jeg blev ved med at få en fejlside fra TDC, når jeg forsøgte at sende fra min e-mail-konto hos Gigahost.

Jeg henvendte mig hos mit webhotel, for jeg kunne jo se i mine indstillinger, at det var den udgående mail, der var valgt som standard – og i øvrigt plejer det da at virke, og jeg eksperimenterer trods alt ikke med at at få min livsnerve til at gå ned. Set i bagklogskabens lys kan jeg godt se, at det naturligvis måtte være TDC, for ellers ville fejlsiden fra dem ikke komme frem.

Mange mails (sendt via webmailen) senere må jeg erkende, at jeg brugte TDC som udgående mail, og at det var fejlen. Efter en lille justering af indstillingerne under forbindelsessikkerhed til STARTTLS, virker sagerne igen. Jeg undlader at spørge mig selv, hvordan det pludselig kan ændre sig af sig selv – måske er det fordi Windows veje trods alt er uransagelige?

Gigahosts support skal have stor ros for utrætteligt at have besvaret mine e-mails, hvor jeg blandt andet har skrevet, at jeg var 1000 pct. (mindst) sikker på, at jeg ikke brugte TDC-konfigurationen. Det var først, da jeg slettede TDC-konfigurationen, at der kom en anden fejlmeddelelse op, som vi kunne bruge til at komme videre med. Py ha – jeg er lettet over, at det fungerer igen.

Og så til noget andet: vejrudsigten for Telendos, hvor jeg snart agter at tilbringe en uge. Det er ikke de vilde temperaturer, men jeg synes sørme alligevel, at det ser godt ud. Det ligner da en bogstak, en havkajak og en uges ferie med kulinariske oplevelser og oplevelsen af bare at lave mindst muligt.

Snart på ferie

Jeg skal snart have en uges ferie.

Helt tilbage til firserne skal jeg for at ramme et år, jeg senest var i Grækenland. Jeg glæder mig til en uge på Telendos med årets sidste sol og behagelige temperaturer. Hvis du klikker på linket, vil du finde Erics beskrivelse af denne lille ø. Det er faktisk hans “skyld”, at jeg nu atter begiver mig til Grækenland efter de mange års pause, men da jeg havde læst om denne lille bitte ø uden veje og uden biler var min eneste tanke “der må jeg til”. Og som sagt så gjort.

Jeg er allerede i gang med at forestille mig, hvad jeg skal have med:

  • Kamera, det store gode
  • En lille computer og et usb-stik, så jeg måske kan blogge på turen
  • iPhone til musikken
  • Bøger
  • Snorkel og dykkermaske
  • Trøje, jakke og noget tøj
  • Visa-kort

Det bliver en let og lille udsøgt oppakning, og med denne liste, har jeg stort også fortalt, hvad jeg agter at foretage mig. Det, der måtte mangle på listen, klarer Visa-kortet 🙂 På en dag som i dag, der startede og sluttede med regnvejr er det så skønt at have en lille ferie at se hen til.