Tag Archive for: ECT

, ,

Hjemme igen 3

Hjemme igen 3

Jeg er hjemme igen 3

Så er jeg atter hjemme hos mig selv, og det er helt rart.

På Kronborg til opera

I går tilbragte Ingelise, som jeg har lært at kende på afdelingen, og jeg det meste af dagen ved Kronborg Slot med at lytte til opera. Sangerne havde hård konkurrencen, for vinden stod lige lukt ind i deres mikrofoner, og de kunne næsten ikke overdøve vinden. Det var en skøn oplevelse; de sang om kap med vinden, og de ville ikke give op. Alligevel måtte de give op efter en times sang, hvilket var ærgerligt, for der var de lige kommet i gang. Vi havde en kæmpe taske med mad med og vi spiste os igennem al ventetiden – det var alt sammen så lækkert! Selve operaen var lækker, og det var internationale stjerner, der stod foran os. Jeg har altid syntes, det var lækkert med nogle stjerner, der kan deres kram.

Da vi endelig kom tilbage til afdelingen igen, gik vi direkte i seng og sov til langt op ad den lyse morgen. Det havde været en anstrengende dag/aften.

Den foreløbigt sidste ECT-behandling

Jeg fik den foreløbigt sidste ECT-behandling i går og var ret medtaget. Jeg havde ikke styr på, hvad der stod hvor og havde ikke styr på, hvad der skulle anbringes hvor, men tror nok jeg fik det.

Ingelise mente, at jeg var mere medtaget i går end de andre dage – og for mig var der egentlig bare at konstatere, at jeg var helt ved siden af mig selv. Jeg måtte konstatere, at jeg ikke havde styr på mig selv, og at alting var ved siden af mig selv. Og jeg kunne ikke genkende mig selv. Langsomt begyndte jeg at blive mig selv; men ubehageligt var det.

ECT er trods alt en ret indgribende foranstaltning, og nu har jeg fået i alt 33 behandlinger – gad vide hvor mange man kan tåle?

Jeg har fået lovning på vedligeholdelses-ECT, som går ud på, at jeg kommer ambulant hver 3. uge, overnatter en gang, får en behandling og derefter tager hjem, når jeg er vågnet op igen. Det skulle jeg jo nok kunne tåle. Jeg er spændt på, om det kan holde depressioner og manier væk. Det kunne være fantastisk, hvis det kunne lade sig gøre.

Til samtale hos Atea om en virksomhedspraktik

På tirsdag skal jeg til samtale om en virksomhedspraktik på 13 uger i koncernen “Atea”, der er kendt fra pressen, fordi de er rodet ind i den bestikkelsessag, der kører p.t. Det er jeg ret ligeglad med.

Jane Hansen fra Psykiatrifonden skal med, fordi hun skal sikre, at jeg ikke sidder og lover for meget. Martin, som vi skal tale med, kender mig fra gamle dage, og han kender den gamle Hanne, der arbejdede i døgndrift. Ham skal vi have til at love at kende den nye Hanne, der arbejder på nogle mere fornuftige tidspunkter. Jeg vil meget gerne yde en indsats, men der skal også være fornuft i det.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

, ,

Ny identitet

Ny identitet

Overvejelser om en ny identitet

Engang i sidste uge skrev jeg et indlæg, jeg kaldte “Indlagt igen”, og Lene K. C. skrev en kommentar. Begge dele er forsvundet fra jordens overflade; jeg forstår ikke hvorhen. Gemt er vel gemt. Nu kunne jeg godt tænke mig, at denne blog snart ville køre stabilt.

Jeg er hjemme hos mig selv for at tømme postkassen og gøre et par andre småting.

Jeg har været indlagt siden den 23. juli med depression. Jeg nåede at være hjemme i 1½ uge, før det gik galt igen. De har kigget på medicinen men vil ikke røre ved den, da de synes, det ser rigtigt ud. De har tildelt mig seks gange ECT, og jeg har det som om, jeg er et andet menneske, end da jeg kom.

Når jeg ser en læge igen, vil jeg foreslå, at de lægger tre ture oveni til stabilisering, så jeg ikke skal komme rendende igen 1½ uge efter. De fysiske rammer derude er virkelig dårlige, men der er både hjerterum og husrum, der opvejer tresengsstuerne. Medarbejderne forekommer mig at være virkelig dygtige.

Til møder i Psykiatrifonden

I dag har jeg været til to møder i Psykiatrifonden og jo bedre jeg lærer mine kontakter derude at kende, jo dygtigere synes jeg, de er. Jeg er begavet med en erhvervspsykolog og en erhvervsrådgiver, og de ved, hvor de vil henad. Psykologen Anette Friis var ude i noget med, at det jo er hele min tilværelse, der er væltet rundt; det er ikke “kun”, at jeg er blevet syg. Det er ikke “kun”, at jeg har mistet mit job, jeg har også mistet store dele af hukommelsen… der kommer til at gå nogle år med at få det hele etableret igen.

På en eller anden måde skal jeg finde en ny identitet, for jeg plejede at arbejde så meget, at der ikke var plads til andet i livet. Det kan blive noget af en øvelse.

Der skal findes en virksomhedspraktik

Psykiatrifonden vil nu gå i gang med at finde en virksomhedspraktikplads til mig. Jeg har selv et første bud, som er hos en tidligere forretningsforbindelse, og ham (Martin) skal vi ud at tale med den 18. august. Han er nu hos Atea.

Erhvervsrådgiveren Jane Hansen skal med nærmest for at sikre, at jeg ikke lover for meget, for Martin kender mig jo fra gamle dage, og vil automatisk stille op med de gamle forventninger, og intet ville være lettere end at respondere på dem.

Jeg tror selv på, at det er vigtigt at komme i gang med den praktikplads hurtigt, for jeg får det ikke bedre af at gå hjemme og trille tommelfingre – tvært imod. Jeg vil gerne arbejde!

Hvordan finder man en ny identitet?

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere det med den nye identitet, men jeg er ikke i tvivl om, at det er i den retning, det skal gå. Et eller andet må der ske, og så må jeg håbe på, at min sygdom falder til ro.

Det kan ikke blive ved at gå sådan her, hvor jeg har været indlagt syv gange siden 5. juni 2014. Nå jeg kigger på alle de år, jeg har været syg (siden 2003), er der tale om, at det det seneste år er eksploderet til et nærmest vanvittigt niveau; sådan kan det ikke blive ved. Noget må der ske.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

,

Møde i kommunen

Møde i kommunen

Et fint møde i kommunen

Bodil og jeg har været til møde med den kommunale sagsbehandler i Hvidovre Kommune, og det gik godt. Scopet var det 15 sider lange skema i Word, der hedder “Rehabiliteringsplanens forberedende del”, og som kommer rundt om hele mit liv inkl. min karriere. Skemaet skal til sin tid forelægges for rehabiliteringsteamet, som skal indstille til kommunen.

Teamet har tre muligheder:

  1. Fleksjob,
  2. Ressourceforløb eller
  3. Pension.

Ressourceforløb vil være en økonomisk katastrofe

Sagsbehandleren nævnte, der kunne være en risiko for, at de vil indstille til ressourceforløb. Det vil være en katastrofe, for forsørgelsesgrundlaget er der svarende til kontanthjælp, og det kan jeg ikke leve af. Så ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Lige nu kan jeg ikke gøre andet end at håbe på, at de 13 ugers virksomhedspraktik vil gå godt, og at Psykiatrifonden derfor vil beskrive mig i relation til et fleksjob.

Det er meget belastende med al denne uvished, og det er belastende, at der vil gå så lang tid, inden uvished bliver til vished. Virksomhedspraktikken er nok ikke færdig før slutningen af oktober; så skal Psykiatrifonden skrive en rapport til kommunen med deres oplæg. Herefter skal kommunen samle alt materialet sammen og skippe det afsted til rehabiliteringsteamet, der har ventetid, så vi kan godt nå frem til årsskiftet, før der foreligger en endelig afgørelse.

Sagsbehandleren er både flink og dygtig, men desværre kun vikar

Sagsbehandleren er flink nok, og vi fik da også 1½ time i dag og kom rundt om mange ting. Hun er ikke alene flink, vi fik også indtrykket af, at hun er dygtig nok på sit felt. Derfor er det også trist, at hun kun er vikar og stopper midt i september. Vi er lige ved at lære hende at kende, og så stopper hun.

Hendes efterfølger bliver min 4. sagsbehandler, og det er simpelthen ikke godt nok. Jeg frygter at skulle starte forfra med den næste sagsbehandler. Heldigvis har jeg Bodil. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende. Et møde som det i dag har vi forberedt meget grundigt, og inden vi møder op, har vi konfereret alle væsentlige punkter på mail og i telefonen. Bodil husker alt det, jeg glemmer. Vi havde fx drøftet en hel masse emner, da hun var at besøge mig på Psykiatrisk Center Hvidovre, men det huskede jeg intet af, og så er det jo guld at få en mail om alle de punkter, vi havde drøftet.

Jeg har tænkt lidt på, om vedligeholdelses-ECT vil medføre, at jeg vil gå rundt med konstant ECT-hjerne? Det håber jeg virkelig ikke, men det er valget mellem pest eller kolera, og jeg har valgt at løbe risikoen.

Har jeg overhovedet kompetencer i behold?

I morgen skal jeg til møde med Anette Friis, der er min psykolog i Psykiatrifonden. Vi skal tale kompetencer og personlige egenskaber. Det bliver lidt spændende, for det var det skema, der var med til at sende mig til tælling i denne omgang. Afsnittet med de personlige egenskaber gik det fint med at udfylde, men det med kompetencerne gik virkelig dårligt.

Jeg sad foran det blanke papir, og følte pludselig ikke, at jeg kunne noget som helst længere. Af den årsag var jeg konstant grådlabil i to hele uger. Alt det, jeg kunne beskrive, var i datid, hvilket ikke lover godt for fremtiden. Anette må hjælpe mig med at komme videre med det.

Bjarne tog sit eget liv

En anden ting, der var med til at sende mig til tælling, var en nær ven og barndomskammerats selvmord. Det var en kende for “inspirerende”, og satte for mange dårlige tanker i gang hos mig. Jeg har det som om, jeg hver dag tager stilling til livet; det tror jeg ikke er sundt, men jeg ved ikke, hvordan jeg kan gøre det anderledes.

Det ville være godt, hvis alle tankerne ikke kørte så meget rundt i mit hoved, men jeg må erkende, at jeg er en tænke-type, og at det er mit sind at analysere alting ned i den mindste lillebitte detalje. Noget af det vil formentlig aftage den dag, jeg kommer i arbejde igen. Så kan jeg bruge kræfterne på at løse arbejdsopgaver og ikke på at analysere alting. Et job kan således være min redning.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

, ,

Hjemme igen 2

Hjemme igen 2

Jeg er hjemme igen 2

Goddag til mit dejlige hjem – det er rart at være hjemme igen, selv om det selvfølgelig føles lidt tomt, når jeg har vænnet mig til at have mennesker omkring mig 24 timer i døgnet. Af og til tænker jeg på, om jeg skal bo på en anden måde fx i en art bofællesskab, men jeg er bange for, at jeg svinger for meget til det. De andre kan ikke være tjent med mine svingninger, så jeg må nok blive, hvor jeg er!

Bodil og jeg skal til møde med den kommunale sagsbehandler på onsdag, og det skal vi lige have tjek på.

På torsdag skal jeg til møde med min psykolog Anette Friis i Psykiatrifonden.

Jeg har også lovet at skrive en artikel om “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG)” til et slægtsforskerblad, så der er sådan set nok at tage fat på – jeg skal bare have vendt hjernen rigtigt, så jeg kan komme rigtigt fra start. Efter hver indlæggelse er det som om, jeg skal starte forfra.

Vi har fået lavet konkrete aftaler om vedligeholdelses-ECT, der skal være hver 4. uge første gang den 7. august. Jeg skal møde op dagen før kl. 16:00 og så faste fra midnat. Det tænker jeg faktisk, jeg godt kunne administrere selv, men sådan spiller klaveret åbenbart ikke.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.