På psykiatrisk afdeling igen
Hjemme igen
Så gik der lige en uge, og hvor blev den dog af? Åh jo ugen gik med at være indlagt på psykiatrisk afdeling igen. Det er tredje gang denne sommer….
Manier skal som det første bankes i gulvet med søvn – jeg kan bare ikke sove, selvom de har gjort alt, hvad der står i deres magt: Ikke en men to sovepiller, øgning af Seroquel fra 400 mg. til 700 mg, frisk luft, afspændingsøvelser, ballstick-massage og kugledyne.
Jeg har været tryg ved, at de blev ved at have nye skud i bøssen, og at de ikke gav op. Man/jeg bliver vanvittig af ikke at sove, og jeg har simpelthen haft ondt helt ind i knoglerne af mangel på søvn.
Status lige nu
Status lige nu er, at jeg har sovet to nætter, og det har været forbundet med noget nær lykkefølelse, og har reduceret den speedede fornemmelse inde i hovedet til 6/7 på skala fra 0 – 10. Har ikke sovet i nat og er lidt bekymret for, hvordan det skal gå nu i nat. Jeg har en aftale med dem om, at jeg kontakter dem telefonisk i morgen eftermiddag, så vi kan få en snak om, hvordan det er gået.
De spørger hele tiden, om jeg ligger og spekulerer, men det afviser jeg, da jeg har accepteret at smide tøjlerne og overgive dem til de gode mennesker, der er omkring mig. Jeg ved alt om søvnhygiejne, men jeg kan altså bare ikke sove.
Jeg har haft det inde i hovedet som om, jeg havde drukket fem colaer i rap, eller rettere sådan tror jeg, det er, for jeg har selvfølgelig aldrig prøvet det. Der er stadig lidt “rod” inde i hovedet, men det er ikke mere, end at det kan tages i Distriktspsykiatrien. Masser af rastløs energi så jeg har foreslået dem, om jeg ikke skulle male væggene eller noget lignende.
Så altså fuld knald på inde i hovedet og sindssygt træt i kroppen – det har været min virkelighed.
I en mani føler man sig ikke syg
Jeg har nærmest Green Card til Psykiatrisk Center Hvidovre, og det er en fantastisk tryghed at have. Skrider det igen, er jeg ikke i tvivl om, hvor jeg skal henvende mig. Problemet med manier er, at man ikke føler sig syg, og i min verden er et hospital kun for syge mennesker, så derfor kan jeg selvfølgelig ikke komme ud ad døren. De siger, at jeg i stedet skal se en indlæggelse som en art serviceeftersyn, og det gode ved serviceeftersynet er, at så kan man komme, selv om man ikke føler sig syg. Jeg tilhører åbenbart bare den slags mennesker, der jævnligt skal have et serviceeftersyn. Måske kan det være med til at få mig ud ad døren næste gang, for der bliver jo en næste gang, at bilde sig selv det modsatte ind ville være en stor løgn.
Blandingstilstand
Papirerne siger blandingstilstand altså episoder med skiftende mani og depression. Det er vældig anstrengende at leve i den tilstand, og det er lidt som om, man ikke ved, hvad man vågner op til. Selvmordsraten er enormt høj. Hos nogle mennesker sker skiftet mellem de to poler meget hurtigt måske fra time til time, sådan har jeg det heldigvis ikke, men jeg kan sagtens opleve det fra den ene uge til den næste.
På en eller anden måde skal jeg finde ud af at leve mellem de to poler. Jeg er ikke klar over, om det er en hårfin balance eller om der er en god bred motorvej imellem. Det må på en eller anden måde prøves af. Jeg kunne godt tænke mig en lidt længerevarende stabil periode.
Hukommelsen
Jeg endnu engang luftet min bekymring over min dårlige hukommelse og koncentrationsevne, fx kan jeg ikke se en film, da jeg ser et billede ad gangen og dette billede hænger ikke sammen med det næste. De anbefalede mig at spille Lumosity for at træne hjernen. Det er faktisk rigtig sjovt. De samlede resultater viser indtil videre det, jeg godt vidste på forhånd: Lav score på “Memory” og Høj score på “Problem Solving”. Herudover burde det gå over af sig selv om “nogle uger”, det vil jeg nu se, før jeg tør tro det.
Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.