Indlæg

,

Støttekontaktperson

I dag har jeg sagt til min støttekontaktperson, at jeg p.t. ikke har problemer, som jeg har brug hendes hjælp til. Det var rigtig dejligt, at hun hjalp med ansøgningen om tandbehandling, men egl. er der ikke mere, som jeg ikke klare selv. Jeg rider lige p.t. på en optur. Så er der helt sikkert andre borgere, der har større behov for hjælp og støtte. Og jeg har ikke lyst til at bruge kommunens penge, bare fordi jeg har fået en bevilling.

Hun har været rigtig sød og imødekommende, men som skrevet tidligere blev det lidt for meget papegøjesnak, hvor jeg var den, der underholdt, og hun så gentog efter mig. Det får jeg jo ikke meget ud af.

Hun sagde, at jeg altid er velkommen til at søge igen, hvis behovet opstår. Det kan det jo evt. gøre omkring 1. januar 2017, og så er det rart at have dette in mente.

Jeg skal have talt med Psykiatrifonden om, hvordan jeg kan håndtere, at jeg evt. er uden arbejde igen? Jeg frygter, at sygdommen bryder ud igen, hvis jeg ikke har et arbejde, for hvad skal jeg så gøre?

Jeg har spurgt Sune en enkelt gang om hvornår, jeg ved noget. Det eneste han kunne svare, at han allerede har talt med sin chef. Det blev jeg jo ikke meget klogere af.

Jubilæumsopdatering mv.

Opdatering af Windows 10

I går kl. 19:00 kom Microsofts store opdatering til Windows 10 kaldet jubilæumsopdateringen. Den rummer en masse, som ikke interesserer mig, men der skulle vidst også være nogle nyttige ting. Af sikkerhedsmæssige hensyn er det vigtigt altid at være fuldt opdateret.

I dag har jeg så brugt ca. halvdelen af dagen på at få den installeret – og det er ikke lykkedes. Hver gang ender jeg med en fejlkode, der har noget med Defender at gøre. Jeg bruger ikke Defender med Kaspersky, så jeg forsøgte at afinstallere. Næh nej det kan man ikke. Sammen med fejlkoden kom der en besked om, at man kunne kontakte Microsoft Support, hvilket jeg gjorde. 1½ time i telefonen til Holland uden held.

I guder… det burde bare være at trykke på en knap eller to.

Så prøvede jeg i Facebookgruppen “Support PC og andet”, og den søde Martin stillede atter op. Han kunne heller ikke. Til sidst kom John med et link, og det prøver Martin og jeg så i morgen efter arbejde. Det skal simpelthen lykkes.

Heldigvis kører PCen alligevel, som den skal. Den er min livsnerve.

Opdatering den 8. august 2016: Martin prøvede endnu engang i går søndag, og sørme om ikke det lykkedes ham. Han brugte vel 1½ time via TeamViewer, som er etfantastisk værktøj. Jeg er så glad for, at det lykkedes, og jeg er så glad for at have en ven i nøden!

Løsningen var: Alle filer i C:\windows\softwaredistribution\download slettet. c:$Windows.~BT og c:$Windows.~WS foldere slettet, c;windows10Update folder slettet og så en ny installation

Præsten

Min dejlige præst har været her i dag. Tiden flyver, og vi når rundt om virkelig mange emner: Kirkehistorie, Donald Trump, Bipolar lidelse, terror, Kirkepladsen 3 og meget mere. Hendes besøg og arbejdet har for en stund fortrængt ensomheden, og det er jeg glad for. Bare det holder.

Jeg har tænkt på, at jeg – bortset fra kollegerne – udelukkende taler med professionelle aktører, der får deres penge for at tale med mig: Præsten, støttekontaktpersonen, lægen i DPC og kontaktpersonen i DPC. Jeg burde nok gøre et eller andet ved det, skabe nogle relationer og den slags, men det falder mig ikke sådan lige for. Og det har det i og for sig aldrig gjort. Det har måske ikke så meget med diagnosen at gøre. Egentlig trives jeg glimrende i mit eget selskab. Men det er måske ikke så sundt i længden, og jeg har ikke nogen at ringe til, hvis læsset vælter lørdag eftermiddag.

Vaskemaskinen

Forleden dag: Masser af snavsetøj ind i vaskemaskinen (en fin dyr Miele fra 2007), tænde, og to minutter efter bip bip bip med fejl F53. Jeg ringede til dem, og de kunne heldigvis komme allerede i dag. En eller anden ting inde i motoren var brændt af/sammen. Han var her en halv time, og regningen lyder på 1.700 kr. Jeg synes, det er mange penge, men jeg blev da glad, da han sagde, at der var mange år i den endnu.

Budget og støttekontaktpersonen (SKP)

I umindelige tider har jeg gået som katten om den varme grød for at få revideret budgettet. Jeg har været bange for resultatet. Men jeg kom igennem alle posterne, og det ser bedre ud end forventet, så det var jo rart. Jeg har altid haft fint overblik over finanserne, men det er altså glippet de sidste par år.

Psykiatrifonden har en fin lille artikel om, at det at have kognitive vanskeligheder kan blokere for den mentale “startknap”. Det er så pokkers svært at komme i gang med ting og sager.

Jeg blev “sparket” i gang af min SKP, da en af de ting, hun skal hjælpe med er at udfylde et ansøgningsskema til kommunen om støtte til tandbehandling. Jeg kan slet ikke overskue det skema. Jeg har haft det fremme nogle gange, men jeg kan simpelthen ikke, og jeg forstår det ikke. Sådan har jeg ved Gud aldrig før haft det med et dokument. Så det var fint, at hun sparkede til mig. Og hun har også udstukket opgaver til næste tirsdag. Det er rigtig fint. Jeg skal dokumentere udgifterne i et væk – men det er jo selvfølgelig et rimeligt krav fra kommunens side.

Skejser

Efter to år på sygedagpenge og forud for det et år på almindelige arbejdsløshedsdagpenge er økonomien smadret. Jeg kan ikke finde ud af at skaffe det overblik, der er nødvendigt for at bringe den på fode igen. Det regner jeg med, at min støttekontaktperson kan hjælpe mig med. Hun er dog næppe bedre til at lave regneark, end jeg selv er, men alligevel…

Pensionskassen: Jeg er medlem af Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP), og har været det i et kvart århundrede (siden 1990). Der står ca. 1½ million på kontoen.

I forbindelse med at FKN har indsat det første beløb for juni måned, fik jeg brev fra JØP med “Velkommen tilbage til JØP”. De ville gerne høre fra mig, hvis der var tale om et fleksjob. Jeg fik læst det lange brev (fem sider med småt) og faldt over, at jeg evt. kunne være berettiget til en udbetaling for mistet erhvervsevne/en invalidesum. Hvis man har mistet 2/3 af erhvervsevnen, er man berettiget. Det jeg har mistet vil evt. være på det laug. Så jeg ringede til dem, og forklarede sagen. Der er så bare lige det ved det, at de har en en karensperiode på to år, så der kan man ikke få noget. Det forekommer mig absurd, når jeg nu har betalt i 25 år så at løbe ind i en karensperiode, som om jeg var et nyoptaget medlem.

Jeg fik fat i en meget sød og hjælpsom dame, der vil dyrke det hele lidt mere, da hun godt kan se, at der må være et eller andet galt. Skal jeg fx bare vente to år, hvorefter jeg vil være berettiget til et beløb ? Hvorfor er jeg ikke berettiget til en sum af de “gamle indbetalinger” fra den hvilende pension? Når man er ansat i fleksjob, er erhvervsevnen netop reduceret varigt og væsentligt, og af samme grund har man været syg, og derfor er det galimatias, at man pludselig er omfattet af en karensperiode, som om man lige var kommet ud fra universitetet.

Hun ringer igen på mandag, der er en af hendes ferieramte kolleger er tilbage på pinden.

Fleksløntilskuddet: Min “løn” er sammensat fra to kilder: først og fremmest fra FKN og dernæst fra Hvidovre Kommune i form af et såkaldt fleksløntilskud. Når jeg lagde de to beløb sammen, syntes jeg ikke, der rigtig kom nok ud af det på bundlinjen. Og regeringen siger jo, at det skal kunne betale sig at arbejde 🙂 Jeg havde kun et par tusinde mere udbetalt nu, end jeg havde på sygedagpenge. Min fornemmelse var, at der var et eller andet galt, men jeg kunne ikke rigtig kvalificere den fornemmelse.

I formiddag fik jeg ringet til dem. Og der er noget galt. Også denne dame var sød og hjælpsom.

(Faktisk synes jeg, at alle de, der på en eller anden måde skal hjælpe, er rigtig søde og hjælpsomme. I hele mit lange forløb, har jeg kun mødt søde mennesker. Det hjælper måske også lidt, hvis man går positivt til opgaven, og ikke går efter manden men efter bolden.)

Hun forklarede på flere måder, at fejlen er, at jeg er startet skævt i ordningen, da min ansættelseskontrakt lyder på den 19. maj og ikke fx 1. maj eller 1. juni, og så går der kuk i noget med modregningen med min rigtige løn fra FKN. Jeg forstod det ikke rigtigt, men vi blev enige om, at jeg bare sender hende den næste lønseddel, der jo vil være “ren”, og så regner hun en gang til.

Måske ender det med, at jeg kommer til penge 🙂

Støttekontaktpersonen: Nu har jeg set hende to gange, og også hun er vældig sød, men jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg får noget ud af det. Det er fint, at vi har brugt de første to gange på at snakke sammen, for vi skal jo lige lære hinanden at kende. Jeg føler bare, at der fra hendes side er tale om papegøje-snak. Hun gentager, hvad jeg siger, men kommer ikke med selvstændige bidrag. Det kan selvfølgelig ændre sig, når vi kommer i gang med de konkrete opgave, jeg gerne vil have hjælp til.