Indlæg

,

Genoptræning

Jeg startede dagen tidligt med at ned til genoptræning på Krogstenshave. Der var vikar på i dag, da min sædvanlige fysioterapeut har ferie; men inden hun var taget på ferie, havde hun lavet et sæt helt nye øvelser bare til mig og afpasset til, hvad min skulder kan lige nu. Jeg er meget imponeret.

Hold da op et hæfte, der er godt nok mange øvelser, som jeg helst skal gå igennem to gange hver dag, og de bliver (selvfølgelig) sværere og sværere. De er både for styrke, bevægelighed og stabilitet. Vikaren og jeg gennemgik alle øvelserne sammen, så der er sikkerhed for at beskrivelsen er klar og forståelig; det er fint og flot beskrevet, så det er bare at gå i gang.

Det må gerne stramme, når jeg laver øvelserne, men det må ikke gøre ondt. Jeg synes, det gør en mellemting. I den forgangne uge har jeg været i tvivl om, hvorvidt bruddet er groet rigtigt sammen, fordi jeg stadig ikke rigtig kan løfte noget med højre arm, men hun har nu overbevist mig om, at det ville være blevet fanget på de røntgenbilleder, der blev taget efter henholdsvis to og tre uger. Røntgenbillederne var helt normale, så jeg mangler bare styrke nu.

Og så noget helt andet: Billedsiden i TNG er blevet helt færdig nu. Tag et kig, hvis du har lyst. Der er ganske vist seks to miniaturebilleder, som jeg simpelthen ikke kan få TNG til at skabe. Man kan godt se billedet alligevel, man skal bare klikke på linket.

Genoptræning

Med fare for at blive den rene ‘Laila Lalleglad’ vil jeg rose ‘systemet’, der sørger for, at jeg får den bedste hjælp til skulderen.

I sidste uge ringede de fra Krogstenshaves Genoptræningsafdeling og gav mig en tid til i dag kl. 9:30. Samtidig dukkede hjemmeplejen op og fortalte, at de i dag ville komme tidligere og hjælpe med maden, fordi jeg netop skulle til genoptræning – tænk at indsatsen koordineres; det burde være en selvfølge, men det tror jeg ikke, det altid er.

Jeg mødte op på Krogstenshave og var spændt på, hvad der skulle ske. Forventningerne var ikke store – jeg havde gættet på, at jeg ville blive overladt til nogle forskellige maskiner med vægt på, og som jeg derfor ikke kunne klare ret mange øvelser på.

Virkeligheden var en anden: Jeg fik en hel time alene med en ergoterapeut!

Først målte hun hvor mange grader, jeg kunne løfte armen i alle mulige yderstillinger. Derefter gennemgik vi øvelserne, som jeg har fået på hospitalet. Det var lærerigt. Det viste sig, at der var to af øvelserne, jeg har lavet forkert, fordi det ikke er helt let at aflæse fra en tegning. En af øvelserne har jeg sprunget over, fordi jeg ikke kunne finde ud af den: Jeg synes, det er svært at samle skulderbladene uden at hæve skuldrene, men hun kørte et spejl hen foran mig, så jeg kunne se, hvordan det skulle gøres. Herhjemme har jeg også spejle på mit klædeskab, så jeg kan gentage øvelsen rigtigt. Det får mig til at tænke, at de allerede på hospitalet burde have gennemgået øvelserne med mig, for at sikre, at de blev udført korrekt, men det er tiden sikkert ikke til.

Dernæst skrællede hun ca. ½-delen af øvelserne af. Hidtil har jeg lavet alle øvelserne fra hæftet, altså fra fase 1 og til og med fase 3. Nu skal jeg kun lave fase 1 og halvdelen af fase 2. Måske har det noget at gøre med, at jeg får pokkers mange smerter, når jeg lægger mig ned for at sove; jeg kan simpelthen ikke finde en hvilestilling for skulderen, og kombinationen af Ipren og Pinex kan ikke tage smerterne. Det er som om, skulderen ikke kan bære sin egen vægt. Jeg skal lave øvelserne to gange dagligt (som hidtil), men jeg skal tage dem i sæt af ti og have en pause på 2-3 minutter mellem sættene. Selv har jeg jo bare knoklet på i min iver efter at opnå god bevægelighed. Det er godt at træne, men man skal ikke overtræne!

Vi gennemgik herefter et dagligliv; altså hvad kan jeg klare i hverdagen, og hvad skal jeg have hjælp til. Der er efterhånden mange ting, jeg kan klare selv. Jeg tror snart, at jeg kan sige hjemmeplejen fra, for jeg kan/må godt selv smøre madder, og hvis jeg vælger løse t-shirts, kan jeg også få dem af ved at trække dem over hovedet med venstre hånd. Det er ikke så elegant, men det virker.

Til sidst spillede vi ‘Solitaire’. Hun gav mig brikkerne på en måde, der for hver brik udfordrede nogle forskellige yderstillinger, fordi jeg skulle række ud efter dem. Da alle brikkerne var sat i deres huller på et stort bræt, skulle jeg påbegynde selve spillet med højre hånd. Idéen med spillet er, at man skal ende med en brik tilbage på brædtet. Det kunne jeg godt nok ikke, men det var en herlig anderledes måde at træne på.

Jeg har fået en ny tid til på fredag og det ser jeg allerede frem til.

,

Genoptræning

Jeg er (stadig) flittig med øvelserne, jeg fik med hjem fra Hvidovre Hospital, og nu kan jeg for alvor mærke fremgang; i dag har jeg fx brugt højre hånd til at vaske hår med, det er stort. Jeg bliver glad for de små fremskridt, der sker. Jeg overvejer at skrue antallet af repetitioner ned fra 20 til 15 og så at træne tidligere på aftenen, for jeg får nogle ret stærke smerter efter øvelserne, som gør det svært at sove, fordi jeg ikke kan finde en god hvilestilling for armen. Når smerterne er der, er det bedste jeg kan gøre at sidde ret op og ned, men sådan kan jeg jo ikke sove.

I dag er jeg blevet ringet op af genoptræningsenheden på Krogstenshave. Jeg skal starte der den 24. september kl. 9:30, og det er jeg meget spændt på. Danmark har et fantastisk flot system med rigtig mange tilbud og muligheder. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan det ville have set ud i Grækenland! Jeg håber, at jeg til genoptræningen vil blive tilbudt øvelser med vægt på. De øvelser, jeg selv laver, er alle uden vægt, for de sikrer ‘bare’ bevægeligheden, men jeg mangler også styrke.