Indlæg

Kuglestol fra Protac

Jeg har gjort en god handel

Ved udgangen af marts, lige efter min seneste udskrivelse, søgte jeg en del på nettet efter en brugt kuglestol fra Protac. Jeg fandt ikke noget. I går ville jeg søge på Facebooks Marketplace efter et brugt skrivebord, så min arbejdsplads kan blive bedre rent ergonomisk.

Min gamle søgning på en kuglestol fra Protac var imidlertid gemt i Marketplace, og pludselig var der rent faktisk en brugt kuglestol i Jylland.

Nyprisen hos Protac er 12.250 kr., men sælger havde den til 6.000 kr. Jeg slog til og føler, jeg har gjort en god handel. Den er, i følge det oplyste, i super fin stand, fremstår som ny og er alene til salg, fordi brugeren er flyttet. Jeg kender jo kuglestolene rigtig godt og ved, at de er udført i et materiale, der gør, at jeg kan have min stol resten af livet. Set ud fra det perspektiv er prisen absolut rimelig.

Sælger er også tilfreds med handlen, idet det er svært at sælge noget så dyrt på nettet. Hun fortalte, at hun ellers kun havde fået “skambud”, som fx er, at folk siger: “du kan få 1.000 kr.”. Det er da skamløst.

Hun har været så fin, at hun har arrangeret transport med en privat mand, der alligevel skulle til Hillerød…, så jeg får den leveret lige til døren i aften ved 19-tiden. Nej hvor jeg glæder mig. Transporten kommer til at koste 200 kr., som skal dække brændstof og broafgift. Hvis der så også er til en kop kaffe, er det fint med mig, for transporten kunne ikke arrangeres med hverken GLS, DAO eller Danske Fragtmænd.

Hvad vil jeg med min kuglestol?

Allerøverst på ønskelisten står det at sove bedre, og en kuglestol er ifølge både fysioterapeuten og ergoterapeuten på afsnit 808 (på psyk.) en god vej til bedre søvn, måske især til bedre indsovning. Som et led i den almindelige søvnhygiejne kan indgå at sidde i stolen en times tid hver aften og ikke rigtig foretage mig noget andet end at bladre i fx kogebøger eller måske bare glo ud i luften.

Jeg har sovet dårligt siden 1980’erne eller retter: siden 1980’erne har jeg haft svært ved at falde i søvn. Og lige nu forstår jeg, at det er en del af autismen/Aspergers Syndrom. Det er et af de sikre symptomer, og det er da også et spørgsmål, der går igen i diverse tests i et udredningsforløb.

Herudover skal den bruges som hvilestol, når den indre uro er på vej til at tage over. Jeg tænker at jo mere, jeg kan gøre selv jo bedre.

I følge Protac kan kuglestolen:

Protac SenSit® kan anvendes af alle aldersgrupper til lindring af motorisk og psykisk uro. Den gavner også personer med ADHD, autisme, neurologiske lidelser, psykiske lidelser, sanse- og udviklingsforstyrrelser.
,

Autisme: mere om

Region Midtjyllands Psykiatri om autisme

Region Midtjylland Psykiatri “Psykinfo og Social” har udgivet et fremragende skriv på ca. 20 sider om autisme hos voksne og om, hvad autisme i det hele taget er for noget.

Jeg læser det med udgangspunkt i, at jeg jo ikke er blevet et andet menneske fra i forgårs til i dag – jeg er bare blevet klogere på den, jeg hele tiden har været.

Jeg har hele mit liv vidst, at jeg var anderledes. Jeg kunne fx ikke lege forestillingslege som barn. De andre piger kørte med dukkevognen, havde “dialoger”, trøstede osv. Jeg kunne kun finde ud af at klæde dukkerne af og på. Længere kom jeg bare ikke. Det skal dog siges, at det gik noget bedre med “cowboys og indianere”, som også er en forestillingsleg.

Nu er der endelig sat ord på: Jeg er i autismespektret (ASF) Men jeg kan undre mig over, at jeg skulle blive 55 år gl., før noget så det, og at det skulle ske på mit eget initiativ. Hvorfor har mit intense samspil med psykiatrien siden sommeren 2014 ikke løftet sløret? Og så igen: Jeg skal også være fair, for overlæge Jannick Bjerrum på Psykiatrisk Center Glostrup luftede for ca. tre år siden tanken om en autismediagnose, men jeg fejede ham rasende (på en forhåbentlig pæn måde) af, eftersom han kun havde kendt mig i 45 minutter. Jeg har in persona senere undskyldt min lidt ubehøvlede opførsel.

Næste skridt i forholdt til speciallæge Pia Bohn Christiansen er at få spurgt, hvordan min autisme kan gradbøjes? Er det i øvre eller nedre kvartil eller bare midt i mellem?

Der er i følge pjecen tre kerneområder:

  1. Afvigende socialt samspil
  2. Afvigende social kommunikation
  3. Begrænset, stereotypt og repetitivt repertoire af interesser og aktiviteter.
Afvigende socialt samspil

Jeg har – og har altid haft – en meget begrænset kontaktflade, men føler mig ikke ensom af den grund. Jeg kan føle mig alene men aldrig ensom. Der var et par år, hvor den bipolare sygdom var værst, hvor jeg ofte følte mig ensom, men nu er det tilbage til normaltilstanden = “aleneheden” som jeg trives godt med og som er selvvalgt.

Jeg er et fjols i sociale sammenhænge og har altid været det – og jeg har det OK med at være det. Jeg ville ikke vide, hvor jeg skulle gøre af mig selv, hvis jeg igen skulle gå til en fest. Jeg ville antageligt lyve mig væk, hvis jeg skulle få en invitation.

Det går fint at være sammen med et menneske ad gangen bare ikke for længe. Det er de færreste, der har glæde af mig mere end to timer 🙂

Afvigende social kommunikation

Jeg kan ikke uden videre aflæse, hvad andre mennesker tænker og føler. Keder de sig over min talestrøm eller bliver de kede af det? Jeg ved det virkelig ikke, og jeg har det egl. også sådan, at jeg jo så ville begive mig ud i det rene gætværk. Jeg synes – from the bottom of my heart – at de selv må komme på banen, hvorfor skal jeg sidde og gætte på, hvordan de har det; men det er et temmelig autistisk træk.

Begrænset, stereotypt og repetitivt repertoire af interesser og aktiviteter

Jeg slægtsforskede i 10 år, og jeg lavede ikke andet bortset fra at gå på arbejde og sove mindst muligt. Jeg var med i store projekter og gik forrest, når noget skulle gøres. Jeg kunne bruge en hel nat på at finde en dødsdato.

Jeg brugte 3-4 år på en hjemmeside med softwareguides og et virtuelt fællesskab knyttet til den. Det var også fuldtidsarbejde mm. jeg var indlagt. Særdeles repetitivt både fsva. guiderne og fsva. indlæggelserne. Jeg leverede varen, hvis jeg var hjemme, helt på samme måde, som jeg har gjort i mit arbejdsliv, hvilket minder mig om, at jeg så tit har tænkt, at det godt kan være, jeg ikke er specielt kvik, men jeg er i hvert fald flittig 🙂

Nu laver jeg alle de hjemmesider jeg kan komme til. Folk skal bare pippe om, at de kunne tænke sig en side, så laver jeg en skitse til dem. Jeg har lavet masser af skitser, der bare aldrig er blevet til noget.

Det med detaljerne

Når den autistiske hjerne har svært ved det med det sociale, skyldes det trangen til detaljer. Når man har trang til detaljer og dermed også til forudsigelighed, så passer det bare ikke særlig godt med det sociale, hvor man skal kunne afvige fra en plan, som ingen kender.

Men os med detaljerne har andre styrker: Hvem kan slægtsforske uden detaljer? Hvem kan lave hjemmesider uden detaljer? Hvem kan skrive softwareguides uden detaljer? Disse eksempler er fra mit eget liv. Andre vil have mange andre eksempler.

Diagnose: glad for en ny?

Ny diagnose Autisme

Endnu engang hos speciallægen

Dagen bød kl. 10:00 på endnu en tur hos speciallæge Pia Bohn Christiansen. Hun er simpelthen så sød, god og behagelig.

Jeg hoppede ud i det og spurgte, om vores hidtidige grundige samtaler og tests gav hende en nogenlunde sikkerhed for en ny diagnose. Hun var klar i spyttet “Autisme og jeg vidste det fra dag 1”.

Det er selvfølgelig mærkeligt, at jeg er glad for en ny diagnose, som ikke er for børn og barnlige sjæle, men det er jeg. For det bekræfter mig i, at alt det, jeg selv har tænkt de seneste ti år, har været rigtigt og at min egen informationssøgning ikke har været forkert eller forgæves. Jeg har en autistisk hjerne, men jeg har klaret mig igennem det på baggrund af god intelligens!

Vi er ikke færdige

Vi er ikke færdige med tests mv., men måske vil jeg hellere, at vi bruger tiden på styrkerne ved den autistiske hjerne og koblingen til det bipolare. Hvordan hænger de to diagnoser sammen? Vi er jo i mål, hun har stillet diagnosen. Hvordan kan jeg selv blive skarpere på mine styrker, og på det jeg skal passe på især i relation til manierne?

Det er en del af autismen, at man fx kan blive utrolig optaget af emner, så man glemmer at spise og sove; men det er også en del af den maniske del af det bipolare.

Hun må forklare det nærmere, for jeg er ikke helt sikker på, at jeg har forstået det hele – eller også har jeg glemt det…

Styrker og svagheder

Svaghederne ved diagnosen “den autistiske hjerne” er lette at få øje på: det sociale samspil, evnen til at finde ud af, hvordan andre mennesker har det, al den nonverbale kommunikation mv. Alt dette kan jeg ikke. Men jeg kan noget andet.

  • Jeg kan koncentrere mig i lang tid,
  • Jeg kan gennemskue komplekse problemstillinger, som andre giver op overfor
  • Jeg har en ekstrem årvågenhed overfor detaljer
  • Jeg er god til at komme i dybden med ting
  • Jeg har en vældig god kapacitet til at lære nyt og det giver mig glæde at beherske viden, som jeg kan bruge til at forstå verden ud fra.
  • Jeg er god til at systematisere data.
  • Jeg har en god paratviden på de områder, der interesserer mig.
  • Jeg er glad for læreprocesser
  • Jeg har et stærkt behov for at udvikle, forbedre eller vedligeholde systemer omkring mig.

Vil du teste dig selv for en diagnose?

Der findes selvfølgelig en række forskellige tests på nettet. Nogle kan man regne med, andre ikke. Pia Bohn Christiansen refererer til Psykologisk Ressource Center (PRC), så de må være i orden. Her kan man tage en AQ-test og en EQ-test.

  • EQ-test: Jeg scorer 13 pct.
  • AQ-test: Jeg scorer ca. 80 – 90 pct.

Herudover brugte speciallægen en systemizertest, som også kan findes på https://systemizer.dk. Den består af 85 ret sjove spørgsmål, så hvad enten du tror, du falder indenfor autismespektret eller ej, kan du blive klogere på dig selv i det testen leverer spændende feedback på forskellige parametre.

Scorer man over 70 har man en meget høj grad af systematisering i sit liv/sin hjerne. Jeg har prøvet nogle gange, senest i dag sammen med lægen, og jeg ligger konstant omkring de 130.

Tests er sjove 🙂