Indlæg

Nye afsnit

Blod på tanden

Det er dejligt at være kommet i gang med at skrive igen. Jeg har masser af stof fra det, der en gang skulle være en bog. Hvis du klikker på “Bipolar lidelse” oppe i menuen, kommer du til et billede a la det til højre.

Bipolar for begyndere

Kapitlet er gammelt, men jeg håber, at ny-diagnosticerede kan finde nyttige oplysninger og faktuel viden.

Hjælpemidler

Kapitlet er udvidet med mulighed for at hente medicinstyringsprogrammet i både en enkel udgave og en avanceret udgave, hvor Excel af sig selv sender mailen syv dage før, der ikke er mere af et givent præparat.

Der ligger også en guide, der beskriver opbygningen af programmet.

Omkostninger

Helt nyt er kapitlet om omkostningerne til mit forløb. De lander på 1,6 mio. kr. beregnet efter bedste evne. Der er lidt usikkerheder hist og pist, og de er markerede i tabellen, men det samlede billede kan der ikke stilles spørgsmål ved.

I efteråret lavet jeg en eller anden beregning, der var en form for cost-benefit-analyse af, hvornår samfundets investering i mig var tjent hjem. Jeg fatter ikke længere, hvad jeg dengang tænkte, men det forekom logisk. Jeg kunne godt tænke mig at lave beregningen, da den er yderst relevant, og jeg har ledt en del med Google efter en model eller bare parametre, men jeg synes ikke, jeg kan finde noget.

Arbejdsmarkedet

Også dette kapitel er nyt. Her prøver jeg at beskrive, hvor svært det er at komme ind på arbejdsmarkedet igen, når man har været ved at falde helt ud af det. Her står også noget om fleksjobordningens fordele og ulemper.

Næste skridt

Jeg er endnu ikke helt klar over, hvad det næste kapitel skal handle om, men et godt bud kunne være Distriktspsykiatrien med alle dens fordele og ulemper – og for resten skal jeg derind lige om lidt…

,

Mit drikkevand

For meget

Siden begyndelsen af maj har borgere i Dragør og Hvidovre fået vand fra et andet vandværk end det lokale, fordi der var blevet fundet et nyt stof – dimethylsulfamid (DMS) – i vandet fra Dragør Vandværk og Hvidovre Vandværk i en mængde, der ligger over eller lige omkring kvalitetskravet for drikkevand. Kilde: Ingeniøren.

Det undrer mig, at nyheden først nåede medierne for to eller tre dage siden, når fundene blev gjort i begyndelsen af maj. Det er for meget. Bliver vi bare holdt hen?

Det er også for meget, at jeg som forbruger skal leve med, at der er pesticidrester i mit drikkevand. Danmark har altid været berømt for, at her kan vi drikke dejligt og rent vand lige fra hanen – ingen grund til at købe det i dyre domme i plastikflasker, der udgør en enorm miljøbelastning både ved bortskaffelse og ved den lange lastbiltransport, hvis det absolut skal være udenlandsk.

Risikoen

Der er ingen overhængende risiko ved resterne af dimethylsulfamid. Det, der bekymrer forskere mv., er, at ingen kender langtidsvirkningerne af stoffet. Stoffet kom på markedet i 1973, men blev forbudt i Danmark i 2007. Nu dukker det så op i mit vand i 2018.

11 år er en lang latenstid. Det, man kan bemærke, er, at der dukker flere og flere stoffer op, som blev forbudt for mange år siden. Tidligere på året var der en lignende sag med et stof, som jeg ikke lige kan huske navnet på. Det var også noget, hvor der ikke var nogen akut risiko, men hvor man heller ikke kendte langtidsvirkningerne.

Danmarks naturfredningsforening (DN)

DN har udsendt en pressemeddelelse, hvor de kræver handling fra miljøministeren. De argumenterer helt logisk med, at man kun finder det i vandet, man leder efter, og derfor bør man screene vandet for alle skadelige stoffer.

Miljøministeren må tage ansvar for denne omfattende forurening. Drikkevandet skal undersøges for alle de sprøjtegifte landbruget har brugt en gang for alle, så vi ikke får flere ubehagelige overraskelser. Og så skal vores grundvand beskyttes langt, langt bedre. Landbrugets brug af sprøjtegifte skal omgående forbydes i de sårbare områder, hvorunder vores drikkevand hentes. Kilde: pressemeddelelsen.

Lobbyorganisationen “Landbrug og fødevarer” vil sikkert endnu engang forsøge at snige sig udenom for at beskytte deres medlemmer, og det er selvfølgelig også deres opgave. Det bør ministeren imidlertid gennemskue og sætte sig udover, hvis han reelt er “miljøminister” og ikke bare Landbrug og fødevarers forlængede arm. Og det er der indtil videre grund til at tro, at han er.

Hav en god dag og tag en tår vand her i tørken.

, ,

Sund med Excel i timevis

Legetøj

Det er muligvis lidt sært, men jeg motiveres af tal, procenter og grafer. Endvidere morer det mig at følge onlinekurset i Excel, som jeg har købt hos Proximo (til halv pris). Det er faktisk bedre end godt. Pyh hvor har jeg spildt meget tid gennem årene ved at lave beregningerne på en tåbelig måde. Men jeg vidste ikke bedre. Jeg antager, at jeg er undskyldt – og i øvrigt glemt.

Jeg har – efter lang tids arbejde/udfordringer/sjov fået lavet dette regneark, som jeg vil prøve at følge mit vægttab ved hjælp af. Som det fremgår, gør jeg ikke rigtig fremskridt, selvom jeg går en masse skridt. Men det kommer vel…

Den opmærksomme læser vil naturligvis se, at ugenumrene i fanen “Rapporter” er tastet ind manuelt. Sådan er det selvfølgelig ikke i virkeligheden, men hvis jeg ikke gjorde det her, ville der jo ikke være ret mange data om en uge.

Hvad dør vi af?

DR2 sendte i aftes et afsnit af “Lægen flytter ind”. Lægen er Charlotte Bøving, der på sin Facebookside delte en video samt denne tekst:

Marion kender hospitalerne inde- og udefra gennem et utal af indlæggelser. Hun lider af sukkersyge og overvægt, der forstærkes af psykiske problemer, så Charlotte Bøving opdager, at det ikke er så ligetil at komme igennem med gode råd om en sundere livsstil – alligevel er motivationen til at spore hos Marion!

Marion er borderliner og forfærdeligt selvskadende. Jeg har mødt mange mennesker, der skar i sig selv men sørme aldrig nogen, der skar sig så dybt i maven, at kniven fandt vej til de indre organer. De piger/kvinder, for det er oftest kvindekønnet, jeg har mødt, “nøjedes” med at skære sig i armene. Arrene talte deres eget tydelige sprog.

Jeg ved absolut intet om diagnosen borderline, og følgende kan lyde nedsættende, men er bestemt ikke ment sådan: er borderline psykiatriens svar på somatikkens fibromyalgi? Altså en diagnose, man tyr til, når man kan se, at patienten har haft det virkelig skidt/rædsomt/forfærdeligt gennem flere år, men lægestanden alligevel ikke helt kan få symptomer og sygehistorie til at passe ind andre steder?

Marion har sukkersyge, er overvægtig, ryger 30 smøger om dagen og spiser den forkerte mad (for meget mayonnaise, slik, cola osv.). Charlotte Bøving kommer med et centralt statement: mange psykiatriske patienter dør tidligere af livsstilssygdommene end af den tilgrundliggende diagnose. Hun konfererer det med Marions læge på afdelingen, der er enig.

Jeg selv har fået at vide, at man som bipolar dør gennemsnitligt 14 år før raske mennesker, men jeg har ikke været opmærksom på den anden del af det!

Marion har været tilmeldt et diabetesambulatorium, kurser i diabetes mv. Nu er “diabetessystemet” imidlertid holdt op med at kontakte hende, for hun møder jo alligevel aldrig op. Det svarer helt til SMS’erne fra tandlægen… Hun kommer ikke, fordi hun dels er for dårlig, dels fx ikke magter at tage bussen de fem km hen til ambulatoriet.

Charlotte vender følgende med lægen: der er mange diabetikere i psykiatrien, så kunne man under indlæggelserne sørge for at der, fx en gang om ugen, kom en diabeteslæge på afdelingen? Hvis indlæggelsen kun varer en uge eller to, kan der selvfølgelig ikke flyttes bjerge, men mange psykiatriske patienter er jo indlagt i månedsvis. Og fsva. de korte indlæggelser kunne man måske tegne og fortælle samt skabe opmærksomhed om, at det er pokkers vigtig, at komme på ambulatoriet, kurset mv., og måske tale om, hvad der kunne gøre, at man magtede at komme derhen? Kunne mormor eller en anden følge på vej?

Efter at have set udsendelsen er jeg ikke i tvivl om, at psykiatrien har vendt det blinde øje til disse problemstillinger – måske pga. den meget kemiske tilgang vi i Danmark har til behandling af psykiske lidelser. Jeg har intet mod medicinen, spiser den nærmest med glæde, men den kan altså ikke stå alene!

De skjulte talenter

Det var en god aften på TV i går, for DR viste også første udsendelse af en ny omgang “De skjulte talenter”. Jeg er fascineret af mennesker, der har en diagnose i autismespektret. Du milde hvad de kan under de rette betingelser. Jeg mener, det blev sagt, at lige knap en procent af befolkningen hører under spektret.

Vi så Louise, der arbejder på Novo Nordisk, og som ikke blev ramt af en fyringsrunde, og som – halvandet år efter første udsendelse – stadig kunne huske de 36 tilfældige tal. Det er slet ikke til at begribe. Bemærkelsesværdig var det, at hun performede glimrende på jobbet, men hjemme var der ikke styr på noget som helst; faktisk vil jeg kalde det for “kaotisk”.

Vi så også en Christina Sommer, der underviste i, hvad det vil sige at falde indenfor spektret, og hvorfor man gør det. Hvilke forhold i hjernen bestemmer dette? Jeg googlede hende og fandt frem til “Psykologisk Ressourcecenter” Navnet lugter som om nogle prøver at slå plat på tvivl og/eller nysgerrighed.

På siden ligger to tests, som jeg selvfølgelig tog, da den slags jo er sjovt. Jeg bonner ret kraftigt ud på dem begge, hvilket ikke er nogen overraskelse.

Helt overordnet: Det vanskelige i sociale relationer, behovet for ro og fordybelse evnen til at se detaljer, evnen til fordybelse og fascinationen af tal. Hvem bruger ellers timevis på at komme ud i Excels afkroge og finder det morsomt og udfordrende? 🙂 Selvfølgelig kan man være glad for Excel uden at være autist, men det, der interesserer mig, er den samlede sum af indicier, eller hvad vi nu skal kalde dem.

Hvad jeg vil med det, ved jeg ikke, men jeg har kontaktet ressourcecenteret og bedt om at blive ringet op. Efter mange års “fornemmelse”, må jeg nu have “vished”. Der er så mange ting, der peger i den retning, og psykologen sagde så ofte “aspergertræk”. Min egen oplevelse er, at det med årene bliver mere end “træk”. Det bliver mere og mere udpræget, hvilket formentlig er meget naturligt, for sådan er det jo mange ting.

Jeg har så ofte tænkt på, at jeg måske slet ikke skulle være blevet så vred på overlægen på akutmodtagelsen i Glostrup, der sagde “Asperger, autisme, personlighedsforstyrrelser”? Måske så han bare meget mere klart end resten af “systemet”? Måske var han bare dygtigere – på kun 45 minutter?

Højinteressant

Det var slående for mig, at jeg i aftes var i stand til at se TV i 2 * 45 minutter, eftersom det var højinteressant. Jeg kan jo dårligt se TV-avisen 18:30, som, når man skærer alt det ligegyldige fra, vel varer omkring 18 minutter. Jeg var helt udmattet bagefter, men det var særdeles tilfredsstillende at opleve det.