Tag Archive for: ECT

Psykiatrien holder øje med mig

Psykiatrien holder øje med mig

Af og til bliver jeg glad

Psykiatrien holder øje med mig

For snart mange år siden indspillede Søs Fenger “Jeg holder øje med dig”; en dejlig fredelig sang med en fin tekst om fodspor i sneen. Den er stadig god at lytte til. Nu er det psykiatrien, der holder øje med mig. Det gør mig tryg.

Denne uge er jeg tre gange blevet forundret og glad over, hvad der kan lade sig gøre selv i et enormt system med langt fra bund til top. Det har bekræftet min antagelse om, at der er mange medarbejdere i psykiatrien, der vil stå på hovedet for netop deres patienter. De, jeg har kontakt med, står på hovedet for mig. Helt utroligt.

De synes, jeg har det lidt for godt – lidt vel hurtigkørende

Min fantastiske kontaktperson i Distriktspsykiatrien både sagde og skrev den 31. august:

“Stemningslejet er ok, nok en anelse løftet. Sover 6-7 timer, men har ikke en stabil døgnrytme. Patienten synes ikke selv, at det er bekymrende. Set i lyset af tidligere forløb, opfordres patienten til at have fokus på at få en fast døgnrytme. Har behov for et “projekt”. Er i gang med et projekt hjemme med at rydde op i sin slægtsforskningsdatabase. Oplyser at arbejde på det dag og nat. Advares mod dette.”

Hun kender mig siden 2014, så hun ved, hvad hun taler om. Og jeg lytter!

Jeg har (endnu en gang) fået ny læge i Distriktspsykiatrien, og hende har jeg umiddelbart god kemi med. Jeg kunne simpelthen bare godt lide hende. Det skyldes, at hun er et menneske, fuldkommen nede på jorden, og så er hun 42 år. Jeg kan godt lide at træffe en voksen kvinde, der ikke indleder kontakten med at sige “Du er jo en bestemt dame”.

Hun skriver den 7. september blandt andet “Fremstår let hypoman”. Ups .. tænker jeg.

To kloge mennesker sagde – formentlig nogenlunde uafhængigt af hinanden – altså det samme inden for den samme uge. Det må jeg tage alvorligt.

Min kontaktperson var hurtig, da der blev ansat endnu en ny læge. Sådan en har jo en blank kalender. Hun skaffede mig fluks en tid, så vi kunne drøfte mit ønske om tilbagevenden til vedligeholdelses-ECT. ECT er det, uanset hvor meget jeg egl. hader det, der holder mig ude af afsnittet. Mit ypperste mål er, at jeg ikke skal indlægges igen. Jeg har set både 808 og Glostrup tilstrækkeligt.

Lægen fortalte, at med alderen har hjernen sværere og sværere ved at “absorbere” udsvingene. Det var jeg ikke klar over. Så selvom jeg synes, det virker mere end kedeligt at holde den faste døgnrytme, er jeg nødt til det, når jeg ikke ønsker flere indlæggelser.

Det er bare utrolig vanskeligt, når jeg har det så godt og så sjovt med det ene eller det andet projekt. Og ingen normale mennesker går til læge, når de har det både godt og sjovt. For mig skal det bare være et advarselstegn. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde accepterer det.

Tilbagevenden til ECT

Lægen har givet besked til min kontaktperson om mit ønske om tilbagevenden til vedligeholdelses-ECT hver fjerde uge. Kontaktpersonen har kontaktet ECT-afdelingen. J. fra ECT-afdelingen har kontaktet mig telefonisk i dag.

Hun ville lige høre, hvordan jeg havde det, og om jeg kunne vente til efter hendes ferie, for ellers er hun der jo ikke til at holde mig i hånden i forbindelse med anæstesien … Jamen jeg har det jo fint. Det er bare de andre, der synes, jeg er lidt vel hurtigkørende.

Er det ikke bare fantastisk, at den slags kan finde sted i et enormt system med mange rutiner og procedurer, der skal overholdes? Her ringer en medarbejder for at høre, hvordan jeg har det, og hvilken dato, der kan passe både mig og hendes ferie.

Jeg bliver endnu en gang bekræftet i, at det hele handler om relationer.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Tværfagligt samarbejde i psykiatrien

Tværfagligt samarbejde i psykiatrien

Patienten skal inddrages

Tværfagligt samarbejde i psykiatrien

Jeg gemmer mails i et sindrigt mappesystem, for det er umuligt at vide, om man en dag får brug for dem. Jeg kan dårligt selv finde rundt i dem, men i dag satte jeg mig til at lede med forsæt til succes.

Jeg ville finde de skemaer, hvor jeg i 2018/19 registrerede bivirkninger. Skemaerne fandtes ikke på computeren. Måske fandtes de i afsendte mails?

Registreringerne dannede baggrund for dialogen med en farmaceut og en psykiater fra Akutteamet på Psykiatrisk Center Glostrup. De samarbejdede på tværs.

De havde et projekt sammen med mig, og det var deres holdning, at for at et projekt kunne anses for at være en succes, måtte patienten inddrages. Det er trods alt patienten, der ved, hvordan det går – herunder hvor udtalte bivirkningerne er. Det vil sige, at det tværfaglige samarbejde bestod af tre personer: farmaceuten, psykiateren og mig (sagde hunden). Det vil vi formentlig tale om i den podcast, jeg glæder mig til at lave sammen med dem i løbet af efteråret.

Vi mødtes en gang ugentligt i en time. På forhånd sendte jeg registreringerne i Excelarkene, så de havde mulighed for at forberede sig. Det var selvfølgelig dyrt for sundhedsvæsenet, men det havde været endnu dyrere at indlægge mig. Netto var det altså en besparelse.

Hvilken betydning kunne det have, at flere anså patienten for samarbejdspartner

  1. Hvad kunne det betyde for den gennemsnitlige liggetid?
  2. Hvad kunne det betyde for antallet af genindlæggelser?
  3. Kunne det bringe psykiatrien væk fra at være et lavstatusområde blandt læger?

Nederst findes et par udsnit af de gamle skemaer. Det kan være, det kun er de to og mig selv, der forstår dem.

Af det øverste fremgår, at synet i en periode var i rødt. Da psykiateren havde læst en mail med blandt andet dette indhold den 10. januar 2019:

Jeg vedhhæhfter rgeberrey og synes, det det se ser hrlt gogt/fint unu,, næ jrg vr st mærk rt flittig mrf æjnrdråberbrnr.

skaffede han mig med det samme en øjenlæge, uagtet jeg forsøgte at skrive, at det så godt ud. Vi kendte hinanden tilstrækkeligt til, at han var klar over, at sådan ville jeg aldrig skrive, hvis jeg var ved mine fulde fem og alt var i orden.

Problemerne med synet var temmelig invaliderende, da mit liv og min glæde findes foran en skærm og ved et tastatur. Hertil kom alt det øvrige, men pludselig ikke at kunne se var forfærdeligt. Samlet set betød det, at jeg nu har det sådan, at jeg ikke vil have mere medicin end en smule (200 mg.) Seroquel/Quetiapin, der styrer søvnen samt lidt (300 mg.) Lyrica/Pregabalin mod “Restless Legs”.

Psykiateren så Aspergers syndrom før nogen anden i psykiatrien

På min nethinde findes et stærkt og dejligt billede: Vi sidder på et kontor på Nordstjernevej i Glostrup; mødet er sådan set færdigt, og farmaceuten har forladt lokalet. Han klapper låget i på sin bærbare PC og siger samtidig: “Du nævnte noget om Aspergers …”. Resten husker jeg ikke, og det er også ligegyldigt. Jeg kan bare godt lide at have dette billede med mig.

Før ham var det kun psykologen, der flere gange forsigtigt havde sagt “Aspergertræk”. Psykologer må ikke uden en særskilt tillægsuddannelse udstikke diagnoser. Derfor blev det til “træk”. Da jeg kom med den endelige diagnose, var hun ikke overrasket, og jeg tror, hun glædede sig sammen med mig over at brikkerne endelig faldt på plads. Jeg var 55 år … det er meget sent.

Bonusfund

At lede i de gamle mails bragte flere af mine gamle artikler fra POV.International frem i lyset igen. Måske har du lyst at læse med:

11. september 2019: Når min livsangst for alvor trænger sig på, er ECT-behandling som en mirakelkur

28. december 2019: Bipolar: Er bivirkninger prisen for hverken at være manisk eller depressiv?

6. december 2019: Bipolar lidelse for begyndere: Sådan er det at svinge mellem to poler

Registrering af bivirkninger (udsnit af Excelarkene)

Tværfagligt samarbejde i psykiatrien

Tværfagligt samarbejde i psykiatrien


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Interview til Hendes Verden om ECT

Interview til Hendes Verden om ECT

Jeg leder efter noget andet

Interview til Hendes Verden om ECT

Jeg sidder og leder efter skemaerne, i hvilke jeg i sin tid registrerede bivirkninger, som jeg talte og skal tale med Kasper og Christina om i podcastserien. Indtil videre har jeg ikke haft heldet med mig, men jeg fandt noget andet interessant:

Hvis du følger dette link, vil du komme til det gamle interview med “Hendes Verden”. Du skal helt ned i bunden til overskriften “Lydfilen”. Der er lidt indledende og uinteressant snik snak, så du skal frem til 3 minutter og 45 minutter, inden det relevante begynder. Interviewet slutter ved 54 minutter og 40 sekunder.

Interviewet er optaget den 19. juni 2018. Så vidt jeg kan høre, er der indtil november 2016 udført 51 behandlinger og ikke flere før …? Jeg har opgivet at få overblik i “Min Sundhedsplatform” og det skal jeg have fundet frem til i forbindelse med podcastserien. En af årsagerne til, at jeg ikke kan klare mig med “Min Sundhedsplatform” er, at ECT-journalen de første år var håndbåren/analog.

Glostrup oplyste, at jeg skal bede Distriktspsykiatrien om hele journalen og deri selv tælle antallet af behandlinger. Min kontaktperson har desværre ferie, så jeg må vente, til den er ovre. Jeg er temmelig sikker på, at jeg vil lande på mere end 100. Og jeg overvejer, om ikke jeg har sat danmarksrekord?

Interviewet er nærmest en reklame for ECT

Hvis du aldrig har fået ECT (som intervieweren vedbliver at kalde “Elektrochok”, skønt jeg fortæller hende, at betegnelsen er forældet) kan du lytte til interviewet som nærmest én lang reklame for behandlingsmetoden. Den har virkelig en næsten mirakuløs effekt på mig.

Interviewet rummer også en del forklaringer om bipolar affektiv sindslidelse.

Lidt kognitivt bøvl denne gang

Jeg har en oplevelse af, at der er lidt bøvl med kognitionen denne gang (kognition: tænkning og rummer blandt andet hukommelsen) – men hellere det end de stygge tanker, der satte behandlingen i gang. Det er utrolig ubehageligt at blive ved at tænke “Er det nu? Jeg er klar”.

Jeg har talt med en medarbejder i Hvidovre Kommune ved navn Katrine (som åbenbart ikke har et efternavn …) efter at have sendt dem en mail angående servicelovens § 82 b. Jeg kan ikke finde mailen, jeg sendte til “Voksenrådgivningen”, og jeg husker intet om samtalen. Men det er et mindre problem. Pyt med det!

Der er også ting herhjemme, jeg er lidt overrasket over, og som jeg lige skal have genopfrisket. Backuprutiner, filer og den slags, jeg plejer at have fuldkommen styr på, er ikke præsente lige nu. Men da jeg ved, at min hukommelse generelt er dårlig, har jeg udarbejdet oversigter og skemaer til alt det, der ikke må forsvinde. Så er det bare, om jeg kan finde dem …

Må læger m.fl sige nej til at patienter optager samtalerne?

Jeg har ganske mange lydfiler, der drejer sig om mit forløb. De bedste er dem med psykologen, men der findes også en del med læger. Sidstnævnte har jeg gange vist næsten aldrig genhørt, men jeg kan lide at have dem.

Der er ofte patienter på sygehuse eller borgere i kommunerne, der får at vide, at de ikke må optage samtaler. Det er noget sludder! Enhedslistens Line Barfod spurgte tilbage i 2003 Justitsminister Lene Espersen, om der – bortset fra reglerne i retsplejeloven – var forbud mod at optage, og om man skulle oplyse om det forinden.

Den 11. august 2003 svarede ministeren, at der ikke var regler, der forbød dette, og at man ikke skulle oplyse om det forinden.

Hertil er vel kun at sige, at det selvfølgelig er høfligst at orientere om det, og at det vel er den bedste måde at opbygge en tillidsfuld relation. Der skal være tale om, at parterne samarbejder og ikke modarbejder hinanden. Men nej kan de altså ikke sige. Denne artikel rumme lidt mere om det. Overskriften er “Taknemmelig for god behandling”.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

,

Nu er jeg smidt ud eller “rask”

Nu er jeg smidt ud eller "rask"

Jeg er rasende

Nu er jeg smidt ud eller “rask”

Det er ikke ret tit, jeg bliver virkelig rasende og indebrændt, men det er sket i dag. Klinikchefen, der er den “fineste” læge på et psykiatrisk center, skrev i overlæge M’s feriefravær den 30. juni kl. 11:29, “… hvis der efter endt ECT-terapi er behov for udslusningsforløb, vil dette kunne foregå via 808.”

Jeg har aldrig syntes, at lægerne er finere eller bedre mennesker end jeg selv. Jeg har stor respekt for deres faglighed og for det, de kan, og det lytter jeg selvfølgelig til, på samme måde som jeg forventer, at det gælder den anden vej. Det vil sige, at jeg forventer, de lytter til mig, hvis der evt. findes områder, hvor jeg selv har en eller anden form for indsigt.

Jeg har i dag været til lægesamtale og der er skrevet et “Udskrivningsresumé”. Glostrup og Brøndbyøstervej er henover hovedet på mig blevet enige om, at der ikke er behov for et udslusningsforløb. Det er altså imponerende, at de har kunnet enedes om dette uden at spørge mig, hvad jeg synes ville være betimeligt. Vi kunne vel i det mindste have talt sammen i telefon/korresponderet på e-mail eller lignende.

Jeg sagde ligefrem til vedkommende, at jeg følte mig smidt ud. Lægen korrigerede og sagde, at jeg i stedet blev skrevet ud. Det lyder selvfølgelig også bedre!

Psykiatrien kan ikke løse alle problemer

Psykiatrien kan naturligvis ikke løse alle problemer. Det har jeg ingen forventning om. En medarbejder K på 808, som jeg kender vældig godt, sagde i juni meget rigtigt, at vi gang på gang har lappet på nogle grundlæggende problemstillinger vha. ECT, og at det er årsagen til, at jeg kommer retur gang på gang. Den fejl skulle vi ikke gentage. Derfor skulle vi nu bringe mig ovenpå vha. ECT og herefter drøfte de grundlæggende problemstillinger. Tror psykiatrien, at jeg finder det morsomt at komme retur gang på gang?

Den læge, jeg så i dag, fortalte mig noget, jeg udmærket vidste i forvejen, nemlig at mange psykiatribrugere kæmper med og mod ensomhed. Kunne psykiatrien løse dette problem, ville mange samfundsproblemer være løst. Det er jeg fuldkommen enig med hende i.

Jeg tror ikke, at psykiatrien skal løse mine problemer med det relationelle, der delvist skyldes min autismediagnose. Men jeg er skuffet over, at en ret klar og dokumenterbar aftale er tilsidesat henover hovedet på mig. Nu kan vi/jeg nemlig tage turen en gang til på et eller andet tidspunkt. Jeg må endnu en gang henvende mig i modtagelsen/(afvisningen), hvilket jeg ikke finder videre morsomt. Man skal være virkelig dårlig for at henvende sig dér for ikke at blive afvist. Selvmordstankerne skal være overvældende. Følelsen af ikke at blive savnet skal være overvældende. Tankerne om, at det ikke betyder noget, om jeg er her eller ej skal også være overvældende, før de tager imod mig. Det skal være mere end sikkert, at min eksistens er ligegyldig.

Jeg er rasende – og jeg er ked af det. Og jeg ved ikke, hvor jeg skal gøre af nogen af delene.

Velkommen hjem!

På billedet burde have stået

“I henhold til Fødevarestyrelsens påbud må vi ikke opbevare privatindkøbt mad og is i fryseren”.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.