Indlæg

, , , , ,

Positivt og mobilvenlighed

Godt møde med Morten

Jeg havde inviteret Morten, “min” konsulent fra Jobøst til kaffe i formiddag. Jobøst er det konsulentfirma, Hvidovre Kommune benytter til at skaffe ledige fleksjobmedarbejdere i arbejde. Aftalen mellem firmaet og kommunen er, at firmaet ikke ser en krone, før de har skaffet jobbet. “No cure no pay”. Det er godt for mig, for så kan det formentlig rykke relativt hurtigt.

Jeg er bange for ensomheden, men jeg tror på Morten.

Mødet var utrolig positivt, for jeg fornemmede, at han forstod, hvad jeg talte om. Fx kendte han til bipolar lidelse. Og han havde ikke problemer med, at jeg optog samtalen. Han kan nu heller ikke nægte, men det er  langt det bedste, hvis man kan være enige. Det skal jo ikke blive et kardinalpunkt, men jeg er bare så glad for at kunne afspille lydfilen senere og være sikker på, at jeg har fået det hele med og kan huske det. Karakteristisk for de situationer, hvor jeg beder om lov til at optage, er, at folk er nervøse for, om det havner på Facebook. Sådan et menneske er jeg ikke!

Jeg spurgte til:

  • Strategi
  • Tidsperspektiv
  • Typer af virksomheder/brancher
  • “Udsøgnings-cv” som ønsket af kommunen. Hvad går det ud på?

Han syntes, at jeg måske var lige vel struktureret og mente selv, han var det modsatte. Jeg konkluderede, at så er vi gennemsnitligt et godt match. Jeg kan godt lide ham, og jeg fornemmer, at det er gensidigt, så det skal nok blive godt. Jeg har kun en eneste interesse i dette her, og det er at lægge op til kvik dialog og samarbejde. Det gælder også i relation til kommunen, men det er ikke svært, for jeg har kun gode erfaringer med Hvidovre Kommune. Fx mente min tidligere bisidder fra SIND dengang, at den kommunale sagsbehandler formentlig var den bedste og dygtigste, hun nogensinde havde haft med at gøre. Og min bisidder var vel at mærke selv mangeårig socialrådgiver.

Jeg må jo leve med, at jeg kommer ind i møllen med Jobcenter, Joblog og udsøgnings-CV og blah blah. Men sådan er lovgivningen. Ham i kommunen nævnte et eller andet med “passende fleksjob”, og det lød som om, han citerede noget lovgivning, men det kan jeg ikke finde. Kan du?

Jeg bryder mig bare ikke om den form for formulering, for jeg bliver straks bekymret for, om nogen mener, at det er “passende”, at jeg skal være i en børnehave eller en blomsterbutik, for en ting er sikkert, og det er, at så dør både børn og blomster. Men det skal Morten nu nok forhindre. Jeg har tillid til ham.

Vi skal ses igen allerede den 2. januar 2018. Det glæder jeg mig til.

Mobilvenlighed

Resten af dagen er gået med den sædvanlige “leg” med siden, jeg er webmaster for. Jeg har fulgt op på nogle af udsagnene i Survey 2017. Hvis man spørger folk om noget, må man også forholde sig til deres svar.

Svartiderne fik jeg styr på forleden, og så udestod “mobilvenlighed”. Sidstnævnte har jeg ikke prioriteret ret højt. For det første fordi kun en eller to brugere fremdrog det som et problem og for det andet fordi, jeg synes, det er uinteressant… Sidstnævnte er bare ikke en valid årsag til ikke at lette røven, hvis jeg vil foregive at køre siden på et professionelt niveau. Og det gør jeg faktisk alt for: Jeg lærer en masse, så det er sjovt. Min (stille) ambition er, at de ikke kan finde en bedre webmaster.

Jeg fandt blandt Googles webmasterværktøjer et værktøj til test af mobilvenlighed. Både supportsiden og min egen side går glat igennem, og det er langt bedre, end jeg havde forventet.

Ved en manuel gennemgang fandt jeg  et problem med menuerne på supportsiden, hvis jeg prøver at tilgå menuerne på min iPad Air. De løber ud til venstre og er ubrugelige. Min “geniale” løsning er at rykke menupunktet til højre 🙂 Så er der ingen, der opdager det. Det undrer mig meget, at Googles værktøj ikke “opdager” det.

Alternativer er: Nyt design/theme eller plug-in. Det er bare en kæmpe opgave med nyt design, og ingen siger, at et plug-in kan arbejde sammen med menusystemet “Uber”, som er så avanceret, at jeg dårligt selv kan finde ud af det.

Folkekirkens Nødhjælp: Sidste dag

I morgen er sidste dag i nødhjælpen. Det er lidt underligt, for jeg har trods alt været der i to år med ups and downs.

En god kollega Dorte, en god ex-kollega Lotte og jeg, går ned på Restaurant Nytorv og spiser gammeldags smørrebrød. Jeg har allerede forelsket mig i platten til 248,00 kr.

Det glæder jeg mig til og synes, det er en fin sortie. Jeg er ikke så meget for noget større tam tam, for det skal føles rart, og jeg kan ikke håndtere så mange mennesker på en gang.