Tag Archive for: Læreprocesser

,

Sådan kan du bruge ChatGPT

Sådan kan du bruge ChatGPT

ChatGPT: 100 millioner brugere på to måneder

Sådan kan du bruge ChatGPT

Akademikerbladet.dk har et nyhedsbrev, der specifikt handler om AI, og de sendte i dag et link til denne miniguide, som de ganske vist skriver er til brug i arbejdslivet, men man kan sagtens bruge den, selv om man er uden for arbejdsmarkedet!

Indledning

Mini-ordliste

AI Artificial Intelligence

Kunstig intelligens fx via ChatGPT

VBA VBA står for Visual Basic for Applications og er et programmerings – og makrosprog, der ofte bruges til applikationer. Det bruges blandt andet i Microsoft Office applikationer og anvendes især i Excel.
Excel Microsofts fantastiske regneark med uanede muligheder
Prompt Prompts er ord eller sætninger, der bruges til at udløse et svar eller handling fra et AI-system – herunder GPT. Det kan være et spørgsmål, en kommando eller en forespørgsel, der er designet til at få et AI-system til at udføre en bestemt handling eller give et svar.

Kunstig intelligens (AI) kan noget! Fra at automatisere rutineopgaver i Excel til at give dig et dybere indblik i din slægtsforskning eller andre store datamængder, er AI’s potentiale enormt. Men hvordan begynder man at bruge det i praksis?

I denne ultrakorte guide deler jeg mine egne erfaringer med AI og giver dig nogle tips til, hvordan du kan komme i gang.

Der skyder massevis af reklamer op, som stammer fra firmaer, der tilbyder “kurser” i at bruge ChatGPT. Det er det rene fup og profitmageri.

Hvis man skal på “kursus” for at bruge ChatGPT, burde man hellere sælge sin computer og gå en tur i skoven, for det er nemmere end at søge med Google. Og det har du vel heller ikke taget et kursus i …

ChatGPT er ganske gratis. Vil du have de nyeste landvindinger med, kan du tegne abonnement på version 4. Det koster $20 (ca. 180 kr.) pr. måned, men det er på ingen måde nødvendigt.

AI rummer data til og med 2021, så du kan ikke spørge til fx krigen i Ukraine.

Min anbefaling er også, at du ikke spørger til holdningsprægede emner, da ingen rigtig ved, hvor data stammer fra, og hvordan de er bearbejdet. Selv spørger jeg til forskelligt “tech-relateret” som fx VBA-kode i Excel. Det fungerer fantastisk og rummer ikke holdninger til alverdens ufred.

Det er AI, og derfor skal du bruge det

AI refererer til maskiner eller software, der kan udføre opgaver, som normalt ville kræve menneskelig intelligens. Med AI kan du automatisere opgaver, analysere store datamængder og meget mere.

Noget, der er fascinerende, er, at AI kan forstå og aflæse billeder. Send robotten et billede, hvis du har svært ved at forklare en problemstilling. På et sekund forstår den et billede bedre end mange ord. Jeg forstår ikke, hvordan det lader sig gøre, når det netop er en “sprogmodel” og sprog er lig med ord, men ikke desto mindre er det muligt. Jeg har virkelig gode erfaringer med det.

Personalisering

Hvis du vil bruge AI til at inspirere til artikler på din hjemmeside, er det en god idé at starte med at fortælle om din sædvanlige skrivestil. Det gør du ved fx at kopiere noget tekst ind, du tidligere har skrevet på egen hånd. Så forstår robotten din stil og afpasser sine svar efter det.

Der er flere muligheder for, at I kan lære hinanden at kende.

Sådan kan du bruge ChatGPT

Sådan kan du bruge ChatGPT

Start med at klikke på “Custom instructions”. Så spørger den (på engelsk – men du svarer bare på dansk):

  1. Hvor du bor?
  2. Hvad du laver?
  3. Om dine hobbyer og interesser?
  4. Hvad du kan tale om i timevis?
  5. Om du har nogle mål?
  6. Om du vil tiltales afslappet eller formelt?
  7. Om svarene helst skal være korte, eller om du kan overskue længere svar?
  8. Om ChatGPT må have holdninger, eller om du foretrækker, at robotten er neutral?

Mit liv ligger alligevel på nettet, så jeg har ingen problemer med at fortælle, at jeg har to psykiatriske diagnoser. Når/hvis du selv vil lege lidt med “Custom instructions”, skal du overveje, hvad du virkelig ønsker at dele. Det er trods alt en robot, så den inkluderer alt i fremtidige versioner – også det du fortæller om dig selv.

Det er næppe nogen overraskelse, at jeg svarede følgende:

Jeg bor i Danmark Europa

Cand.jur. i 1990.

Arbejdet 30 år med økonomistyring i staten. Nu pensionist, så jeg har tid til at dyrker mine hobbyer. Og ChatGPT har inspireret mig til at prøve at lære at skrive VBA-kode.

Jeg interesserer mig for slægtsforskning, data i tabeller, WordPress, php, html, Excel, ordentlig behandling af det danske sprog og psykiatri. Jeg har Aspergers syndrom og bipolar affektiv sindslidelse.

Jeg kan tale i timevis om slægtsforskning, Excel og korrekt brug af det danske sprog

Mit mål er at bruge ChatGPT i stedet for Google. ChatGPT hjælper meget bedre, hvis man ikke er kendt med emnet.

Du kan bare være afslappet og uformel

Det betyder ikke noget, om svarene er lange eller korte

Det betyder ikke noget, hvordan du tiltaler mig

Du må gerne have meninger om forskellige emner

Tag AI ind i dit liv

Det er let at blive overvældet af AI, men det behøver ikke at være kompliceret. Tag små skridt. Prøv for eksempel at interagere med ChatGPT for at få en fornemmelse af, hvad AI kan gøre for dig.

Case 1: Automatisering i Excel

Som jeg har beskrevet i en tidligere artikel, var jeg på jagt efter en nemmere måde at opdele stamdata om mine direkte aner i Excel. ChatGPT genererede en VBA-makro på sekunder, der sparede mig for timevis af manuelt arbejde.

Case 2: Visualisering af data

AI kan hjælpe dig med at farvemarkere og visualisere dine data på en måde, der gør det nemmere at navigere i komplekse datamængder. Det gør det også nemmere at sortere data uden at miste overblikket.

AI leverede mig denne kode på et sekund, og jeg kan godt lide, at robotten inkluderer kommentarer til, hvad den gør, for det gør, at jeg lærer noget. En kommentar er fx: ‘ Sæt arbejdsark

Sub MatchAndHighlight()

Dim ws As Worksheet
Dim rngToSearch As Range, rngToMatch As Range
Dim cell As Range, matchCell As Range
Dim matchFound As Boolean
Dim lastRow As Long

‘ Sæt arbejdsark
Set ws = ThisWorkbook.Worksheets(“Ark1”)

‘ Definer områderne for matchning
Set rngToSearch = ws.Range(“H2:H” & ws.Cells(ws.Rows.Count, “H”).End(xlUp).Row)
Set rngToMatch = ws.Range(“B2:B” & ws.Cells(ws.Rows.Count, “B”).End(xlUp).Row)

‘ Nulstil farvning og “Ja”
lastRow = ws.Cells(ws.Rows.Count, “I”).End(xlUp).Row
ws.Range(“F2:I” & lastRow).Interior.Color = xlNone
ws.Range(“I2:I” & lastRow).Value = “”

‘ Loop igennem hver celle i rngToSearch for at finde match i rngToMatch
For Each cell In rngToSearch
matchFound = False
If cell.Value <> “” Then
For Each matchCell In rngToMatch
If cell.Value = matchCell.Value Then
ws.Range(“F” & cell.Row & “:I” & cell.Row).Interior.Color = vbYellow
ws.Cells(cell.Row, “I”).Value = “Ja”
ws.Cells(cell.Row, “F”).Value = ws.Cells(matchCell.Row, “C”).Value ‘ Kopier fornavn
ws.Cells(cell.Row, “G”).Value = ws.Cells(matchCell.Row, “D”).Value ‘ Kopier efternavn
matchFound = True
Exit For
End If
Next matchCell

If Not matchFound Then
ws.Cells(cell.Row, “I”).Value = “”
ws.Range(“F” & cell.Row & “:I” & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
End If
Next cell

MsgBox “Matchning fuldført!”

End Sub

Sådan kommer du i gang

  1. Forskning: Læs artikler og se tutorials for at forstå, hvad AI kan tilbyde dig.
  2. Praktisk erfaring: Start med enkle projekter og eksperimentér med AI-værktøjer som fx ChatGPT.
  3. Søg hjælp: Hvis du støder på problemer eller har spørgsmål, er der masser af fora, hvor du kan søge hjælp. Eller du kan altid spørge ChatGPT!

Næste skridt

  • Opret en bruger på https://chat.openai.com/ og begynd at lege.
  • Begynd med små spørgsmål, der i denne verden kaldes “prompts”.
  • Sidder du med et eller andet, du ikke kan finde ud af, så spørg ChatGPT.
  • Vurdér svaret, tilpas det lidt og smid det ud, du ikke bryder dig om. Som i alle andre forhold i livet kommer du ikke langt uden kildekritik!
  • Start med små projekter. Du kan altid vende tilbage til din prompt og uddybe den. Dine promts bliver gemt. Det er utrolig praktisk.

Afslutning

AI er her for at blive, og det tilbyder fantastiske muligheder for at gøre livet lettere og mere effektivt. I stedet for at frygte det, lad os omfavne det og udforske, hvad denne fascinerende teknologi har at byde på.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Fra nu af klarer jeg mig selv

Fra nu af klarer jeg mig selv

Det gider jeg ikke!

Fra nu af klarer jeg mig selv

I går var var jeg for anden – og sidste – gang på podcast-kurset.

Der er ingen tvivl om, at underviseren er kompetent og ved, hvad hun taler om. Og hun har en mission: Hun vil gerne dele ud af sin viden, hvilket er virkelig positivt. Hun får bare aldrig lov at nå dertil.

Problemet for mig er, at 80 pct. af tiden går med, at hun fortæller, hvilke taster man skal trykke på for at få det fine redigeringsprogram “Hindenburg” til at te sig rigtigt. Og der er ikke forskel på tasterne der og så tasterne i alle mulige andre programmer. Som eksempel skal man taste CTRL + Z for at fortryde eller CTRL + A for at markere alt. Det behøver jeg ikke gå på kursus for at finde ud af, for det er nøjagtig som i Word m.v.

Alle de andre programmer, jeg bruger, har jeg jo bare lært mig selv, og det har været en nem opgave, fordi tasterne er nogenlunde generiske. Det ville være dumt af en producent at udvikle et program, der havde sin helt egen egenart, for så er der ingen, der køber det. Herudover findes der stort set intet, man ikke kan finde instruktionsvideoer til på YouTube.

Mine medkursister sidder med de fineste Macs, der er virkelig dyre maskiner, men de kan ikke bruge dem. Min fine PC står godt beskyttet hjemme, og den, jeg tager med mig, er bare en brugt, istandsat og billig Lenovo til mindre end 3.000 kr. Den egner sig glimrende til den slags.

Mange (de fleste?) har tilmeldt sig kurset for at lære om teknikken. Mit formål var at lære noget om interviewteknik og den slags. Der har været lidt af det, men 20 pct. er simpelthen for lidt. Jeg må eksperimentere mig frem til det, jeg selvfølgelig ikke kan, når jeg ikke har prøvet det før. Men jeg kan jo godt lide læreprocesser

Hvad jeg har fået ud af det

Redigeringsprogrammet “Hindenburg”

Hindenburg er et virkelig lækkert og brugervenligt program sammenlignet med det gratis Audacity, jeg af og til har leget lidt med. Hver eneste gang har jeg måttet finde en manual fra Odense Universitet for at gøre bare de mest simple ting som fx at klippe en pause ud af en lydfil. Det skal man nærmest være ingeniør for at finde ud af. Hindenburg er langt mere intuitivt. Og jeg havde aldrig fundet frem til det på egen hånd.

Fra nu af klarer jeg mig selvOptageudstyr af mærket “Røde”

En anden kursist havde indkøbt transportabelt optageudstyr af mærket “Røde”. Jeg har en eller anden idé om, at jeg vil have lettere ved at få mine interviewpersoner til at deltage, når jeg kommer til dem. Og derfor vil “Røde” være det gode valg og prisen er acceptabel. Det havde jeg heller ikke selv kunnet finde frem til på egen hånd.

Start med den vigtigste!

Det er heller ikke selvklart, at man skal starte med at interviewe “den vigtigste”. Mit spørgsmål er i virkeligheden bare “den vigtigste for hvem?”

Når jeg vil lave “Positiv podcast om psykiatrien”, kunne man mene, at jeg skulle starte med den overlæge og farmaceut, jeg har en aftale med, eller professor Poul Videbech, der også har givet tilsagn. De må alle være meget vigtige.

Jeg er imidlertid kommet frem til, at til “den vigtigste” kandiderer i mit liv både min kontaktperson i Distriktspsykiatrien og psykologen. De to gennemgående figurer har jeg kendt siden hhv. 2014 og 2015. De har givet mig meget indsigt i mig selv – og jeg synes også, de har givet noget af sig selv. Om det er sandt, kan jeg selvfølgelig ikke vide, men jeg kunne jo spørge (sådan til sidst) … Jeg er tryg ved dem, og de er forhåbentlig trygge ved mig.

I virkeligheden ville jeg allerhelst starte med overlægen på 808. Jeg er bare bange for at tabe lyttere på grund af sprogbarrieren.

Et er imidlertid sikkert: Jeg har respekt for dem alle!

Jeg kunne vældig godt tænke mig at få en aftale med Pia Olsen Dyhr, fordi hun mindst en gang fra Folketingets talerstol har spurgt statsministeren “Hvordan går det med 10-årsplanen – hvornår sker der noget?”. Og den er det absolut vigtigste på psykiatriens område i disse år. Derfor skrev jeg også til hende den 8. juli. Hendes assistent skrev den 2. august, at jeg i stedet skulle skrive til deres psykiatriordfører (i stedet for bare at videresende min mail …).

Det gjorde jeg samme dag. Den 20. september “rykkede” jeg vedkommende, men jeg har stadig intet hørt. Næste skridt er at ringe, hvis jeg kan finde et nummer. Politikere har muligvis allerede tilstrækkelige kanaler til deres budskaber til at gide deltage? Alle andre har faktisk svaret.

Det mulige forløb

Lytterne skal vide, hvorfor netop denne person deltager. Derfor starter jeg med en forklaring på netop det. Det bliver en form for rammesætning. For at sætte rammen må jeg fortælle en smule om mig selv. Bare et par minutter. Jeg er ikke selv interessant i serien. Og nu har jeg jo udbredt mig på skrift om psykiatri og psykiatripolitik i årevis. Hvem skulle gide at lytte til mig efter alt det?

Det er vigtigt for mig, at det bliver en positiv serie om psykiatrien, men det betyder omvendt ikke, at alt skal være rosenrødt, for det er jo ikke virkeligheden, eller at der ikke er plads til meninger og holdninger i det omfang hver enkelt kan tillade sig det med respekt for fx ansættelsesforholdet. Men det kan de jo sagtens selv finde ud af. Det behøver jeg ikke blande mig i.

Det første spørgsmål til alle interviewpersonerne vil være “Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?”


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Fra gift i februar til Gigtfeber

Fra gift i februar til Gigtfeber

Gotisk skriftlæsning er en træningssag

Fra gift i februar til Gigtfeber

Det vanvittige projekt er til tider virkelig sjovt, og Trinitatis kirkebog (Sokkelund Herred) er vanskelig.

Jeg rydder op til den store guldmedalje, og til tider morer jeg mig storartet over mine gamle fejl; behovet for oprydning er tydeligt. Det er også tydeligt, at gotisk skriftlæsning er en træningssag. Hvor er der dog mange husmænd, jeg har gjort til gårdmænd, fordi jeg ikke kunne se forskel på et gotisk H og G. Og det kan af og til stadig drille.

I perioder, hvor jeg har været lidt borte fra genealogien, har jeg også kunnet mærke, at jeg lige skulle “ind i rytmen igen”.

En 4*tipoldefar var gift tre gange – og jeg havde noteret, at de var gift i februar (underforstået 1770). Andet stod der ikke, og det lever slet ikke op til mine nuværende kvalitetskrav. Men hvor kom det fra?

Fra gift i februar til GigtfeberDet stammede fra hans første hustrus død den 4. maj 1770, så det var et kortvarigt ægteskab, men jeg kunne ikke finde vielsen i Trinitatis. Så jeg måtte tilbage til udgangspunktet: hendes død. Det viste sig, at der stod “Gigt.Feber” som dødsårsag 🙂 Der er immervæk en forskel.

Når jeg ser på det igen, bliver jeg faktisk i tvivl, om det overhovedet er rigtigt. Klikker du på billedet, kommer du til kirkebogen:

  1. Gigtfeber er i et ord.
  2. Hvad laver det punktum der? Det sættes normalt for at vise, at der er tale om en forkortelse. Det passer ikke med “Gigt.Feber”.
  3. Ligner det ikke meget mere “st” foran punktummet?

Nuvel, jeg synes, Trinitatis er svær, for der blev sparet på papiret. Det er ikke en kirkebog, man nemt får overblik over. Jeg tilgiver mig selv, at jeg i 2007 læste det som “Gift Februar”.

Som billedet viser, er der tale om en af de meddelsomme præster, der fortæller dødsårsagen for hver eneste person. Det viser også et udvalg af, hvad man nemt døde af i 1770: Brystsyge, Colik, Gigtfeber(?), Kopper, Slag og Tæring.

En lang trolovelse (ca. 10 år)

En enkelt tastefejl i et årstal bevirkede, at trolovelsen var i 1741 og vielsen i 1751. Den slags er rart at få korrigeret. Der skal meget lidt til, før resultatet bliver noget frygteligt vrøvl.

Jeg er udmærket klar over, at jeg ikke fanger alt; det bliver ikke perfekt, men det bliver meget bedre. Og det er fantastisk så mange detaljer, der nu kan tilføjes fra originale kilder hjemme ved skrivebordet. Der er sket meget på 20 år.

Andre detaljer

Fra gift i februar til Gigtfeber

  • Nu, hvor tiden er til det, tilføjer jeg også mere end en beskæftigelse for at vise livets op- og nedture. Af og til er der ingen ændringer: en indsidder forblev indsidder. Andre gange startede han som gårdmand og endte som indsidder. Altså en social deroute. Kan de forskellige kilder fortælle om årsagen? Eller omvendt: Han starter som indsidder og arbejder sig op til enten husmand eller måske helt til gårdmand. Den slags, synes jeg, er spændende, for det fortæller en historie om et menneske.
  • Jeg har modtaget mange transskriptioner og har været meget glad for dem. Jeg tjekker dem for at se, om jeg er enig. Og det gælder ikke altid. Jeg foretrækker kildetro transskriptioner, hvorefter det er op til brugeren (evt. mig selv) at fortolke dem. Som eksempel skal store bogstaver være store, og “Peders Dat.” skal ikke blive til “Pedersdatter”. Det er ikke kildetro.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Hvem vil du gerne høre og om hvad?

Hvem vil du gerne høre og om hvad?

Positiv – Podcast – Psykiatrien

Hvem vil du gerne høre og om hvad?

Eftersom folk nu til dags ikke læser men lytter, forbereder jeg en podcast-serie. Indgangsspørgsmålet til alle deltagere bliver: “Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?

  • Hvilke deltagere kunne du tænke dig at høre?
  • Hvad kunne du tænke dig at høre om – og hvorfor?
  • Har du et eller flere konkrete spørgsmål til en given deltager? Fyr løs …
  • Er du selv psykiatribruger eller medarbejder i psykiatrien?
  • Kender vi hinanden “In real life”?
  • Hvis ikke – hvem er du så? En læser, en følger eller …?

Det er efter inspiration fra Pat Flynn, jeg stiller disse spørgsmål. Han har produceret mere end 1.500 podcasts, så han må vide, hvad han taler om, når han siger, man skal spørge de potentielle lyttere.

Selv om det ikke udelukkende er positivt at kende dele af psykiatrien ganske godt, håber jeg alligevel, at mit kendskab til konkrete medarbejdere og processer kan bevirke, at jeg kan producere noget, der rykker lidt, og at jeg vil blive i stand til at formidle nogle væsentlige budskaber.

Mit udgangspunkt er, at psykiatriens medarbejdere som hovedregel vil stå på hovedet for netop deres patienter, men at systemiske “antagelser” af og til står i vejen for dette ønske. En af disse er, at selv om regeringen har afsat midlerne til 10-årsplanen, mangler vi fortsat handling.

Sammenligning med Forsvarsforliget 2024 – 2033

Millioner og milliarder kan være svære at fatte, og det kan være svært at få sat punktummerne korrekt mellem de mange nuller. Men det kan være sundt at sammenholde de forskellige sagsområder/fagområder for at få en fornemmelse af, hvad og hvordan politikerne prioriterer.

Forsvarsforliget fra juni 2023 indebærer, at der over en 10-årig periode skal investeres 143.000.000.000 kr. = 143 milliarder kr. i forsvaret. Forhåbentlig er både antal nuller og tusindadskillere rigtige. Det giver et gennemsnit på 14,3 mia årligt.

Regeringen skriver i “Ansvar for Danmark” (også kaldet “Regeringsgrundlaget”) på siderne 18 og 19:

“På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år.”.

Jeg er i tvivl  om, hvordan det helt præcist skal forstås, men sammenholder man med Psykiatriaftalens side 21, finder man disse samlede tal, der er udarbejdet af Vive:

Mio. kr. 2023-PL*
2023 2024 2025 2026 I alt 2023 – 2026 Varigt årligt fra 2027
I alt 450,0 500,0 500,0 500,0 1.950,0 500,0

* PL betyder pris- og lønniveau.

Kort sagt: I gennemsnit 14,3 mia. kr. ekstra til forsvaret og 5,0 mia. kr. ekstra til psykiatrien.

Kompromisløst, kategorisk og firkantet?

Mine behandlere har gennem årene kaldt mig både kompromisløs, kategorisk og firkantet, og det lever jeg hermed op til, men det bliver tydeligt, at krig, krudt og kugler prioriteres højere end psykisk syge mennesker.

Måske er det blandt årsagerne til, at en medarbejder i psykiatrien ikke kom hjem fra arbejde, da en patient gik amok med en kniv på Brøndbyøstervej 160?

Jeg er klar over, at det er hårdt at stille det så skarpt op – men nogen må jo gøre det, og tallene taler for sig selv.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.