Tag Archive for: Søvn

7.500 daglige skridt er nok

7.500 skridt er nok - herefter aftager effekten

Podcasts lige til at gå til

7.500 daglige skridt er nok – herefter aftager effekten

I mange år har det været god latin fra Japan, at vi helst skulle gå gennemsnitligt 10.000 skridt dagligt. Nyere forskning viser, at det selvfølgelig er godt, men effekten på vores krop og psyke aftager faktisk allerede efter de 7.500 skridt.

Det lærte jeg forleden af podcasten “Jagten på det evige liv” i episoden fra den 4. juni i år i episoden, der har titlen “Hvor meget skal vi motionere?“. I studiet er en ung aldringsforsker på 28 år, der er utrolig interessant at lytte til.

Jeg har en app på telefonen, der – vha. data fra mit Apple Watch – holder styr på hjertets arbejde. Den viser, at jeg i dag har gået 1:34m, hvor jeg har forbrændt fedt og havde 106 slag pr. minut. Det tilsvarende tal var i går 111.

Det er motiverende at studere appen. Der er mange tal, og det er nemt at fare vild i dem, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg er i det område, hvor jeg får forbrændt noget fedt, hvilket jo var mit oprindelige formål med at begynde at motionere.

7.500 daglige skridt er nok

Man skal op i området for 70-80 pct. af makspulsen, før det batter noget. Makspulsen ligger sådan ca. på 220 minus alderen, altså er min makspuls ca. 160. Jeg synes, det er svært at nå de 70-80 pct. af makspulsen.

Tager jeg udgangspunkt i de 111 hjerteslag i minuttet, giver det 69,38 pct. Formlen er: 111/160 * 100 = 69,38 pct. Jeg bliver tit overhalet, og jeg undrer mig over, hvordan andre kan gå så hurtigt. Men det kan selvfølgelig være, det ændrer sig over tid.

Jeg har formentlig tabt ca. 4,8 kilo på de 64 dage, der er gået siden den 11. april. Vægten svinger lidt, og data skal ses over en længere periode. Men det går den rigtige vej. Hvis det er en “normal” uge uden ECT, satser jeg på at gå ca. 38-40 km.

Jeg holder af turene og har næsten ikke “snydt”. Starten af juni har været temmelig kølig, så i dag var det vederkvægende, at termometeret viste 17°, og at jeg havde fået for meget tøj på.

Der er mange positive effekter knyttet til gåturene

  1. Jeg har genetisk betingede problemer med for højt kolesteroltal og er medicineret mod det. Gåturene skulle gerne bringe både det tal og blodtrykket (som er uproblematisk) endnu længere ned. Faktisk skal man bare gå 30 minutter om dagen. Gåture og generel bevægelse hver dag sænker desuden risikoen for diverse livsstilssygdomme og flere forskellige former for kræft. Nu, hvor livet er skønt, vil jeg jo gerne blive gammel.
  2. Man kan tabe sig. Og det bedste er, at man kan få bugt med det fedt, der lægger sig omkring organerne og få det flyttet ud til i stedet at ligge under huden, hvor det er mindre skadeligt.
  3. Gang er skånsom for kroppens muskler og led, men er stadig en effektiv træningsform for kroppen.
  4. Når man kommer hjem igen og måske fortsætter med en art problemknusning, der kræver meget af hjernen, har den fået en velfortjent hvilepause.
    • I dag mærkede jeg helt konkret, at hjernen var skarpere efter de 7,70 km.
    • Jeg sidder og konverterer data fra Legacy til Family Historian og ruller igennem nogle tests. Hvad virker hvor, hvad virker ikke, og hvad skal jeg være særligt opmærksom på? Listen af problemer er lang, men pludselig blev den kortere.
  5. Aktivitet er godt for søvnen.

Hjernekassen på P1 om søvn

7.500 skridt er nok - herefter aftager effekten

Tirsdag 4. okt 2022 handlede “Hjernekassen på P1” om søvn, og den episode lyttede jeg til i dag. Peter Lund Madsen har selv arbejdet som søvnforsker for en del år siden.

Der var flere ting, der var nye for mig.

Søvnstadierne udgør et forudsigeligt mønster

Søvnstadium 1: Man lægger sig, lukker øjnene og falder i søvn, hvis man ikke forstyrrer sig selv eller bliver forstyrret udefra. Indledningsvist er det som en døs, der normalvis indtræder efter 10-15 minutter.

Søvnstadium 2: Man er faldet i søvn. Hjernens aktivitet falder.

Søvnstadium 3: Efter ca. 30 minutter går man ind i den dybe søvn. Den dybe søvn er det tætteste vi mennesker kommer døden i levende live. Hjernens aktive nerveceller er stort set halverede. Formålet er ukendt, men det er kendt, at det er her “vaskeprogrammerne” kører. Det er en enestående fase, og den er enormt vigtig for psyken. Efter ca. 15-20 minutters dyb søvn går vi videre til REM-søvnen.

Søvnstadium 4: REM (Rapid Eye Movement). Hjernens aktivitet svarer næsten til den, der er i vågen tilstand. Muskulaturen er maksimalt afslappet. Hjernen laver drømmene baseret på hukommelsen, og man kan simpelthen måle, at der er høj aktivitet i hjernens hukommelsesområder.

Når de fire stadier er kørt igennem, starter en ny cyklus. Vi kan normalt nå 4-6 cykli pr. nat. De enkelte cykli adskiller sig dog fra hinanden, idet den dybe søvn dominerer de første cykli og kan være fraværende i de sidste, hvor de erstattes af gradvis mere REM-søvn, som er en af årsagerne til, at vi ofte vil have fornemmelsen af at vågne midt i en drøm.

En meget interessant ting er, at fostre og børn har mere både dyb søvn og REM-søvn end den færdigudviklede hjerne. Når vi bliver ældre, reduceres tiden med dyb søvn og søvnbehovet bliver typisk også mindre med alderen.

En af hans gæster i studiet havde beskæftiget sig meget med søvnens betydning for psyken. Det lyttede jeg særlig godt efter. Jeg kan ikke beskrive det hele her, du skal selv lytte. Det var vildt spændende og lærerigt.

De havde lavet forskellige forsøg, hvor de havde forhindret forsøgspersonerne i at sove i 48 timer. Allerede da kunne man måle væsentlige ændringer i sindsstemningen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jeg engang var vågen fem døgn i træk. Det udløste en fullblown mani, og på psykiatrisk afdeling fodrede de mig med sovepiller. Allerede efter en enkelt nat med nogle timers søvn havde jeg det mærkbart bedre.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Sådan kom jeg til at sove godt igen

Sådan kom jeg til at sove godt igen

Det ligner en reklame, men alt er evidensbaseret

Sådan kom jeg til at sove godt igen

Der er ingen forskning og evidens bag reklamer, og derfor er dette ikke en reklame, selv om det måske kan ligne en reklame for kugledyner fra Protac. Det er udelukkende min historie om, hvordan jeg kom over minimum 20 års søvnproblemer, der forværredes efter 2013/14, hvor den bipolare affektive sindslidelse satte min verden på den anden ende.

Posten er inspireret af en samtale med en ven, der gennem længere tid har haft søvnproblemer.

Historien om de minimum 20 år

Det startede allerede, mens jeg boede på kollegiet, som jeg flyttede fra i august 1990, så måske er de 20 år for lavt sat. Pyt med det. Det er budskabet, der er vigtigst. Problemet bestod indledningsvist i, at der var problemer med indsovningen. Jeg lå og vendte og drejede mig i minimum to timer, inden jeg sov.

Da arbejdsmarkedet havde godt fat i mig, jeg gik meget op i det, karrieren var det vigtigste i mit liv og stressniveauet steg til næsten uanede højder, vågnede jeg og var vågen i lang tid hver nat, når jeg endelig sov. Jeg stod dog ikke op men blev liggende og forsøgte at falde i søvn igen. På et tidspunkt byggede jeg i en eller anden styrelse et ledelsesinformationssystem vha. Pivottabeller i Excel, og det blev godt, men jeg husker tydeligt, at jeg havde Pivottabeller på indersiden af øjenlågene om natten i de vågne timer. (“Pivot” er afledt af pivotere, der betyder “dreje rundt”. Man kunne altså tage hver tabel, “dreje den rundt” og se de enkelte parametre i et nyt lys.)

Da jeg blev syg i 2013/14 med den bipolare lidelse, var der for det første de søvnproblemer, der fx følger med en mani, hvor man overhovedet ikke er træt og ikke føler sig ansporet til at gå i seng. Jeg sad ved computeren og vidste, at jeg i min seng helt ordret ville tænke på “alt det jeg kunne lave, hvis jeg stod op”. Af og til gik jeg derfor ikke i seng i fire til fem nætter i streg, da jeg jo ikke var træt og var optaget af noget mere interessant end at modtage søvnimpulser. Det var bestemt ikke sundt.

For det andet: tankemylderet og de destruktive tanker, der var led i depressionerne. Det var tankerne om, hvad fremtiden ville bringe, hvordan skulle jeg klare økonomien, hvad med arbejdsmarkedet, var jeg nødt til at flytte fra min elskede lejlighed, skulle jeg “tjekke ud” sådan for alvor, hvordan skulle det i givet fald lade sig gøre osv.?. Her begyndte jeg at opgive at sove og i stedet stå op og sætte mig ved computeren for at slippe for de værste tanker, fordi hjernen så blev tvunget til at ændre sit fokus.

For det tredje: (nær-)psykoserne, hvor jeg hørte musik inde i hovedet og ikke kunne sove for larmen fra musikken, når jeg altså havde gået langs væggene og konstateret, at musikken ikke kom fra naboerne men fra mit eget hoved.

Min introduktion til kugledynerne

Jeg stiftede bekendtskab med kugledyner fra Protac under en indlæggelse i 2014. Det var dengang, der var de gamle kugler i og dengang vi lå fire på en tresengsstue, dog kun en patient pr. seng – man skubbede blot en ekstra seng ind langs en væg. Når man var “den ekstra”, havde man hverken natlampe eller stikkontakt. iPadden måtte lades op i håndvasken i nattens løb.

De gamle kugler støjede, men jeg hørte det ikke, for jeg sov rent faktisk. En medpatient sagde gang på gang: “Det lyder som et tordenskrald, når du vender dig”. De nye plastikkugler, der bruges nu, støjer ikke.

Da dynen havde effekt, mener jeg, afsnittets ergoterapeut talte med/skrev til min kommune (Hvidovre Kommune), der uden videre først forærede mig en eller anden tyngdedyne af ukendt mærke. Der var bare ingen effekt ud over nogle kilo på kroppen. Næste skud i bøssen var en ny original, rigtig kugledyne, og så sov jeg igen, også under manier (hvis jeg altså gik i seng) og også under depressioner. Ikke hele natten men indsovningsproblemerne var forsvundet, det er jeg sikker på.

Der kan være erindringsforskydninger her, for jeg husker nætter, hvor jeg “gav op” og stod op. Min oplevelse var, at jeg faktisk blev mere stresset/dårligere af at ligge i sengen og kæmpe end af at stå op. Så det gjorde jeg. Der var en medarbejder på afdelingen, der havde fortalt mig, at det var bedst sådan.

Status nu: sover efter 15 – 20 minutter

Man kan selvfølgelig sige, at der ikke længere er alle de udefrakommende, uløste problemer, der kan ødelægge hverken indsovning eller søvn, så måske er det slet ikke kugledynens fortjeneste, men status er, at jeg lægger mig og der går 15 – 20 minutter (vil jeg tro, jeg sætter jo ikke uret), så sover jeg. Og jeg sover hele natten, gerne 10 timer i streg. For mig er det helt fantastisk. Det er så fantastisk, at jeg lige, for egne penge, har investeret i en ny kugledyne (Classic, 10 kg.). Jeg har haft den to nætter, og den er endnu bedre end den første, der kun vejede syv kilo.

Normalt siger man, har jeg læst på hjemmesiden, at man skal regne med, at dynen måske skal veje ca. 10 pct. af kropsvægten. Jeg vejer ca. 55 kg., men har det fremragende med de 10 kg. dyne. Måske gælder 10 pct.-reglen kun for børn, som man jo nødigt skulle kvæle? Jeg ved det ikke. I webinaret (link i næste afsnit) fortæller de, at vægten kun er parameter nr. to. Parameter nr. et er indkredsning af behovet/det problem, der skal løses.

Hertil fortæller Protac selv følgende i en e-mail den 25. januar 2022:

Ideen om 10 pct. af kropsvægten er ikke beskrevet på vores hjemmeside. Vi mener, at det i langt højere grad er spørgsmålet om brugerens sanseprofil og sansebehov, der afgør valget af dyne og ikke vægten. Til børn anbefaler vi babydynen eller juniordynen afhængig af alder eller længde.

De fortæller i øvrigt også, fordi der stilles et spørgsmål om det til slut, hvad forskellen er på en af deres kugledyner, og de kugledyner/tyngdedyner/kædedyner (kært barn har mange navne) man kan købe i den almindelige handel.

Gå på jagt efter viden på Protacs hjemmeside

Jeg har studeret firmaets hjemmeside ganske grundigt, og de leverer meget viden og meget evidens. Noget af det er vanskeligt at forstå, men så kan man jo nøjes med at tage det ind, man i hvert fald forstår. Det gælder for eksempel dette webinar fra marts 2021, som jeg har set i dag (og som jeg vil se igen en anden dag).

Jeg kendte selvfølgelig de syv sanser osv., men samspillet mellem dem og så muskel-ledsansens overvældende betydning kendte jeg ikke til.

Det blev klart, at langvarig stress er enormt usundt for hjernen, der ikke bliver “vasket” om natten, hvis den ikke får søvn. Der var også en del om den tilstand hjernen er i, når den hos os med en eller anden autismespektrumforstyrrelse konstant er overloaded, og derfor har stort brug for at sove. Det var jeg heller ikke klar over.

Sådan kom jeg til at sove godt igen

Sådan kom jeg til at sove godt igen

De har nogle rigtig fine “Cases” på hjemmesiden, hvor man simpelthen kan vælge sit “problem” og læse om andres erfaringer med netop det problem, det være sig fx stress, psykisk sygdom, autisme mv. Og hvordan firmaets produkter har hjulpet. Man kunne indvende, at de bare er ude på at sælge (Herregud de driver jo en forretning), men det er ikke min oplevelse alene af den grund, at de yder gratis telefonrådgivning og ditto konsulentbesøg. Herudover kan man leje fx en dyne, inden man beslutter sig for et køb.

Hjemmesiden er ret omfattende og informativ, men jeg vil fremhæve to artikler, man kan starte med at læse, hvis man har søvnproblemer:

  1. Derfor er den dybe søvn vigtig og
  2. Kuglernes virkning.

Og så er der det med pengene: Ankestyrelsens principafgørelser

På Ankestyrelsens hjemmeside har der indtil for nylig ligget i hvert fald to principafgørelser om, hvad der skal få kommunen til at bevilge en hel kugledyne eller bare støtte til en. Der sondres mellem “hjælpemiddel” og “behandlingsredskab”, når dynen skal bevilges efter Lov om social service § 112. Som jeg forstår det, men jeg vil ikke hænges op på indviklede bestemmelser, kan hjælpemidler bevilges, men behandlingsredskaber kan ikke.

Nu kan jeg kun finde historiske principafgørelser fra 2013 og en enkelt fra 2015, der er markeret med: “Denne principafgørelse er kasseret 1. oktober 2021, da der er kommet nye regler på området”. Formentlig har Ankestyrelsen så ikke truffet principafgørelse(r) om kugledyner efter 1. oktober 2021. Protac skriver lidt om emnet, men det handler kun om børn, og at det er bedre at give dem en kugledyne end sovemedicin. “Ja selvfølgelig”, fristes man til at sige.

Men hvad med voksne? Kommunerne fortolker bestemmelsen forskelligt. Selv i vores lille land er der store regionale forskelle, og de vil bestå, indtil der foreligger nye principafgørelser fra Ankestyrelsen, da kommunerne skal rette sig efter sådanne. Først da vil vi få en ensartet praksis på området.

Søger man hos DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet) efter kugledyne, kommer man her til. Det er ikke videre konkret, men kan nok ikke gøres bedre. Man kan for øvrigt ringe til DUKH og få rådgivning. De er top-kompetente og søde.

Mit ærinde er: Der er nogle muligheder i Lov om social service § 112. Tal evt. med din kommune for en original kugledyne er temmelig dyr. Selv har jeg lige rykket i opsparingen for at få en ny kugledyne, men hellere sove godt og få vasket hjernen hver nat end at have penge på kontoen.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

, ,

Positive mails om arbejde

Positive mails om arbejde

Always look at the bright sides

Positive mails om arbejde

Der er kommet meget positive mails fra både arbejdsgiver og fleksjobkonsulenten i kommunen. Begge parter tror på mig, og især overfor min arbejdsgiver må jeg på 2½ uge have fået vist, at jeg vil dette her. Han beskriver det som et “bump” på vejen , vi skal over.

Samtidig er det for mig et tveægget sværd at have vist det i den grad.

Alle parter vil strække sig meget langt for at få ansættelsesforholdet til at blive formaliseret snarest og forløbe godt og stabilt i mange år, og det vil jeg jo også, så vi trækker altså på samme hammel. Min drøm er nærmest at være i firmaet, til jeg skal pensioneres. Nu sidder vi så alle sammen (inkl. “anden aktør”) og sender positive mails til hinanden, og det er selvfølgelig positivt.

Hvem er klædt på?

Jeg har gået og tænkt over, at min arbejdsgiver egentlig ikke er blevet klædt tilstrækkeligt på med hensyn til, hvad det vil sige, at ansætte en medarbejder i fleksjob. Han har vist troet, at han fik en medarbejder på deltid, og det skal nok siges, at sådan har jeg sikkert også “solgt” mig selv, fordi det er så vanvittig svært at finde et fleksjob. På den anden side set har jeg ikke lagt skjul på, at der jo er en årsag til, at jeg har et fleksjob. Men det er jo ikke hele sandheden, som Birgit også skrev i en kommentar til forrige indlæg. Gennem de seneste 4-5 år har jeg sagt til mig selv fire mia. gange, at jeg ikke er den, jeg var, men det er som om, det ikke siver ind.

Når man har den grundlæggende utro på sig selv, forsvinder den ikke bare. Jeg har aldrig regnet med, at jeg kunne noget, og når mange ting alligevel er lykkedes, har jeg tilskrevet dem lykkens gudinde.

Søvn

Det går væsentlig bedre! Jeg begynder at sove om natten, godt nok på sovepiller, og jeg begynder at kunne hvile, hvilket i sig selv er en lise. Inden jeg kom til 808, kunne jeg være i ro i ti minutter ad gangen, lægge mig under dynen, rotere i to timer og ende med at stå op at lave kaffe og lære om SEO kl. 04:00. Det vil være invaliderende for alle mennesker. For bipolare er det farligt efter nogle dage.

Jeg har talt med fysioterapeuten om, hvad jeg kan gøre herhjemme for at få en bedre søvn og i det hele taget bare falde i søvn, og hun foreslår blandt andet:

  • Nævne (inde i hovedet) de ting, der er omkring for at aflede tankerne fra at køre i ring. Flytter fokus.
  • Høre en “historie”/lydbog. Det flytter også fokus. Virker lidt som da man var barn og fik læst højt.
  • Spænd/slip i muskler i bestemte sekvenser.
  • Tage varmt bad før sengetid. Kropsafgrænsende.
  • Bruge stemmen – som trøster man en baby – på udåndingen.

Jeg ved, at jeg vil føle mig totalt tåbelig ved nogle af disse ting, men de skal prøves, når der skal sættes en stopper for vanviddet. Jeg har aftalt en ny tid med fysioterapeuten til næste uge.

Kuglestol og lydbøger

Hun udleverede også en lille pjece om søvn. Et af forslagene er at sidde passivt i en kuglestol en time, før jeg skal sove. Nu tjekkede jeg prisen på en Protac kuglestol (både ny og brugt), og sådan en skal jeg så ikke have… Den er langt over mit budget. Det er ærgerligt, for måske kunne den være en hjælp.

Med hensyn til lydbøgerne har jeg kigget lidt ekstra på Nota, som jeg er godkendt til men stort set ikke bruger. Nota formidler blandt andet lydbøger til mennesker med et læsehandicap. I appen er faktisk indbygget en timer, så den kan slukke af sig selv efter hhv. 10, 30, 45 eller 60 minutter. Det er praktisk, hvis det nu skulle vise sig, at jeg kan komme i gang med en god bog, og jeg så ikke skal sidde og lede efter sluttidspunktet næste dag. Spændet at lede i bliver i hvert fald mindre.

Psykotisk

  • Musikken, jeg hører, er uændret og uændret Jimmie Hendrix, der, som ved afslutningen på en koncert, piner det sidste ud af strengene.
  • Jeg “svæver” fortsat 10-20 cm. over jordoverfladen.

Det er meget ubehagelig, men ikke “farligt” som i rigtig psykotisk. De har sat mig op i Abilify (antipsykotisk præparat), og det burde virke efter et par uger. Jeg vil gerne hjem til mig selv.

Lige nu sidder jeg faktisk hjemme hos mig selv, (fordi jeg skulle til tandlægen), hvor musikken spiller, altså den falske musik. Den man ikke kan gå fra, når det ikke er naboerne, der larmer. Det er svært at forklare, hvordan det er, at have konstant larm inde i hovedet, når man foretrækker stilhed både i virkeligheden og inde i hovedet.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

Sov med kugledyne fra Protac

Sov med kugledyne fra Protac

Søvnproblemer

Sov med kugledyne fra Protac

Siden 80’erne har jeg haft svært ved at sove, men har så selvfølgelig vænnet mig til det. Da jeg fra kommunen blev bevilget den fantastiske kugledyne, gik det i sig selv, og jeg sov gennem flere år som en baby.

Lov om social service § 112, stk. 1, nr. 1, og 2, fastslår, at kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. Der findes en principafgørelse fra Ankestyrelsen om bevilling af kugledyner her.

For mig bevirker den, at åndedræt og puls kommer ned i hviletilstand på ingen tid; jeg kommer i det hele taget “ned”, og det er fantastisk. Der slukkes for tankerne, og hele systemet forbereder sig på, at nu skal søvnen indfinde sig. Man taler i løbet af søvnen også om “sanseintegration og sensorisk modulering. “Protacs™ (producentens) egen beskrivelse er her.

Dynen er dyr, så jeg er glad for, at kommunen ville give mig den. Og det gjorde de uden den mindste form for gnidninger vist i 2015. Ergoterapeuten på afdelingen havde skrevet ansøgningen, og jeg skulle bare svare på nogle få supplerende spørgsmål. GLS stod her indenfor en uge. Fornem sagsbehandling.

Duede ikke med psykosen

Da jeg i efteråret fik psykosen, var det som om, kugledynen holdt op med at “virke”. Jeg kunne ikke længere falde til ro. Hjernen galoperede sammen med puls og blodtryk, så jeg fik sovepiller, for skal man komme ud af en psykose (og meget andet) skal man selvfølgelig kunne sove. Søvn har i sig selv en helbredende virkning på mange lidelser og er jo i det hele taget en væsentlig forudsætning for, at vi kan have gode dage, hvor vi befinder os godt, hænge sammen, og være i balance med os selv. Længere perioder uden søvn kan føre til mange alvorlige lidelser.

Og nu har jeg så fået sovepiller alt for længe. Og i realiteten må man spørge, om de ikke for længst er holdt op med at virke?

Et bedre alternativ

Jeg var bekymret, da pilleæsken var tom fredag aften. Skulle jeg vende og dreje mig i timevis? Ville det blive en af de nætter, hvor jeg endte med at se lidt film og og lidt Facebook og sov fire timer. Jeg monitorerer min søvn, så jeg har styr på, hvor ofte det sker, hvis nu nogen skulle spørge.

Jeg prøvede derfor med en meditationsguide, som jeg fik anbefalet på afdelingen, men nu som dengang blev jeg bare irriteret på guiden (ham der taler) og træt af, at jeg til sidst ikke kunne høre, hvad han sagde.

I stedet fandt jeg noget “afslapningsmusik” og det er godt. Det virker simpelthen, da jeg lige havde fundet den helt rette lydstyrke – ikke for højt og ikke for lavt. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvor længe jeg lytter, men mit gæt vil være maks 20 minutter. I aftes var jeg spændt, idet det var dagen efter den første arbejdsdag. Første gang jeg skulle levere noget “rigtigt” til en, der kigger med på fremdrift og resultat, hvilket jeg lige skal vænne mig til. Kunne jeg sove efter det? Ja det kunne jeg. Det er helt fantastisk.

Gad vide om det bliver ved sådan?


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.