Tag Archive for: LinkedIn

,

Web-sjov

Om data og backup af data

Statistikker over antal besøgende

Lige i øjeblikket morer jeg mig blandt andet med at se på, hvorvidt min hjemmeside bliver brugt – og det bliver den, hvilket er tilfredsstillende. De seneste tre måneder har der været ca. 2.500 klik og 119.000 “eksponeringer”.

Som analyseværktøjer bruger jeg “Google Analytics” og “Google Search Console”, der begge tilbyder et væld af oplysninger; jeg har bare svært ved at overskue alle mulighederne. Formentlig vil jeg droppe Analytics og i stedet holde mig til Search Console. Det er bedre at blive helt god til en af dem end lidt god til dem begge. Så slipper man også for at blive forvirret over, at de ikke viser det samme og at filosofere over, hvilket resultat der er det rette.

Elendige resultater

Google synes ikke, jeg er særlig god til dette her:

Web-sjov

Search Console viser resultater, jeg ikke fatter. Sitemappet resulterer i lidt over 2.600 sider. Det forekommer rigtigt, men siden “Vigtige netstatistikker” viser kun 135 gode webadresser set på en computer og 0 gode webadresser set på mobil, mens de 135 sider skal forbedres. Jeg undrer mig over, hvor alle de andre sider er blevet af.

Kigger man på grafen herover, bliver det værre og værre, men jeg har ikke ændret noget, der skulle kunne gøre det værre. Det er sådanne ting, der i flere år har fået mig til at fravælge statistikkerne. Hvorfor kigge på dem, når de alligevel ikke giver mening?

Det søger folk på

Jeg undrer mig til stadighed over, hvilke sider der vises i søgninger. I lang tid har disse ældgamle poster ligget højt, hvor folk har søgt på følgende i de seneste tre måneder:

  1. “Kære Linedanser”: Knapt 4.000 eksponeringer af en post der er 4½ år gammel.
  2. “issa mahmoud jeppesen forældre”: Det er disse ord, folk søger på, og der er 590 eksponeringer af en post fra juli måned 2016. Posten, der indbragte 14 kommentarer, var et surt opstød over dårligt dansk i en artikel på dr.dk.
    • En kommentator drillede mig med, at jeg roder rundt i “vidst” og “vist”. Det måtte jeg give hende ret i. Og jeg er ikke blevet klogere på de knapt fem år.
  3. “distorsio-reg-malleolorum”, der på jævnere dansk betyder forstuvet ankel, fra juni 2010, bliver ved at dukke op i statistikkerne. Hvem Søren kigger på 11 år gamle indlæg?
  4. “Berlinerpoplerne”, som var en miniserie bygget på Anne B. Ragdes succesroman, dukker også konstant op med et stort antal eksponeringer. Posten er fra maj 2010.
  5. 4.348 eksponeringer, men kun 17 klik, af indlægget “-agtigt” fra maj 2010. Det er også et sprogrøgterindlæg med synspunktet, at suffikset “agtigt” bruges mere og mere.

Udvidelser af det virtuelle netværk

Selvom jeg primært skriver for min egne skyld, glæder jeg mig naturligvis over at have læsere. Jeg samler brugere via Facebook og LinkedIn, hvor jeg altid lægger et link til nye poster. Statistikkerne viser, at det genererer meget trafik. I takt med at jeg udvider “bekendtskabskredsen”, får jeg også mange mere eller mindre mystiske anmodninger om at være en del af de andres “bekendtskabskreds”. Det er naturligt nok.

Jeg tjekker profilerne, inden jeg accepterer dem. Og jeg foretrækker folk, jeg har minimum 50 – 100 bekendte til fælles med.

Jeg orker derimod ikke folk fra Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Socialdemokrater, folk, der mener, man bliver frihedskæmper af at gå i Netto uden mundbind, at Corona bare er en slags influenza, folk med stort set tomme profiler, folk der i årevis ikke selv har bidraget med andet end at opdatere deres coverbillede, folk, der i realiteten bare vil sælge et eller andet eller lignende.

Vil de have noget fra mig, må de også selv bidrage.

Her fik jeg ikke tjekket tilstrækkeligt

At man skal tjekke, viser dette morsomme eksempel fra dagens Messenger fra en Facebook-ven ved navn Emoger Metognisse, som jeg helt åbenbart ikke havde undersøgt godt nok:

Hej fru og herre, jeg hedder Monika Manske. Jeg er tysk statsborger og skilt i 15 år uden børn. Jeg er erhvervsdrivende og rejser meget for at gøre min forretning over hele verden. Jeg arbejder meget i dag fast på mit sygeseng efter diagnosen, jeg blev indlagt på hospitalet, fordi jeg lider af kolorektal kræft, hvor dens endeansigt ikke har noget håb om at leve, hvad jeg ser ind gennem alle de patienter, der dør hvert minut for det Jeg leder efter en person med god vilje, som jeg kan overlade 2500 000 00 til. Dette beløb repræsenterer alle besparelser i mit liv, jeg ønsker ikke at efterlade det uden nogen, der kan hjælpe Dophelinna-centre og især handicappede med, 150. 000,00 og brug 100.000,00 til at starte din egen virksomhed for bedre at tjene sin familie, vel vidende at jeg ikke vil leve længe, ​​hvis du er interesseret. Kontakt min advokat for mere information. Mange tak adresse: [email protected]

God pinse til dig og dine.

, ,

Sprog: Pseudoengelsk

sprog pseudoengelsk

“Dignity” betyder “Værdighed”

Sprog og sprogbehandling på især LinkedIn

LinkedIn er et spændende sted at færdes. Man kan “møde” mange interessante virksomheder og mennesker. Folk, der kan noget og har en passion for det, de laver. Nogle er tidligere forbindelser, andre er nye. Nogle vil følge mig; jeg kvitterer naturligvis ved at følge dem. Andre finder jeg selv frem til ad snirklede omveje og prøver på den måde at udbygge mit netværk.

Dog er der et emne, der irriterer mig: sproget behandles ikke med “dignity”. Der er alt for meget pseudoengelsk, hvor man lige så godt kunne have anvendt pæredanske ord og vendinger. Det er en selvfølge i opslag, der drejer sig om IT/programmering/computere/anden “teknik”, hvor basis bare er engelsk, hvilket man ikke kan lave om på i en håndevending.

Et markant eksempel

Jeg faldt over dette: “SNEAKPEAK fra vores photoshooting i sidste uge“.

“Sneakpeak”… På dansk siger vi altså “smugkig”. Jeg kan ikke lige finde noget dansk for “photoshooting” uden at skyde mig selv i foden med “fotosession”, hvor “session” også er engelsk, det ville dog være en smule bedre. I hvert fald er “ph” skiftet ud med “f”.

Hvad skyldes det?

Det er ikke så ligetil at finde årsagen. Der er meget på LinkedIn, der foregår på engelsk, da afsenderen har en (naturlig) interesse i også at ramme engelsktalende modtagere. Det er der ikke noget galt i. Problemet opstår, når sprogene rodes sammen i en pærevælling som i eksemplet. Man kan passende spørge, hvem der har gavn af det: det engelsktalende eller det dansktalende publikum? Svaret er vist: Ingen af dem. Hold dog sprogene hver for sig. Lav to opslag; et på dansk og et på engelsk. Der er masser af plads på LinkedIn, og det samme gælder Facebook; her er fænomenet med dårlig sprogbehandling bare ikke så udbredt. Eller jo det er det, der går det bare i en anden retning. Her har du et par skønne eksempler:

  • Hamberryg
  • Privellegier

Disse to afsendere kunne have haft glæde og gavn af Den Danske Ordbog, der findes ganske gratis på nettet.

Afsenderne synes måske, pseudoengelsk ser smartere ud og sender signaler om, at man er åh så internationalt orienteret, er helt fremme i skoene, for længst har skiftet problemer ud med udfordringer og er gået over til “ser ind i” lige som statsministeren.

Selv synes jeg, det vidner om dårlig sprogfornemmelse og manglende respekt for, at dansk er et ganske udmærket sprog både til skrift og tale.


Sproget interesserer mig i bred forstand, så du kan læse en stribe poster om sproget her.

, ,

Gamle poster på min hjemmeside

Gamle poster på min hjemmeside

Måske “vælter” din Facebook

Logo fra LinkedInJeg arbejder på at udvide mit virtuelle netværk. Derfor har jeg lavet en profil på LinkedIns hjemmeside med erhvervserfaring fra mit uaktuelle CV og hvad der ellers kan være (ir)relevant derfra, så det bliver muligt at skabe forbindelse til gamle forbindelser.

LinkedIn er jo primært et fagligt netværk, men de kan ikke censurere, hvad man bruger det til, så jeg bruger det i privat øjemed.

Jeg har brugt lang tid på det, da LinkedIn er svær at overskue og rodet. Der findes masser af guides til tjenesten, men 95 pct. er på det pseudoengelsk, jeg af princip ikke gider læse.

Der skal også “aktiviteter” på profilen, hvis den skal kunne tiltrække forbindelser. Da der ikke er meget sjov ved selv at kopiere gamle links fra hjemmesiden, har jeg fundet en tjeneste (OneUp), der sørger for automatisk at kopiere poster fra min hjemmesides feed til LinkedIn. Og det ser faktisk ud til at virke.

Tjenesten er smart, for den kan sørge for også at sende en kopi til Facebookprofilen. Så nu er det slut med selv at sidde og kopiere links.

OneUp kigger hver 20. minut efter, om der skulle være nyheder i ens feed. Hvis svaret er ja, lægger de linket på både Facebookprofilen og LinkedInprofilen.

Efterskrift: posten er ikke en reklame for OneUp, som jeg forlod efter kort tid, da jeg ikke var tilfreds – jeg kan bare ikke huske, hvad jeg var utilfreds med 🙂

Gamle poster på Facebook

Man kan desværre ikke teste det ordentligt på forhånd, da det er en livetjeneste, og derfor er det muligt, at du får op til 10 gamle links på din Facebookside. Det beklager jeg virkelig! Min hensigt er ikke at agere spammer, og jeg vil prøve at slette dem manuelt, inden de dukker op hos dig.

Og helt irrelevant

Coveret til min iPad Pro 12,9″ (2. generation) er samtidig et tastatur. Tastaturet har af en eller grund pludselig fået sit eget liv. Det virker nemlig kun en gang imellem, og det er irriterende, da det ikke er nemt at taste på skærmen (jeg er klar over, at de fleste gør/kan det).

Udstyret er gammelt, og den slags har en begrænset levetid, også selvom man køber kvalitet og passer på det. Derfor måtte jeg på jagt efter nyt. Det tog sin tid, for iPadden er fra 2017, og så betragtes den som helt “ude”, så det er næsten umuligt at finde tilbehør. Mange webshops præsenterer varen i søgninger og med billede, men når man vil bestille, får man besked om, at det er udgået. Så kunne de da fjerne det fra shoppen.

Til sidst lykkedes det. Jeg endte hos Amazon i England, der kan levere på fredag den 14. maj. Det glæder jeg mig til.

,

LinkedIn

I dag har jeg været på en workshop i min a-kasse om LinkedIn. Det var en god workshop, hvor underviseren kom godt rundt om flere centrale emner, men alligevel… nu hvor jeg sidder herhjemme og skal prøve at omsætte teori til praksis, er det alligevel ikke så enkelt. LinkedIn er bestemt ikke intuitivt, men jeg skal nok få det lært, for et af underviserens råd var, at man skal gå ind i applikationen hver dag for at se, om der er sket noget nyt. Det vil jeg da bestemt gøre, for det er helt sikkert, at jeg hidtil har haft brugt LinkedIn alt for lidt.

Jeg har rodet længe for at finde ud af, hvordan man også kan få sine slideshows vist på den offentlige profil; de vises på ens arbejdsprofil, men det er der jo ikke så meget ved, profilen skal ud og arbejde for mig! Et kort øjeblik så jeg dem, men så forsvandt de igen. Og dog – jeg fandt nemlig lige ud af, at man klikker på profilen og går helt ned i bunden og så er der en gul knap, hvor man kan vise “Full profile”, det har folkene bag LinkedIn sørme skjult godt 🙁

View Stegemüller's profile on LinkedIn

Nu er jeg simpelthen begyndt at skrive, at jeg p.t. er leder af et forskningsprojekt, for det er jo faktisk sandt, og jeg vil til enhver tid i en jobsamtale kunne gøre rede for, hvad det går ud på. Jeg har heller ikke noget i mod at fortælle, at det holder mig aktiv og i gang. I forvejen er det sådan, at meget af det systemkendskab jeg har, er noget jeg har lært mig selv herhjemme, men det har jo også en værdi.

Jeg ved ikke, hvor meget en LinkedIn-profil betyder for en arbejdsgiver, men a-kassen siger, at den er meget brugt i forbindelse med Google-søgninger, og jeg er godt klar over, at arbejdsgivere Googler, og så må jeg jo lege med på legen.