Tag Archive for: Politik

/10 Kommentarer/i , /af ,

Ritt Bjerregaard var en skrap kælling

Ritt Bjerregaard var en skrap kælling

Peter Qvortrup Geislings portræt af Ritt

Ritt Bjerregaard var en skrap kælling

I aftes så jeg Peter Qvortrup Geislings 58 minutter lange, fine portrætudsendelse med titlen “Ritt”. Der var tid til at fortælle historien om en smuk ældre kvinde. Portrættet er fra 2019. Ritt døde af kræften i lørdags kun 81 år gammel. Vi har mistet endnu et koryfæ. Det er som om, vi er inde i en stime.

Ritt, der faktisk var døbt “Jytte Ritt Bjerregaard”, var en fascinerende kvinde, fordi hun var en fighter, der ikke stak op for bollemælk. Inden nogen falder over mig på grund af “… en skrap kælling” gør jeg opmærksom på, at det er hendes egne ord.

Kirkebogen ved fødsel/dåb i Sankt Matthæus Sogn på Vesterbro

Om hendes fødsel/dåb fremgår følgende af kirkebogen (hvor det er lidt svært at blive klog på, hvad der hører til hvilket barn og hvad der menes med anmærkningerne.). Dette link fører til kirkebogen.

Københavns Amt, Sokkelund Herred, Sankt Matthæus Sogn, 1934-1944, KM, Fødte – opslag: 205 af 306 opslag:

Nr. 53. 19 Maj 1941. Enghaveplads 1. x) Jytte Ritt Olsen (Olsen er streget ud og erstattet af Bjerregaard). Snedker Gudmund Marius Nielsen Olsen (Olsen er streget ud og erstattet af Bjerregaard) 23; Hustru Rita Marie _ærslev 20, Godsbanegade 14. 7 September 1941. O. Højland(?) i Absalonskirken. Anmærkninger: Jm.Fru Berner. Fra Olsen til Bjerregaard i henh. til Kirkeministeriets resolution af 10/8-59 SF. 1873. Udtrådt af folkekirken 25.05.86 ved anm. fra Stenløse sogn, Odense.

Jeg identificerede mig lidt med hende

Da jeg så udsendelsen, kunne jeg huske, at jeg for årevis siden identificerede mig lidt med hende, fordi også hun var som en korkprop, man trækker ned under vandoverfladen; når man slipper den, farer den straks op til overfladen igen. Sådan ser jeg Ritt og sådan ser jeg mig selv. Modgang gør stærk.

Psykologen har altid sagt, at jeg tilhører en generation, der lærte at gøre sig umage. Det var specielt at høre Ritt bruge det samme ord om sig selv efter  barndommen på Vesterbro i København. Også hun blev student fra Staten Kursus til Studentereksamen.

Jeg har også altid godt kunnet lide Peter Qvortrup Geisling, selvom hans indbyggede inderlighed i stemmeføringen kan virke irriterende. På den anden side set har jeg på fornemmelsen, at han rent faktisk er inderlig og at han mener det, når han stiller omsorgsfulde spørgsmål. I portrættet får han på en fin måde spurgt Ritt, om hun er bange for døden. Det var hun ikke. Også jeg måtte tørre en tåre der.

Portrættet var fyldt med historie

Der er flere årsager til at se portrættet:

  • Mennesket Ritt Bjerregaard (1941 – 2023) er selvfølgelig den første.
  • Underlægningsmusikken var musik fra min ungdom. Jeg lagde mærke til både Anne Linnet og (vist) Janis Ian. Jeg kan stadig ordene.
    • A propos: Jeg havde i aftes mine søde nye, unge naboer (ikke dem der snakker) inde til en kort “Tour de chambre”. De var ved at falde i svime, da de så mine ca. 300 CD’er. Kvinden er født i 1993, så for hende er musik noget, man streamer. Jeg følte mig som noget, man finder på arkivet.
  • Herudover var portrættet fyldt med historie fra det politiske liv i Danmark. Ritt blev undervisningsminister første gang i 1973, og det er det første, jeg husker hende for. I 1973 var jeg 10 år. Hun tilbragte samlet mere end 40 år i politik. Der var mange skønne gamle klip, men det er lidt mærkeligt at se, hvor gammel jeg selv er blevet.
  • Tidligere har jeg ikke været klar over, hvor meget hun har betydet for kvinders muligheder i politik. Det fremgår med al tydelighed af portrættet. Veninden Christine Antorini sagde det så fint “Vi står på skuldrene af Ritt”. Selv Pia Kjærsgaard havde noget positivt at sige, hvilket er en sjældenhed.
  • Danmarks Radio kan godt, når de vil – og her er det tydeligt, at de ville.

Ritt bør få en begravelse, der er mindst på linje med Lise Nørgaards.

Efterskrift

Der findes et medie, der hedder KøbenhavnLiv (hvor journalisten ikke kan skrive), der fortæller om en flok unge mennesker fra Ungdomshuset på Dortheavej, som fejrer Ritt Bjerregaards død. Det kan man f***** ikke. Jeg er rystet! Læs evt. artiklen, eller hvad man skal kalde den, her, hvis du har nerver af stål.

Ritt Bjerregaard var en skrap kælling

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Store Bededag er til at forstå men resten …

Store Bededag er til at forstå men resten …

Danskerne skal arbejde lidt mere

Store Bededag er til at forstå men resten …

Det er pudsigt: der er nu nedsat en “reformivrig regering”, som vil reformere alt, hvad den kan få øje på, og det er ikke så lidt.

Men hvad debatteres? Det gør fjernelsen af (formentlig) Store Bededag. Det kan man nemlig forstå. Resten er noget sværere.

Nationaløkonomi giver ikke sig selv. Jeg havde i 1984/85 en fantastisk underviser – ved navn Preben Etwil – i det fag. Jeg elskede økonomi og hadede arveret. De andre på holdet havde det modsat. Jeg skulle have taget konsekvensen og skiftet studie til polit.

Store Bededags oprindelse mv.

Store Bededag blev indført af Chr. den 5te ved denne forordning fra 27. marts 1686. Forordningen findes her i sin fulde ordlyd.

“Vi Christian den Femte, af Guds Naade, Konge til Danmarck og Norge etc. Giøre alle vitterligt, at Vi allernaadigst hafver for got anseet at anordne og paabiude, (…), at udi begge Vore Riger og tilhørige Lande, Aarligen paa dend fierde Fredag som efter Paaske Helligdage indfalder, een extraordinarie Bede-Dag skal holdis (…)”

Herved koncentrerede kongen adskillige andre helligdage i én stor. Det var smart af kongen og betegner den tids reformer og ønske om produktivitetsstigninger: “Vi smækker det hele sammen og sparer lidt hid og did.” Der er jo en grund til, at det kaldes “Store Bededag”

En afskaffelse af Store Bededag må derfor betyde, at nogle andre helligdage automatisk genindføres.

Nogle peger på Mariæ bebudelsesdags genkomst, men det er vist ikke en helligdag, selvom Wiki udnævner dagen til en “Bevægelig helligdag”. Dagen er bare en kirkelig mærkedag, som fortæller om, at ærkeenglen Gabriel kom til jomfru Maria og bebudede Jesu fødsel den førstkommende juleaften.

Næh, dem vi skal have tilbage må være 3. juledag, 3. påskedag og i hvert fald Sankt Hans-dag. Muligvis er der flere helligdage, der blev bortrationaliserede ved reformen i 1686, vi nu får krav på.

Jeg ser “min præst” i morgen kl. 16. Hun er meget dygtig, meget intellektuel og teoretisk velfunderet, så jeg har bebudet hende, at hun inden mødet skal have sin kirkeret frem for at se på danskernes retsstilling, hvis Store Bededag virkelig afskaffes.

I øvrigt må det antages også at gælde andre end danske statsborgere her i landet, men det er blevet meget moderne for samtlige politikere på alle fløje at sige “danskerne” og “Danmark” i hver anden sætning.

Udkommet af den sparede Store Bededag

Salget af Store Bededag skal finansiere den øgede krigsindsats – først og fremmest i Ukraine. Hvordan sammenhængen helt præcist er, forstår jeg ikke rigtig, men der skulle gerne komme 4.000 årsværk (1 årsværk er 1.924 timer, fordi 37 timer pr. uge i 52 uger = 1.924) ud af det, og de årsværk må så have en værdi, og for den værdi kan vi købe nogle af de yderligere kugler, kanoner og krudt mv., som vi kan sende til Ukraine? “Nogle af” fordi der ikke er så mange af de 4.000 årsværk, der tjener en million, og der skal bruges 4½ mia., jfr. herunder.

Når Putin så engang er smidt ud af Ukraine, skal vi vel så have Store Bededag retur?

Nu gør jeg lidt grin med et emne, der overhovedet ikke er morsomt, for det drejer sig om menneskers liv og død; mennesker der er flygtet fra deres hjem måske med katten i en transportkasse i højre hånd og et barn i venstre hånd. Men det er virkelig det, der står i “Ansvar for Danmark”, som regeringsgrundlaget officielt hedder.

Se blot:

Side 11: “Med Putins angreb på Ukraine er der krig i Europa. Truslen er rykket tættere på. For at finansiere de øgede udgifter til forsvaret i de kommende år vil regeringen fremsætte et lovforslag, der afskaffer en helligdag, som træder i kraft i 2024. Danskerne skal bidrage til vores fælles sikkerhed.”

Side 36: “Regeringen vil derfor fremrykke indfasningen af det varige løft af udgifterne til forsvar og sikkerhed til 2 pct. af BNP fra 2033 til 2030 svarende til 4½ mia. kr. mere end forudsat i det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Danskerne bidrager til styrkelsen af vores fælles sikkerhed ved afskaffelsen af en helligdag.”

Som jeg husker det, var resultatet af det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik 18 mia. kr. ekstra i 2033 ff. Nu lægges der så 4½ mia. oveni og det allerede fra 2030. Det kan vel ikke betyde andet end at vi årligt skal have forøgede forsvarsudgifter på 22½ mia. Det er godt nok mange penge og kan næppe kaldes andet end oprustning!

Det demagogiske element

Der er lidt regerings-demagogi her: Hvem vil sige nej til at hjælpe Ukraine (hverken danskere eller andre nationaliteter)? Og det med Store Bededag mærker vi jo ikke så meget. Den kan vi hver især godt bidrage med. Det gør ikke ondt andet end i Facebookdebatterne.

Til sammenligning når den samlede psykiatri op på 4½ mia. ekstra qua regeringsgrundlaget og så er 10-årsplanen fuldt finansieret. Vi kunne altså gøre psykiatrien lidt over fem gange bedre for det beløb, vi nu skal købe krudt og kugler for. Vi kunne belægge alle sygeplejerskerne og værelserne med guld. Men det er så mange penge, at psykiatrien slet ikke kan bruge dem. Og det siger ikke så lidt efter årevis udsultning. Psykiatrien klarer 10-årsplanen med 4½ mia.

Jeg elsker tal og tallenes magi, og dette er måske eksempler på at få milliarderne til at blive til menneskepenge. Til noget der er til at forstå. Det er årsagen til, at vi taler om afskaffelsen af Store Bededag. Den er nemlig håndgribelig!

Store Bededag er til at forstå men resten …

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Regering afløst af “arbejdsfællesskab”

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Puh ha, jeg bliver trist over at se præsentationen af arbejdsfællesskabet. På et tidspunkt var jeg nødt til at slukke.

Den 10-årige psykiatrihandlingsplan er nu finansieret!

Jeg kan få øje på én positiv ting: en finansiering af den 10-årige psykiatrihandlingsplan. Det er godt. Og det gør mig glad på en ellers trist dag, for det er pinedød nødvendigt.

Den 27. september 2022 kom den daværende regering sammen med støttepartierne stolt og meddelte, at de havde fundet 450 mio ekstra millioner årligt til psykiatrien. Det var 10 pct. af det beløb, Dansk Psykiatrisk Selskab sammen med professor i Sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg havde beregnet var nødvendige, hvis vi vil have en psykiatri, der kan løse opgaverne, nemlig de opgaver, der er beskrevet i “Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser”. Det er det, vi i daglig tale kalder 10-årsplanen for psykiatrien.

Så vidt jeg læser regeringsgrundlaget, er planen nu fuldt finansieret. I det nye papir “Ansvar for Danmark” står der side 18 og 19:

På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år. Regeringen vil præsentere et udspil og invitere til forhandlinger blandt Folketingets partier.

De må være løbet tør for idéer

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Jakob Ellemann-Jensen kravlede op i et træ, faldt ned og fik blå mærker undervejs. Det forstår man, men skulle han få det psykisk svært med alle udmeldingerne af partiet, vil han formentlig kunne henvende sig til de dygtige medarbejdere i psykiatrien, når snak på et tidspunkt er omsat til handling.

Der var mange ord på dagens pressemøde, og jeg sidder tilbage med følelsen “Jamen hvad betyder det i praksis?” Det synes jeg ikke, jeg kan gennemskue. Men det kan selvfølgelig være, at det netop skal være sådan, idet arbejdsfællesskabet nu har lagt de overordnede milepæle tilrette og først derefter vil udmønte det i konkret politik. Og den skal vi høre om i morgen.

Én ting kan jeg dog gennemskue, og det er, at de, på et tidspunkt i løbet af de 43 hengåede dage, må være løbet tør for idéer men derpå så lyset: vi afskaffer Store Bededag. Tænk at man for at “øge arbejdsudbuddet” tyer til at afskaffe en 336 år gammel helligdag. Kan man virkelig det?

Nåh, det har de vel tænkt over, og det er selvfølgelig en lav pris at betale for de godter, der (måske) følger med.

Store Bededag stammer fra en forordning, som blev udstedt 27. marts 1686. Dagens formelle navn var “ekstraordinær, almindelig bededag”, og den blev placeret den fjerde fredag efter påske. Dagen var én af i alt 3 faste- og bededage, som blev indført takket være Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693.

De slagtede også store dele af videnssamfundet

Har vi ikke hørt mange gange, at Danmarks vigtigste råstof er dygtige unge med viden, som de kan stoppe ind i videnssamfundet? For at vi kan gøre os gældende både hjemme og internationalt, skal vi både være dygtigere og mere veluddannede end de andre landes unge. Det ændres der på med et par trylleslag:

Jeg glæder mig over, at jeg uddannede mig for mange år siden, og at jeg nu er så gammel (snart 60 år), at der ikke længere er nogen, der har brug for min viden. Jeg er ikke længere god til at lære nyt, men som en gammel cirkushest, der trækkes af stald, kan jeg stadig de gamle tricks, og så kan jeg jo bare falde tilbage på dem.

At slagte store dele af uddannelsesområdet er ren Galimatias, og lyttede man til nyeste forskning, ville man høre, at den væsentligste årsag – blandt alle årsager – til unges mistrivsel er “tempo”, det at alt skal gå så hurtigt.

Man siger, man vil gøre noget ved mistrivslen – men samtidig skruer man ned for den tid, man har lov at studere for at gøre Danmark klogere. Jeg kan ikke få det til at hænge sammen, men jeg ved selvfølgelig godt, at politik og logik er to inkommensurable størrelser.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

“Varme hænder” er nedværdigende

“Varme hænder” er nedværdigende

Kolde hjerner og varme hænder?

“Varme hænder” er nedværdigende

Hvis jeg var sygeplejerske, social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent, ville jeg være træt af at høre om “varme hænder”, da det er en nedværdigende betegnelse. Jeg kender adskillige både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der bruger hjernen en del for at løse opgaverne. Temperaturen i håndfladerne er noget ævl.

Retorikken om vores plejepersonale er nedværdigende. Hvem vil uddanne sig til at være et par “varme hænder”?

Man bliver ikke bare sådan lige sygeplejerske. En af dem skrev skrev i Viborg Amts Folkeblad i oktober 2021 følgende fuldt forståelige indlæg

Personligt har jeg altid kolde hænder, men jeg kan garantere dig en sygepleje, som er funderet på et videnskabeligt grundlag med en udvidet specialistviden om omsorg, etik, anatomi og fysiologi for netop at kunne varetage en kvalificeret sygepleje tilpasset den enkelte.

For 100 år siden var alting godt

Nej vel. Men ca. på det tidspunkt var jeg kæreste med en sygeplejeelev. Dengang var de netop elever og blev udlært på et hospital. De lærte derfor alt om patientkontakt og praktiske færdigheder. Jeg er slet ikke i tvivl om, at hun blev en dygtig sygeplejerske, da hun blev færdig.

I 2019 blev sygeplejerskeuddannelsen ændret til en professionsbacheloruddannelse på 3½ år, der gav adgang til videreuddannelse. Teorien udgjorde nu 58 pct., mens praktikken udgjorde 42 pct.

Jeg har talt med en sygeplejerske på min egen alder om hendes vurdering af uddannelsen dengang og nu. Hun sagde, så vidt jeg husker, at nutidens sygeplejersker uddannes bedre i fx anatomi, fysiologi og medicin end dengang. Til gengæld var de måske dengang lidt dygtigere til praktikken end de, der bliver færdige nu. Det skal de først ud at lære.

Tjenestemandsreformen fra 1969 og forud for den

“Varme hænder” er nedværdigendePernille Skipper er en af de (måske få?) politikere, der har sat sig grundigt ind i tjenestemandsreformen fra 1969. En aften deltog jeg i et webinar, hvor hun fortalte om baggrunden for reformen, der stadig her 53 år efter ligger implicit i sygeplejerskernes løndannelse og er årsagen til, at sygeplejerskernes løn halter bagud.

Efter krigen oplevede hele Europa en velfærdsstigning og det vi i dag kalder “velfærdsstaten” blev skabt. Historisk blev kvinders arbejde som fx sygeplejerske, jordemoder eller den, der passede de ældre/gamle anset som en form for fritidsjob, der højst medførte lidt lommepenge, for hovedindtægten i hjemmene stammede fra mandens arbejde.

Sygeplejersker var nogle, der hjalp lægen med at passe patienterne. De forskellige fag blev anset for at være et kald, og et kald er ikke lønnet; det er noget, man er “kaldet til”.

Tjenestemandsreformen vedtoges af folkevalgte politikere, der ikke tænkte på “Den danske model”, som de fleste nu angiver som hovedargument for ikke at agere på skævhederne mellem mande- og kvindefag. Henter man publikationen fra Institut for menneskerettigheder: “Kvindefag i historisk skruetvinge“, kan man blandt andet læse

Kommissionen valgte derfor hovedsageligt at bevare det eksisterende hierarki mellem de offentlige faggrupper – og dermed mellem mænd og kvinder – som kommissionen selv daterede tilbage til den første tjenestemandslov fra 1919.

Kvindefag lønnes helt generelt 12 – 14 pct. ringere end mandefag

“Varme hænder” er nedværdigende

Nu står vi med det problem, at de omhandlede faggrupper ikke gider være der længere og de unge søger ind på andre uddannelser. Nogle vil måske fortsat gerne faget som sådan, men de rejser til Norge for at udføre det. Andre igen rejser bare fra det offentlige til det private, hvor de kan få 60.000 kr. mere i løn årligt.

Intet tyder på, at problemet har nået sit toppunkt; det vil vokse i de kommende år, og det vil bliver yderligere aktualiseret af, at middellevetiden stiger, så der bliver flere af os gamle. Hvis vi ikke sørger for bedre aflønning af både mænd og kvinder i kvindefag, står vi om ganske få år med et uoverstigeligt problem, som det vil tage årtier at rette op på. Man kan kalde det for et velfærdseksperiment.

Når (eller hvis?) vi beslutter os for at agere, vil en af de helt store diskussioner være sammenligningsgrundlaget: Hvad skal medregnes i lønnen? Skal vi tage udgangspunkt i grundlønnen eller skal vi inkludere ulempetillægget for at være på vagt lørdag nat?

Aflønnes de “varme hænder” efter temperaturen i håndfladerne eller efter faglig dygtighed? Måske. Det er næsten den eneste logiske forklaring på, at kvindefagene helt generelt lønnes 12 – 14 pct. ringere end mandefagene.

Man siger, at “Den danske model” er til hinder for politisk indgriben; det er ikke hele sandheden, for det er udtryk for et politisk valg hvor mange lønkroner, der sendes regionernes vej.  Arbejdsmarkedets parter bringes altså først i spil, efter den indledende politiske prioritering.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.