Indlæg

, , , ,

Diverse

Bekymring

Jeg ved det godt, jeg er verdens mest bekymrede menneske og alligevel har jeg skrevet sådan til min læge:

Kære Dorte. Nu må du altså ikke tro, jeg er hypokonder, men der er altså et eller andet galt. I lange perioder har jeg på det seneste som om, mundtørheden breder sig og bliver til “halstørhed”. Jeg ved, det lyder skørt, men det er som om, der sidder et eller andet i svælget, så jeg næsten ikke kan synke uden det gør ondt/føles meget ubehageligt. Når jeg vågner om morgenen er det som om, tungen er klistret fast til ganen. “Halstørheden” er dog ikke tilstede hele tiden.

Er det noget, vi skal tage notits af, eller hører det til den almindelige mundtørhed, så vi bare skal afvente de blodprøver, du tog?

Vh.
Hanne

Det er rigtig u-rart ikke at kunne synke. Min egen læge er sød og imødekommende. Jeg håber, hun vil tage det seriøst, for det er ikke rart ikke at kunne synke. Et eller andet er altså galt. Jeg vil ikke ligge systemet til last, men det er u-rart, og jeg er lidt bekymret.

Fortid

Af forskellige årsager kom jeg til at søge på gamle poster på min blog og fandt en kronik til Kristeligt Dagblad fra 2008. Den handler om mit selvmordsforsøg den 3. januar 2006 – datoen glemmer jeg aldrig. De godtog den ikke, men alligevel synes jeg selv, den er læseværdig.  Det er nu 11 år siden, og der er løbet meget vand i stranden siden da. Det allervigtigste er, at jeg har fået den rigtige diagnose, der har føltes som “at komme hjem”. I 11 år løb jeg rundt med diagnosen “tilbagevendende depressioner”, men det var først da et par overlæger på Psykiatrisk Center Hvidovre i 2014 tog fat – efter to indlæggelser med mani – at der skete noget. Så blev det til “Bipolar affektiv sindslidelse”. Det føltes som at komme hjem, og siden da har jeg følt mig velkommen i “systemet”.

Nutid

På grund af 27 fusioner/effektiviseringer skal man nu henvende sig i Glostrup, hvis man vil indlægges på Hvidovre. Jeg har fået fortalt, at bøvlet i Glostrup skyldes at “de ikke kender mig endnu”. Det er jo helt hysterisk – hvad så med dem, der henvender sig første gang? Skal de ikke også have en ordentlig behandling? Skal det være et kvalitetsstempel, at man har været der 10 gange før?

Nu foregår visitationen i Glostrup, og slipper man igennem deres nåleøje, kan man komme til Hvidovre. Hvidovre har kun ét åbent afsnit – 808, og det er selvfølgelig altid overbelagt. De har kun 13 pladser. Så derfor havner man nemt på et lukket afsnit, hvor de tager ens snørebånd og mobiloplader, så man ikke kan hænge sig i dem, sammen med mennesker, der sniffer rygeheroin og sidder inde for voldtægt mv. Det er ikke værdigt, når man bare har en psykisk sygdom i udbrud.

Hvis man får lov at blive/overnatte i Glostrup mhp. at komme videre til Hvidovre/808, så koster en opredning og efterfølgende grundig rengøring 3.700 kr. Læg hertil prisen for taxaen og for de dyrebare bekymringer.

Når jeg henvender mig i skadestuen i Glostrup, er jeg altid bange for at blive afvist. Samtidig er jeg klar over, at jeg kun henvender mig, når det er nødvendigt, fordi jeg kende min sygdom alt for godt. Jeg tilbringer altid mindst 3 – 4 timer i deres skadestue. Det er ikke i orden!

Distriktspsykiatrien kan indlægge en på det, der hedder “fasttrack”. Det går ud på, at de selv har gennemgået samtalen, udfyldt alle papirer mv., fordi de kender en, så det eneste i og for sig burde være, at man møder op i Glostrup og uden videre er berettiget til en seng – hvilket kan være det store ønske. Sådan er det bare ikke! I Glostrup starter man forfra med sygehistorie, symptomer, handlinger mv. De burde bare lægge mig i en seng, men jeg skal igennem det hele en gang til, hvilket inkluderer angsten for alligevel at blive sendt hjem. Der er altså noget galt!

Arbejde

Det fremgår af min kontrakt med Folkekirkens Nødhjælp, at vi skal evaluere ansættelsen i Second Hand Unit/Genbrug efter sjette måned. Kontrakten lyder på 31. december 2017. Det er jo lige om lidt. Jeg håber og beder til, at det vil medføre til en fastansættelse, fordi det vil kunne give mig den endelige ro.

Af og til er jeg fraværende, når jeg ikke kan overskue at stå ud af sengen og at tørre mig på ryggen efter badet. Men det er så den præmis, jeg er der på. Og jeg gør mit bedste. Det er min egen opfattelse, at det jeg leverer, når jeg er der, er absolut i orden. Det ville bare være så dejligt at få en tidsubestemt kontrakt, så jeg ikke skal tænke på, hvad jeg ellers skal gøre.

Den nye mellemleder er rigtig fin, og hun er et godt bytte. Jeg føler, hun anerkender, hvad jeg laver, og i den forbindelse føler jeg mig værdsat. Det er rigtig rart. Hun spørger ofte mig til råds, og det har jeg det rigtig fint med.

Mundtørhed

Tandlæge

I går

I går var jeg hos tandlægen, hvor “vi” lige skulle se på, om alting var i orden. Jeg havde noteret nogle få punkter, og et af dem var, er der  var en skarp kant på en kindtand. Det klarede han på to minutter. Alt andet var i orden. Og jeg børster perfekt! Jeg bliver så stolt, når han siger det. Endnu engang drøftede vi den manglende spytproduktion/mundtørhed. Tænderne føles “ru”, men det skyldes den manglende spyt, og det kan han jo ikke gøre noget ved.

Årsagerne kan være:

  1. Medicin – men det skal der bare ikke pilles ved, nu hvor det har 2½ år at finde frem til de rette præparater og doser.
  2. Alder – alle steder skrives bare, at det sker, når man er blevet “ældre”, og den kategori tilhører jeg trods alt ikke endnu. Jeg er altså “kun” 53; jeg synes ikke, jeg er “ældre”.
  3. Strålebehandling – heldigvis ikke relevant for mig.
  4. Sjøgrens sygdom – hrm…

Jeg har spurgt alle steder

  1. Distriktspsykiatrien kender slet ikke til det. Det begriber jeg ikke. Jeg kan da ikke være den eneste, der har det problem, da det er en kendt bivirkning til psykofarmaka?
  2. Tandlægen anviser adskillige midler, der kan forebygge , altså forebygge det at den manglende spyt ødelægger tænderne, men det er jo årsagen, der skal bekæmpes.
  3. Apoteket kan også oplyse om meget forskellig symptombehandling. På mit apotek, hvor jeg jo er stamgæst, og de snart kan mit CPR-nummer udenad, er de så dygtige til at vejlede. Men de kan jo altså heller ikke fjerne årsagen.

I dag

Jeg har gennem en uges tid chattet med min egen læge om problemet, når nu ingen andre kan trække kaniner op af hatte, og vi blev enige om, at jeg hellere måtte kigge forbi. Jeg medbragte simpelthen de fire ting, jeg bruger til forebyggelse af dårlige tænder, så hun kunne se, hvad jeg allerede gør, og at jeg ikke ligger på den lade side.

Hun var velforberedt og havde tænkt over, hvordan hun kunne hjælpe. Hun er simpelthen en fantastisk læge, og jeg har haft hende i mange år, og beholdt hende, da jeg flyttede fra Vanløse til Hvidovre. Jeg ser hende ikke så tit, da hun jo ikke er psykiater.

Hun har flere skud i bøssen: For det første undersøger hun, vha. blodprøver, for Sjøgrens Sygdom. Når vi har svaret på det (det kan tage et par uger), er næste trin en øre-næse-halslæge. Heldigvis kunne hun selv tage blodprøverne. Det, der taler stærkt imod Sjøgrens er, at jeg stort set aldrig oplever tørre øjne. Nu må vi se…

Og så sluttede hun af med at sige, at hun ikke havde set mig have det så godt længe, længe, længe. Jeg er helt enig.

Hos egen læge og saldomax

Hos egen læge

Jeg skrev til min læge i går formiddag og forklarede, hvad der var sket. Allerede om eftermiddagen ringede hun op og gav mig en tid til i dag 13:30. Jeg havde det efterhånden godt slidte røntgenbillede med; hun kiggede også på det, men sagde at det ikke var optimalt. Hun ser en revne oppe ved skulderen og muligvis også et eller andet nede på underarmen.

Hun syntes også, at det var en enorm bandage jeg render rundt med

Jeg skal jo ind i det danske sundhedsvæsen, så min læge ringede til ortopædkirurgisk ambulatorium ved Hvidovre Hospital, og jeg fik en tid allerede i morgen kl. 10:00 – fornemt! På fastende hjerte – gad vide om man må drikke kaffe? Jeg tror, at resten af behandlingen vil foregå fra Hvidovre Hospital.

Min læge talte om operation, når de nu har haft de nye røntgenbilleder at kigge på. Jeg vil sørme gøre meget for ikke at skulle opereres, men skulderen skal jo gerne have de bedste muligheder for at gro ordentligt sammen, så skal der en operation til, så er det sådan det er. En af de ting, der vil være meget svære, hvis skidtet ikke gror ordentligt sammen, er at få min cykel op ad cykelkælderen. Jeg plejer bare lige at smide den over skuldren, men det er vist slut med det. Jeg håber meget på, at det kan vokse sig så stabilt sammen, at jeg atter får min fulde førlighed.

Saldomaks

Min kære telefon har været uvirksom weekenden over og til langt over frokost i går. SIM-kortet bliver automatisk spærret for udgående kald, når man når udover en given saldo. Jeg havde sat mit saldomax til 400,00, hvilket også under normale omstændigheder er helt uproblematisk, men jeg havde rigtig meget brug for telefonen i Grækenland til at få arrangeret alt muligt i forbindelse med hjemtransporten. Heldigvis stødte jeg først ind i saldomax problemet, da jeg var kommet hjem – det havde været meget uheldigt ikke at have en fungerende telefon dernede. Selvfølgelig kunne jeg have lånt hos Nikos og Grace (ejerne af mit hotel), men det er nu rarest at have sit eget udstyr.

Jeg skrev til 3 fredag aften og bad dem hæve mit maxbeløb, men de besvarer ikke e-mails i weekenden, fair nok, men så skulle de i det mindste mandag morgen starte med det der ligger og er ældst. Til sidst opgav jeg at komme frem til dem ad mail-vejen, så jeg ringede til deres kundeservice i stedet (fra en taletidskorttelefon som jeg har fået af min nabo). Det tager laaaang tid at komme i gennem til dem, og jeg var næsten bekymret over, om de 100,00 kr. på kortet var nok. Da jeg endelig kom igennem kunne hun uden videre forhøje mit maksbeløb. Det undrede mig nu lidt, for når der ikke skal en eller anden form for legitimation til, kunne en tyveknægt jo i realiteten bare ringe op, og bede om et sindssygt beløb, og hvori ligger sikkerheden så?