Indlæg

Linux for begyndere

Jeg er stadig Spørge Jørgen

Til tider ligger jeg i min seng og tænker på, om jeg ikke bare skal opgive det dersens Linux og gå tilbage til Windows, som jeg beherskede temmelig godt. Jeg bliver aldrig terminal-akrobat, det er for krøllet for min hjerne. Men så alligevel… udfordringen, det lækre interface på Linux Mint, alle mulighederne, hastigheden og og ikke mindst det nye virtuelle fællesskab i ‘Linux for begyndere’. Disse ting får mig til at fortsætte med det engelske kursus dagen efter.

Kurset er såmænd en udfordring for sig. Jeg har brug for kommandoer til begyndere, så en del af det er ‘uden for skiven’ med et udtryk lånt fra Mads. Og for det andet er det på engelsk, så Google Oversæt er også på overarbejde. Der er nu mange af de mere tekniske ord Google heller ikke kender; det er klart.

Er terminalen nu nødvendig?

Terminalen er stedet, man fyrer sine kommandoer af, og egentlig kan man sagtens bruge Linux uden terminalen og uden kommandoer, men som jeg har forstået det, er det sådan, at hvis man vil ‘kigge under motorhjelmen’, som de siger, må man kende til bare nogle kommandoer, og det er de udvalgte, jeg prøver at lære. De søde mennesker, der svarer på mine spørgsmål, bruger altid kommandoer, formentlig fordi problemerne ikke kan løses uden.

Et eksempel

Jeg er ved at løbe tør for plads på mit drev, der er delt mellem Windows og Linux. De 100 afsatte GB til Linux fik sandelig hurtigt ben at gå på, men det skyldtes nu blandt andet, at der lå noget backup fra Timeshift, der frigav 20 GB, da jeg dræbte det. Jeg ville gerne indskrænke pladsen til Windows og tilsvarende udvide pladsen til Linux. Jeg spurgte indledningsvist om det kunne løses med en grafisk løsning men det kunne det vist ikke, for alle kom med kommandoløsninger. I øvrigt var min løsning ikke den bedste, når jeg har 500 GB ledig SSD liggende, der slet ikke bestiller noget. Jeg fik fra Kaj leveret den fineste beskrivelse af, hvordan jeg lave arkitekturen, så nu skal jeg bare frem med kommandoerne, som jeg faktisk har lært på kurset, og så skal jeg tage mig sammen til turde. Den slags kan så let gå galt. Jeg skal ikke ende med sort skærm igen

Jeg bliver aldrig ‘programmør’!

Linux for begyndereFlere gange i mit liv har jeg forsøgt mig med med at lære sådan noget som php, VBA, Unix. Det er hver gang kuldsejlet, fordi jeg simpelthen ikke fattede det. Det fes bare ikke ind – men bøgerne står stadig inde i reolen. Forskellen fra dengang og til nu er, at da sad jeg alene med det, nu har jeg Facebookgruppen ‘Linux for begyndere’ at spørge, og de er simpelthen så hjælpsomme, at jeg har vovet at købe endnu en bog, som forhåbentlig ikke skal stå at samle støv, når den engang kommer fra Amazon. Jeg er stædig og giver ikke bare sådan op.

,

Hvor er kvinderne?

Jeg fandt en besked

Jeg kan ikke altid overskue de mange måder, man kan få en besked på: Messenger, privat besked på Facebook og mail. Jeg er så altmodisch, at jeg foretrækker mail, for det kan jeg overskue, men det går jo ikke i længden, for det er ikke sådan, man kommunikerer længere. Men hvorom alting er, så fandt jeg en uge gammel besked fra Brian, der gerne så mig ind i i folden ‘Linux for begyndere‘ blandt andet fordi han syntes, der var for få kvinder. Det får mig til at spørge: ‘hvor er kvinderne?’

To uger

Jeg har nu været med siden den 19. maj, dvs. lige knap to uger, hvor jeg installerede Linux i en Virtuel Box. Det var bare ikke nok kun at kunne lege, hvorefter jeg smadrede det hele i et forsøg på at installere ‘rigtigt’, hvilket blev til ‘urigtigt’. Så måtte der en tekniker til, og jeg har været rigtigt med siden den 27. maj, hvilket vil sige en uge på mandag. Indlæringskurven har været stejl, men det var også meningen. Jeg vil noget med dette projekt, som jeg kalder ‘Rejsen fra Windows til Linux‘.

I de to uger der er gået har jeg, som Brian, tænkt over, ‘Hvor er kvinderne?’ Jeg tror, jeg har set to eller tre kvinder i debatterne på ‘Linux for begyndere’. Er der slet ikke kvindelige medlemmer i gruppen? Tør de ikke blande sig i debatterne? Tør de ikke yde support? Hvad  skyldes det?

Bruger kvinder ikke Linux?

Hvis kvinderne slet ikke er i gruppen, skyldes det så, at kvinder bare ikke bruger Linux? Er de skræmt, som jeg var, over at det sikkert drejede sig om, at man skulle sidde med terminalen og udstede kommandoer for at komme til at skrive et tekstdokument eller lave et regneark? Eller at ingenting virkede ‘out of the box’, og at det ville tage ugevis at komme til det punkt, hvor man kunne bruge systemet i stedet for at bøvle med systemet? Eller at alle de gamle dokumenter og billeder ville gå tabt, og at de kan repræsentere 10 – 15 års arbejde.

Intet kunne være mere forkert:
  1. man kan sagtens slippe for terminalen, i hvert fald i starten. Det kan være, man skal bruge den senere, men så har man vel haft tid til at lære den. Jeg ville gerne installere skrifttyperne fra Windows, og de krævede terminal, men det fik jeg fin hjælp til; resten har været den grafiske brugergrænseflade (GUI).
  2. alting virkede ‘out of the box’. Her tænker jeg på tastaturet, printerne, skærmen, lyden (med den lille modifikation, at jeg skulle vælge HDMI 🙂 ), mailen, hvor det eneste der skulle gødes var at taste navn, mail-adresse og kodeord ind i Thunderbird. Alle gamle mails blev herefter hentet ind, eftersom det er en IMAP-konto.
  3. man laver fx en backup til et USB-stick af alle de gamle dokumenter og billeder. Når Linux er installeret, kopierer man materialet til den nye plads, som Linux allerede har oprettet og navngivet korrekt, så der ikke er noget at tage fejl af, hvilket er en proces fuldstændig mage til det, man gør i Windows. Hvis man har en særskilt disk til dokumenter og billeder, skal man bare sørge for, at Linux kan se disken. De gamle dokumenter og billeder er umiddelbart anvendelige og redigerbare. Programmerne man bruger hedder bare noget andet og agerer lidt anderledes, men der er ikke meget magi over det bortset  fra at de er sikre og gratis!

Kom an kvinder, det er ikke farligt, I kan få så meget

, ,

Virtuelle virkeligheder

Afhængig af spil?

Nej jeg bliver aldrig spilafhængig, for jeg taber altid, men jeg forstår dem, der gør for der er noget fascinerende over de virtuelle virkeligheder.

På et tidspunkt undersøgte man de spilafhængiges forhold til den anden virkelighed og konkluderede nedenstående, nemlig at der skabes relationer, der i høj grad ligner dem fra den virkelige verden:

De millioner af mennesker, der dagligt færdes i virtuelle verdener, skaber relationer, der er lige så forpligtende og virkelige, som dem udenfor spillene, konkluderer ny dansk doktorafhandling. Kilde: https://videnskab.dk/kultur-samfund/virtuelle-verdener-er-virkelighed

Min egen erfaring med de virtuelle virkeligheder

Min egen erfaring med den virtuelle verden begrænser sig til tech-grupper på Facebook og så til almindelig brug af Facebook, hvor jeg især læser om politik og af og til deltager i debatter herom.

Jeg har været med i ‘Support PC og andet’, jeg er medstifter af ‘letsupport‘, der har en associeret hjemmeside, som jeg er webmaster for, og nu er jeg så aktiv som Spørge Jørgen i ‘Linux for begyndere’.

I alle tech-grupperne har jeg kun mødt stor hjælpsomhed. Folk er bare så glade for at hjælpe, at man næsten ikke tror sine egne øjne og ører. De fleste er mennesker, jeg aldrig vil komme til at møde, men jeg føler alligevel, jeg kender dem, når vi har skrevet sammen et år eller mere. De bliver rigtige mennesker ikke bare nogle, der gemmer sig bag en skærm.

Det er slående, hvor pænt folk ‘taler’ til hinanden. Der er aldrig nogen, der fører sig bedrevidende frem på en ubehagelig måde. Det er klart, at mange ved bedre end mig  lige p.t., hvor jeg skifter fra Windows 10 til Linux Mint, men ikke et sekund har jeg følt mig set ned på eller placeret i boksen for dumme spørgsmål.

Forunderlige Facebook

Det er Facebook, der er platformen for alle mine virtuelle fællesskaber, og når folk siger, at Facebook er ved at dø, så tror jeg det ikke. Facebook kan så meget, og jeg har så meget glæde af det. Det hører med til historien, at jeg også har fået kontakt til en tidligere kollega, som jeg arbejdede sammen med for 15 år siden. Nu er vi venner.

Facebook kan noget!