Indlæg

,

Myter og misforståelser

En kampagne

Psykiatrifonden kører i øjeblikket en kampagne, hvor man kan dele de myter og misforståelser, man har oplevet angående psykisk sygdom:

Fortæl os om den skøreste, værste eller mest sejlivede myte om psykisk sygdom, du har oplevet.
Når vi har indsamlet alle jeres myter, sætter vi dem til afstemning, så vi kan kåre de allerværste – og aflive dem én eller én

Initiativet er vældig godt og vældig vigtigt. Hvis der er myter, skal de aflives, for de er i sig selv med til at fastholde patienterne i at være patienter!

Mit ærinde med denne post er at fortælle, at jeg aldrig nogensinde har oplevet en eneste myte eller et eneste tabu rettet mod mig. Ingen har set skævt til mig. Ingen har sagt at det da nok bare var almindelige svingninger, svarende til dem alle mennesker oplever. Ingen har sagt, at det var noget pjat. Det var kun mig selv, der tænkte sådan.

Det eneste, jeg har oplevet, er, at en beboer her i ejendommen ikke vidste, hvad hun skulle sige, da jeg ganske kort sagde: ‘Jeg har en psykisk sygdom’. Og det kan man vel egentlig ikke tage fra vedkommende, når det siges på vej hen over den lille parkeringsplads hernede.

En plan

Sundhedsstyrelsen har i juni 2018 udarbejdet en samlet plan for psykiatriens udvikling. Heraf fremgår det bl.a., at:

Der er behov for at forankre principperne og erfaringerne fra EN AF OS og andre hidtidige antistigma-indsatser i den kommunale og regionale praksis, så antistigmatisering bliver et indlejret fokusområde på linje med eksempelvis forebyggelse. Antistigma skal således være et indbygget omdrejningspunkt for arbejdet med målgruppen på alle niveauer. Kilde: Sundhedsstyrelsen, side 35.

EN AF OS er en afstigmatiseringskampagne, der blev etableret i 2011 med fem målgrupper:

  1. Den brede befolkning
  2. Patienter og pårørende
  3. Unge
  4. Arbejdsmarkedet
  5. Personale på social- og sundhedsområdet

Det er også positivt og vigtigt, og det er fantastisk, at aktører på det psykiatripolitiske område har kunnet stampe penge ud af satspuljemidlerne til afstigmatisering, som jo kan siges at være lidt floffy i kanten.

Måske har jeg bare været enormt heldig, men jeg synes ikke, jeg har oplevet noget stigma knyttet til min person – eller også er jeg bare så ualmindeligt tykhudet, at jeg ikke opfatter det. Det er også en mulighed.

Da jeg har været indlagt mange gange, har jeg haft mange medpatienter, og emner som myter, misforståelser og stigma er naturlige – fælles – samtaleemner. Som jeg husker det, havde heller ingen af de andre oplevet disse ting.

Jeg undrer mig. For mit eget vedkommende har jeg jo da kæftet op fra starten. Jeg har skrevet, tegnet og fortalt – i starten mest for selv at forstå, men nogen hemmelighed har det i hvert fald ikke været.

PS: Prøv at læse bare forordet (side 5 af 60). Det er til at blive helt glad af; der står, de vil gøre noget for at mindske uligheden mellem psykiatrien og somatikken, måske ligefrem sidestille. De erkender, der er et fastholdelsesproblem blandt personalet mv. Men det er selvfølgelig også bare en plan…

, ,

Bloggens fødselsdag

Bloggen fylder år

Jeg undskylder på forhånd for alle stavefejlene men pga. medicin, ser jeg pt. meget dårligt, og stavekontrollen fanger ikke alt.

Det er i dag 13 år siden, det først indlæg kom til verden i 2005. Indlæggene fra 2005 og 2006 er dog slettede, da de ikke klarede de mange omflytninger mellem webhoteller, platforme CMS’er og you name it. Nu er jeg på WordPress med temaet Enfold, og her bliver jeg.

Min verden ser en del anderledes ud end dengang; der er vendt op og ned på meget, men på mange måder ser den egentlig bedre ud.

Op- og nedturene

Det er en del af den bipolare lidelse, det er faktisk det i sig selv, at man tager op- og nedturene. Det er gudskelov længe siden, jeg har haft en depression, for det er slemt, bl.a. fordi det ‘eraser’ store dele af hukommelsen. Det ved man fra forskningen gennem mange år. Og fordi det eneste, jeg ønsker, er at finde en måde at komme herfra på. Det tærer endnu mere på psyken, og så er ringen sluttet.

Hukommelsen: Jeg har egl. tit tænkt på, at jeg formentlig ofte gentager mig selv her på bloggen. Jeg orker bare ikke at læse baglæns for at se, hvad jeg allerede har skrevet om. I må leve med genudsendelserne..

Bedre end før

Jeg har tid! Tid til at øve mig på fx

  • Webudvikling. P.t. sidder jeg og laver en side for en veninde med nogle teknikker, jeg ikke har prøvet før. Det er i et vist omgang ‘try and error’, men det morer nu en gang mig.
  • Være webmaster for letsupport.dk.
  • Billedbehandling med GIMP, der på fornemste vis har afløst min oldgamle Photoshop CS6 (PS). Jeg synes, jeg hurtigere er blevet venner med GIMP end jeg nogensinde blev med med med PS.
  • Avanceret Excel.
  • Og bliver glad hvis nogen kan bruge min sans for detaljer til fx korrekturlæsning.

Fremtid

At jeg har tid, betyder ikke, at jeg sidder og glor ind i væggen. Fx er det næste, der skal på plads, en præsentationsvideo på ca. to minutter som fleksjobmenneskerne nede på jobcenteret kan placere i en database, som jeg ikke tror på, men så har jeg da forhåbentlig skilt mig lidt ud.

Jeg har lavet et såkaldt ‘storyboard’, og jeg har prøvet en 4 – 5 gange, men hvis det skal være meningsfyldt også for mig selv, kan jeg ikke få det ned under ca 02:30 minutter. Gider en arbejdsgiver se og lytte så længe? Men hvordan kan man fortælle om fortid, nutid og forventninger på to minutter?

Ingen mennesker ved, hvad fremtiden vil bringe, men for mig er det sikkert, at nu kunne jeg allerhelst i hele verden tænke mig et fast fleksjob, jeg kunne have, til jeg skal på pension om 15… år (eller måske 12). Jeg orker ikke kontinuerligt at skulle sælge mig selv hver dag i tre måneder. Af og til kunne det være dejligt bare at træde ind af døren på jobbet. Hente kaffen. Tænde maskinen og gå i gang i stedet for hele tiden at skulle være overskudsagtig, glad, robust, udadvendt, smilende, hjælpsom, venlig osv. Nogen gange er det bare rart ikke at skulle spørge, hvad printeren hedder.

Jeg kommer næppe uden om at tage en praktik eller to elle tre, før det lykkes, men det har jeg sagt ja til, for jeg vil i gang, og jeg vil vise, at jeg vil i gang. Man må gerne være strategisk, selv om det bare drejer sig om et fleksjob.

Jeg er selvfølgelig ked af, at jeg ikke kan arbejde på det samme niveau som jeg kunne tidligere, men rent tidsmæssigt, har jeg fået et liv forærende;  så nu er der tid til ‘at juice’:

 

 

 

 

,

RADMIS-studiet

Registreringstilbøjeligheder

  1. Jeg er sædvanligvis stor tilhænger af at registrere alt muligt, fordi det både er nyttigt og sjovt og giver mulighed for at konstruere nogle lækre/lærende regneark.
    • Bivirkninger
    • Søvn (længde og kvalitet)
    • Antal skridt
    • Vægttab, BMI, fedtprocent
    • osv.
  2. Jeg er sædvanligvis også stor tilhænger af apps, min smartphone og min tablet.
  3. Jeg er endvidere stor tilhænger af at hjælpe forskningen.

Bare ikke i RADMIS-studiet!

Man skal registrere på telefonen, for appen lægger sig ikke automatisk på iPadden, og den kan ikke tvinges derover (jeg har spurgt). Da jeg ser ret dårligt, er det svært nok bare at se bare de primære parametre og få lavet de daglig registreringer der.

Man kan lave noter, men for det første kan jeg ikke se, hvad jeg skriver, og for det andet er jeg en tosse til at betjene de små taster. Dvs. at det, jeg evt. måtte skrive, ville være volapyk og derfor kan jeg lige så godt lade være. Det er ærgerligt for jeg har ellers noget at bemærke.

Man kan lægge sin medicin ind, men fordi medicinlisten er lang og af ovenstående årsager, må de selv gøre det, når de nu har adgang til journalen, for jeg kan ikke.

Der er mulighed for at tilføje personlige parametre, men jeg kan ikke finde ud af det! Det kan da ikke være sandt, at en rimelig god bruger af diverse programmer ikke kan tilføje en parameter. Jeg ville fx gerne tilføje “Ud af huset”, hvor antal pr. dag ikke må være > 1, for det er ikke godt for mig. Jeg har forsøgt at tilføje det mange gange, men jeg kan ikke. ØV.

Der er ingen guide. Jeg kunne skrive en for dem, hvis jeg engang finder ud af systemet…

Hjælpsomhed

Man tildeles en kontaktsygeplejerske, som dels skal holde øje med de data, jeg sender ind og som skal kontakte mig, hvis det begynder at se skævt ud, hvilket fx kunne være “For højt aktivitetsniveau” tre dage i træk.

Min kontaktsygeplejerske er vældig sød, og spurgte, hvad hun kunne gøre for mig? Det er da imponerende. Nu hvor jeg har det rigtig godt, kunne jeg ikke lige komme på noget andet end at hjælpe med den der f***** app. Vi har dog aftalt, at hun ringer en gang om ugen.