Indlæg

Aspergers syndrom

Autisme

Konklusion på samtaler og tests

Jeg var hos speciallægen forleden dag og spurgte om jeg måtte bede en kopi af det kun ville skrive. Det var der (selvfølgelig) ingen problemer i. Blandt de otte tætskrevne sider, hvor jeg virkelig synes, hun har fået det hele med, findes ‘Konklusion på samtaler og tests’:

Afsnit 1

Pt. har en gennemgående udviklingsforstyrrelse indenfor autismespektret. Hun har siden barndommen haft relationelle udfordringer. Hun havde kun enkelte venner og har altid følt sig anderledes. Hun var en enspænder i skolen og er det fortsat. Hun evnede ikke forestillingslege, men foretrak legetøj, hun kunne konstruere ting med. Hun har klaret sig godt fagligt, trods mange skoleskift, grundet høj IQ.

Afsnit 2

Hun har altid boet alene. Har ikke haft interesse for sociale relationer. Hun har det fint med at være sig selv, trives bedst i eget selskab.

Afsnit 3

Arbejdsmæssigt har kun udmærket sig ved at være højt begavet og med systematisk tankegang. Hun har svært ved autoriteter, hvis de ikke forstod ting, som hun gjorde. Hun har haft svært ved at slippe ideer og tanker og det har arbejdsmæssigt  givet anledning til konflikter.

Afsnit 4

Hun har i perioder haft ensidige interesser. Igennem flere år således stor interesse for slægtsforskning med systematiserings af gravsteder. Nu stor interesse for hjemmesider. Pt. har en fotografisk hukommelse for tal, koder etc. og er god til at gå i detaljer.

Afsnit 5

Hun har behov for at systematisere sine ting i hjemmet. Hun har rutiner for hvordan ting skal gå (? red. der skulle nok stå ‘stå’) og kan opleve at gå i panik, hvis hun ikke kan opretholde den orden. Hun er sansesensitiv i forhold til lyd og støj.

Afsnit 6

Der er ikke oplysninger om sproglig udvikling, men der har ikke været bemærkninger om, at denne skulle være forsinket.

Afsnit 7

Testresultater: AQ 48/50, EQ 13 % og SPQ 126. RAADS-R 165. Alle test peger i retning af profil indenfor autismespektret.

Afsnit 8

Diagnostisk har pt. en autisme-spektrum forstyrrelse. Hun vurderes at have Aspergers  syndrom. Hun har fungeret arbejdsmæssigt og klaret sig gennem tilværelsen trods hendes diagnose formentlig på baggrund af en høj IQ.

Hun har fra barndommen oplevet perioder med depression og er som voksen diagnostiseret med bipolar lidelse. Hun har efter denne diagnose er stillet oplevet flere kognitive vanskeligheder med koncentration, hukommelse og overblik.

/* Når man se det hel sådan samlet i en konklusion, virker det overvældende, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun har har ret. Jeg har stor tillid til hendes arbejde, og herudover forærede jeg hende jo også en del af det med mit pro et contra skema. Jeg var ikke i tvivl. Jeg savnede bare en, der ville give mig ret.*/

På kursus

Jeg skal på kursus

Jeg er en medarbejder, jeg skal på kursus, jeg er værd at smide penge efter. Det er fantastisk. Jeg havde ikke troet, det kunne ske igen, men i morgen går toget til Aarhus, godt nok med skift i Odense, hvor jeg skal være sammen med vores faste samarbejdspartner Michael i to dage til eneundervisning. Jeg har ikke været på kursus siden før 2013, så nu føler jeg mig som kongen af Danmark. Det er alt sammen så nyt og spændende. Det er vild luksus.

Jeg skal lære om designdelen af det at skabe websites, for teknikdelen kan jeg. Jeg er meget spændt på, hvad der er et lækkert website og hvad der ikke er. Jeg glæder mig i det hele taget helt vildt.

Træerne vokser ikke ind i himlen, og det har jeg også sagt til min chef/kollega. Det var han heldigvis godt klar over og sagde “Bare rolig andre bruger tre år på at blive webdesignere. Jeg forventer ikke, du kan lære det på to dage”. Det blev jeg utrolig glad over, han sagde, for jeg var selvfølgelig begyndt at opbygge et indvendigt forventningspres. Sådan er jeg jo: altid bange for ikke at slå til.

Et er at komme på kursus

Et andet er hverdagen. Det går så godt, og jeg er så glad, også når vækkeuret ringer 05:45 tre dage om ugen, og jeg skal med toget til Midtsjælland. Chefen/kollegaen er glad, jeg er glad, intet kunne være bedre.

Betydningen af at have et arbejde

Jeg talte med speciallægen om disse ting i dag og hun sagde meget klogt: Den bedste medicin for mange ville være at give dem et arbejde. Det kan jeg kun være enig med hende i. Det betyder så meget at være et menneske, der bidrager på arbejdsmarkedet. Jeg kan kun bidrage med 15 timer, men lidt har også ret. Da Torkild Sonne for omkring ti år siden startede sine første projekter op, skrev jeg ham faktisk en ansøgning, men selvfølgelig fik jeg ikke engang et svar. Nu til dags har han modtaget adskillige priser for sit arbejde med mennesker i autismespektret. Arbejdet startede med, at hans søn havde Aspergers Syndrom og hvordan kunne der findes en plads til ham på arbejdsmarkedet?

Selv synes jeg, at jeg kan knejse med nakken, nu hvor jeg har noget at stå op til, nu hvor jeg bidrager, og nu hvor jeg har en funktion i det daglige. Jeg klarer mig som hovedregel rigtig godt, og det har jeg tænkt mig at blive ved med også selvom det betyder, at jeg skal føre alle mine skemaer, der som hovedregel er “hemmelige”. Jeg monitorerer mange ting og samlet set vil mange finde det lidt tosset, men det er så en del af mig. Så er jeg lidt tosset… 🙂

Aspergers syndrom

Diagnosen er klar

Jeg har fået den endelige diagnose :”Aspergers syndrom” med diagnosekoden F 84.5, fordi det er en underafdeling af “Gennemgribende udviklingsforstyrrelser (F 84)”.

Jeg vidste det godt; faktisk har jeg vidst det i mindst ti år, men jeg synker alligevel lige en ekstra gang. Det er jo ikke fordi, jeg er blevet et andet menneske, siden jeg senest var hos speciallægen, hvor hun sagde “Autisme”, men  der er ting, der er faldet på plads for mig i den mellemliggende periode. Nu ved jeg, hvorfor jeg er den, jeg er. Det er fx:

  • at jeg har så svært ved at sove
  • at jeg ofte har haft (latente) konflikter med autoritetspersoner – typisk chefer
  • at jeg ikke har nogen humor
  • at jeg har svært ved at være sammen med andre ret længe ad gangen
  • at jeg er noget sær.

I dag sagde hun Aspergers syndrom, og det er jeg enig i efter at have studeret bogen “De psykiatriske diagnoser” fra Psykiatrifondens forlag. Det kan ikke være andet, når man først har sagt autisme, og det så “bare” skal gradbøjes.

Jeg har det fint med det, for hun har jo bare givet mig ret. Jeg vidste det på forhånd og havde selv beskrevet tre sider for og imod, som jeg havde med til hende. Måske var det det, der fik hende på sporet allerede første gang vi sås i januar? Jeg skulle for så vidt bare finde en, der kunne bekræfte mig i det, jeg selv vidste.

Hvad er Aspergers syndrom (F 84.5)?

“Her ses ikke forstyrret sprogudvikling, men afvigende socialt samspil og indsnævret stereotyp adfærd eller usædvanlige og intense særinteresser. Tilstanden er tilbøjelig til at fortsætte i voksenalderen, hvor der kan optræde psykotiske episoder. Aspergers syndrom er eksempelvis demonstreret af hovedpersonen i filmen Rainman. Forekomsten er ca. 8 pr. 10.000 danskere.” Kilde: “De psykiatriske diagnoser”, Psykiatrifondens forlag

Hvad er gennemgribende udviklingsforstyrrelse (F 84)?

“De gennemgribende udviklingsforstyrrelser karakteriseres ved svære forstyrrelser i udviklingen af sprog, social tilknytning og samspil samt ved indsnævrede og stereotype interesser og aktiviteter. Der synes at mangle, hvad man har betegnet som “social intelligens”, en instinktiv fornemmelse af, hvad andre føler og tænker, samt evnen til at aflæse sociale situationer og forholde sig hertil. De hyppigste gennemgribende udviklingsforstyrrelser er infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom.” Kilde: “De psykiatriske diagnoser”, Psykiatrifondens forlag

Næste gang

Jeg har sagt til speciallægen, at jeg gerne vil tale mestringsstrategier forstået på den måde, at hun måske kan rådgive mig om, hvordan jeg håndterer to diagnoser, der på nogle punkter er modsatrettede. Et eksempel er: den autistiske hjerne kører bare derudad og har ikke behov for pauser eller hvile. Den bipolare hjerne har behov for faste strukturer for søvn og hvile ellers lurer manierne. Jeg ved ganske udmærket, at jeg bare kunne sætte et vækkeur, så jeg vidste, hvornår jeg skulle sætte mig i kuglestolen (jeg er glad for den). Den slags fungerer bare ikke for mig. Jeg ved godt, at alle mennesker laver overspringshandlinger og “snyder”, når de lige er i gang med noget sjovt, men nu har jeg papir på, at mit intense arbejde har en anden karakter.