Indlæg

Pentecoste = Pinse

Pentecoste er græsk og betyder 50

De fire kirker i Hvidovre har tradition for at holde pinsegudstjeneste sammen. I år var det Hvidovre Kirke, der var vært. Pinsen er festen for Helligåndens komme til disciplene i Jerusalem 50 dage efter påsken og 10 dage efter himmelfarten. Vi fejrer “pinseunderet”, hvor Helligånden fejede ind over disciplene som ildtunger, hvorefter de kunne tale alle sprog og gå ud i verden og fortælle om Jesus.

Arrangementet var utrolig flot og en succes med virkelig mange fremmødte. Der må være gået mange timer med at planlægge det. Heldigvis holdt det stort set tørvejr i de to timer, der var behov for tørvejr, da det meste foregik udendørs. Det meste var lagt an på, at deltagerne skulle være aktive.

Man skulle/kunne fx:

  • Bygge kirke med Annette
  • Skrive en bøn med Birgitte og Mette
  • Øve en pinsesalme med Vibeke
  • Male altertavle med Kim

Alle kreationerne blev efterfølgende båret udendørs og stillet op ved alteret. Der blev ved kollekten samlet ind til Folkekirkens Nødhjælp, hvor pengene i år går til de jordskælvsramte i Nepal. Det første skælv ramte for præcis en måned siden. Ved at give til FKN skulle man være sikret, at pengene virkelig når frem til dem, der har brug for dem. Pengene blev hældt i den netop byggede kirke.

Pinseberetningen blev læst på spansk, engelsk, tysk, græsk og kinesisk og så til sidst på dansk for alle os, der ikke lige har de andre sprog præsent.

Der var en ung rapper, der på en eller anden måde var lykkedes med at omskrive fortællingen om disciplene til rap, og han var god.

Der var en yngre kvinde, måske en skuepiller?, der fortalte hele historien i et nutidigt sprog på en måde, så det hele blev meget meget nærværende. Hun havde sjove detaljer med, der gjorde, at man bedre kunne danne billeder inde i hovedet, fx at Peter stod midt i rummet, trak ned i sine ærmer og stirrede tomt for sig ned i gulvet og fx om hvordan det ude fra gaden lød som om, der kom en masse heste galopperende.

Alt det der hører til en “rigtig gudstjeneste” var der selvfølgelig også: Klokker, præludium, salmer, trosbekendelse og nadver mv.

Jeg tror, det er præsterne, der står bag arrangementet, og der er god grund til at kippe med flaget, for det var flot, gennemtænkt og gennemført.

,

Jeg en ‘Kirkefremmed’

Jeg har læst mig til – på Internettet naturligvis, at vi undrende hedninge med et meget bedre ordvalg kaldes ‘Kirkefremmede’ – og det er rigtigt; vi er fremmede overfor kirken og dens traditioner, ritualer, metoder og fremgangsmåder.

Med et kik på Langfredag aftens TV-program kan jeg ikke lade være med at tænke, at der måske en grund til, at vi er så mange, der er kirkefremmede. Hvad viser dumme-kanalerne langfredag? Måske en af kirkeårets væsentligste dage? Der er (ved Gud) X-faktor og Anders And, og sikkert lignende ‘stupiditeter’ ovre på den kanal, som jeg er alt for snobbet til så meget som at kaste et blik på programmet for.

Hvor får det moderne menneske sine umiddelbare indtryk, af hvad der er vigtigt, fra?

Rigtigt gættet min ven – fra TV! Vil man markedsføre kirken for alvor, må man afsted til det æterbårne (og i 2009 digitaliserede) medie og husalter. Men men… Kristeligt Dagblad (jeg har en 30 dages prøvetur!) havde forleden en række refleksioner over den lidet kristne TV-påske. Et interview med programchefen afslører det hele: Der skal sendes for de brede segmenter, vist nok de rød-blå-grøn-lilla-hvide, for det er jo public service, seertallene afgør det hele, og så kan vi da ikke sende TV om alt det, der er baggrunden for vores kultur! Forstå det hvem der kan, for det giver ikke mening. Skal public service være fordummende? public service ikke værne om det, der danner baggrunden for de flestes livsanskuelse?

Selv om jeg ikke ved ret meget om kirken, har jeg dog allerede fattet (men jeg er også ‘på den rigtige side af kvik’), at vores samfund bygger på den kristne tro og kirke! De fleste deltager i dette samfund – hvorfor er det så ikke public service, at bringe udsendelser herom?

Er det bare fordi ‘public service’ slet ikke betyder ‘public’ service? Er vi semantisk gået helt galt i byen? Betyder public service attter og atter og altid en evig leflen for den laveste fællesnævner? I det lys forstår jeg det store antal af ‘kirkefremmede’!

I onsdags sad jeg med kolleger i kantinen til frokost; vi talte om, hvad vi hver især skulle de kommende dage. En vis herre fór i mig, og jeg spurgte dem “Skal I i kirke?”. De så på mig, som om jeg var lidt skør, og det er jeg måske også, og medierne bærer ved til dette bål.

,

Tak, Gud, for denne lyse morgen

I skal nu lige have resten af nr. 911 med jer – syng den med rytme og “rock i synagogen”, så er den rigtig fed:

Tak, Gud, for denne lyse morgen
Tekst: Inge Schrøder-Hansen 1963
Musik: Martin G. Schneider 1963

Det kan gøres kønnere – men her er da en form for melodi til salmen.

Tak, Gud, for denne lyse morgen,
tak, Gud, for denne nye dag.
Tak, Gud, for kærlighed og varme
jeg kan leve af.

Tak, Gud, for mine gode venner,
tak, Gud, at nogen elsker mig.
Tak, Gud, at også mine fjender
elsket er af dig.

Tak, Gud, for evner og for kræfter,
tak, Gud, for hver ide jeg fik.
Tak, Gud, for ord at lytte efter
og for skøn musik.

Tak, Gud, for glæden ved at slide,
tak, Gud, for leg og dovneri.
Tak, Gud, når jeg hver dag kan vide
at jeg har værdi.

Tak, Gud, selv når det hele ramler,
tak, Gud, du holder fast ved mig.
Tak, Gud, når du af stumper samler
meningen hos dig.

Tak, Gud, for det dit ord har sagt mig,
tak, Gud, for hjælp når jeg er svag.
Tak, Gud, for glæden ved at leve
denne lyse dag.