Indlæg

,

Positive mails om arbejde

Ny diagnose Autisme

Always look at the bright sides

Arbejde

Der er kommet meget positive mails fra både arbejdsgiver og fleksjobkonsulenten i kommunen. Begge parter tror på mig, og især overfor min arbejdsgiver må jeg på 2½ uge have fået vist, at jeg vil dette her. Han beskriver det som et “bump” på vejen , vi skal over.

Samtidig er det for mig et tveægget sværd at have vist det i den grad.

Alle parter vil strække sig meget langt for at få ansættelsesforholdet til at blive formaliseret snarest og forløbe godt og stabilt i mange år, og det vil jeg jo også, så vi trækker altså på samme hammel. Min drøm er nærmest at være i firmaet, til jeg skal pensioneres. Nu sidder vi så alle sammen (inkl. “anden aktør”) og sender positive mails til hinanden, og det er selvfølgelig positivt.

Hvem er klædt på?

Jeg har gået og tænkt over, at min arbejdsgiver egentlig ikke er blevet klædt tilstrækkeligt på med hensyn til, hvad det vil sige, at ansætte en medarbejder i fleksjob. Han har vist troet, at han fik en medarbejder på deltid, og det skal nok siges, at sådan har jeg sikkert også “solgt” mig selv, fordi det er så vanvittig svært at finde et fleksjob. På den anden side set har jeg ikke lagt skjul på, at der jo er en årsag til, at jeg har et fleksjob. Men det er jo ikke hele sandheden, som Birgit også skrev i en kommentar til forrige indlæg. Gennem de seneste 4-5 år har jeg sagt til mig selv fire mia. gange, at jeg ikke er den, jeg var, men det er som om, det ikke siver ind 🙂

Når man har den grundlæggende utro på sig selv, forsvinder den ikke bare. Jeg har aldrig regnet med, at jeg kunne noget, og når mange ting alligevel er lykkedes, har jeg tilskrevet dem lykkens gudinde.

Søvn

Det går væsentlig bedre! Jeg begynder at sove om natten, godt nok på sovepiller, og jeg begynder at kunne hvile, hvilket i sig selv er en lise. Inden jeg kom til 808, kunne jeg være i ro i ti minutter ad gangen, lægge mig under dynen, rotere i to timer og ende med at stå op at lave kaffe og lære om SEO kl. 04:00. Det vil være invaliderende for alle mennesker. For bipolare er det farligt efter nogle dage.

Jeg har talt med fysioterapeuten om, hvad jeg kan gøre herhjemme for at få en bedre søvn og i det hele taget bare falde i søvn, og hun foreslår blandt andet:

  • Nævne (inde i hovedet) de ting, der er omkring for at aflede tankerne fra at køre i ring. Flytter fokus.
  • Høre en “historie”/lydbog. Det flytter også fokus. Virker lidt som da man var barn og fik læst højt.
  • Spænd/slip i muskler i bestemte sekvenser.
  • Tage varmt bad før sengetid. Kropsafgrænsende.
  • Bruge stemmen – som trøster man en baby – på udåndingen.

Jeg ved, at jeg vil føle mig totalt tåbelig ved nogle af disse ting, men de skal prøves, når der skal sættes en stopper for vanviddet. Jeg har aftalt en ny tid med fysioterapeuten til næste uge.

Kuglestol og lydbøger

Hun udleverede også en lille pjece om søvn. Et af forslagene er at sidde passivt i en kuglestol en time, før jeg skal sove. Nu tjekkede jeg prisen på en Protac kuglestol (både ny og brugt), og sådan en skal jeg så ikke have… Den er langt over mit budget. Det er ærgerligt, for måske kunne den være en hjælp.

Med hensyn til lydbøgerne har jeg kigget lidt ekstra på Nota, som jeg er godkendt til men stort set ikke bruger. Nota formidler blandt andet lydbøger til mennesker med et læsehandicap. I appen er faktisk indbygget en timer, så den kan slukke af sig selv efter hhv. 10, 30, 45 eller 60 minutter. Det er praktisk, hvis det nu skulle vise sig, at jeg kan komme i gang med en god bog, og jeg så ikke skal sidde og lede efter sluttidspunktet næste dag. Spændet at lede i bliver i hvert fald mindre.

Psykotisk

  • Musikken, jeg hører, er uændret og uændret Jimmie Hendrix, der, som ved afslutningen på en koncert, piner det sidste ud af strengene.
  • Jeg “svæver” fortsat 10-20 cm. over jordoverfladen.

Det er meget ubehagelig, men ikke “farligt” som i rigtig psykotisk. De har sat mig op i Abilify (antipsykotisk præparat), og det burde virke efter et par uger. Jeg vil gerne hjem til mig selv.

Lige nu sidder jeg faktisk hjemme hos mig selv, (fordi jeg skulle til tandlægen), hvor musikken spiller, altså den falske musik. Den man ikke kan gå fra, når det ikke er naboerne, der larmer. Det er svært at forklare, hvordan det er, at have konstant larm inde i hovedet, når man foretrækker stilhed både i virkeligheden og inde i hovedet.

,

Søvn

Søvn

Søvnproblemer

Siden 80’erne har jeg haft svært ved at sove, men har så selvfølgelig vænnet mig til det. Da jeg fra kommunen blev bevilget den fantastiske kugledyne, gik det i sig selv, og jeg sov gennem flere år som en baby.

En kugledyne kan bevilges som et “teknisk hjælpemiddel” efter servicelovens §85 (vist nok). For mig bevirker den, at åndedræt og puls kommer ned i hviletilstand på ingen tid; jeg kommer i det hele taget “ned”, og det er fantastisk. Der slukkes for tankerne, og hele systemet forbereder sig på, at nu skal søvnen indfinde sig. Man taler i løbet af søvnen også om “sanseintegration og sensorisk modulering. “Protacs™ (producentens) egen beskrivelse er her.

Dynen er dyr, så jeg er glad for, at kommunen ville give mig den. Og det gjorde de uden den mindste form for gnidninger vist i 2015. Ergoterapeuten på afdelingen havde skrevet ansøgningen, og jeg skulle bare svare på nogle få supplerende spørgsmål. GLS stod her indenfor en uge. Fornem sagsbehandling.

Duede ikke med psykosen

Da jeg i efteråret fik psykosen, var det som om, kugledynen holdt op med at “virke”. Jeg kunne ikke længere falde til ro. Hjernen galoperede sammen med puls og blodtryk, så jeg fik sovepiller, for skal man komme ud af en psykose (og meget andet) skal man selvfølgelig kunne sove. Søvn har i sig selv en helbredende virkning på mange lidelser og er jo i det hele taget en væsentlig forudsætning for, at vi kan have gode dage, hvor vi befinder os godt, hænge sammen, og være i balance med os selv. Længere perioder uden søvn kan føre til mange alvorlige lidelser.

Og nu har jeg så fået sovepiller alt for længe. Og i realiteten må man spørge, om de ikke for længst er holdt op med at virke?

Et bedre alternativ

Jeg var bekymret, da pilleæsken var tom fredag aften. Skulle jeg vende og dreje mig i timevis? Ville det blive en af de nætter, hvor jeg endte med at se lidt film og og lidt Facebook og sov fire timer. Jeg monitorerer min søvn, så jeg har styr på, hvor ofte det sker, hvis nu nogen skulle spørge.

Jeg prøvede derfor med en meditationsguide, som jeg fik anbefalet på afdelingen, men nu som dengang blev jeg bare irriteret på guiden (ham der taler) og træt af, at jeg til sidst ikke kunne høre, hvad han sagde.

I stedet fandt jeg noget “afslapningsmusik” og det er godt. Det virker simpelthen, da jeg lige havde fundet den helt rette lydstyrke – ikke for højt og ikke for lavt. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvor længe jeg lytter, men mit gæt vil være maks 20 minutter. I aftes var jeg spændt, idet det var dagen efter den første arbejdsdag. Første gang jeg skulle levere noget “rigtigt” til en, der kigger med på fremdrift og resultat, hvilket jeg lige skal vænne mig til. Kunne jeg sove efter det? Ja det kunne jeg. Det er helt fantastisk.

Gad vide om det bliver ved sådan?

,

Når opmærksomheden svigter

Min lækre morgenmad.

Jeg vil have ét sundt og lækkert måltid pr. dag. Det er morgenmaden, der holder for: Masser af frugt og bær, yoghurt og mysli forbedret med ekstra økologiske rosiner og nødder. Det er lige før, skålen ikke er stor nok 🙂 Jeg nyder det hver morgen.

“Når opmærksomheden svigter” er titlen på en bog, der handler om “Kognitive vanskeligheder ved depression og bipolar lidelse”. Den er 47 sider lang med masser af illustrationer og omhandler et emne, der optager mig meget. Jeg har fået den af en speciallæge, der fortalte, at den var skrevet for fagfolk. Det synes jeg nu ikke. Succesen består i, at jeg rent faktisk kunne læse den og det i et stræk. Derfor fortæller jeg om det. Det gjorde mig glad.

Det fremgår blandt andet af bogen, at de kognitive vanskeligheder kan bestå i måneder eller år, efter man faktisk har fået det godt igen. Det var selvfølgelig ikke så rart at læse.

Det er flere år siden, jeg har så meget som forsøgt på at læse en bog. De sidste forsøg var mislykkede. Jeg har derfor mest læst på nettet, der som hovedregel er små afgrænsede stykker tekst, men også længere artikler fra både Information og Kristeligt Dagblad. Det er faktisk gået helt godt på det seneste.

Det med at kunne læse en bog er en sejr, så derfor har jeg fundet en anden frem, der har et emne, som jeg tror, vil være rigtig interessant – og det skal det være, for at jeg kan koncentrere mig om den. Altså hænge i. Bogen hedder Overgange og udkom i år 2000. Jeg fik den vist ikke læst dengang. Den består af bidrag fra en masse forskellige kvinder og handler om det at blive ældre. Det er måske lidt præmaturt, men den er ideel, idet man kan læse bare et bidrag ad gangen, så man får en naturlig pause.

Søvn: I årevis har jeg døjet med at sove; de seneste to år selvfølgelig pga. uvisheden i mit liv. Derfor har jeg brugt en masse Benzodiazepiner i form af sovemidlet Zopiclone. Det er i længden bare ikke nogen holdbar løsning, da de for det første er afhængighedsskabende og for det andet aftager effekten hurtigt, så man er nødt til at sætte dosis op for at få den ønskede effekt. DPC har da heller ikke været meget for at udskrive dem. Sundhedsstyrelsen vogter over dem på dette område.

Nu har jeg selv fundet frem til noget, der er meget bedre: en stor kop “Yogi te” sammen med de 400 mg. Seroquel, som jeg jo alligevel spiser. Seroquel anvendes i høj grad til bipolar lidelse, da det beskytter mod både mani og depression.

Teen består af: Fennikel, Kamilleblomst, Pebermynte, Kardemomme, Citronmelisse, Citrongræs, Baldrianrod, Salvie, Lavendelblomst og Muskat. Jeg er ellers ikke så meget for diverse naturlægemidler, laktosefri kost, mandelmælk, speltmel og andet hokus pokus, men jeg overgiver mig og siger, at denne te er fantastisk. Det er vist nok videnskabeligt bevist, at kamille har en rigtig god søvneffekt.

Det er skønt ikke længere at skulle ligge vågen i timevis.