Tag Archive for: Enfold

, , , ,

Diverse

DiverseSpar mange penge

Hvis du af og til køber software, fx antivirussoftware, så kig hos e-gear både ved anskaffelsen og ved fornyelse af licensen.

Jeg har tidligere fortalt om, at man ikke skal indtaste den nye licenskode før i sidste sekund, men man skal så sandelig også se sig for, hvor man køber den nye licens.

Jeg bruger Kaspersky – den store pakke som jeg er meget tilfreds med – som flere gange dagligt gennem den seneste måned har fortalt mig, at licensen synger på sidste vers. Når man klikker på knappen i selve programmet, får man oplyst den nette pris af 599,20 kr.

Jeg havde gemt mailen fra e-gear, da de oplyste, at der kun var 30 dage tilbage. De havde også et link, og det førte frem til en pris alt inkl. på 341,05 kr. Besparelsen er på 258,15 svarende til 34 pct. Det er mange penge at spare ved bare at klikke på et andet link!

Sjov med WordPress og Enfold

Jo mere jeg lærer temaet/skabelonen Enfold at kende, jo mere begejstret bliver jeg. Selve designfasen er en leg. Klik og træk, se om det ser rigtigt ud, og om det evt. ser pænt ud, det gør det nok ikke, tilbage, rette, og sådan kan man blive ved.

DiverseMenustrukturen er på plads, men der er endnu ikke noget indhold. Forsiden skal på plads først. Der vil kun være ganske få menupunkter, da der ikke er liv i slægtsforskningen længere. Det kan være, det kommer en dag men lige nu, siger det mig intet. Jeg var passioneret slægtsforsker i ti år, men efter jeg blev syg, kan jeg ikke finde interessen længere.

Når det alligevel skal med, skyldes det, at der er mange, der bruger siden til at søge efter fotograferede og registrerede gravsteder og til at søge i de transskriberede kirkebøger og folketællinger fra Vestjylland og Odsherred. Der ligger mange, mange timers arbejde gemt under det menupunkt.

Jeg vil skrive hele siden om, og der er nogle problemer, som jeg ikke tidligere har prøvet at håndtere. Det er jo det, der er det sjove. Google er min ven, og så har Enfold en glimrende supportside.

Jeg har lært meget af supportsiden, og det kan jeg nu “genbruge” på min egen side.

Happy coding – og god weekend.