Tag Archive for: Artikler

Jeg har en ven, der kan det med ord

Forfatterskab og Windows 11

Drømmen om bogen er ved at komme til live igen. Altså den bog, jeg så gerne selv gerne vil skrive, men hvor en “forfattercoach” ved navn Morten Bracker for tre eller fire år siden fik mig jordet ved at fortælle, at det, han så, var korrekt men kedeligt. Det tog modet fra mig, hvorpå jeg besluttede at begrave drømmen.

Psykologen synes imidlertid, jeg har en historie, der bør fortælles. Noget af den kan minde lidt om Arnhild Lauveng, der skrev “I morgen var jeg altid en løve” om at komme sig fra at være bimlende skizofren til at tage en universitetsuddannelse som psykolog og skrive adskillige bøger om det, psykiatrien så fint benævner “recovery”, der på vores eget modersmål bare betyder “at komme sig”. For man kan komme sig, hvis man er udstyret med tilstrækkelig kampgejst. Ikke altid men ofte. Vi, der kommer os, bør fortælle om, hvordan det lykkedes.

En baggrund som min, så vanvittig den end er, koblet med mange års insisterende psykisk sygdom, som jeg er kommet mig 95 pct. over og langt om længe har fået et fantastisk liv, er værd at skrive om og vil kunne sælge – og sidstnævnte er man nødt til at have med i overvejelserne, når man ikke har mulighed for at udgive “på eget forlag”, der koster kassen, som jeg ikke har (til det).

Fordi jeg kender hende (psykologen) så godt og er tryg der, kan vi tale os ind til steder, hvor jeg faktisk også mærker noget, men ellers er jeg ikke det store følelsesmenneske. Hjerne, analyser, kontrol og logik tager over, for dem har jeg overlevet på i mere end et halvt århundrede, og de har været fantastiske hjælpere i det, der var kaotiske tilstande. Jeg har overlevet ved hjælp af dem, hvilket jeg takker min Gud og skaber for – der er nu heller ikke andre at takke.

Ghostwriters

Da jeg (måske) ikke selv har kompetencerne, har jeg kigget mig om efter en ghostwriter. Et oplagt eksempel kunne være Gitte Løkkegaard, der skrev “Et lettere kaotisk ridt” om Tine Bryld, men hun er så kendt og tjener så godt, at hun end ikke ringer tilbage, når man har lagt en telefonbesked. Glem det. Jeg vil ikke blive en stor kunde men dog en kunde. Gider man ikke ringe tilbage, har vi ingen aftale og mit kontonummer er en velbevaret hemmelighed.

Forskellige andre vil skrive 200 Wordsider, der svarer til 100 trykte sider, for 95.000 kr. Glem det. Det har jeg selvfølgelig ikke råd til, og jeg ville muligvis også sidde tilbage med følelsen af, at de måske skrev noget, der kunne sælges, men var det mig, der kom til udtryk? For at sikre det, skal man sikkert op i den dyre ende, og det kan og vil jeg ikke. Jeg tror løsningen er, at jeg skal skrive selv, for der har jeg kontrol over både proces og resultat, og jeg sikrer, at det er sære mig og min sære egenartede stil, der kommer til udtryk. Jeg behøver bare hjælp til sådan noget som opstilling af “plot”, “nedslag” og alle de andre dramaturgiske effekter, som jeg naturligvis ikke har forstand på. Jeg er cand.jur – ikke dramaturg.

Min nye ven benytter Jens Arentzen, der også er vældig kendt og dygtig, til det med dramaturgien. Jeg har kigget på hans hjemmeside, og det ser spændende ud, men der efterlades end ikke et nummer, man kan ringe til. Glem det. Jeg orker ikke at handle steder, hvor man end ikke kan ringe, få en snak og føle hinanden lidt på tænderne.

Min nye ven keder sig ikke over mine tekster

Min nye ven har læst flere af min mere “følende” tekster på hjemmesiden fx om min far og min mormor. Hun er så sød at sige, at hun ikke keder sig, og at “forfattercoachen” måske tog fejl dengang for nogle år siden. Hun skriver selv, og det er helt anderledes end mit. Hun har mange adjektiver, der er så mange følelser osv. I mine tekster overlades meget/det meste til læserens eget univers og egne tanker; man kan sige, jeg opstiller rammeværket, men læseren må selv danne sig sine egne billeder. I min verden er det måske ikke så ringe endda.

Hun skriver fx – hvilket gør mig enormt/meget glad –

der står meget mellem linjerne, og at det er mig som læser, der får lov at afkode historien, alt efter mit eget temperament.

Hun sammenligner det med stilen hos en kendt, elsket og fantastisk forfatter. Min indlærte beskedenhed forbyder mig dog at nævne dennes navn.

Og så noget der måske er mere mit gebet – i hvert fald indtil videre

Windows startmenuen: Glemmer du, så husker jeg…

Nej, jeg har slet ikke glemt dengang Windows bare var et værktøj til at styre indholdet på computeren. Der så startmenuen fx ud som vist til højre: der var det, man skulle bruge i form af de senest anvendte programmer, de relevante links til højre og ikke alt muligt “hejs” med søde billeder og ikoner, man alligevel ikke bruger til noget.

Jeg har faktisk fundet et sted, hvor man for mindre end 50 kr. kan købe et program (jeg nægter at kalde det for en “app”), der gør, at man selv kan sammensætte startmenuen, så den rummer det, man skal bruge og ikke andet.

Jeg har fx valgt at vise de senest 25 benyttede programmer i venstre side og i højre side de relevante links til forskellige filer/mapper.

Firmaet hedder Stardock, og linket findes her. Det er 46 kr. værd. Man kan prøve det i 30 dage, og det kan anbefales at udnytte prøveperioden, for venter man til udløbet af prøveperioden, får man 15 pct. i rabat.

De har ikke styr på deres administration, så pas på din kode. Jeg måtte tre gange skrive til dem, at jeg altså allerede havde betalt. Jeg fik absolut nul svar. Nå, men til under en halvtredser går det an at betale for det samme to gange… Det er bare irriterende.

Windows 11 – Nej tak jeg venter til 2025

Lige nu har Microsoft travlt med at rulle Windows 11 ud. Det vigtigste, der er sket, er vist, at startmenuen er  rykket  ind i midten og at der er kommet en masse nye farver. Ja og hvad så?

Jeg skal ikke agere betatester for dem, når værditilvæksten ikke er større og ikke vil give mig nogle nye funktioner med noget, jeg har behov for, når prisen er, at “nogle programmer” muligvis ikke vil virke længere (jamen hvilke? hvad hvis min mail ikke virker længere?, hvad hvis slægtsforskningsprogrammet ikke virker længere? osv.). Jeg orker heller ikke at blive påtvunget “Edge” og alt det andet, de gerne vil proppe ned i halsen på mig. Nu har jeg endelig fundet ud af, hvordan jeg allernådigst får lov at fortsætte med min elskede Firefox, så skal jeg ikke ud i den samme kamp en gang til. Min kamp er nemlig slut!

De skriver ganske vist, at man inden for to uger vil kunne rulle tilbage. Men stadig væk er svaret “Nej tak”, for hvilken sikkerhed har jeg for, at en tilbagerulning faktisk virker 100 pct.?

Der vil være opdateringer til Windows 10 til og med 2025. Så vi snakkes da ved om fire år.

Det er en anden snak hos Apple

Apple er vildt dyrt, men har man brug for dem, står de på pinde for en.

I tre eller fire uger har jeg haft det sindssygt irriterende problem, at skærmen på min iPad 12,9″ Pro 5th Gen. “dør” fuldkommen, når jeg trykker på kommentarer i Facebook. Billedet er stadig på skærmen, men skærmen er “død” i ca. 30 sekunder, og jeg kan absolut intet.

Jeg kom i tanke om, at jeg havde tegnet en Apple Care-aftale (en slags forsikring) sammen med købet af iPadden i sommer.

Man ringer op til et amerikansk nummer. Efter 30 sekunder ringer danske supportere op og de helmer ikke, før problemet er løst. Super-service. Det eneste “men” er, at man skal starte hos 1st level support, der foreslår sådan noget som at genstarte iPadden, afinstallere og geninstallere Facebook, genstarte routeren osv. Jamen herre Jemini – alt det har man jo gjort, før man ringer. Men sådan er gamet åbenbart.

Ham, jeg fik i fat på 2nd level, var fuldstændig klar over, hvad han talte om, og på tre minutter fandt han relevante forslag i deres database. Problemet ligger hos Facebook og opstår, når man har et eksternt tastatur tilkoblet, men man kan jo ikke kontakte Facebook. Så den foreløbige løsning er at de-koble tastaturet. Og vupti de 30 døde sekunder sind verschwunden.