Tag Archive for: Kognition

, ,

Jubilæum

Jubilæum

Det er en slags jubilæum

I dag har jeg fået ECT-behandling nummer 25 (10 i november, 9 i marts/april/maj og 6 i denne her omgang). På mig er det en meget virksom behandling. Der er selvfølgelig problemerne med hukommelsen, men de burde jo være helt ovre efter tre måneder, og i hvert tilfælde er de problemer mindre, end når jeg primært har lysten til at tage livet af mig og ser alting sort i sort.

Nu har jeg fået på skrift, at vedligeholdelses-ECT er godkendt, hvor jeg skal komme ambulant hver fjerde uge og få behandlingen. Det er super godt, og det ser jeg frem til. Jeg vil jo gerne bevare mit eget liv derhjemme og så bare komme her ambulant.

Jeg skal have spurgt, om jeg inden disse behandlinger skal tage mindre Lamictal og Lithium af hensyn til krampeanfaldene, sådan som jeg har gjort, mens jeg har været her.

Jeg synes, man får en fantastisk god behandling i det psykiatriske system, selvom det er frygtelig udsultet. Der mangler penge! Området prioriteres ikke politisk, og det er ganske enkelt for ringe, når der er så mange mennesker, der har en psykiatrisk diagnose.

Når jeg ser denne og forrige post på min iPad, vises indledningsvist et kæmpe whitespace og så kommer teksten først langt nede ad skærmbilledet. Ser I det på samme måde?


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

,

En bog om hukommelsen

En bog om hukommelsen

Titlen på en bog

En bog om hukommelsen.

Bogens forfattere er Thomas Thaulov Raab og Peter Lund Madsen (aka Hjerne Madsen), den er fra 2013, og den handler om menneskets syv forskellige former for hukommelse. Der er masser af henvisninger til tidligere videnskabelige værker fra hukommelsesforskningen.

Bogen er udgivet på FADLs forlag, er i lækker indbinding, har et flot og overskueligt layout, trykt på lækkert papir og har flotte illustrationer. Jeg har købt mit eksemplar hos Saxo for 350,00 kr. – lidt dyrt, men den er gennemført lækker på alle 381 sider.

Det er snart flere år siden, jeg sidst har læst en bog, for jeg har ikke kunnet koncentrere mig om det – eller også har de bare ikke fænget nok. Denne her fænger imidlertid, og selv om den først kom i går morges, er jeg allerede 150 sider inde i den.

Den er højest læseværdig og er skrevet i et ligefremt og godt sprog. Ind i mellem mangler der dog lidt korrekturlæsning; jeg er flere steder faldet over “ligge”, der skulle være “lægge” og vice versa. Det burde ikke forekomme.

Det hedder ikke “korttidshukommelse”

Noget af de første de to forfattere slår fast er, at det ikke er rigtigt at arbejde med et begreb som “korttidshukommelse” (der blev opfundet i 1968). Det bør i stedet benævnes “arbejdshukommelse”, som et udtryk for det, man aktuelt er i gang med. Det svarer helt til, hvad Dr. Kaj Bjerring Andersen forklarede.

Det vi husker

Herefter gå de over til at forklare, hvad vi husker:

  1. Det som kan relateres til den viden, vi i forvejen besidder
  2. Det usædvanlige, overraskende og opsigtsvækkende eller på anden måde bemærkelsesværdige
  3. Det, som vækker vores interesse, eller som relaterer til noget, der i forvejen interesserer os.

Man behøver ikke være hjerneforsker for at udtænke ovenstående, men alligevel er det godt at få det bragt på plads allerede i starten af bogen. Jeg kan fx huske de mærkeligste detaljer om software eller om mine aner, for begge dele interesserer mig meget. Derimod kan jeg ikke huske, at jeg skulle have deltaget i 14 dages coachingforløb i 03/2014.

Der beskrives noget, der hedder “billedhukommelse”, som er et udtryk for, at hvis vi hjernen kan danne billeder/visualisere, husker vi en given ting bedre.

Ufattelige mængder af information i hjernen = 500 TB

Hjernen rummer ufattelige mængder af information, og der hentes ofte inspiration i computerverdenen, når disse mængder skal beskrives. Som eksempel ville en sikkerhedskopi af hjernen fylde ca. 500 TB eller 500.000 GB. Informationerne lagres i hjernebarken og aktiveres af “samarbejdet” mellem neuronerne, som vi har ca. 86 mia. af. Det er slet ikke til at forstå de talstørrelser.

En spændende bemærkning er at finde på side 75 om “De sammensmeltede minder: Hver enkelt erindring er ikke blot et kludetæppe sammensat af forskellige erindringsstumper fra en enkelt begivenhed, men samtidig, nærmest som et mentalt “sort hul”, i stand til at opsuge detaljer, som vi først oplever senere, og inkludere dem i en tidligere oplevelse, blot de stemmer overens med denne.”

Med hensyn til det at tidsfæste argumenterer de to forfattere for, at vi ikke har en indre kalender, hvor minderne er plottet ind, men at vi derimod har en indre tidslinje, som vi hæfter erindringen op på, fordi vi derved kan knytte begivenheder samme.

Og side 81: Det er lidt noget sludder at sige, at man husker “forkert”, fordi det bygger på en forventning om, at der findes en kopi af vores verden i vores hjerner. “Man kan argumentere for, at hukommelsens effektivitet i stedet bør måles på, hvor velegnet den er til at gøre vores erfaringer brugbare i fremtidige situationer. Genskabelsen af fortidige oplevelser ville i så fald blot være at betragte som vejen hertil.”

Vidnebeviset

Forfatterne bruger også et par sider på at problematisere vidneudsagn, der jo af og til er det eneste bevis, der findes i kriminalsager. Deres påstand er, at vidnebeviset tillægges alt for stor vægt, når man fra forskningen ved, at hjernen “supplerer” det man faktisk så eller hørte med det man føler, der mangler. Allerede professor doktor jur. Eva Smith var inde på dette i sin doktordisputats, der netop hed “Vidnebeviset” – som jeg faktisk har læst engang for længe siden.

Så langt som jeg indtil videre er kommet er konklusionen, at “hukommelsens vigtigste rolle er at gøre os rede til fremtiden” (side 106). Det er jo ikke lige sådan, vi plejer at betragte hukommelsen. For menigmand handler hukommelsen om fortiden ikke og fremtiden.

Jeg håber, bogen også vil rumme et par kapitler om, hvad der kan forårsage problemer med hukommelsen, og om hvordan man kan træne hukommelsen op igen. Melita sagde “træning, træning og atter træning”, men hun talte ikke om hvordan. Jeg har genoptaget Lumosity og håber, det er den rigtige vej at gå.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

Lettet over resultatet af MR-scanningen

Lettet over resultatet af MR-scanningen

MR-scanningen

Lettet over resultatet af MR-scanningen.

Jeg var ude på afdelingen til en opfølgningssamtale med min favoritkontaktperson på 808 Mona, sådan lige lidt “hvordan går det med at være hjemme?”. Svaret er: “Det går fint!”

Melita var der også, og hun havde allerede fået resultatet af MR-scanningen – det er gået vildt stærkt, mindre end en uge. Hun havde lige 10 minutter til at give svaret inde på kontoret. Hun havde hidkaldt en anden læge med stor somatisk erfaring. Sidstnævnte fortalte indledningsvist, at de havde konfereret med neurokirurgerne på Rigshospitalet. Inde i mit hoved parrede jeg hurtigt disse oplysninger med det hurtige svar og nåede hurtigt at forestille mig alskens ulykker og farlige ting.

Et bifund i form af to ufarlige cyster midt i hjernen

Men altså: Der er som bifund fundet to cyster ca. midt i hjernen, de er ca. 2 cm. store på alle ledder. De ligger i en kanal, hvor der flyder hjernevæske, men de er ikke større end at væsken kan flyde, som den skal. Vi skal holde øje med dem, så vi ved, om de vokser og evt. kommer til at spærre for gennemstrømningen af hjernevæsken og derfor skal der laves kontrolscanning om et år. De betonede begge mange gange, at jeg ikke skal være bekymret, og det er jeg så ikke; det er jo bare et bifund. Sandsynligvis går masser af mennesker rundt med den slags i lykkelig uvidenhed.

Aldersbetingede forandringer men hvad så ellers?

Jeg er meget mere optaget af resten – da jeg lige var holdt op med at være bange for alt det hurtige med to læger og konferencerne – og resten er, at der ikke er fundet forandringer andet end hvad der kan kaldes “aldersbetinget”. Der er normale signalforhold mellem grå og hvid substans og der er normalstore hippocampi. Det kan gøre mig glad i lang tid, og det tyder godt for fremtiden. Jeg har gået længe og været nervøs for denne scanning og især for dens resultater. Jeg er tryg ved at have fået svaret på afdelingen, hvor vi kender hinanden.

Hvad jeg ikke var hurtig nok til at få spurgt om er, hvad hukommelsesproblemerne så i stedet kan skyldes? I “indikation” til Radiologisk afdeling står der ligeud:  “Hukommelsesproblemerne er udtalte så en organisk betinget cerebral dysfunktion mistænkes”.

Når det nu ikke er det, hvad er det så? Jeg har bedt om en tid hos Janne Baatz i Distriktspsykiatrien; hun må kunne forklare det, og hun er så sød.

Alt dette skal ikke overskygge konklusionen; Jeg er usigeligt lettet.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

Hos neuropsykolog Kaj Bjerring Andersen

Hos neuropsykolog Kaj Bjerring Andersen

Hos neuropsykologen

Hos neuropsykolog Kaj Bjerring Andersen.

Jeg har set meget hen til i dag, hvor jeg skulle til det første møde med neuropsykolog Kaj Bjerring Andersen på Psykiatrisk Center Hvidovre kl. 9:30. Vi skal mødes flere gange – det føles trygt. Jeg ser meget frem til en løsning.

Han er et meget behageligt menneske og vist ca. 60 år gammel. Også han havde al den tid, der var i verden, ligesom Janne Baatz. Det er dejligt, når det ikke alt sammen skal være så hæsblæsende. Jeg kan godt lide, at der er tid til at få fortalt alle de vigtige ting. Jeg var der i samlet 2½ time …

Indledningsvist gav jeg ham min liste med eksempler, og den vil han læse til næste gang. Så var der et lille interview om sygdomsforløb, somatiske sygdomme, de aktuelle hukommelsesproblemer,  koncentrationsevne, finde vej, temperament, uddannelse, karriere, civilstand, og meget andet. Han skrev, og han skrev.

De gennemførte neuropsykologiske tests

  • Indlæringsevne: 15 små laminerede kort med et ord på forsiden og et på bagsiden. Fx hest på den ene side og så cykel på den anden side. I første runde læste han begge ordene op fra alle kortene. Derefter var det min tur. Han læste den ene side op, og jeg skulle svare med ordet på den anden side. Det gik mildest talt elendigt, for jeg kunne ikke se nogen sammenhæng i ordene, og derfor kunne jeg svare. Vi var igennem bunken flere gange, men lige lidt hjalp det.
  • Hvad overbegrebet/formålet var, er jeg ikke helt klar over, men: Se en figur på et kort i 10 sekunder, læg kortet væk og tegn figuren. Det gik heller ikke særlig godt. Jeg synes, det var vanvittig svært, for jeg kunne ikke finde et mønster at hænge det op på, så det kunne have givet lidt mening.  Efter 1. runde tegnede han mine “rigtige streger” med en farveblyant, og så skulle jeg så med denne “hjælp” gøre figuren færdig. Det kunne jeg simpelthen ikke – ikke engang med tre gennemløb.
  • Og den øvelse fortsatte vi igen efter 45 minutter, men det var selvfølgelig ikke blevet bedre af at vente.
  • Så var der en test med at sætte den korrekte figur ind i et blankt felt. Der var hver gang seks muligheder. Det gik faktisk rigtig godt
  • Herefter noget med ordforråd, og det gik godt. Find synonymer eller overbegreber for to forskellige ord, fx cykel og tog. Det var temmelig nemt.
  • Mere ordforråd: Forklar ordsprog/talemåder fx “Hvorfor gå over åen efter vand” og mange andre meget kendte talemåder. Det var let, men det gik op for mig, at de faktisk var lettest at forklare med andre talemåder. Lidt pudsigt.

Han var fuldstændig “stoneface” under alle tests. Jeg kunne simpelthen ikke se på ham, om jeg var rette spor, eller om det var helt skævt.

Og det var, hvad vi nåede i dag. Jeg har fået en ny tid til næste uge. Det er jeg glad for. Gad nok vide hvad der så skal ske?


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.