Indlæg

,

Juletanker

Jeg er meget alene, og jeg elsker det. Jeg nyder at have tid til min projekter, og at kunne planlægge dagen, som det nu falder mig for godt. Jeg har altid en plan, så tiden ikke bare løber fra mig. Der skal ikke forventningsafstemmes med andre end mig selv, og jeg bliver let enig.

Jeg føler mig yderst sjældent ensom, og det er jeg glad for, for det er slemt; men jeg har problemer med juleaften.

Jeg har et stort netværk via kirken, via slægtsforskning, via de helt nære venner, via bekendte. Jeg kender i det hele taget rigtig mange mennesker, er det gået op for mig, mens jeg i nat lå søvnløs og skrev de mentale kladder til dette indlæg. Juleaften er bare svær, for hvordan man end vender og drejer det, er det familiernes fest, og hvad gør man så, når man ikke har en familie? Jeg har to kusiner og en fætter, og det er så det, men jeg har ingen kontakt med nogen af dem. Jeg har således ingen automatik m.h.t. juleaften; jeg skal altid i gang med at finde på selv. Jeg kunne selvfølgelig spørge nogen, om jeg måtte hægte mig på deres jul, og jeg ville formentlig få ja, men jeg synes det er så svært at spørge, for så udstiller jeg jo mit problem med ikke at vide, hvad jeg skal juleaften, og jeg ville føle, at jeg trængte mig på. Jeg har simpelthen ‘juleproblemer’.

Jeg har prøvet at være alene to juleaftner, og det var lige forfærdeligt begge gange. Det er som om, verden går i stå kl. 16:00 og først vågner op igen kl. 23:00, når linie 132 atter kører nede på Hvidovrevej. Det er lige de kritiske timer, jeg ikke kan klare alene. Det hjælper ikke, at jeg siger til mig selv, at det jo bare er en ganske almindelig aften, for det er det ikke! Det er en aften, hvor man er sammen med familien eller nogen man rigtig godt kan lide. Det er en aften, hvor man hygger sig, og hvor man har forberedt sig, og købt gaver, som man regner med, at modtageren bliver rigtig glad for.

I år skulle jeg ikke selv finde på noget. Peter og Susanne, som jeg kender fra slægtsforskning, sendte i god tid en invitation via Facebook til at komme og fejre juleaften med dem, og overnatte til i dag. Det har været så skønt hele december at gå og vide, at jeg skulle noget, at jeg ikke skulle være ensom på denne aften. Det har gjort, at jeg har kunnet nyde de forskellige aktiviteter, der har været i julemåneden, og når jeg blev spurgt, kunne jeg sige, at der var styr på julen. Der kom med et moderne udtryk ‘ro på’.

Vi har haft det så hyggeligt med rigtig traditionel jul med and og flæskesteg og masser af ris alamande (jeg fik sørme mandlen og en fin mandelgave), gaver, sang omkring træet og en tur i kirke. Så er der alt, hvad der hører til min jul. Vi har sovet længe i dag og spist et stort dejligt morgenbord og gået en tur. Så var det tid at finde mod København igen, og nu ligger juledagene så dejligt ubrugte hen, og de skal bare nydes.

Glædelig jul til dig og dine!