Google rules the world – om at slippe ud af Googles favntag
Google overholder ikke GDPR
Google rules the world – om at slippe ud af Googles favntag
Jeg er uendeligt træt af Google, der efterhånden regerer hele verden. Man kan snart intet uden en Googlekonto.
Jeg har brugt 2½ dag på at slippe væk fra Google Maps på min hovedside (footeren der viser, hvor jeg omtrentligt bor) og kortene på min side med slægtsdata i TNG, der viser begivenheder for aner og andre familiemedlemmer. Kortene plejede at virke, men pludselig var de ude af drift, uden at jeg kender årsagen, og uden at jeg har rørt ved noget.
Google må have lavet om på et eller andet, som jeg ikke kan gennemskue.
Jeg besluttede derfor at forlade Google Maps og overgå til OpenStreetMaps, der ikke kræver indviklede nøgler eller indtastning af oplysninger om betalingskort. At finde rundt på deres side, hvor man kan styre det, er komplet umuligt. I hvert fald kan jeg ikke finde frem til logikken med “ejendomme” her og der, konti og reCAPTCHA.
Da jeg ikke kan kode, må jeg spørge ChatGPT om hjælp, og så er det ét skridt ad gangen, og ofte to skridt tilbage. Det var et mareridt. Jeg startede med at spørge robotten, om det ville tage lang tid. Det mente den ikke – men her tog den fejl.
Jeg vil hellere læse kirkebøger og skifter eller blive bedre til Excel.
Populære Googletjenester til private
Firmaet har sat sig uendeligt hårdt på helt almindelige tjenester, og der er adskillige ting, der ser så nemme ud, bare man bruger sin Googlekonto. Adskillige sider viser fx Googlekontoen som det foretrukne login. Jeg bruger det aldrig, for jeg vil gerne leve i fred for Google. Jeg skal nok selv finde ud af at oprette og/eller gemme mine passwords. Jeg vil ikke spindes ind i deres net, for det er stort set umuligt at slippe ud af igen.
Gmail: Det anslås, at der er 1,8 mia. aktive Gmail-konti.
Vil man browse, bruger man måske deres Google Chrome?
Leder man efter informationer, søger man måske med Google?
Kan man ikke finde vej, bruger man måske Google Maps?
Kan man ikke læse en tekst på et fremmedsprog, bruger man måske Google Translate, selvom der findes langt bedre alternativer fx DeepL?
Vil man høre et stykke musik på nettet, bruger man måske YouTube?
Vil man gemme i “skyen”, bruger man måske Google Drive?
Vil man mødes online, bruger man måske Google Meet?
Vil man lege lidt med AI, bruger man måske Gemini?
Vil man logge ind, skal man måske logge ind med en Googlekonto?
Vil man vide noget om trafikken på sin hjemmeside, bruger man måske Google Analytics?
Vil man blokere spamroboter på sin hjemmeside, bruger man måske reCAPTCHA?
Vil man have sin hjemmeside indekseret, bruger man måske deres tjeneste og lever med, at 10.000 sider ikke kan indekseres, men 5.000 kan indekseres? Sådan er det for min TNG-side, og jeg orker ikke at finde ud af, hvorfor det er sådan, for jeg forstå intet af Google Analytics.
Vil man hurtigt lave en hjemmeside, bruger man måske “Blogger”?
(Der er sikkert flere Googletjenester, men de anførte er vist de meste populære).
Det er venligt af dem
Selvfølgelig er det pænt af dem, at de stiller alle disse tjenester til rådighed, men de gør det ikke for mine blå øjnes skyld. Spørger man Google, hvad de tjener på årsbasis, får man følgende svar:
“Google, under moderselskabet Alphabet, tjener milliarder af dollars om året, primært gennem annoncering. I de seneste regnskaber har de opnået en omsætning på over 100 milliarder $ og et overskud på omkring 28 milliarder $ i andet kvartal 2025. Den største del af indtægten kommer fra annoncer, som udgør omkring 90 pct. af den samlede indtægt.”
Omregner man de 28 mia. $ til danske kroner med dagskursen på 6,4402, får man 180 mia. kr. Det er da et pænt overskud for et enkelt kvartal i 2025.
Problemer med at overholde europæisk lovgivning
Verdensfirmaet har store problemer med at overholde europæisk lovgivning primært GDPR.
Datatilsynet har vurderet, at Google Analytics ikke som udgangspunkt er lovligt at bruge på grund af overførsel af personoplysninger til USA.
Siden 2022 har tilsynet fastslået, at brug af værktøjet kræver supplerende foranstaltninger for at leve op til GDPR. Selvom en ny aftale mellem EU og USA har skabt et nyt grundlag for dataoverførsler, har Datatilsynet endnu ikke opdateret sin vejledning fuldt ud og understreger, at andre GDPR-krav stadig skal overholdes, før brugen kan blive lovlig.
I GDPR findes regler om, at jeg som forbruger skal kunne sige nej tak til cookies. Det er ikke lovmedholdeligt, når man kan finde et banner som nedenstående på en side, der er genereret af “Blogger”, for jeg skal kunne sige “Nej tak” til cookies, der ikke ligefrem er nødvendige, for at siden kan køre. Og den mulighed får jeg ikke.
Det, Google skriver her, svarer nærmest til det også ulovlige og utilstrækkelige “Hvis du bliver her på siden, regner vi med, at du æder vores cookies”.
Datatilsynet skriver i deres kvikguide blandt andet:
Der skal være lige muligheder for at sige ja og nej til cookies
- Man må altså ikke nudge (det betyder nærmest “puffe”) brugerne til at samtykke f.eks. gennem knappers størrelse, farve og placering.
- Man må ikke gøre det mere besværligt at sige nej ved kun at give mulighed for at vælge mellem ”Ja” og ”Mere information” i første dialogboks.
- Det skal være åbenlyst, at det er muligt helt at undlade at samtykke til, at der sættes cookies.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.


