Indlæg

Den mest besværlige ane – in casu Morten Pedersen (ca. 1744 – 1810) fra Brande

Morten Toustrup AKA Tømmermand

Morten Pedersen fra Brande var min mest besværlige ane at få hold på – og måske netop derfor en af dem, jeg næsten er kommet til at holde af. Han optræder som Morten Tømmermand, Morten Toustrup og Morten Pedersen Kiersgaard, og sporene efter ham fører fra Brande over Thyregod til Snejbjerg, fra stavnsbånd og fripas til snedkerlære i København, gårdkøb, brand og social deroute for enken Anne Jensdatter. Artiklen samler 20 års efterforskning, hjælp fra dygtige slægtsforskere og glæden ved endelig at finde en ane, der længe nægtede at lade sig indfange.

Den mest besværlige ane – in casu Morten Pedersen (ca. 1744 – 1810) fra Brande

Selvom denne historie ikke hører til blandt de korte, lander den alligevel i kategorien “Små slægtshistorier”.

På et tidspunkt spurgte jeg en meget dygtig slægtsforsker, om der var aner, hun holdt mere af end andre? Svaret kom prompte: “Ja, dem der var mest besværlige at få hånd om”. Og jeg giver hende helt ret.

I mit tilfælde er det min tip2-oldefar Morten Pedersen, der nok var fra Brande i Nørvang Herred, Vejle Amt. Det kan man ikke helt vide, da Brandes kirkebog først begynder i 1774. Men det er helt sikkert, at han døde i 1810 i Snejbjerg, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt.

Når jeg læser både Brande, Thyregod og Snejbjergs kirkebøger, er det som at “komme hjem”, for det var i de sogne, jeg begyndte at slægtsforske i 2003.

Jeg kunne også tænke mig at skrive om Morten som led i at formidle min slægtsforskning. Jeg synes, jeg kender ham rigtig godt.

Denne artikel er resultatet af 20 års arbejde, hvor dygtige slægtsforskere har hjulpet både mig og hinanden.

Hvad der også er helt sikkert er, at han altid vil interessere mig, for jeg er næsten kommet til at holde af ham og ikke mindst hans hustru Anne Jensdatter (ca. 1755 – 1838). Hun var også fra Brande, og derfor er fødeåret omtrentligt.

For så vidt angå hende er hun ude for en social deroute af dimensioner, alt sammen fordi der springer en gnist, der bevirker, at hun – som gårdmandsenke i 28 år – ender sin dage i Snejbjergs Fattighus.

Ved Annes død i 1838 skriver præsten:

Almisselem i Fattighuset. Enke efter Gaardmand Morten Pedersen Kiergaard, født i Brande. 83 Aar.

Johan Sulkjær skriver i  bogen “Snejbjerg Sogn” bind 2 side 71:

Den 4. August 1815 da Enkekonen Anna Jensdatter var gaaet til Albæk for at besøge sine Slægtninge og Sønnen Peder Mortensen arbejdede i Engen østligst i Marken, brændte Gaarden aldeles. Ilden opstod efter Bagning. Der strømmede folk til fra Snejbjerg og Herning, men da Brandfogeden, Jens Pedersen i Nørgaard, som havde været ude at stakke Hø i sin Eng S.V. for O Amtrup, endelig kom til Stede, var alt forbi og Husene faldne.

Den detaljerede søgning – 20 års arbejde

Nederst i denne artikel kopierer jeg den detaljerede efterforskning efter Morten ind, ikke fordi detaljerne er videre interessante for andre end dem, der er beslægtede med Morten, men fordi metoderne er lærerige.

Jeg nævner med vilje også ved navn alle de mange dygtige slægtsforskere, der for mange år siden hjalp mig med at finde frem til Morten Pedersen/Tømmermand/Toustrup/Kiersgaard, for det var jeg bestemt ikke selv i stand til på det tidspunkt.

Søgningen begyndte kort efter, jeg begyndte at slægtsforske i 2003. Jeg spurgte Arne Feldborg, der ikke er blandt os mere, der stod bag hjemmesiden Hammerum Herred, hvor man kan finde stort set alt om Hammerum Herred.

Siden driftes nu af Danske Slægtsforskere. De driftede sider er noget af alt det, foreningens medlemmer er med til at sikre eksistensen af – og som alle andre kan bruge kvit og frit.

Den 21. april 2025 Mortens fripas fra Hastrup

Billedet herunder er Mortens fripas udstedt af Anders Bagger på Hastrup i 1771.

Jeg havde aldrig før prøvet at lede efter noget i en Skøde- og panteprotokol, men jeg vil se tingene selv, så jeg gik i gang 2. påskedag 2025, og det lykkedes.

Kilde: Nørvang-Tørrild Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol, Nørvang-Tørrild opslag 58/66:

“Anno 1772, dend 27de November (Fredag), blev følgende Documenter læst og lyder saaledes:

No. 20, C 7tinus, 24 skl. ’96 Jeg Anders Bagger til Hastrup kiendes og herved vitterliggør, at Nærværende Morten Pedersen, føed i Brande og med sin Moder inkommen paa mit Gods, da hun intraadte i andet Ægteskab med min Bonde Mads Pedersen i Sejrup, og hvor han derefter har været til Ophold udi 9de Aar og der gaaet til Skole og Confirmation og saaledes bleven mit Gods tilhørende, af mig har været sit frie Pas begierende, da han agter at søge sin Lykke og Brød paa Andre Steder, og for at perfectionere sig viidere udi det allerede lærte Snedker Haandværk, saa har jeg ikke villet nægte ham samme, uden min og Arvingers eller Efterkommende Hastrup Gods Eieres Tiltale og Pretention i nogen Maade, maae opholde sig, bygge og boe udi Hans Kongelige Maistæts Riiger og Lande, hvor Gud og Lykken vil unde ham Brød.

Og som her har Opført sig ærlig og skikkelig, saa vil jeg have hannom til alle Forekommende paa bæste recommenderet og i sær til hans Siæle Sørger velærværdige og Høiædle Hr. Paludin i Thyregod Præstegaard, at hand herpaa trogivet paa Forlangende vil meddele ham Skudsmaal hands Saligheds Sag bekræffende.

I øvrigt maae hand dette sit frie Pas til Tinge lade læse og protocollere, hvor nødig skulle eragtes, uden nogen Kald eller Varsel derom til mig at give.

Dets til Bekræftelse under min Haand og Siegl.
Datum Hastrup dend 13de April 1771
A. Bagger.”

Det næste billede stammer fra Snejbjergs kirkebog ved Mortens død i 1810. Teksten er:

“Løverdagen den 10de November blev Gaardmand Morten Pedersen i Kiersgaard begravet gl. 68 Aar. En meget sindig, forstandig og retskaffen Mand. I adskillige Aar havde han været i Kiøbenhavn, hvor han lærte Snedker Professionen, den han dog icke siden giorde til Næringsvej.”

Min mest eftersøgte ane overhovedet

Det tog ca. tre år at finde frem til, at Morten var fra Brande. Den 29. marts 2006 (se senere) dumpede hele historien ned i min mailboks. Det var – på det tidspunkt – det foreløbige højdepunkt i min karriere som slægtsforsker.

Morten kaldes skiftevis Morten Pedersen, Morten Tømmermand, Morten Toustrup og Morten Toustrup Pedersen. I flg. bogen “Snejbjerg Sogn” af Johan C. Sulkjær, bind 2 (side 53), køber han gården ‘St. Toustrup’ af Jens Ahle ca. 1785 og har den til ca. 1805. I 1806 køber Morten Pedersen dernæst ‘Kjærsgaard’ af Poul Hus (samme bog, side 71). Han boede der dog kun få år, idet han døde i 1810.

Det viser sig af Mortens tinglyste Fripas fra Hastrup Gods, hvor han var stavnsbundet, at han allerede havde en uddannelse som snedker, men at han ønskede at videreuddanne sig – og det skulle være i en købstad. Det endte med at blive i København.

Der er en fejllæsning af Mortens erhverv i folketællingen for 1787. Indtaster tvivler på Herredsretsskriver, og det er en berettiget tvivl (ikke opklaret af mig selv), for der står i virkeligheden at han var Haandværker. Det passer også langt bedre med præstens inskription ved Mortens begravelse i Snejbjerg i 1810.

Arne Feldborg m.fl.

“Jens Ahle, som Morten købte Toustrup af, havde været hosekræmmer. Niels Graversen (Christensen?) Søndergaard, som han købte Kjærsgaard af, havde været hosekræmmer. En anden kendt hosekræmmer var Niels Kjærsgaard i Brande. Og der har måske været flere andre i hans omgangskreds.”

Hertil kan jeg føje, at ved datteren Sophie Mortensdatters dåb er Hosekræmmer Niels Langkjær fra Brande fadder. Jeg tror, der er meget hold i Arnes teori om hosekræmmerne! Men det er ikke bevist.

Og hvem var så Jens Ahle?

Det fremgår af Agnete Laustsens artikel “En hosekræmmerslægt fra Hammerum Herred” (Personalhistorisk Tidsskrift 1984, side 97-108), at:

“Jens Nielsen Ahle var gift med Karen Christensdatter Royen (ca. 1738 – 1810, død i Brande, begravet den 12. august under navnet Karen Alle (Brande, C449-2, kort 2 af 3, fol. 165)). Jens Nielsen Ahle var født 27. Juli 1730 på Store Alle i Vorgod – begravet i Brande 17. februar 1810 (Brande, C449-2, kort 2 af 3, fol. 164). Jens Ahle var hosekræmmer. Forpagter, senere ejer, af gården Toustrup i Snejbjerg Sogn. Jens Ahle var søn af Niels Pedersen Alle og hustru Kiersten Nielsdatter. De flyttede senere til Assing, hvor de har ejet kirken, som de købte af Md. Hedevig Haderup, enke efter pastor Lund i Skarrild. Begge forældre døde på Toustrup 1760. Ved folketællingen 1787 boede Jens Ahle og Karen i Over Kirkegård i Assing sogn. Det gik efterhånden tilbage for dem, og til sidst døde de i et lille hus ved Brande præstegårds have.”

Folketælling 1787 Assing:

Jens Nielsen Alle, 57 år, gift, mand, kirketjener
Karen Christensdatter, 50 år, gift, kone

Folketælling 1801 Brande Bÿe

Jens Alle, 71, Gift, Mand, Huusmand, Ophold af Venner.
Karen Christensdatter, 61, Gift, Hans Kone.

Det store øjeblik for mig

Det store øjeblik, den 29. marts 2006, hvor der dumpede en mail ind fra Christian Tirsgaard, der arbejder på Give Egnens Museum, der også huser lokalarkiver for Thyregod og Give:

Kilde: Ejnar Bjerre Jørgensen – “Matr. nr. 6 Sejrup, Østergård.

Man hører første gang om Østergård d. 3. febr. 1649, da Marie Below på Hastrup pantsatte gården sammen med 2 andre, fæsteren hed Niels Thomsen. Et par år efter, da Marie Below solgte Hastrup til oberst Jørgen Kaas, kaldes fæsteren Jens Thomsen, måske har 2 brødre fæstet gården, begge navne bruges også senere, men ikke samtidigt. I Hastrups jordebog fra 1661 står der igen Jens Thomsen, gårdens hartkorn var 5 tdr. 2 skp. 2 fkr., og den årlige landgilde opgives til 1 td. rug, 1 fjerding smør, 1 svin, 1 fødenød, 1 lam, 1 gås, 1 skp. havre og 2 høns. Gården hørte under Hastrup i de 150 år, den kan følges som fæstegård, og der er ingen vanskelighed i at følge den fra 1649 til nu.

I matriklen fra 1662-64 er det igen Niels Thomsen, der står som fæster. Htk. var ændret til 5 tdr. 3 skp. 2 alb., og der skulle ydes 1 rd. gæsteri. Der kunne sås 1½ td. rug og ½ td. byg, og der avledes 6 læs hø. I matriklen er der indføjet navne på 2 nye fæstere efter Niels Thomsen, nemlig Anders Andersen og Peder Andersen, der kunne være brødre. Kirkebogen giver ingen oplysninger om dem, den begyndte først i 1713. Anders Andersen er nok den samme som Anders Tornvig, der er nævnt i Hans Kaases pantebrev af 3. apr. 1672 til forvalter Peder Hansen på Palsgård. Som navnet viser må han være hentet udefra, men Hastrup havde fæstere vidt omkring. Ejerlavet kaldes Øster Sejrup, da Vester Sejrup stadig brugtes om Dørken.

Jørgen Grubbe Kaas må have haft part i gården, da den også nævnes i et af hans pantebreve. I 1683, da den ny matrikel blev forberedt, var Anders Andersen stadig fæster. Hartkornet blev omvurderet til 3 tdr. 6 skp. 1 alb. 1 penning. Jorden kaldes skarp, der avledes 6 læs mosefoder, og der var græsning til 2 høveder. I den endelige matrikel, der blev færdig i 1688 blev hartkornet fastsat til 4 tdr., der var det største htk. i Sejrup. Anders Andersen står i matriklen, men i en skatteliste fra 1687 er Christen Pedersen fæster, han er nok den rigtige. Han opgav sin besætning til 1 fole under 3 år. Der var en Christen Pedersen mere i Sejrup, men han brugte tilnavnet Naldal.

Da amtmand Knud Gedde havde købt Hastrup på auktion i 1697, udstedte han et pantebrev, dateret 18. marts 1697, og der står Anders Thornvig og Christen Nielsen som fæstere på Østergård. Det må være forældede navne, for en jordebog fra samme år havde stadig Christen Pedersen, men Chr. Nielsen har altså været fæster sammen med A. Tornvig. På en af de andre gårde var der en Lille Christen Nielsen.

Omkring 1700 var der en fæster, der hed Rasmus Sørensen, men han var der kun i få år. I 1705 eller måske et par år før kom Peder Jensen, også kaldt Peder Skærhoved, og han var en kendt mand. Han har nok været født omkring 1650, da han kort efter 1687 blev birkedommer ved Hastrup birk. Den stilling beholdt han, efter at han blev fæster på Østergård. Han optrådte også som stokkemand ved herredstinget i Givskud og som vidne ved handler og andre forretninger. Hans medarbejder ved birket birkeskriveren Christen Graversen var også blevet gårdfæster i Sejrup, så hele retsvæsenet var samlet der.

Peder Jensen var gift med Karen Madsdatter, der var født i 1660, hun var muligvis fra Sejrup, siden præsten vidste så god besked med hendes alder. Da Peder Jensen døde i 1722 og blev begravet d. 2. april, står der ikke noget om hans alder, og ikke en gang hans navn er nævnt, det skal findes i andre kilder. Der er nok ingen tvivl om, at han var søn af Jens Nielsen, der var fæster i Skærhoved, Give sogn, i sidste halvdel af 1600-årene.

Karen Madsdatter overtog fæstet, og hun stod som fæster til 1733, så blev det overtaget af hendes søn Mads Pedersen, kaldt Mads Østergaard, der var født i 1701. Antagelig er han samme år blevet gift med Maren Lassdatter fra Ejstrup, hvor der ikke findes kirkebøger fra den tid, men hun var helt sikkert datter af gårdfæster Lass Andersen i Hedegård. De fik 10 børn, men i 1751 døde Maren Lassdatter, da hun fik det sidste, hun blev begravet d. 16. dec. 41½ år gl.

Mads Pedersen blev straks efter gift med enke Anne Mortensdatter, der var født i Hesselbjerge i 1707, datter af Sidsel og Morten Christensen.

Hun havde været gift med Peder Madsen i Brande, der var død omkring 1750, og med til Sejrup havde hun en lille søn Morten på 4 år, han blev derved stavnsbundet under Hastrup. Da han blev voksen, blev han uddannet som snedker og ønskede at videreuddanne sig i en købstad. Han søgte derfor fripas fra Hastrup og fik det også bevilget af Anders Bagger. Ordlyden er bevaret, fordi Morten Pedersen for en sikkerheds skyld lod det tinglyse.

Han boede senere hos sin svoger Troels Jørgensen i Store Sandfeld, men blev så gårdfæster i Ejstrup. Anne Mortensdatters søster Mette var gift med Jens Hansen Borup i Thyregodlund, Thyregod-slægtens stamfar. Hendes datter Zidsel var gift med Jens Christensen, Haurballegård i Lindet, og den anden datter Mette var gift med Troels Jørgensen.

Peder Jensens enke Karen Madsdatter døde i 1739 og blev begravet d. 15. marts. Mads Pedersen havde en søn Peder, der var født i 1734 og døbt d. 26. apr. Han blev gift med Lene Mathiasdatter fra Dørken d. 11. okt. 1761, hun var født i 1743 og døbt d. 30. juni, datter af Mathias Frandsen. Peder Madsen blev fæster sammen med faderen i 1761. Mads Pedersens datter Anne døde hos familien i Hedegård i 1762, i kirkebogen er hun indført som Peder Madsens datter, men det var hans søster. En anden søster var død året før, deres alder i kirkebogen passer ikke. Anne Mortensdatter døde i 1770 og blev begravet d. 12. dec. Mads Pedersen døde i 1772 og blev begravet d. 25. okt. Der boede en husmand Peder Madsen i Sejrup fra ca. 1762, det ser ud til, at han havde nogle agre fra Søndergård, han må ikke forveksles med manden på Østergård, men det ser ud til, at han er rejst før 1770.

Østergård måtte afgive 4 skp. htk. til de andre gårde, da de blev gjort lige store efter 1760, fra den tid havde den 3 tdr. 4 skp. htk. som de andre. Lene eller Malene Mathiasdatter døde i 1773 og blev begravet d. 31. jan. 29½ år gl. D. 19. marts 1773 blev Peder Madsen trolovet med Kirsten Pedersdatter Fuglsang, der tjente i Hastrup mølle ved Johan Raun Bering. Hun var født i Kokborg i 1729 og døbt d. 11. dec., datter af Peder Pedersen Hole den yngre. Inden vielsen døde Peder Madsen og blev begravet d. 26. maj 1773, som før nævnt var der ualmindelig mange dødsfald det år. Trolovelsen var retsgyldig, og Kirsten blev på gården, det blev senere hendes søn Peder, som hun havde før trolovelsen, der kom til at overtage gården.

D. 30. juni 1773 blev Kirsten trolovet med Peder Sørensen, født i 1744, døbt d. 22. nov., søn af Søren Pedersen i Ålbæk. De blev gift d. 24. okt. 1773. Peder Sørensen overtog fæstet af Østergård. De 4 andre gårde i Sejrup gjorde halv hoveri og betalte 3 rd. 2 mk. i landgilde. Ved Østergård nævnes ægt og arbejde, men landgilden var 6 rd. Under Anders Baggers tid på Hastrup blev landgilden for alle 5 gårde sat op til 7 rd. 2 mk. Indfæstningen eller stedsmål var 32 rd., når der kom en ny fæster.

I 1792 fik Sejrup sin jord udskiftet, alle gårdene var lige i hartkorn, men det betød ikke, at de var lige store i areal. Jorden blev vurderet i alle fald eller åse i en skala fra 1 til 24, hvis en gård fik for lidt i ager og eng, fik den et større areal i hede og krat. Vurderingen blev foretaget af udenbys, upartiske bønder, opmålingen blev foretaget af Hans Christensen, Fløjstrup, og for selve udskiftningen stod stiftslandinspektør Haar fra Århus.

Udskiftningen blev tilendebragt, men dokumenterne blev væk, muligvis på Hastrup, og det var meningen, at der skulle ske en ny udskiftning. Alle bønderne i Sejrup, også den ene selvejer, skrev under på en erklæring, hvor de frabad sig en ændring, da de var tilfredse med de lodder, de havde fået tildelt. Erklæringen blev tinglyst og taget til følge i 1796.
Østergård fik sin lod fra byen mod øst og sydøst til Ø. Nykirke skel. Ved matrikuleringen, der blev afsluttet d. 1. jan. 1844, fik gården matr. nr. 6. Den første parcel, der blev frasolgt, fik selvstændigt matr. nr. 12.

D. 14. juni 1798, skøde fra Jens Schoutrup på Hastrup til fæster Peder Sørensen på hans iboende fæstegård i Sejrup med htk. 3 tdr. 4 skp., som den nu var udskiftet af fællesskabet. Købesum 370 rd. Samme dag udstedte Peder Sørensen en obligation på 298 rd. til justitsråd de Thygeson på Mattrup. Der gik 27 år, inden skødet blev tinglæst.

D. 26. apr. 1800, skøde fra Peder Sørensen til Peder Pedersen, som han kalder sin søn, på sin ejendomsgård i Sejrup, købesum 298 rd. Det blev påtalt, at det tidligere skøde endnu ikke var tinglæst. Peder Pedersen var født på anneksgården i Vester i 1759 og døbt d. 11. maj., søn af Kirsten Pedersdatter, men blev altså betragtet som søn af Peder Sørensen. Han blev d. 20. sept. 1788 trolovet med Maren, der var født i 1764, døbt d. 22. juli, datter af Christen Vorgod Iversen, Vestergård i Thyregod. De blev gift d. 9. nov., og i en del år var de fæstere på den gård i Thyregod by, der senere gik under navnet “Ths. Grynderups Gaard” efter en velstående mand, der ejede den. D. 25. juni 1806 lånte Peder Pedersen 75 rd. af farver Christian Brandt i Horsens. Da var hans eget skøde ikke tinglæst endnu. Han havde d. 13. juni 1803 købt gårdens tiender af nævnte Thomas Grynderup, der havde købt hele Thyregod sogns tiender af Jens Schoutrup. Peder Pedersen måtte betale 200 rd. for sine tiender. Peder Sørensen døde som aftægtsmand i 1808 og blev begravet d. 7. febr. Kirsten Pedersdatter døde i 1813 og blev begravet d. 26. aug.

Peder Pedersen døde d. 21. marts 1819, og Maren Christensdatter overtog gården ved skiftet. D. 3. maj 1823 fik hun bevilling fra rentekammeret til at udstykke gården. D. 6. juli 1825 solgte hun parcel nr. 2 til sin søn Peder Pedersen med htk. 1 td. Købesum 50 rbd. sedler. Der var endda bygninger på parcellen, der blev til matr. nr. 12 Sejrup. Der manglede attest fra skifteretten, så man kunne se, at hun havde ret til at sælge parcellen.

D. 11. juli 1825, skøde fra Maren Christensdatter til søn Johan Pedersen på hovedparcellen med htk. 2 tdr. 4 skp. Købesum 175 rbd. sedler. Aftægtskontrakt blev oprettet samtidigt. Begge skøder blev skrevet med hendes lavværge pastor Rahbeks samtykke, og Anders Nielsen Kartborg skrev dem, og Marens bror Morten Christensen i Kokborghuse var vidne. Johan Pedersen var født i 1793 og døbt d. 22. sept., han var gift med Ane Marie, født i 1802 og døbt d. 29. aug., datter af Thomas Laursen og Ane Nielsdatter på Anesminde. De blev gift d. 15. jan. 1822.

D. 9. juli 1823 kvitterede Johan Pedersen for arv 205 rbd., der var tilfaldet hans kone efter hendes forældre og hendes morfar Niels Pedersen på Anesminde. Aftægtskone Maren Christensdatter døde d. 25. maj 1831, 67 år gl. Ane Marie Thomasdatter døde d. 24. sept. 1845, men først d. 23. juli 1853 var der skifte efter hende. Johan Pedersen blev i 1853 gift med Mette Marie Pedersdatter fra Lønå. Hans umyndige børn Marius Christian og Laurs Ingo fik hver tillagt 300 rbd. i arv, og deres morbror Niels Peter Thomsen i Hornborg blev beskikket som værge for dem.

D. 23. dec. 1853 skødede Johan Pedersen hovedparcellen matr. nr. 6a til sin søn Peder Johansen, htk. 2 tdr. 1 fkr. 2½ alb. Købesum 1200 rbd. D. 5. jan. 1854 lånte Peder Johansen 600 rbd. i overformynderiet. Johan Pedersen havde frataget parcel matr. nr. 6b, og der byggede han.

Peder Johansen var født d. 2. marts 1826, og d. 18. sept. 1852 var han blevet gift med Ane Marie, født d. 13. febr. 1828 og datter af gmd. Jens Peter Thomsen i Lindet. Der var 9 børn i ægteskabet: Jens Peter, født d. 6. febr. 1853. Johan, født d. 23. febr. 1857. Cæcilius, født d. 21. marts 1859. Thomas Peder, født d. 31. dec. 1866. Marie Kirstine, født d. 25. febr. 1861. Thomasine, født d. 19. jan. 1863. Petrea Marie, født d. 12. maj 1864. Ane Marie, født d. 13. aug. 1869. Mette Marie, født d. 13. jan. 1872. Ane Marie Jensen døde d. 1. nov. 1876. Derefter klarede Peder Johansen sig med sønnen Cæcilius og en pige, men de yngste børn var også hjemme.

D. 30. aug. 1889, skøde fra Peder Johansen til søn Thomas Peder Pedersen, der i 1892 blev gift med Anne Jensen, født d. 28. juni 1866 i Grædstrup, Ring sogn. Foruden deres egne børn havde de plejesønnen Jens Jensen Veng, der blev udlært som snedker. Deres eneste søn Peder Johannes Pedersen, der var født d. 5. sept. 1904, døde som ung.

D. 17. apr. 1929, skøde fra Thomas Peder Pedersen til svigersøn Hans Larsen Hansen, gift med Kathrine Marie Pedersen, født d. 20. jan. 1899. Den næste ejer var deres svigersøn Henning Andersen.
1993: ejer Søren B. Holm, Kollemortenvej 63, Sejrup.

Morten Pedersen som fadder i henholdsvis Thyregod/Vester og Brande:

09-03-1770 “No 836. Jens Christensen af Lindet fik en datter døbt Anne Maria. Fadderne vare Sr. Sejer paa Rørbeck, Sr. Joh. R. Bering i Hastrup Mølle, Morten Pedersen af Lindet, Madme. Paludin, Jomfr. Brockman af Præstegaarden.”
Mortens rolle: Han er barnets morbror.

29-03-1773 Thyregod Vester “No. 883. Wester. Dom. Miseric. Peder Jensen Kreibergs Datter af Westerlund døbt, kaldet Anne Christine. Mette Christine Sørensdatter bar hende. Faddere: Peder Nielsen i Westerlund. Niels Møller Svend i Rørbech Mølle. Morten Pedersen tiendende paa Rørbech. Jens Christensens Hustrue i Lindet bar hende.”

19-06-1774 Vester Sogn “No 899. Dom III post Trin. Niels Christensens Datter i Skouhuuset Døbt, kaldet Anne. Mette Chirstine Sørensdatter paa Rørbech bar hende. Faddere vare: Peder Christensen i Vesterlund. Niels Møllersvend. Morten Pedersen tienende paa Rørbech. Peder Jensens hustru og Christen Nielsens datter Mette (Marie) Vesterlund”

25-03-1776 Vester Sogn “No. 930. Wester. Dom. Miseric. Peder Jensen Kreibergs og Hustr. Anne Christensdatter i Westerlund deres Søn kaldet Jens. Jomfru Cathrine Sejer bar ham. Faddere vare: Jens Kreiberg fra Rønslunde, Christen Nielsen i Westerlund. Morten Pedersen Avlskarl paa Rørbech. Peder Jensens Hustrue i Westerlund. Christen Nielsens Datter Maren ibid.”

29-03-1778 Vester Sogn “No. 961. Wester. Die eod, Niels Hansen og Anne Kirstine Sørensdatter i Westerlund deres Datter, tilforn Dom. 5 post Epiph. hiemmedøbt kaldet Johanne Kirstine, confirmeret i hendes Daab. Jomfr. Ide Sophie Sejer paa Rørbech bar hende. Faddere vare: Peder Jensen i Westerlund. Stephan Madsen ibid. Morten Pedersen paa Rørbech, Jomfru Johanne Sejer paa Rørbech. Hans Jensens Hustru i Westerlund.”

07-11-1779 Vester Sogn. “No. 986. Wester. Festi omn. Sanct. loco Dom. 23. post Trin. Niels Christensen og Hustru Maren Pedersdatter i Skouhuuset deres Datter, forhen Hiemmedøbt kaldet Abelone, som skeede d. 7de Oct., confirmeret i hendes Daab. Peder Jensens Hustr. i Westerlund bar hende. Faddere vare: Peder Jensen. Peder Christensen ibid. Morten Pedersen tienende paa Rørbech. Abelone Nielsdatter ibid.”

28-05-1780 Vester Sogn “No. 992. Dom. 1. post Trin. Niels Hansen og Mette Kirstine Sørensdatter af Westerlund deres Søn confirmeret i hans Daab, tilforn in case necessitatis døbt af Jordemoderen kaldet Hans. Jomfr. Johanne Sejer paa Rørbech frembar ham. Faddere vare Hans Jensen. Stephan Madsen, begge i Westerlund. Morten Pedersen tienende paa Rørbech. Peder Jensens Hust. Anne Christensd. tienende Christen Nielsen, begge af Westerlund.”

29-10-1780 Brande Sogn “23 p: Trinit: havde Poul Riisberg og Hustru, Mette Nilsdatter en Søn til Daaben kaldet Nils, baaret af Søren Breinhoveds kone. Fadderne vare Søren Breinhoved, Morten Tømmermand, Lars Riisbergs kone Lars Riisbergs Pige.”

26-11-1780 Brande Sogn “27. p: Trinit: havde Jørgen Skræder i Lund og Hustru Karen Jens Datter en Datter til Daaben kaldet Karen baaret af Thomas storgaards kone i Eistrup. Faddere vare Peder Nedergaard i Lund, Morten Tømmermand, Jens Vævers kone, Jens Vævers Datter Zidsel”

08-04-1781 Brande Sogn “Samme Dag havde og Nils Pedersen i store Sandfeld og Hustru Kiesten Troels Datter en Datter til Daaben kaldet Mette baaret af Troels Sandfelds Datter Anna. Faddere vare Peder Pedersen i Uhre, Morten Tømmermand, Peder Jørgensens kone, Nils Lille Sandfels Datter Anne Kierstine.”

10-04-1783 Brande Sogn “9. ds: 5 i Faste havde Peter Petersen i Uhre af sin hustru Anna Chrens Datter en Søn til Daaben kaldet Peter baaret af Nils store Sandfels kone. Fadderne vare Jens Petersen, Hendrik Petersens kone, Jens Petersens Datter, Peter Petersen Pundgaard, Morten Tømmermand, Morten Hesselbierre.”

20-11-1783 Brande Sogn “22. p T: havde Peter Petersen Brande af sin kone Mariane en Datter til Daaben kaldet Anna Katrine: baaret af Fiken Østergaard. Fadderne vare Truls Brande, Morten Tømmermand, Anna Østergaard, Mette Brande.”

07-03-1784 Brande Sogn “Anden Søndag i Faste havde Nils Lassen Borup af sin 1ste kone Karen en Datter til Daaben kaldet Marthe baaren af Maren i Præstegaarden, Fadder var Jens Boel og Kone, Morten Tømmermand, Lars Nedergaard.”

Morten som forlover

Min tipoldefar Bertel Sørensen fra Brande (ca. 1771 – 1832) gifter sig i 1808 i Snejbjerg med Marie Sophie Mortensdatter fra Snejbjerg (1786-1854). Morten er forlover.

Arne Feldborg igen:

“Allerede for en 2 – 3 år siden spurgte du mig om denne mand. På det tidspunkt kendte jeg egentlig ikke selv så meget til ham, og gav dig derfor et om ikke forkert – så i hvert fald mangelfuldt – svar.

Jeg har sammen med Villy Sørensen, som sidder dernede i München et sted, været ude i nogle teorier, der godt nok ligger ret så langt ude, men som måske kunne interessere dig. I modsætning til tiden i Snejbjerg arbejder han åbenbart som tømrer i Brande, hvor han bor ‘ved Kirken’. I hvert fald står han ofte fadder under navnet Morten Tømmermand. Men tilsyneladende bare som en tjeneste til venner og bekendte. I flg. Villy Sørensen er der ikke noget, der tyder på, at han har familie blandt de folk, hvis børn han står fadder til.”

Her fik Arne og Villy dog ikke ret. Morten står nemlig fadder hos familiemedlemmer. Troels Jørgensen er Mortens svoger fra Store Sandfeld. Og Jens Hans Borup i Thyregodlund var gift med Mette Mortensdatter, der var søster til Mortens Mor Anne Mortensdatter.

Ole Bech Knudsen:

Ole Bech Knudsen underdriver meget, da han skriver, at han har set “lidt” på Mortens ejendomshandler:

“Jeg har set lidt på Morten Pedersens ejendomshandler i Hammerum Herreds skøde- og panteprotokoller.Desværre er de først bevaret fra 1790, dog med et bevaret navneregister tilbage til 1772.

Følgende steder (gengivet i min meget korte ekstrakt) har jeg truffet Morten Pedersen:

1) 16. maj 1792 låner Morten Pedersen, boende i Toustrup, 150 rdl. af højædle og velbårne hr. capitaine de Linde til Møltrup.
Sikkerhed med 1. prioritet i MPs “påboende og efter i hænde havende skøde ejende gård, Toustrup kaldet”, med hartkorn 5 td. 4 skp. 3 fjk. 2 alb.
Tinglæst 26. maj 1792.
Kilde: Hamm. hrd., S&P 1790-97, fol. 222a-223a. (B79, SP15).

2) 9. juni 1795 skøde udstedt af Poul Pedersen Huus, nu boende i Laulund i Herning sogn, på 2 engskifter fra hans forhen påboende gård i Over Amtrup i Snejbjerg sogn, til velagte Morten Pedersen i Toustrup.
Hartkorn 3 skp. 3 fjk. 1½ alb. Købesum 130 rdl.
Tinglæst 13. juni 1795.
Kilde: Hamm. hrd., S&P 1790-97, fol. 588a. (B79, SP 15).

3) 8. november 1798 skøde udstedt af Christen Olesen af Neder Amtrup, på
VIIIde parcel af hans påboende gård, til velagte Morten Toustrup i Toustrup.
Hartkorn 1 fjk. 2 3/8 alb. Købesum 36 rdl.
Tinglæst 29. juni 1799.
Kilde: Hamm. hrd., S&P 1797-1807, fol. 100b-101a. (B79, SP 16).

4) 26. juni 1806 skøde udstedt af Poul Pedersen Huus i Neder Amtrup, på den ham tilhørende gård, Kiersgaard kaldet, i Snejbjerg sogn, til velagte Morten Pedersen fra Toustrup.
Poul Pedersen Huus har tidligere købt gården af Knud Mikkelsen.
Hartkorn 4 td. 1 skp. 3 fjk. 1 alb. Købesum 2.000 rdl.
Tinglæst 21. februar 1807.
Kilde: Hamm. hrd., S&P 1797-1807, fol. 654b. (B79, SP 16).

5) 28. juni 1806 skøde udstedt af Morten Pedersen, nu boende i Kiersgaard,
på hans tilhørende gård, Toustrup kaldet, til velædle hr. Johannes Nyeboe fra Lindtorp.
Desuden engstykker og parceller købt under nr. 2 og 3.
Hartkorn i alt 6 td. 1 skp. 2 7/8 alb. Købesum 2.600 rdl.
Gården ansat i Brandkassen for 730 rdl.
Tinglæst 12. juli 1806.
Retsanmærkning: Adkomst findes ikke til det solgte. [ !! ]
Kilde: Hamm. hrd., S&P 1797-1807, fol. 618b-619a. (B79, SP 16).

6) 24. maj 1808 skøde udstedt af Caspar Møller til Højris, landvæsenskommissær i Ringkøbing Amt, herredsfoged og -skriver over Hammerum Herred, til selvejer Morten Pedersen på Kiersgaard, på hans (MPs) gårds konge og kirke korn- og kvægtiender, tillige med ret og anpart i Snejbjerg Kirke, følgelig mod at deltage i kirkens vedligeholdelse og afgifter.
Købesum 340 rdl. Alt efter vilkår af 18. august 1807, etc.
Tinglæst 25. juni 1808.
Kilde: Hamm. hrd., S&P 1807-09, fol. 164a. (B79, SP 17).

7) 26. maj 1818 skøde udstedt af Anne Jensdatter, enke efter afdøde selvejergårdmand Morten Pedersen, på hendes ejende og påboende gård, Kiersgaard kaldet, til hendes søn Peder Mortensen Toustrup.
Hartkorn 4 td. 1 skp. 3 fjk. 1 alb. Købesum 1.200 rbd. navne værdi.
Peder Mortensen har desuden ved aftægtskontrakt af dags dato sikret sin moder husværelse og underholdning mv. i hendes levetid.
Tinglæst 30. maj 1818.
Kilde: Hamm. hrd., S&P 1813-18, fol. 568a-b. (B79, SP19).

Vi får altså ikke nogen præcis oplysning om Morten Pedersens køb af Toustrup, som han i følge Johan C. Sulkjær: Snejbjerg Sogn. II. 1927. s.53, var ejer af i 1787. (Må være udledt af folketællingen).
Jens Ahle ejede Toustrup til 1785. (Kilde ??).

Morten Pedersen har tilsyneladende ikke fået tinglæst sit skøde, som heller ikke nævnes i det ovennævnte navneregister til skøde- og panteprotokollerne fra 1772.

Der findes ikke noget skifte efter Morten Pedersen 1810 i Hammerum Herreds skifteprotokol, så enken Anne Jensdatter har formodentlig siddet i uskiftet bo.

Mvh.
Ole Bech Knudsen”

Note:

Mads Pedersen kaldet Mads Østergaard var født i 1701, hans moder hed Karen Madsdatter, og hans fader var muligvis Peder Jensen (Birkedommer). Han var først gift med Maren Lassdatter (1710 ’96 1751), hans anden kone, Morten Pedersens moder hed Anne Mortensdatter, hun var datter af Morten Christensen den ældre i Hesselbjerge, hun havde først været gift med Peder Madsen i Brande. Hun var søster til Jens Hansen Borups kone Mette Mortensdatter. Der er noget der tyder på, at hun var svigermor til Jens Christensen i Lindet og Troels Jørgensen den ældre i St. Sandfeld. Anne Mortensdatter døde i 1770, og Mads Østergaard døde i 1772.”

Nogle af mine ikke-fund:

Alt det der ikke er grund til at andre atter prøver at lede efter:

“1. Skifte efter Morten Pedersen. Anne Jensdatter har formentlig siddet i uskiftet bo, og det er så årsagen til, at hverken Ole Bech Knudsen eller jeg har kunnet finde et skifte.
2. Morten indtegnet i Tømmerlaugets Laugsprototoller i København.
3. Morten som Snedkerlærling i København i Svendenes regnskabsbøger
4. Skifter efter Mortens forældre. Hastrup Gods indeholder alene et “General Hoveri-Reglement”

14/12-2023
HBS”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Datafelter skal ikke indeholde transskriptioner

Big data

Datafelter skal ikke indeholde transskriptioner

Store mængder slægtsdata kræver disciplin. Hvis datafelter og transskriptioner flyder sammen, mister man både overblik og dokumentation. Her får du en forklaring på, hvorfor datafelterne skal være rene og kilderne ordrette – og hvordan du undgår, at din database vokser sig uendeligt stor på grund af stavevarianter og kreative løsninger.

Når man har slægtsforsket i mange år, har man samlet uendelige mængder af data sammen. Og det kan være svært at holde styr på dem. Denne artikel prøver at hjælpe lidt på vej.

Der er stor forskel på det, man på den ene side kan kalde “datafelter” og på den anden side det, der står i kilderne og som rummer transskriptionerne.

Datafelterne skal være “rene”, mens transskriptionerne skal være en ordret gengivelse af kilderne.

De første eksempler stammer fra mit stedregister fra nogle af “mine store steder”, hvor jeg har utallige både aner og familiemedlemmer: Disse steder staves i kilderne på mange sindrige måder: Thyregod er Tyrgoed eller Thyrgoed, Snejbjerg i Hammerum Herred er i kilderne fx Sneiberg, Askær i Brande Sogn er måske Askier, og Hindskov i Thyregod Sogn er ofte Hindskou.

I mine transskriptioner bevarer jeg selvfølgelig de ordrette angivelser. Man skal aldrig rette i kilderne. De skal stå rene, så man altid nemt kan finde tilbage til det, der egentlig stod. Det har man behov for, når/hvis man senere vil fortolke teksten.

I stedregisteret skriver jeg det samme som krabsen.dk skriver: fx Snejbjerg, Askær, Hindskov og Thyregod. Og når jeg nu ser på dette billede, kan jeg se, at Store Toustrup selvfølgelig skal rettes til Store Tovstrup. Ellers ville stedregisteret vokse til det uendelige, når de forskellige angivelser reelt dækker over det samme. Både Tyrgoed og Tyregoed er jo Thyregod i Nørvang Herred i det gamle Vejle Amt.

Og bare helt enkelt: Kirkegaard er selvfølgelig Kirkegård.

Jeg har også tidligere skrevet om dette, og i den artikel skriver jeg også om at juice kirkebogen (eller anden kilde). Med det mener jeg, at man skal forsøge at presse alle data ud af kirkebogen. Hver eneste transskription rummer utrolig meget information, der kan blive til utrolig mange data.

Andre eksempler stammer fra beskæftigelserne: I kilderne står ofte Huusmand, og det skriver jeg ordret af i transskriptionen. Men i datafeltet skriver jeg Husmand. Og fx Cancellieraad i kilden bliver til Kancelliråd i datafeltet. Og så videre.

Kilder og transskriptioner skal holdes skarpt adskilte

De to typer skal holdes skarpt adskilte, så man altid ved, hvad der er hvad. Man skal aldrig tolke i selve transskriptionen.

Hvis den direkte dokumentation mangler, må man konstruere argumenter på grundlag af indicier og sandsynlighedsvurderinger. Det skal bare ske adskilt af selve kilden. Man må altså placere det et andet sted. Jeg placerer det selv typisk i feltet, Legacy kalder for “Forskning”, og som egentlig er et meget dækkende ord:

Eller dette eksempel, hvor flere MyHeritage-sider angiver et dødsfald uden at angive hverken sted eller kilde:

Brug felterne til deres formål

Når jeg hjælper andre slægtsforskere med at få en TNG-side op at køre, ser jeg mange interessante eksempler på datafelternes anvendelse.

Et eksempel fra det seneste er, at beskæftigelsen er placeret i navnefeltet. Så kunne min biologiske tipoldefar fx blive til “Peter Waldemar Eliasen Korsanger ved Det Kongelige Teater”. Han hed Peter Waldemar ELIASEN, og han var (på et tidspunkt) korsanger ved det kongelige teater.

Men der er jo en grund til, at udviklerne af fx Legacy har opfundet de mange felter i programmet til os. Der er fx et særskilt felt til beskæftigelserne, og beskæftigelser må angives i flertal, eftersom folk ikke har den samme beskæftigelse livet igennem. Et banalt eksempel er Gårdmænd der – på grund af social deroute – blev husmænd og endnu senere indsiddere.

Min omtalte tipoldefar var livet igennem cigarfabrikant, cigarmager, sanger, korsanger, tobaksfabrikant og fabrikant. Hver gang en mand bliver far, og når han dør, ved man som regel også, hvad hans beskæftigelse var. Jeg noterer altid alle beskæftigelserne, for de er geniale til at fylde hullerne mellem folketællingerne ud. Han blev far mange gange mellem fx folketællingen 1855 (han var fra København) og folketællingen 1870. Alle disse beskæftigelser søger jeg at holde styr på.

Hvis jeg nu brugte navnefeltet imod dets formål, hvilken af beskæftigelserne skulle jeg så vælge at skrive? den “fineste”, som jeg ofte ser? Hvis en mand ved flere fødsler er fængselsfunktionær men på et tidspunkt stiger i graderne og bliver fængselsinspektør, ser jeg, at det er fængselsinspektøren, der angives – men hvad med alle de andre beskæftigelser, der jo skal med for at beskrive hans liv og sociale opstigning?

Andre sindrige anvendelser af felterne

I forbindelse med, at jeg prøvede at hjælpe en ny TNG-bruger, var jeg nødt til at spørge, hvorfor nogle af fornavnene var skrevet med versaler (store bogstaver). Det viste sig, at det var hendes måde at angive, at det var hendes ægtefælles aner og familiemedlemmer. Nu kan man jo selvfølgelig gøre fuldkommen, som man vil, og måske kan man selv huske de “regler”, man har opfundet. Men når man præsenterer sine data på nettet, er det svært for de besøgende at forstå disse regler. De vil bare blive forvirrede over, hvorfor nogle fornavne er med versaler og andre ikke.

Der er mange andre måder at angive, hvorfor de forskellige personer findes i TNG. Et eksempel er Legacys system med “Mærker”, der kan eksporteres som en del af GEDCOM-filerne.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Slægtsforskning som videnskabelig praksis

Er slægtsforskning “rigtig forskning?

Slægtsforskning som videnskabelig praksis

Er slægtsforskning blot en hobby – eller opfylder den faktisk forskningens metodiske krav? Med udgangspunkt i videnskabsteoretiske kriterier argumenterer jeg for, at metodisk stringent slægtsforskning må betragtes som en form for historisk forskning.

Jeg møder af og til mennesker – også blandt slægtsforskere – der siger, at vores slægtsforskning ikke er rigtig forskning. Det er jo bare en hobby, evt. en hobby der har grebet om sig.

Mit mål med denne artikel er ikke at ophøje mit arbejde til noget “fint”.

Jeg vil bare fortælle om, hvorfor jeg synes, min slægtsforskning lige så godt kunne være udført på et universitet eller et lignende sted, for jeg har mange muligheder for at få mit arbejde bedømt af fagfæller. Der er masser af slægtsforskere, der er meget dygtige end mig, og som kan finde alle mine fejl – herunder fange alle de “Husmænd” jeg fik gjort til “Gårdmænd”, da jeg ikke kunne skelne et gotisk H fra et ditto G eller som kan tilføje data til mine data.

Jeg lige stødt på en ny kildetype, hvor jeg er i tvivl om begreberne, men som jeg vil elske at lære at kende. Det drejer sig om min biologiske tiptipoldefar Peter Christian Eliasen. Jeg har en masse data, men jeg ved endnu ikke, hvordan jeg skal tolke dem, og hvad de kan bruges til:

Chefen for Orlogsværftet
Kilde: Divisionsbog for 1. Division. 1825,1835 I Opslag 200 af 342

Halvbefaren Matros. Matros Comp. Corpset No. 148.

Peter Christian Eliasen
1826 d 1 Janv fra No. 180 Fødested
Kiøbenhavn 1807. Antaget som Lærling
d 27 Febr 1823 i Mat___ No 180 Blev Karl
i dette No. d 1 Janv 1826 Udtient d 1 Octbr
1834.
Afgaaet til No. 96 d. 1 Jan. 1834

Skyldig fra Jagten Riborg
Kirstine S.M. 2 Rbd. 44
Kostet
Oct. 1832 48er
Nov. 1832 48er
Dec. 1832 48
Jan 1833 48
Febr 1833 44
2 rbd 44er

1826 13 Maj Corvetten Najaden 1826 1. Sept. (1826-1831 Anvendt som Kadetskib): https://www.navalhistory.dk/Danish/Skibene/N/Najaden(1820).htm

1827 13 Sept. Corvet Diana 1828 15 Aug.

1829 21 April Brig Møen 1829 14 Dec. MØEN, brig (1815-1838)

1830 14 Sept. Brig St. Thomas 1831 26 August (14. september 1830 – 26. august 1831 På togt til Vestindien): https://www.navalhistory.dk/Danish/Skibene/S/StThomas(1828).htm.

1832 30 April Jagt Riborg Kirstine 1832 1 Octbr.

1833 1 Maij Korvet Galathea 1833 28 Sept. (29. april 1833 – 28. september 1833 På togt til Middelhavet): https://www.navalhistory.dk/Danish/Skibene/G/Galathea(1833).htm.

Billedet forestiller korvetten Galathea, som han altså sejlede med på et togt til Middelhavet i 1833.

Spørgsmålet om, hvorvidt slægtsforskning kan betegnes som “rigtig forskning”, forudsætter en præcisering af forskningsbegrebet.

Hvad er forskning?

Hvis forskning defineres institutionelt – som virksomhed udført inden for universitære rammer og formidlet gennem fagfællebedømte kanaler – vil noget slægtsforskning falde udenfor. Defineres forskning derimod metodisk, som systematisk, kildebaseret og kritisk undersøgelse af empiriske forhold med henblik på begrundet konklusion, bliver vurderingen en anden.

I videnskabsteoretisk forstand karakteriseres forskning ved en række kriterier:

  • formulering af et undersøgelsesspørgsmål,
  • eksplicit metodeanvendelse,
  • systematisk indsamling og behandling af empiri,
  • kritisk kildevurdering,
  • argumentativ sammenhæng
  • samt mulighed for intersubjektiv efterprøvning.

Disse kriterier er jo ikke knyttet til bestemte institutioner men til en bestemt arbejdsform.

Metodisk slægtsforskning opfylder betingelserne

Metodisk funderet slægtsforskning opfylder disse betingelser. Arbejdet tager udgangspunkt i afgrænsede problemstillinger:

  • identifikation af personer,
  • fastlæggelse af slægtskabsrelationer,
  • rekonstruktion af livsforløb eller afklaring af modstridende oplysninger i kildematerialet.

Disse problemstillinger formuleres som arbejdshypoteser, der undersøges gennem systematisk analyse af primærkilder – herunder kirkebøger, folketællinger, skifteprotokoller, lægdsruller og retslige dokumenter mv.

Da jeg ville kortlægge min relation til digterpræsten Nicolaj Friederic Severin GRUNDTVIG (1783 – 1872) sad jeg på et tidspunkt med to personer i Nykøbing Sjælland engang i 1700-tallet. De kunne begge være den rigtige. Jeg måtte opstille en masse hypoteser for hvem der var den rigtige og efterprøve dem alle. Jørgen ANDERSEN (1721 – 1798) var skomager og den anden var (som jeg husker det) “Jørgen Glarmester”. Jeg kunne ikke bruge “Han ser rigtig ud, så det er jo nok ham”. Det viste sig, da jeg fik gravet længe nok i det, at det var Jørgen Skomager, der var min tip4-oldefar.

Kildekritik og transparens må med

Den metodiske kerne er historisk-kritisk. Kilder vurderes med hensyn til:

  • ophav,
  • samtidighed,
  • kontekst,
  • formål.

Der skelnes mellem førstehånds- og andenhåndsoplysninger. Uoverensstemmelser mellem kilder analyseres og vægtes. Hvor direkte dokumentation mangler, konstrueres argumenter på grundlag af indicier og sandsynlighedsvurderinger. Denne form for inferens er velkendt inden for historieforskningen og udgør en legitim erkendelsesform, når den udføres eksplicit og transparent.

Transparens er et centralt videnskabeligt krav. I metodisk stringent slægtsforskning ledsages enhver konklusion af præcise kildehenvisninger, således at ræsonnementet kan efterprøves. Reproducerbarhed i denne sammenhæng betyder ikke identisk fortolkning, men mulighed for kontrol af det empiriske grundlag og de logiske slutninger. Kort sagt kan og må andre slægtsforskere gerne tjekke, om de er enige i mine resultater.

Det betyder også, at ikke-fundene må med: jeg noterer fx altid det, der ikke er lykkedes for mig. Det kan se sådan ud:

Ikke konfirmeret:

Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Johannes, 1878-1891, KM, Konfirmerede piger
Københavns Amt, Sokkelund, Vor Frue, 1888-1891, KM, Konfirmerede piger

16/2-2026
HBS”

Endvidere er revision en integreret del af praksis: nye kilder eller forbedret kildeadgang kan føre til korrektion af tidligere resultater. Denne dynamik er ikke et særtræk ved amatørarbejde, men et grundvilkår for al empirisk forskning.

Derfor anses slægtsforskning ikke som forskning

En hyppig indvending er, at slægtsforskning mangler teoretisk generaliserbarhed, idet den beskæftiger sig med individuelle livsforløb frem for overordnede strukturer.

Imidlertid er genstandens skala ikke afgørende for videnskabelig status. Mikrohistoriske studier udgør en etableret forskningsretning og har demonstreret, at analyser af enkeltpersoner og lokalsamfund kan bidrage væsentligt til forståelsen af bredere sociale og kulturelle processer. Slægtsforskning producerer i denne forstand et omfattende empirisk materiale, der kan indgå i bredere historiske synteser. Vores arbejde kan altså bruges af historikere til at underbygge deres hypoteser og resultater.

En anden indvending vedrører fraværet af formel fagfællebedømmelse. Dette aspekt angår forskningens institutionelle organisering snarere end dens metodiske karakter. Fagfællebedømmelse er et kvalitetskontrollerende redskab, men ikke en ontologisk (dvs. spørgsmål om, hvad der er virkeligt) forudsætning for, at et arbejde kan betegnes som forskning. Metodisk stringens kan i princippet udøves både inden for og uden for akademiske institutioner.

Ikke al slægtsforskning er forskning

Det må samtidig fastholdes, at betegnelsen forskning ikke ukritisk kan udstrækkes til enhver form for slægtsinteresse. Arbejde uden systematisk kildeangivelse, uden eksplicit metode og uden kritisk vurdering af materialet opfylder ikke videnskabelige kriterier. Slægtsforskning uden kildeangivelse er den rene mytologi. Distinktionen bør derfor ikke trækkes mellem professionel og ikke-professionel, men mellem metodisk stringent og metodisk utilstrækkelig praksis.

Konklusion

Konklusionen er, at slægtsforskning – når den udføres med eksplicit metode, konsekvent kildekritik og transparent argumentation – opfylder de centrale videnskabelige kriterier, der kendetegner historisk forskning. Spørgsmålet om, hvorvidt den er “rigtig forskning”, kan derfor ikke afgøres på institutionelt grundlag, men må besvares ud fra metodens karakter og kvalitet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Jeg fandt en lettelse i Legacy

Jeg fandt en lettelse i Legacy

Dokumentation og kilder i Legacy

Jeg fandt en lettelse i Legacy

For øjeblikket ærgrer jeg mig gul og grøn over, at jeg blandt andet ikke har noteret, hvem der har været så søde at give mig en masse forskellige billeder. For fanden da. De erfarne slægtsforskere fortalte mig allerede dengang, at jeg skulle skrive alt ned, men der er ikke grænser for, hvad jeg fandt det u-nødvendigt at skrive ned. Nu sidder jeg 20 år efter og er mystificeret.

Der er også mange oplysninger uden kilder, som jeg heller ikke altid fandt det nødvendigt at notere. Jeg stolede på min hukommelse, hvilket var dumt. En del kan der rettes op på, nu hvor jeg fx har abonnement på tyske Archion.de, men det er at lave arbejdet flere gange, hvilket jeg er en stor modstander af. Jeg er ganske enkelt for doven til det.

Nu trækker jeg alt ud af en kirkebogsoplysning og sætter kilder på alt. Jeg har tidligere skrevet en artikel, jeg netop kaldte “Pres det hele ud af kirkebogen”. Den finder du her, og måske kan den inspirere dig?

Her kommer et eksempel fra min tyske familie, der optager mig lige nu:

Jeg fandt en lettelse i Legacy

Der er faktisk en beskæftigelse mere fra marts 1785, der stammer fra første barns dåb, men jeg kan ikke få den til at være på billedet.

Det tog lidt tid, før jeg fandt en god og stringent metode til at sætte kilder på oplysningerne fra de tyske kirkebøger. Jeg synes, de er gode fx sådan:
Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1694-1834, Bild 438/508.

Jeg sidder ikke og skriver alt dette. Det er mest copy and paste. Lige p.t. arbejder jeg i Görlsdorf, og det eneste, jeg skal holde øje med, er, om det stadig er “Gesamtkirchenbuch 1694-1834”, og så skal jeg tilpasse billednummeret.

At notere de mange beskæftigelser har flere fordele:

  1. Livets op- og nedture vises. Det kan godt være præsten eller en anden myndighedsperson tager fejl, for måske skriver de bare det samme som ved det forrige barn, men det fås ikke bedre.
  2. Når jeg skal lede efter dødsfaldet, som “afrunder” et menneske, kan jeg tage udgangspunkt i den seneste beskæftigelse, for der er vedkommende jo i hvert fald i live. Dødsfaldet skal findes derefter, og det er hurtigt at finde frem til udgangspunktet. Her skulle jeg fx starte med at bladre fra december 1807.

Men det virker jo primært for mændene, når vi er mere end bare ca. 100 år tilbage. Hvad så med kvinderne?

Sådan kan “rammeværket” nemt sættes for kvinder

Det kan godt være, jeg burde have tænkt over det for mange år siden, men det har jeg altså ikke, så nu synes jeg, jeg har fundet de vises sten.

Måske kan du bruge tippet?

Når jeg fx tilføjer en begivenhed for en mand, og det kan være en beskæftigelse eller en anden begivenhed, og kilden er sat på, trykker jeg på det markerede ikon for at kopiere til udklipsholderen. Alle oplysningerne inkl. kilden er nu parate til at blive “genbrugt”.

Jeg fandt en lettelse i Legacy

Næste trin er at genbruge oplysningerne hos kvinden (men det kunne også være en anden). Jeg går over til hende, som i dette tilfælde hedder Sophia Lehmanninn (eller ca. deromkring), og som jeg endnu ikke ved så meget om, men det kommer.

Hos hende trykker jeg først “Tilføj” og denæst på ikonet lige til højre for det, der tidligere var peget på med rødt. Det har titlen “Indsæt begivenhed fra udklipsholder”. Titlen vises, når man holder musen over ikonet.

Hun er ikke “Huf- und Waffenschmiede”, så begivenheden “Beskæftigelse” er forkert. Den retter jeg til fx “Bopæl” og sletter “Huf- und Waffenschmiede”. Det, jeg får ud af det, kan se sådan ud, og det fortæller mig, at hun i hvert fald er i live til november 1797 (hvis der altså ikke er noget, der taler imod det, for så kan tricket selvfølgelig ikke bruges).

Nu har jeg det hele inkl. kilderne. Og jeg har næsten ikke foretaget mig noget. Det, synes jeg selv, er ret smart.

Jeg fandt en lettelse i Legacy


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.