Tag Archive for: Dødsfald

,

Aktiv dødshjælp er mere fravalg end tilvalg

Aktiv dødshjælp er mere fravalg end tilvalg

Genstart den 26. juni 2024: “Døden nær”

Aktiv dødshjælp er mere fravalg end tilvalg

Podcasten “Genstart” på DR Lyd er utrolig god. Der sendes dagligt ca. 28 minutter, og de to studieværter forstår at vinkle emnerne og at stille intelligente spørgsmål til gæsterne i studiet. De er ikke bare de efterhånden velkendte mikrofonholdere. Episoden om aktiv dødshjælp har Simon Stefanski som vært.

Forleden hørte jeg episoden “Døden nær” fra den 26. juni 2024. Den handler om aktiv dødshjælp, hvor jeg ikke selv har gjort mig min stilling klar. Det siges, at 80 pct. af befolkningen er for aktiv dødshjælp. Episoden diskuterer, om det ikke reelt er et fravalg af noget, de ikke bryder sig om, fremfor et tilvalg af noget, de gerne vil.

Det Etiske Råd har i flere omgange sagt nej tak til aktiv dødshjælp. På rådets hjemmeside er der adskillige artikler og udtalelser om emnet.

DR Lyd præsenterer programmet sådan:

Da en 20-årig terminal syg patient sidder overfor Stine Clemmensen og spørger, hvornår han skal dø, nænner hun ikke at tage håbet fra ham. Med sin tavshed frarøver hun ham i stedet muligheden for at få fred i den sidste tid. Den unge patient og de mange andre patienter i alle aldre, der holdes i live med halsbrækkende behandlinger og som dør i ufred, har fået hende til at stifte projektet “Samtaler om Liv og Behandling” for at træne læger i at tale om døden, før den indtræffer. Men når Mette Frederiksen taler om en værdig død, er løsningen en helt anden og det gør Stine Clemmensen nervøs. I dag gæster hun Genstart for at tale om, hvor langt man skal gå for at give et menneske den død, de selv ønsker.

Spørgsmålet er utrolig væsentligt, og jeg savner den brede folkelige debat, men den er der selvfølgelig ikke rigtig plads til, når der både skal sendes fodbold, tennis og Tour de France på hele sendefladen. Sport optager åbenbart befolkningen mere end et væsentligt etisk spørgsmål.

Derfor vælger ca. 80 pct. af befolkningen aktiv dødshjælp til

Af udsendelsen fremgår, at folk formentlig vælger aktiv dødshjælp til fordi

  1. de er utrygge ved, om de vil få den rigtige lindring,
  2. de er angste for smerter,
  3. de er angste for angsten,
  4. de er bange for svær åndenød,
  5. de er er bange for, at den pleje og omsorg, der tilbydes, ikke medfører en værdig død og er utilstrækkelig
  6. de er bange for at være til besvær/at være en byrde.

Ovenstående lægger et voldsomt pres på de mest sårbare i vores samfund. Derfor er det valg, de måske træffer, ikke et reelt tilvalg. Der er muligvis tale om et fravalg, fordi folk er utrygge ved, om politikerne har prioriteret tilstrækkelige ressourcer til, at man kan få en værdig død uden selv at beslutte, hvornår den skal indtræde.

Mangler ved lægeskolen

Stine Clemmensen fortæller i udsendelsen om det mest absurde svar, hun nogensinde har givet en patient, fordi læger har fokus på at gøre folk raske, og fordi lægeskolen ikke har lært dem at tale om døden. Læger er uddannede til at fikse problemer, så de mangler mod og kompetencer til at tale om døden.

Døden er noget, der skal forsvinde og gå væk, så måske overbehandler vi i den sidste tid? Skaber behandlingen af terminalt syge værdi og værdighed? Men hvad vil patienterne egentlig? Måske skal vi skifte fokus på at gøre dem raske til at tilbyde den rigtige lindring?

Hun fortæller om Mathias på ca. 20 år. Han har en medfødt genfejl, der bevirker, at han altid har været klar over, at han næppe ville blive 30 år. En dag er Stine Clemmensen tilstede på stuen, og Mathias sender moderen ud, for han vil tale med hende om noget privat. Han spørger Stine Clemmensen om, hvornår han egentlig skal dø. Og her kommer det absurde. Hun går i panik og svarer: “Det skal nok gå”. Det er fuldkommen Ander And og efterlader ham mere ensom, end han allerede var.

Han ville så gerne hjem, og en masse behandlere bøjer en dag alle regler og sørger for, at han rent faktisk kommer hjem. Han når at være hjemme i 30 minutter. Hvis nu lægeskolen havde opdraget lægerne anderledes, kunne han måske have nået at være hjemme i 14 dage? Det er tankevækkende.

Min egen frygt

Mennesker med bipolar affektiv sindslidelse dør gennemsnitligt 14 år før normalbefolkningen. Da man jo ikke dør af psykisk sygdom som sådan, vil jeg tro, at gennemsnittet indregner de mennesker, der selv har valgt at afslutte livet. Det er snart 20 år siden, jeg selv forsøgte mig, og det jeg husker mest er den store ensomhed.

Jeg håber inderligt, at der er længe, til det er min tur. Når nu livet er blevet så godt og dejligt, vil jeg selvfølgelig gerne nyde det længst muligt. Alt andet ville da være dumt.

Der var engang en, der sagde til mig “Når man lever alene, dør man også alene”, og det frygter jeg. Jeg er bange for at ligge alene et eller andet sted og vide, at det er nu, det er nu. Måske er der ingen til at holde mig i hånden bortset fra dem, der får deres løn for det (hvis de altså har tid til det)? Jeg vil sikkert spørge mig selv, om jeg forvaltede de år, jeg fik, godt nok?

Derfor håber jeg, at jeg en dag bare dratter ned af skrivebordsstolen foran min 43″ skæm med en ulæselig tysk kirkebog.


Og hemed har hjemmesiden endnu engang bevist sin undertitel: “Om alt mellem himmel og jord”.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Gamle dødsårsager

Gamle dødsårsager

Det døde man af

Gamle dødsårsager

På min vej gennem Sankt Nikolaj Sogn i Sokkelund Herred 1780-1788, hvor jeg fandt ham, der skulle være der, samlede jeg nogle dødsårsager sammen og sorterede dem lidt.

Der er ikke noget af nedenstående, jeg har lyst at prøve – men lad os nu se, hvordan det ender med det danske sundhedsvæsen 🙂

Afsindighed
Apoplexie
Blodgang
Blodstyrtning
Brystsvaghed
Brystsyge
Colic
Durk Løb
Forraadnelsesfeber
Halssyge
Hidsig Feber
Ikke angiven Svaghed
Indvortes Slag
Indvortes Svaghed
Inflamation
Inflamations Feber
Kopper
Krampe
Skørbug
Slag
Svaghed
Svindsot
Sygdom for Tænder
Tærende Syge
Tæring
Vattersot


Har du kommentarer?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Huskeliste før du går bort

Huskeliste før du går bort

Der er meget, man bør tage stilling til

Huskeliste før du går bort

I den forløbne uge var jeg på en smuk solskinsdag til bisættelse for et af vores sognebørn i Hvidovre Sogn. Kvinden var ramt af slem demenssygdom. Den slags sætter helt naturligt nogle tanker i gang.

Da jeg ikke har livsarvinger, føler jeg det som min pligt selv at tage stilling til “diverse”, så de, der måtte være tilbage, ikke skal stå med en masse underlige ubesvarede spørgsmål om, hvad jeg ville, og bestemt ikke ville, med det ene og det andet.

Det egentlige testamente er oprettet for retten i Glostrup den 30. januar i år. Så langt så godt. Men der er meget mere, man kan – og efter min mening bør – tage stilling til, mens man kan.

Jeg regner ikke med at få brug for noget af det de første 30 år, men jeg kunne jo gå ned på Hvidovrevej og blive kørt ned i morgen. Så skal mine venner, præsten og psykologen ikke stå tilbage med alle de ubesvarede spørgsmål. Det bliver vel viceværten, der komme til at rydde op, men jeg har selv gjort en stor del af arbejdet for et par år siden. Og det har jeg det godt med. Der er ryddet ud i skuffer og skabe. Jeg har nu det, jeg skal bruge og ikke mere. Der er noget “rent” over det, som jeg godt kan lide.

Borger.dk er en vældig hjælp: “Huskeliste, før du går bort – de vigtige overvejelser”

På borger.dk findes en “Huskeliste, før du går bort – de vigtige overvejelser”. Listen rummer alt, hvad de har kunnet komme i tanke om, man bør tænke over. Der var flere ting, jeg ikke var klar over, man kan træffe beslutning om. Som alting på borger.dk kan det læses og forstås af selv de mest småbegavede. Det er vældig godt og gennemtænkt. Jeg lærte en del.

Dine ønsker

  • “Min sidste vilje” for at give de pårørende besked om ønske til begravelse eller bisættelse. Allerede i det egentlige testamente har jeg angivet, at min aske skal spredes ud over Øresund. Jeg hører til her, men et gravsted i Hvidovre ville ikke give mening; Sorgenfri sammen med min fars forældre kunne evt. give mening, men jeg har jo aldrig mødt de mennesker. Jeg ved virkelig ikke hvem, der skulle komme nogen af stederne. Og et gravsted er jo ikke for afdødes skyld; det er af hensyn til de efterladte, så de har et sted at gå hen. Det er både fint og smukt, men i mit tilfælde giver det ingen mening. Og i øvrigt er det ikke billigt.
  • I “Min sidste vilje” har jeg også taget stilling til præst, salmer mv. Det føles godt. Om der kommer nogen og synger, ved jeg ikke, og mit salmevalg er muligvis også så traditionelt, at ikke så mange kender dem, men jeg kan altså godt lide blandt andet Brorsons “Hil dig frelser og forsoner” – og koret kan dem i hvert fald.
  • Formue mv.: Varetages af testamentet. Checkmark her. Når diverse er betalt, skal Psykiatrifonden have resten. Er der meget tilbage, skyldes det, at jeg har regnet forkert. Det har jeg nok ikke.

Sygdom og behandling

  • Fremtidsfuldmagt: Man kan vælge en repræsentant, der træder i kraft, hvis man på et tidspunkt ikke selv er i stand til at varetage personlige og økonomiske forhold. Sådan en skal også oprettes for retten. Det mangler jeg formentlig. Har man ikke udpeget en repræsentant, vil jeg tro, retten udpeger en værge, en eller anden skal det jo være, men jeg vil gerne bestemme selv, hvis jeg ellers kender nogen, der dratter af pinden senere end mig.
  • Behandlingstestamente: Det klares på borger.dk, og jeg har angivet, at den hellige almindelige lægestand ikke skal gøre, alt hvad de kan for at holde mig i live. Det vil heller ikke give mening. Jeg skal ikke ende som grøntsag – på samme måde som jeg ikke skal på plejehjem.
  • Organdonation har jeg for årevis siden taget stilling til: kort og klart “Fuld tilladelse”. Har jeg noget, nogen kan bruge, skal de være velkomne, når jeg ikke længere skal bruge det. Jeg bryder mig ikke om tanken om kroppen som “reservedelslager”, men da mit grundsynspunkt er kristent, ser jeg det mere som et udslag af næstekærlighed.

Økonomien efter et dødsfald

De tre punkter er kun relevante, hvis man har en samlever eller er gift. Det er fx vigtigt at være opmærksom på, at skifteretten spærrer afdødes konti ind til boet er gjort op – også fælleskonti, og så er det ikke nemt at gå i Irma de kommende uger eller måneder, hvis man ikke havde en separat konto …

Godt at vide

  • Hvad sker der med pensionsudbetalingerne? Her mangler et checkmark, for jeg ved det faktisk ikke. Al logik tilsiger, at udbetalingerne stopper, når man ikke længere er invalid eller ikke længere er aldrende. Men det vil jeg lige få spurgt om. Der kunne jo være lidt til boet …
  • Begravelsesopsparing eller opsparing til bisættelse. Næh nej. Jeg har en bedemands ord for, at i jorden skal man nok komme (eller hvad man nu ville). Der er endnu ingen, der er blevet liggende ovenpå, og så får man det, der hedder en “kommunal begravelse/bisættelse”, som er ganske både udmærket og sømmelig. I mit testamente har jeg skrevet, at udgiften til askespredning mv. afholdes af boet. Det koster 3-4.000. Det går nok.
  • Min digitale arv:
    • Ingen Facebook-mindeside tak. Brugernavn og kode er angivet både i en webtjeneste og i “Min sidste vilje”. Hvordan 2-faktor-loginet håndteres, har jeg ikke fantasi til at forestille mig, med mindre nogen kan tilgå telefonen.
    • Koder opbevares i en webtjeneste, og i “Min sidste vilje” har jeg angivet koden til koderne.
    • Opretholdelse af hjemmesiden i 20 år (afholdes af boet). Noget af min slægtsforskning kan måske være interessant nogle år frem.

Det er så nemt at være klog

Måske er det helt forkert at sidde og være klog, når man ikke er hverken berørt eller ramt? På den anden side set skal man tage stilling, mens tid er og mens man er (nogenlunde) ved sine fulde fem. Og jeg kan jo nå at ændre mening mange gange. Lige nu forekommer ovenstående bare at være rigtigt.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Testamentet er skrevet

Testamentet er skrevet

Ingen tvivl om hvad jeg vil

Testamentet er skrevet

Nu “truede” jeg jo med det forleden: at få styr på testamentet. Som skrevet så gjort. Det var ingen sag, for jeg havde det tidligere som udgangspunkt; det skulle bare opdateres. Fem paragraffer og så var den ged barberet. Der er ingen grund til at betale nogen eller noget for det, når situationen er så simpel som min.

Inden jeg gik i gang, tog jeg selvfølgelig en tur med den allestedsnærværende søgemaskine for at se, om der var noget, jeg skulle tage mig i agt for, og det var der:

  • Sidegadeadvokater der vil gøre det billigt (3.000 – 5.000 kr.),
  • Onlinetjenester som fx “Dokument24” til 695 kr. eller “LegalDesk” til 1.199 kr.
    • Problemet med begge tjenester er, at man – selvfølgelig – guides gennem processen med en række prædefinerede spørgsmål, men softwaren kan naturligt nok ikke tage hensyn til noget, der er “usædvanligt”: fx at jeg forlods vil betale for min hjemmeside et antal år ud i fremtiden, at min aske skal spredes ud over Øresund (hører egl. ikke til i et testamente, men mit tidligere ønske stod i det oprindelige, som jeg havde betalt en advokat for), eller at der ikke er arvinger. Jeg kunne ikke få “Dokument24” til at forstå, at der ikke er arvinger.
  • Begge stykker software reklamerer med et tidsforbrug på mindre end 30 minutter. Ja – hvis man på forhånd har tænkt over, hvad man vil. Herudover synes jeg ikke, det er et problem at bruge over en halv time på at sætte punktum for et liv. Hvorfor skal alting gå så stærkt?
  • Der er fin og gratis vejledning på Domstolstyrelsens hjemmeside.

Jeg klarede det ganske gratis i Word på 30 minutter inkl. at booke tid hos notaren i Glostrup til den 30. januar 2023 og at udfylde den forside, man skal bruge, og som jeg ikke kan se, om onlinetjenesterne tager hensyn til.

Hos notaren skal man logisk nok legitimere sig ved hjælp af billedlegitimation. Mit pas er udløbet, jeg ser ingen grund til at forny det, og jeg har aldrig taget kørekort. Ved opringning kunne retten dog oplyse, at man roligt kan medbringe et udløbet pas sammen med dåbsattesten. Sikke en fin service.

Næste skridt: Min sidste vilje

Når der skal være styr på tingene, når jeg selv vil tage ansvar og gå hele vejen, er næste skridt at få udfyldt “Min sidste vilje”. Der er en fantastisk bedemand/-kone her i byen, som gerne hjælper. Navnet er Marianne Gyldholm. Hun skulle efter sigende være Danmarks bedste og så bor hun 100 numre nede ad vejen.

Men … Det er meget nemmere. Alt kan nu til dags klares med MitID.

Jeg har haft overvejelser om, hvordan jeg fik gjort dokumentet tilgængeligt? Hvem ville nogensinde finde det på hylde tre i arkivkasse fire eller som et scannet dokument i mit sindrige foldersystem på computeren, der sikkert kun er gennemskueligt for mig selv – og forsegles et bo ikke, så hvem skulle kunne komme ind og kigge efter det?

Man logger ind på https://minsidstevilje.nu/, og tager stilling til det, man ønsker at tage stilling til på indeværende tidspunkt. Og man kan ændre det i næste uge, hvis man har lyst. Man kan uploade dokumenter mv. Det er ganske enkelt genialt, og det koster gratis.

Nu har jeg ordnet det hele, for det busbilletten til Retten i Glostrup vil koste.

Testamentet er skrevet


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.