Indlæg

Syv kapitler – og så

Bogen, der ikke skal være en bog

Bloggen har ligget stille et stykke tid, fordi jeg har skrevet syv kapitler til det, der ikke skal være en bog, men nærmere en serie af artikler på POV International. Jeg kan ikke skrive både til det ene og det andet på en gang.

Jeg har skrevet om den lykkelige del af min barndom, den knapt så lykkelige, skoletiden, min mormor, som havde stor betydning og er nået til den 1. august 1980 hvor jeg, fri som fuglen, ankommer med Bornholmerbåden til Kongens Nytorv og starter rengøringsarbejde på deltid i De Gamles By på Nørrebro osv.

Jeg skriver alt det svære uden følelser, for det hele er bearbejdet hos min psykolog. Det er både godt og skidt i denne skriveproces, for det betyder, at kapitlerne bliver uden nerve, ja nærmest kliniske. Jeg kan skrive om de værste overgreb, som var det en opskrift på en sandkage.

Lige nu

Jeg er løbet sur i spørgsmålene ‘Hvem gider læse en (klinisk) levnedsbeskrivelse, når den ikke er fra en kendis?’ og ‘Hvad skal læseren få ud af at læse dette kapitel?’. Jeg kan simpelthen ikke svare på det. Men før jeg kan svare på det, kan jeg ikke skrive mere. Det er en ægte show stopper.

Jeg glæder mig meget til det første møde med journalisten, som forhåbentlig kan hjælpe mig ud af det dødvande, jeg har bragt mig selv i. Rigtige forfattere kender sikkert dette til hudløshed, men for mig er det nyt. Ordene plejer at flyde ud af  tastaturet. Det gør de sådan set også; de er bare uden nerve.

Det skal kunne lade sige gøre at skrive en serie artikler til POV. Jeg plejer da at kunne…

Bogprojektet

Bogprojektet revival

For et eller to år siden begyndte jeg at skrive kapitler til en bog. Det skulle være en selvbiografi. Da det gik op for mig, at jeg ikke var kompetent til det uden støtte, kontaktede jeg en forfattercoach (hvem som helst kan kalde sig coach…), og pludselig druknede min skriveglæde i berettermodeller, mind maps og jeg ved ikke hvad. Jeg ville jo bare skrive, og det forstod han aldrig. Jeg dur ikke til at blive puttet i kasser. Jeg har derimod brug for støtte i processen.

En ny start

Jeg kender en helbefaren free lance journalist, og pludselig fik jeg den idé at spørge hende, om hun ville være min ghostwriter. Det ville hun naturligvis gerne; der var bare det ‘lille’ problem med den model, at så ville jeg ikke komme til at skrive selv, og det er det jeg vil, men jeg behøver som sagt en eller anden form for støtte, hvis projektet skal blive til noget – og det skal det denne gang.

Bogen vil skrives. Den har luret i mit hoved i rigtig mange år, og er også den, der giver stoffet til artiklerne i POV International. Der kommer i øvrigt en ny artikel på POV i morgen, hvis du har lyst at læse med.

Nu har vi aftalt, at det er mig, der er skribenten, og jeg går bare i gang med kapitel efter kapitel, der evt. kan samles til en bog efterfølgende. Inde i mit hoved kan jeg bare tænke dem som artikler til POV, for det ved jeg, hvad er, efter at have fået udgivet seks artikler der. Kapitlerne vil blive mere detaljerede, end hvad der hidtil er udgivet på POV. Vi stiler efter løbende udgivelse på POV for at jeg ikke skal ende med en fin og færdig bog, som ingen forlag vil have. Det er jeg ikke klar til.

Sparringspartner og facilitator

Journalisten læser teksterne kritisk igennem, ser om de er spændende, har de rette cliff hangers osv.  Og hun hjælper mig med at besvare det svære spørgsmål: ‘Hvad skal læseren få ud af at læse bogen/kapitlet?’ Det burde måske være selvklart, men det er det ikke for mig.

Går jeg helt død i et kapitel, laver hun et interview med mig, så jeg har noget at bygge videre på. Idéen er at jeg får ‘tømt hovedet’, altså får det ned på papir, som er så logisk for mig, fordi jeg selv har oplevet det, men som læserne ikke ved.

Tematisk eller kronologisk

Jeg har brugt dagen i dag på at spekulere over, om det skal være en klassisk, kronologisk selvbiografi eller om den skal være tematisk opbygget? Det er vigtigt ikke at tabe læseren undervejs, og det kan nemt ske med det liv jeg har levet, især i min barndom. Det taler for den strengt kronologiske opbygning. På den anden side er der temaer, der gå igen i hele barndommen, og det taler for den tematiske opbygning. Måske kan man blande det lidt uden at tabe læseren? Fx at barndommen er tematisk, mens voksenlivet er kronologisk. Det må kunne gøres uden at forvirre læserne.

Jeg er startet på et klart tematisk kapitel i dag. Det hedder ‘Mor, jeg kan bedst lide dig om morgenen’.

 

Nye afsnit

Blod på tanden

Det er dejligt at være kommet i gang med at skrive igen. Jeg har masser af stof fra det, der en gang skulle være en bog. Hvis du klikker på “Bipolar lidelse” oppe i menuen, kommer du til et billede a la det til højre.

Bipolar for begyndere

Kapitlet er gammelt, men jeg håber, at ny-diagnosticerede kan finde nyttige oplysninger og faktuel viden.

Hjælpemidler

Kapitlet er udvidet med mulighed for at hente medicinstyringsprogrammet i både en enkel udgave og en avanceret udgave, hvor Excel af sig selv sender mailen syv dage før, der ikke er mere af et givent præparat.

Der ligger også en guide, der beskriver opbygningen af programmet.

Omkostninger

Helt nyt er kapitlet om omkostningerne til mit forløb. De lander på 1,6 mio. kr. beregnet efter bedste evne. Der er lidt usikkerheder hist og pist, og de er markerede i tabellen, men det samlede billede kan der ikke stilles spørgsmål ved.

I efteråret lavet jeg en eller anden beregning, der var en form for cost-benefit-analyse af, hvornår samfundets investering i mig var tjent hjem. Jeg fatter ikke længere, hvad jeg dengang tænkte, men det forekom logisk. Jeg kunne godt tænke mig at lave beregningen, da den er yderst relevant, og jeg har ledt en del med Google efter en model eller bare parametre, men jeg synes ikke, jeg kan finde noget.

Arbejdsmarkedet

Også dette kapitel er nyt. Her prøver jeg at beskrive, hvor svært det er at komme ind på arbejdsmarkedet igen, når man har været ved at falde helt ud af det. Her står også noget om fleksjobordningens fordele og ulemper.

Næste skridt

Jeg er endnu ikke helt klar over, hvad det næste kapitel skal handle om, men et godt bud kunne være Distriktspsykiatrien med alle dens fordele og ulemper – og for resten skal jeg derind lige om lidt…