Indlæg

/6 Kommentarer/i , /af ,

Excel, aldringsprocesser og indlæringsevnen

Hvordan og hvorfor lære Excel?

Excel, aldringsprocesser og indlæringsevnen

Dagens topbillede stammer fra arket med sundhedsdata, hvor jeg holder øje med alverdens ting om sundhed. Der indgår blandt andet et faneblad om aktivitet, hvor data stammer fra en app kaldet “StepsApp”. De er forklaret herunder:

  • De første tre kolonner A – C er en form for stamdata: dato, ugedag og ugenummer. Jeg bruger dem ikke til noget i dette ark, men i hvert fald datoen er nødvendig ovre i rapporten, hvor data om aktivitet indgår. Dag og ugenummer er sådan set overflødige og kunne slettes.
  • Kolonne D: antal skridt pr. dag. Hvis der er en grøn cirkel, har jeg nået dagens mål, som er 5.500.
  • Kolonne E: Forbrændte kalorier.
  • Kolonne F: Distance i kilometer.
  • Kolonne G: Forbrugt tid.
  • Kolonne I: Hvis cellen er grøn, og der er en smiley, har jeg for det første nået dagens mål for antal skridt (de 5.500) , og for det andet er det vist, hvor meget over dagens mål, jeg er.

Man kan mene, det er lidt “nørdet” – som heldigvis ikke længere er et skældsord – men når man har opsamlet simple data over en længere periode, kan der udtrækkes interessante informationer.

Jeg øver mig, for jeg vil lære det

Indrømmet: Nogle af videoerne fra Proximo må jeg se et par gange og øvelserne, må jeg af og til også lave et par gange, for jeg vil så gerne have, at det “sidder fast”, og at indlæringen er reel. Det går allerede bedre, og det er virkelig sjovt. Læs mere om kurset her.

Jeg er stor fan af læreprocesser, som er nødvendige partnere i min slægtsforskning. Der er hele tiden nye emner, jeg må vide noget om. Det er noget af det, der bevirker, at det er fascinerende på 23. år.

Nu er jeg jo ikke helt ung længere (om et øjeblik 62), så den langsommere indlæring hænger måske sammen med min alder?

Nej – det er faktisk ikke udelukkende rigtigt. Jeg fandt en fin lille pjece fra “ÆldreForum”, marts 1997, hvor der blandt andet står:

Ligesom for kroppens vedkommende er det vigtigt, at hjernen bruges, dvs. at der stilles opgaver til den.

Vi har vel alle hørt sætningen “at gå i stå” eller at være “forkalket” om ældre mennesker, som man nærmest opgiver. Men man behøver ikke at gå i stå, og man behøver ikke at blive forkalket. Det gør man kun, hvis man holder op med at “stille opgaver” til hjernen.

Nu er pjecen jo i sig selv halvgammel, og måske har forskningen bragt ny viden siden 1997, men det ser så banalt ud, at det må være rigtigt. Og krop og hjerne hænger sammen: de skal begge bruges aktivt for at holde længe!

Mere om hjernen

Billedet herunder er tyvstjålet fra Proximo. Det beskriver, at hjernen består af neuroner og synapser. Neuronerne har vi omkring 100 milliarder af. Neuronerne er forbundne via synapser.

Professor Jesper Mogensen har for Hjernesagen skrevet en meget interessant artikel “Den foranderlige hjerne”. Han skriver blandt andet (fremhævningerne er mine):

I forbindelse med indlæring, problemløsning, forsøg på løsning af i realiteten uløselige problemer osv. fandt vi en række ændringer i hjernerne på de individer, der udførte noget sådant.

Vi så vækst af eksisterende synapser (altså forbindelser mellem nervecellerne) og formindskelse eller bortfald af eksisterende synapser – men også dannelse af helt nye forbindelser, som ikke havde eksisteret før den pågældende erfaring.

  • Man kan sige, at når man lærer noget, gemmer hjernen det lærte i en synapse.
  • Når man bruger det lærte, gemmer hjernen det i nye synapser. Hjernen udnyttes altså bedre.

Noget af det, der er afgørende for, at vi kan blive ved at lære nyt, er hjernens plasticitet.

Plasticitet minder lidt om muskler: muskler, der bruges, er/bliver stærkere end muskler, der ikke bruges. Udfordrer vi ikke hjernen, stiller vi den ikke nye opgaver, reduceres plasticiteten, ergo får vi sværere ved at lære nyt eller fx at huske. De kognitive evner forringes.

Kort sagt: indlæringsevnen skyldes neuroplasticitet, som er hjernens evne til at ændre sig; dette sker ved at styrke eller danne nye synapser.

Har jeg tid til at motionere?

Ofte er jeg så optaget af mine spændende projekter, at jeg bliver siddende ved PC’en; jeg “har ikke tid” til at gå min daglige tur, for jeg er jo lige i gang med noget mega interessant.

Men jeg har bemærket noget: når jeg alligevel kommer afsted, fordi “nogen” sparker mig afsted, så tænker jeg bedre, når jeg er hjemme igen. Det kan være en gotisk tekst, hvor jeg alligevel kan læse ord, der før var helt umulige, det kan være en artikel, jeg alligevel kan få skrevet færdig, fordi jeg så en ny vinkel eller noget, der kunne være spændende at inddrage osv. Det er som om, at et “frikvarter” til hjernen, belønnes flerfoldigt efterfølgende.

Jeg har to spor i hjernen, hvilket er lidt svært at forklare. Men når jeg går, hører jeg typisk en podcast i det ene spor, mens det andet spor planlægger den næste artikel, udfordrer en ny funktion i Excel eller noget helt tredje.

Så jeg klør på med både Excel og gåture. Hvem vil ikke gerne være ejer af en rimelig grad af neuroplasticitet og indlæringsevne – og i nogenlunde fysisk form?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Om at gå

Om at gå

Den daglige aktivitet

Om at gå

Herunder to meget kendte citater af Søren Kierkegaard:

Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.

 

Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.

Jeg er ikke klar over, hvornår de er fra, men det er også ligegyldigt, for det drejer sig om at gå. Når man først har vænnet sig til det, er det som en daglig vitaminindsprøjtning, jeg kun dårligt kan undvære. Det er godt mod alskens dårligdomme, herunder demens, Alzheimers sygdom, Osteoporose, Diabetes 2 (tidligere kaldet “Gammelmandssukkersyge”) og meget andet, jeg ikke ønsker mig. Så jeg går.

Man behøver ikke bevæge sig mere end 30 minutter om dagen, men det er lidt for lidt for mig, så jeg vil gerne op på en times tid og 5.500 skridt, der er målet, fordi det giver 38.500 skridt pr. uge. Jeg motiveres af at samle på tal, så jeg har (“selvfølgelig” fristes nogle måske til at sige) lavet et lille regneark, hvor jeg taster dagens værdier ind. Data kommer fra telefonen/uret.

Om at gå

  • Første kolonne viser antal skridt, og regnearket sætter selv en grøn prik, hvis jeg når målet på 5.500 skridt eller flere. Det klarer Excel ved hjælp af betinget formatering.
  • Så kommer kalorier, distance i km. og forbrugt tid. Jeg kan godt lide, hvis der står lidt over en time.
  • Noterne fortæller “undskyldningen” for ikke at have nået målet, hvis jeg har en. Det fremgår fx, at jeg nogle dage efter at være gået godt til og sat pulsen op, fik noget bøvl med mit venstre knæ, så jeg ikke kunne komme afsted.
  • Den yderste kolonne har to farvemarkeringer, der også opstår automatisk ved hjælp af lidt betinget formatering.
    • Hvis den er grøn og med en smiley: Jeg er på de 5.500 eller mere og hvor meget over.
    • Hvis den er guld-farvet og tildeler en pokal: jeg er på 6.500 eller mere og hvor meget over.

Fredag var jeg kropsdoven og opsat på i stedet at gennemgå Herning kirkebog. Det blev kun til 921 skridt, og jeg bevægede mig kun 9 minutter. Det er alt for lidt. Ergo måtte jeg lørdag indhente det tabte. Dog er det godt nok, hvis ugen ender på de 38.500 skridt, for så er gennemsnittet, som det skal være. Men lørdag blev en fin dag med 9.136 skridt og 6,5 km. på 1:26 tm.

Jeg har opdaget, at jeg skal afsted, og selv om “så gik der tid med det …”, så arbejder jeg faktisk hurtigere og mere koncentreret, når jeg kommer hjem igen. Jeg indhenter nemt det tabte. Det er som om, “hjernen lader op” af at gå. Og når jeg kommer hjem igen, bliver den glad, hvis der er forskellige farvekoder i Excelarket.

Når man går den samme rute hver dag

Jeg går den samme rute hver dag. Det er der noget rart ved. Nu er Hvidovre ikke det (s)kønneste sted på jorden, men jeg bor i det ‘pæne’ Hvidovre Nord, som på den anden side set ikke er den grimmeste. Min rute leder mig gennem et væld af villakvarterer og ned omkring Rebæk Sø, hvor der er masser af aktivitet.

Når det er godt vejr, spiller børnene fodbold på de enorme plæner eller klatrer i aktivitets-halløjet af træ, der er pænt stillet op. Man kunne have valgt noget af jern, men det er rarere at se på træet, og det er sikkert også rarere at bruge. Folk sidder på bænkene to og to, og mange får en øl eller flere.

Lige for tiden er det fantastisk at iagttage, hvordan gåsefamilierne går tur: To voksne gæs og så 5 – 7 gæslinger mellem dem. De passer åbenbart på ynglet eller lærer dem at gå.

Hvidovre Kommune har været så søde at så nogle vilde blomster i forskellige indhegnede bede rundt om søen. Gæssene tager godt for sig af de nysåede frø. Sidste år så det rigtig pænt ud med alle de pseudovilde blomster, som tiltrak mange bier. Den slags små tiltag er med til at sikre biodiversiteten; vi må – af mange årsager – håbe, at Trump ikke kommer på besøg i Hvidovre Nord. Men risikoen er nok ikke så stor.

Jeg lytter godt, når jeg går

Jeg lytter til podcasts fra DR Lyd, mens jeg går, da jeg ellers ville kede mig.

Jeg hører “Genstart”, “Stjerner og striber”, “Tiden”, “Verden i følge Gram”, “Slotsholmen” og “Hjernekassen på P1”. Så er jeg nogenlunde opdateret om verdens gang og lidt mere. Man kan sige, at jeg får tygget nyhederne, men det fungerer altså vældig godt, for jeg ville aldrig sætte mig til at lytte til dem herhjemme. Her foretrækker jeg selv at være aktiv med et eller andet, der starter med “S”, og oprydningen fører mig vidt omkring.

Jeg har tænkt over, hvad jeg skal lave, når jeg er færdig med at rydde op, men jeg finder nok på noget. Min far sagde”Intelligente mennesker keder sig aldrig”, og så må jeg jo se, om jeg kan leve op til det. (Artiklen fortsætter under billedet).

Om at gå

Jeg hører også gerne “Radio Ligevægt”, hvor to læger taler om vægt, vægttab og nytteløse slankekure. Det er en virkelig god serie.

Især kan jeg vældig godt lide deres tredie episode, som de har kaldt “Tæl ikke kilo – tæl kilometer”. De er helt enige med Søren Kierkegaard (og mig). Det er godt at gå, og så længe ens fedtprocent eller BMI ikke ligefrem er eksploderet, så er det tindrende ligegyldigt, bare man er aktiv på en eller anden måde.

April var på en måde en god måned, men maj skal blive bedre. Billedet herunder stammer fra en app kaldet “Steps App”. Prikkerne, der er udfyldt med blå farve, er dage, hvor jeg nåede målet på 5.500, men der er for mange, der ikke er udfyldt.

Det blev til næsten 115.000 skridt, lidt over 83 km og lidt over 18 timer. Det er en fascinerende tanke, at bare man går lidt hver dag, er summen pdas. betragtelig.

Om at gå

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

7.500 daglige skridt er nok

7.500 skridt er nok - herefter aftager effekten

Podcasts lige til at gå til

7.500 daglige skridt er nok – herefter aftager effekten

I mange år har det været god latin fra Japan, at vi helst skulle gå gennemsnitligt 10.000 skridt dagligt. Nyere forskning viser, at det selvfølgelig er godt, men effekten på vores krop og psyke aftager faktisk allerede efter de 7.500 skridt.

Det lærte jeg forleden af podcasten “Jagten på det evige liv” i episoden fra den 4. juni i år i episoden, der har titlen “Hvor meget skal vi motionere?“. I studiet er en ung aldringsforsker på 28 år, der er utrolig interessant at lytte til.

Jeg har en app på telefonen, der – vha. data fra mit Apple Watch – holder styr på hjertets arbejde. Den viser, at jeg i dag har gået 1:34m, hvor jeg har forbrændt fedt og havde 106 slag pr. minut. Det tilsvarende tal var i går 111.

Det er motiverende at studere appen. Der er mange tal, og det er nemt at fare vild i dem, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg er i det område, hvor jeg får forbrændt noget fedt, hvilket jo var mit oprindelige formål med at begynde at motionere.

7.500 daglige skridt er nok

Man skal op i området for 70-80 pct. af makspulsen, før det batter noget. Makspulsen ligger sådan ca. på 220 minus alderen, altså er min makspuls ca. 160. Jeg synes, det er svært at nå de 70-80 pct. af makspulsen.

Tager jeg udgangspunkt i de 111 hjerteslag i minuttet, giver det 69,38 pct. Formlen er: 111/160 * 100 = 69,38 pct. Jeg bliver tit overhalet, og jeg undrer mig over, hvordan andre kan gå så hurtigt. Men det kan selvfølgelig være, det ændrer sig over tid.

Jeg har formentlig tabt ca. 4,8 kilo på de 64 dage, der er gået siden den 11. april. Vægten svinger lidt, og data skal ses over en længere periode. Men det går den rigtige vej. Hvis det er en “normal” uge uden ECT, satser jeg på at gå ca. 38-40 km.

Jeg holder af turene og har næsten ikke “snydt”. Starten af juni har været temmelig kølig, så i dag var det vederkvægende, at termometeret viste 17°, og at jeg havde fået for meget tøj på.

Der er mange positive effekter knyttet til gåturene

  1. Jeg har genetisk betingede problemer med for højt kolesteroltal og er medicineret mod det. Gåturene skulle gerne bringe både det tal og blodtrykket (som er uproblematisk) endnu længere ned. Faktisk skal man bare gå 30 minutter om dagen. Gåture og generel bevægelse hver dag sænker desuden risikoen for diverse livsstilssygdomme og flere forskellige former for kræft. Nu, hvor livet er skønt, vil jeg jo gerne blive gammel.
  2. Man kan tabe sig. Og det bedste er, at man kan få bugt med det fedt, der lægger sig omkring organerne og få det flyttet ud til i stedet at ligge under huden, hvor det er mindre skadeligt.
  3. Gang er skånsom for kroppens muskler og led, men er stadig en effektiv træningsform for kroppen.
  4. Når man kommer hjem igen og måske fortsætter med en art problemknusning, der kræver meget af hjernen, har den fået en velfortjent hvilepause.
    • I dag mærkede jeg helt konkret, at hjernen var skarpere efter de 7,70 km.
    • Jeg sidder og konverterer data fra Legacy til Family Historian og ruller igennem nogle tests. Hvad virker hvor, hvad virker ikke, og hvad skal jeg være særligt opmærksom på? Listen af problemer er lang, men pludselig blev den kortere.
  5. Aktivitet er godt for søvnen.

Hjernekassen på P1 om søvn

7.500 skridt er nok - herefter aftager effekten

Tirsdag 4. okt 2022 handlede “Hjernekassen på P1” om søvn, og den episode lyttede jeg til i dag. Peter Lund Madsen har selv arbejdet som søvnforsker for en del år siden.

Der var flere ting, der var nye for mig.

Søvnstadierne udgør et forudsigeligt mønster

Søvnstadium 1: Man lægger sig, lukker øjnene og falder i søvn, hvis man ikke forstyrrer sig selv eller bliver forstyrret udefra. Indledningsvist er det som en døs, der normalvis indtræder efter 10-15 minutter.

Søvnstadium 2: Man er faldet i søvn. Hjernens aktivitet falder.

Søvnstadium 3: Efter ca. 30 minutter går man ind i den dybe søvn. Den dybe søvn er det tætteste vi mennesker kommer døden i levende live. Hjernens aktive nerveceller er stort set halverede. Formålet er ukendt, men det er kendt, at det er her “vaskeprogrammerne” kører. Det er en enestående fase, og den er enormt vigtig for psyken. Efter ca. 15-20 minutters dyb søvn går vi videre til REM-søvnen.

Søvnstadium 4: REM (Rapid Eye Movement). Hjernens aktivitet svarer næsten til den, der er i vågen tilstand. Muskulaturen er maksimalt afslappet. Hjernen laver drømmene baseret på hukommelsen, og man kan simpelthen måle, at der er høj aktivitet i hjernens hukommelsesområder.

Når de fire stadier er kørt igennem, starter en ny cyklus. Vi kan normalt nå 4-6 cykli pr. nat. De enkelte cykli adskiller sig dog fra hinanden, idet den dybe søvn dominerer de første cykli og kan være fraværende i de sidste, hvor de erstattes af gradvis mere REM-søvn, som er en af årsagerne til, at vi ofte vil have fornemmelsen af at vågne midt i en drøm.

En meget interessant ting er, at fostre og børn har mere både dyb søvn og REM-søvn end den færdigudviklede hjerne. Når vi bliver ældre, reduceres tiden med dyb søvn og søvnbehovet bliver typisk også mindre med alderen.

En af hans gæster i studiet havde beskæftiget sig meget med søvnens betydning for psyken. Det lyttede jeg særlig godt efter. Jeg kan ikke beskrive det hele her, du skal selv lytte. Det var vildt spændende og lærerigt.

De havde lavet forskellige forsøg, hvor de havde forhindret forsøgspersonerne i at sove i 48 timer. Allerede da kunne man måle væsentlige ændringer i sindsstemningen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jeg engang var vågen fem døgn i træk. Det udløste en fullblown mani, og på psykiatrisk afdeling fodrede de mig med sovepiller. Allerede efter en enkelt nat med nogle timers søvn havde jeg det mærkbart bedre.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , /af , ,

Om motivationsfaktorer: find det der virker

Om motivationsfaktorer: find det der virker

Jeg motiveres af data

Om motivationsfaktorer: find det der virker

Både psykologen og min kontaktperson i Distriktspsykiatrien siger det: “Man skal finde det, der virker for en”.

Nu har jeg fundet det, der virker for mig: data.

Jeg elsker data i tabeller, at regne på data og at sætte data op på en måde, så de umiddelbart kan forstås af andre end mig selv. Det kan fx være ved at bruge ikoner med grønne flueben eller røde krydser, der viser udviklingen.

Det burde jeg have regnet ud for længst, eftersom det er det, jeg brugte det meste af mit arbejdsliv på. Problemet der var ofte, at jeg ikke havde mulighed for at dyrke det i den detaljeringsgrad, jeg mente var nødvendig. Det er et problem, jeg deler med mange andre med Aspergers syndrom. Det er velbeskrevet i litteraturen fx af Georg Strøm, 2009, “Konflikter på arbejdspladsen”, og jeg har skrevet om det i min historie om Aspergers syndrom.

Da jeg senest var hos psykologen, viste jeg hende min sundhedsrapport, som jeg genererer i Excel. Data kommer fra min avancerede vægt og fra appen StepsApp, der fodres af mit Apple Watch, så al bevægelse registreres. Vi talte lidt om det, og i den forbindelse fik jeg sagt “Jeg skal jo have de her tal til at se pæne ud”.

Billedet herunder stammer fra min sundhedsrapport, og jeg kan lide at se de grønne flueben, der viser, at det går den rigtige vej:

Om motivationsfaktorer: find det der virker

At være auditiv

I realiteten er jeg auditiv, men jeg skulle blive 60 år, før jeg fandt ud af det. Jeg nyder podcasts i stor stil, mens jeg går mine ture. Jeg hører alt fra “Klog på sprog” med Adrian Hughes og “Hjernekassen på P1” med Peter Lund Madsen. Begge findes ganske gratis på DR Lyd.

Jeg har også forsøgt med andre podcasts, fx “Vennepunkter”, men måtte opgive dem, fordi der er for meget forstyrrende grin og tomgangssnak.

Min ven har ofte spurgt mig, om jeg så ikke hører musik, mens jeg læser kirkebøger eller laver det frivillige arbejde?

Det kan jeg simpelthen ikke, for i begge tilfælde er jeg nede i detaljens detalje, hvor intet må overses eller misforstås. Jeg skal helst fange alt i første hug. Og det gælder især i øjeblikket, hvor jeg dechifrerer en stor mængde tyske kirkebøger, der er virkelig svære, selv for de skarpe tydere i Danske Slægtsforskeres forum.

I mange år var jeg sikker på, at jeg bestemt ikke var auditiv, eftersom min hjerne gik på udflugt efter 20 minutters lytning. Nu tror jeg nærmest, det skyldtes, at den var overbelastet af alle mulige andre problemstillinger så som sygdom, fremtid, økonomi, arbejdsmarked, bolig og andre “småting”.

Psykiatrien kunne måske bruge min sundhedsrapport?

Jeg spurgte min kontaktperson i Distriktspsykiatrien, om nogle af hendes øvrige patienter ville være interesserede i skemaet, for så ville jeg gerne dele et tomt eksemplar klar til at taste data ind i. Hun mente nu ikke, hun kendte en, der var interesseret.

Hun forstår mig heldigvis og griner ikke af mine regneark. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad hun tænker, og “tanker er toldfrie”, men vi gennemgår rapporten, når vi mødes, og jeg synes, hun kommer med vigtige refleksioner.

Da jeg for snart en del år siden var tilknyttet Akutteamet i Glostrup, udviklede jeg også et regneark til registrering af bivirkninger og udviklingen i dem, så vi havde noget konkret at tale om. Deres tanker var selvfølgelig også toldfrie, men vi gennemgik skemaerne hver uge, og de var vigtige input i behandlingen. Og vi fik i fællesskab bugt med de massive bivirkninger.

Som eksempel havde jeg så meget mundtørhed, som følge af al den antipsykotiske medicin, at tandlægen ikke kunne arbejde med spejlet i min mund, fordi det sad fast i ganen. Det var vildt. Godt det er fortid.

Konkurrencemenneske?

Af og til har jeg været lidt flov over at være konkurrencemenneske, fordi det ikke er videre inkluderende.

Alle mennesker er i virkeligheden konkurrencemennesker, når de blot finder de rigtige parametre at måle på. Når jeg har sat mig et mål, helmer jeg ikke før, jeg har nået det. Og det har jeg det fint med, for jeg får lige nu rejst mig fra skrivebordet og brugt kroppen i stedet for hjernen.

Den skal også holde fri en gang imellem.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.