Indlæg

,

Glædelig påske

Påske

Det er i dag

Det er først i dag, vi må sige “glædelig påske”, for det er i dag kvinderne følge påskeevangeliet (Markus kap. 16) kom ud til graven, så at stenen var væltet bort og at graven var tom. De modtager opstandelsesbudskabet:

“I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her.”

Opstandelsesbudskabet er årsagen til, at vi siger “glædelig påske”, for det er jo en fantastisk historie.

I følge evangeliet får kvinderne at vide, at Jesus er gået forud – ud i fremtiden, bort fra graven – og at de skal se ham derude. Til gengæld er selve opstandelsen sket, og den er der ingen vidner til.

Et sted skriver kristendom.dk i forbindelse med påskedag: “Den kristne kirke hviler på noget, der aldrig nogensinde kan dokumenteres eller bevises.” Det er jo en lidt interessant tankegang i et regnearkssamfund, men det er sådan, det er med tro. Da jeg var indlagt med en nærpsykose, spurgte en læge ind til min tro på en måde så jeg til sidst måtte sige, at jeg var troende, men at det ikke betød, at jeg var overtroisk.

Opstandelsestro

For så vidt angår opstandelsen kan man forholde sig til den på adskillige måder. Det kaldes opstandelsesteologi og tænk blot på Per Ramsdal, så er du på sporet. Eller på Annette Berg der har åbnet sine arme for, at vi ikke bare genopstår, men måske ovenikøbet kan gøre det i en anden krop.

Jeg forholder mig til de to letteste former:

  1. Den helt konkrete opstandelse
  2. Den åndelige opstandelse

Jeg tror på en eller anden konkret form for opstandelse. Jeg ser dog ikke mig selv flyvende til himmels men alligevel noget i den retning, og jeg tror fuldt og fast på, at der venter mig en mild og kærlig Gud i det hinsides. Det gør tankerne om slutningen meget lettere.

Langt de fleste ser opstandelsen som noget åndeligt, hvis de altså filosoferer over den slags, og det er sikkert også mere fornuftigt. Jeg tænker på skikken med at åbne vinduet, så den dødes sjæl kan flyve ud i universet. Det er en smuk skik, og det er også en form for opstandelse.

Glædelig påske!

,

Palmesøndag med påskespil

Længe siden

Jeg elsker min kirke – Hvidovre Kirke, for vi har verdens dygtigste medarbejdere, og jeg har lidt netværk der. Det er min oplevelse, at jeg kan være mig selv der – med styrker og svagheder.

Det er alt for længe siden, jeg har været i kirke. Jeg har ikke haft kræfterne til at stå tidligt op om søndagen. I dag skulle det imidlertid være, for det var dagen, hvor konfirmanderne fra Holmegårdsskolen sammen med juniorkoret skulle opføre årets påskespil.

Det var godt – og det var bedre end i mange år. Det var lettere at høre replikkerne, og det var som om, de var mere dedikerede. Dygtige unge mennesker! Hvis jeg havde et barn blandt dem, ville jeg ganske enkelt være stolt!

Leg med Windows Movie Maker

Jeg har lavet et par små film, og dem kan du se herunder. Præsten (Inge-Hanne D. Broström) er såmænd så glad, når jeg vil tage billeder, og så får jeg i tilgift hæderspladsen oppe ved siden af kordegnen.

Det er ikke lette billeder at tage, for der bliver så let for mange med modlys fra kirkevinduet, og for mange, hvor man ser skuespillerne med ryggen til, og det er jo ikke meningen.

Jeg har leget lidt med Windows Movie Maker, og det er der kommet nedenstående tre små “film” ud af. Film er i citationstegn, for det er slet ikke film, men stillbilleder hvor programmet kan zoome og panorere, så det ligner en film.

Involverede

Der skal mange mennesker til, for at et sådant skuespil kan løbe af stablen med succes. Præsten kan ikke klare det alene. Først og fremmest vores trofaste frivillige Anni, dramaturgen, en organist, kirketjenere, kordegne osv.

Alt for ofte, når folk taler kirke, tror de, at det hele kan klares af præsten. Sådan er det imidlertid ikke. Hvis vi vil have en levende kirke, skal vi være opmærksomme på dette fine sammenspil, hvor alle brikker er nødvendige. Ingen nævnt, ingen glemt.

På tirsdag skal Anette, vores kirke- og kulturmedarbejder (det er det, som før i tiden hed “sognemedhjælper”), og jeg lege videre med billeder og film. Hun har en film liggende, som gerne skulle på hjemmesiden med tekster på. Anette har gennem de seneste år arbejdet meget med hjemmesiden, og jeg synes efterhånden, den er blevet rigtig flot. At drive og udvikle en hjemmeside er ikke noget, man gør overnight, det kræver år, hvis det skal være kvalitet – og det skal det.

Jeg tror, jeg kan hjælpe, og det vil jeg gerne. Jeg glæder mig, for det er sjovt at lege med nogen der har de samme interesser.

God palmesøndag.

Post Scriptum 1:

Det er muligt at lege videre: “Hil dig frelser og forsoner” DSS 192, er en af mine absolutte favoritter. Endelig forstår jeg Grundtvig (1837).  Herunder kommer atter et lille udsnit, denne gang med “Hil dig frelser og forsoner” som underlægningsmusik – og jeg tænker på, om man egentlig kan tillade sig det…

Post Scriptum 2:

Mere leg med billederne: Jeg fandt nogle billeder fra konfirmationerne sidste år i maj. Det kom der også en lille film ud af: