Indlæg

, ,

Sygedagpengereform

Alle folketingets partier, med undtagelse af Enhedslisten, har vedtaget endnu en “reform”, hvilket er synonymt med forringelse. Aftalen faldt på plads onsdag aften.

DR.dk skriver: De sygemeldte skal efter fem måneder – og ikke 12 måneder som i dag – vurderes i forhold til, om de skal fortsætte på sygedagpenge, eller om de skal over i et jobafklaringsforløb. De syge, der skal videre i et jobafklaringsforløb, vil under forløbet få en ydelse på niveau med kontanthjælp…

For mig at se ligner det endnu en spareøvelse, præcis som man ser det med alle de øvrige reformer, der kommer i en lind strøm for tiden. Det er en spareøvelse, idet sygedagpengene er større end kontanthjælpen. Højeste sygedagpenge udgør 4.180 kr. pr. uge. Kontanthjælpen udgør 10.968 kr. pr. måned. Alt før skat. Der skal ikke meget hovedregning til for at se, at dette er en væsentlig forringelse for de sygemeldte. Og jeg tror ikke, de bliver mere raske af dette.

DR.dk skriver endvidere: Derfor er det tilfredsstillende, at sygedagpengemodtagere allerede efter 8 uger skal afklares i forhold til deres videre forløb…

I mit eget forløb var jeg stadig indlagt efter de otte uger. Og jeg kan slet ikke forestille mig, hvilke alvorligere lidelser man kan have og så samtidig være klar til kommunal afklaring i ottende uge.

Enhver ved, at det der foregår på et hospital (både psykiatriske og somatiske) indledningsvist er en udredning, hvilket blandt andet betyder at stille den rette diagnose og samtidig få den rette medicin, hvis det er nødvendigt. I mit eget forløb faldt medicineringen først endeligt på plads efter to år! Vi (for jeg var nemlig inddraget) eksperimenterede temmelig meget med præparater og doser, og derfor ved jeg, det kan være en lang proces at finde den rette balance.

Beskæftigelseseffekten er på ca. 1.700 årsværk i følge arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen fra Venstre. Jeg synes ikke, det er nogen særlig succes, når man sammenholder det med, hvor mange der i dag modtager sygedagpenge: 387.220 i følge Danmarks Statistik.

God lørdag!


Jeg har taget fejl: Artiklen fra DR.dk er fra 2013. Jeg undrer mig så over, hvordan den kan optræde som en ny nyhed. Det var min gode ven Mia fra Bogø, der gjorde mig opmærksom på fejlen. Tusind tak Mia! Det der ikke er forkert, er alle tallene og udsmidningen af alle de fattige mennesker.

,

Møde med kommunen

På vej mod afklaring

I onsdags var Bodil og jeg til møde med Hvidovre Kommune, og det gik godt, for vi var godt forberedt, og havde på forhånd sendt sagsbehandleren (en kvinde) vores fyldige dagsorden. Hun var ny på min sag, fordi jeg nu er ude ovre de “almindelige” 22 ugers sygdom og er gået ind i forlængelsen, hvor jeg har fået tildelt 69 uger.

Hun var vældig flink, snakkede som et vandfald og kom med virkelig mange gode informationer. Heldigvis tog Bodil noter og har skrevet et dejligt langt referat til mig, som jeg allerede har fremme et par gange. Jeg kan stadig ikke huske fra næse til mund. I sammenhænge/samtaler er jeg altid nødt til at tage det forbehold, at jeg måske har glemt dette eller hint. Det er temmelig irriterende.

Vi havde på forhånd aftalt, at Bodil skulle være “ordførende direktør”, for hun er ganske enkelt bedre til at samle trådene, end jeg er.

Indledningen var min, og jeg gjorde kort rede for (psykiatrisk) status inkl. medicinstatus, hukommelsesproblemerne og mit store ønske om at blive tilkendt et fleksjob. Jeg tilkendegav, at hun naturligvis var velkommen til at indhente informationer hos Distriktspsykiatrien. Jeg kan ikke lige huske, hvad hun svarede til det.

Alt imens hun talte, lykkedes det os at få vores otte dagsordenspunkter flettet ind, og vi kom igennem det hele. Et af vores spørgsmål var dette: “Er der en øvre grænse for, hvor mange timer om ugen, en borger må kunne arbejde for at få bevilget fleksjob?”. Jeg var meget overraskede over, at hun svarede på det, for det betyder jo naturligvis, at ingen arbejder ud over denne grænse, hvis fleksjobbet skal blive en realitet.

Det, der nu skal ske, er, at jeg inden så længe skal starte på udviklingsforløbet hos Psykiatrifonden, og jeg synes, det ser godt ud – og i parentes bemærket, er det dyrere end de forløb – fx hos Contra – kommunen plejer at bruge. De synes åbenbart, at jeg er værd at bruge penge på 🙂 Formålet er i henhold til Sygedagpengeloven § 27, stk. 1, nr. 2 at klarlægge min arbejdsevne.  Det er vist nøjagtig det samme, som tidligere hed arbejdsprøvning. Det skal nok blive godt. Jeg starter nok bare med 5-6 timer pr. uge; jeg har ingen ønsker om at lide nederlag. Jeg ved ikke, hvor lang tid, forløbet vil vare.

Når dette udviklingsforløb er forbi, kan sagsbehandleren begynde at samle materiale sammen til forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

Noget af det, der skal foreligge til teamet, er en fyldig erklæring fra egen læge. Lægen skal sætte en time af til det, og jeg skal selv være med til udformningen, Det lyder godt, synes jeg, og jeg har en rigtig god og grundig læge. I Distriktspsykiatrien har vi netop brugt tre møder på at udfærdige et dokument ved navn “Behandlingsplan”, som er et tre sider langt skema med alskens fokusområder. Denne plan får både egen læge og jeg selv. Så har min læge noget at tage udgangspunkt i, når hun skal skrive “den store erklæring”. Jeg er positivt overrasket over den megen brugerinddragelse.

Når alt muligt er fremskaffet, skal sagsbehandleren skrive en indstilling, og en positiv ting fra mødet er, at hun vil indstille til fleksjob. Inden sagen ender i teamet, skal jeg høres som part i sagen. Herved kan der rettes faktuelle fejl mv.

Der kan komme tre ting ud af rehabiliteringsteamet:

  1. Førtidspension, som jeg på ingen måder er interesseret i, for jeg mener selv, at jeg har resterhvervsevne at bygge på. I øvrigt skal man også have mistet både arme og ben for at få pension nu om dage.
  2. Fleksjob, ja tak meget gerne. Jeg vil gerne på en eller anden måde bidrage til samfundet, have udfordringer og have kolleger. Endelig har jeg resterhvervsevne at bygge på, hvilket er et af kravene.
  3. Ressourceforløb, jeg ved ikke rigtig, hvad det går ud på, men jeg ved, at indtægten er på kontanthjælpsniveau.

Sagsbehandleren mente helt bestemt, at det hele kan nås inden for de 69 uger, der er til rådighed, og det er jeg meget glad for af hensyn til forsørgelsesgrundlaget. Jeg fortalte hende, at jeg var vældig bange for at blive raskmeldt til det ordinære arbejdsmarked. Den angst manede hun med det samme i jorden, og hvor paradoksalt det end lyder, er jeg glad for det, for det har jeg været vældig bekymret for i lang tid.

Selve rehabiliteringsteamet er et tværfagligt forum på 10-15 personer, hvor man selv er med til mødet. Åh nej …, men Bodil skal naturligvis med, og så går det nok, men jeg synes, det er et stort forum, at skulle forklare sig for! Jeg fandt denne interessante bekendtgørelse om “rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.,” hvis det af en eller anden mystisk årsag skulle interessere nogen 🙂

Når sagen er færdig der, og det hele forhåbentlig er mundet ud i en tilkendelse af fleksjob, kommer næste hurdle: At finde en arbejdsgiver der har lyst til at ansætte mig i X timer om ugen med visse skånehensyn. Den proces skulle gerne gå meget meget stærkt, for forsørgelsesgrundlaget hedder her ledighedsydelse; det er bedre end kontanthjælp, men stadig ikke noget jeg kan overleve på ret længe. Altså skal jeg til den tid have en arbejdsgiver i ærmet, og hvis kommunen kan hjælpe lidt med her, kan det være det går – men helt tryg ved det, er jeg ikke.

Møde med kommunen

Positivt!

I går den 16. september var Bodil-Bisidder og jeg til møde med Hvidovre Kommune, og det var i og for sig ret så positivt.

Vi var godt forberedte: Bodil havde lavet en dagsorden med bl.a. de spørgsmål, som jeg havde stillet men ikke fået svar på. Vi havde også på forhånd aftalt, at hun skulle være “ordførende”, og at jeg bare skulle fortælle, hvordan jeg havde det, og at jeg havde været indlagt igen.

Jeg får sørme meget mere end en bisidder ud af Bodil – og jeg er hende meget taknemmelig. Jeg håber, jeg en dag kan reparere hendes computere/installere noget software eller  noget lignende som en lille tak. Fx skrev hun også noter på mødet, har renskrevet dem, og de danner grundlag for denne blogpost. Selv kan jeg ikke huske noget som helst andet end de herlige 69 uger.


Spørgsmålene om mentorordningen kunne han ikke svare på, fordi den medarbejder, der havde forstand på det, var sygemeldt. Hrm hvor svært kan det være, det må da være almindelig sagsbehandling?

Forløbet hos “Contra” er en del af det med trylleordene “rehabiliteringens forberedende del”, og er altså beregnet på at føre frem mod et fleksjob. Supergodt. Sagsbehandleren går efter et fleksjob til mig, og det svarer til mine egne ønsker, så det er rigtig godt. Måske lykkes det hele.

For at være på den sikre side spurgte jeg ham, om de – altså Contra – har erfaring med psykisk syge, og det svarede han bekræftende på. Jeg melder mig klar til det, når jeg har “go” fra overlægen i Distriktspsykiatrien. Kommunen gør ikke noget, før de har en melding fra mig. Det er rigtig godt og jeg kan på ingen måde sige, at jeg bliver “jagtet”, som man ellers så tit hører om.

Sygedagpengeloven pr. 1/7-2014: Man har som hovedregel ret til sygedagpenge i 22 uger med mulighed for forlængelse. Mine sygedagpenge udløber den 1/1-2015. Sagsbehandleren arbejder efter, at jeg falder under denne bestemmelse om forlængelse: “Hvis det er nødvendigt med en afklarende indsats – herunder en helbredsmæssig afklaring – for at klarlægge din arbejdsevne. Forlængelsen kan være op til 69 uger. ” jfr. Sygedagpengeloven § 27, stk. 1, nr. 2 Det må være muligt at afklare alt på de 69 uger, da sagen må være ret klar, jfr. min egen læges udtalelse og de seneste indlæggelser.

Sagsbehandleren oplyste, at med Contra (eller andet firma) tages der fat på den forberedende del af rehabiliteringsplanen. I løbet af denne proces indhentes der de nødvendige lægelige oplysninger. Jeg skal selv medvirke i udformningen af det skriftlige oplæg, som skal forelægges rehabiliteringsteamet. På mødet i rehabiliteringsteamet har jeg ret til at være med.  Han fortalte, at det var et ret stort forum med 10 – 12 deltagere – gys og gru, men jeg tager Bodil med, så går det nok alt sammen.

Sagsbehandleren finder det ikke nødvendigt at indhente nye lægelige oplysninger lige nu: Han har udtalelsen fra min egen læge og stoler i øvrigt på de mundtlige oplysninger, jeg giver. Også meget positivt.

Jeg bad ham mindeligt om ikke at sende forkerte breve! Det forkerte brev om nogle ikke-eksisterende kopier ødelagde hele min weekend. Jeg gik bare og tænkte på, om jeg havde et eller andet liggende i en eller anden forvaltning, som jeg havde glemt eksistensen af.

Han oplyste til sidst, at han kun har sygedagpengesagerne i de første 22 uger. Herefter skal jeg skifte sagsbehandler. Det er rigtigt ærgerligt, når jeg nu har lært ham lidt at kende, og har nogle goder der som fx en direkte mailadresse og muligheden for at ringe. Men jeg må hellere tage ja-hatten på og tænke, at den næste sikkert også er flink og samarbejdsvillig.