Indlæg

En Doro?

Der var engang

I forne tider ringede man til hinanden og sludrede og hørte, hvordan det såd’n gik all round. Det gør jeg af og til stadig, men jeg kan godt høre, at de fleste modtagere bliver temmelig overraskede over mit opkald.

Jeg savner samtalerne. Det var hyggeligt og en fin måde at følge med i hinandens liv og levned. Nu sender man en mail (det er også ved at være forhistorisk), kontakter via Facebook/Messenger, SMS osv.

Nutildags

Det hører med til det moderne liv at eje en smartphone. Den er en computer i miniformat. Man har alt med sig på farten: mails, SMS, Google, Facebook osv. Det er dødsmart.

Så når folk ikke taler i telefonen mere, så bruger de den med alle dens minicomputerfunktioner, pakket ind i apps og et fedt udseende, til alt mulig andet. Jeg skal ikke gøre mig bedre end resten af verden. Jeg har også en smart smartphone fra æbleland, men realiteten er, at jeg kunne nøjes med en Doro til en syvendedel af prisen.

Jeg tjekker ikke mails på farten, for så vigtig er jeg ikke længere. Jeg kan ikke se de mikroskopiske bogstaver i en SMS, og forsøger jeg at svare, bruger jeg mere tid på at rette end på at skrive.

Jeg ville savne det gode kamera og Facebook. Men måske findes der Doroversioner med disse funktioner? Jeg har ikke undersøgt det. Men når æbledimsen ikke kan mere, bliver det nok en Doro.

På mange måder hører jeg til i fortiden. Det er der ikke noget at gøre ved, og det generer mig ikke.

, ,

Æbledimser fra Apple™

Jeg tilstår

Jeg kan godt lide æbledimser, dvs. enheder fra Apple™. Det hele er lækkert – selv æskerne. Alt er gennemført og stinker af kvalitet.

Jeg har – og har haft – mange æbledimser, og der aldrig bøvl med dem. De virker, virker, virker osv. Min gamle iPad Air holdt lidt mere end fem år, og da den nærmest har været en del af min krop, synes jeg, det er en rimelig tid. Jeg bruger min iPad på samme måde, som de fleste andre bruger deres telefon; jeg ser bare ikke godt nok til det. Øjenlægen synes ganske vist, at jeg ser udmærket, men det synes jeg ikke, for det er da ikke naturligt konstant at skulle have en lup frem! Jeg kan fx ikke bruge SMS’er, for jeg kan ikke se dem.

iPad Pro 12,9”

Jeg er i dag blevet den lykkelige ejer af en iPad Pro 12,9”. De 12,9” betyder i praksis, at skærmen er som et stykke A4-papir.

Jeg har set TV-avisen 18:30, og nu kan jeg få øje på Klaus Bundgaard Poulsen. Min iPad fungerer i meget høj grad som et TV, idet jeg foretrækker at sidde under min kugledyne og blive fodret med good and bad news (der er flest “bad”). Det er flere år siden, jeg har set fjernsyn inde i stuen. Det hænger der efterhånden mest til pynt.

Dette blogindlæg bliver til nede på caféen ud for mine vinduer ud til Hvidovre Torv. Jeg sidder i aftensolen, men der er ingen problemer med at se skærmen. I løbet af installationsprocessen skulle man tage stilling til et eller andet med skærmen. Jeg ved ikke hvad det var, men valgte det mest vidtgående. Det var åbenbart det rette valg. Slut med at sidde og skygge med den ene hånd.

Installation

Jeg havde på forhånd dannet friske backups både i iTunes og iCloud. Maskineriet kom af sig selv og spurgte, om jeg ville hente en backup et af de to steder. Jeg valgte backuppen fra iCloud. Efter maksimalt fem minutter havde jeg alle mine ting på den nye maskine. Det, der tog længst tid, var, at den på en eller anden måde skulle hente og installere alle mine apps igen. “Lang tid” er lig 10 – 15 minutter. Og så var der selvfølgelig “glæden” ved at skulle indtaste alle mulige passwords igen, og da jeg bruger ordentlige koder, tog det selvfølgelig lidt tid – men noget nemmere  med tastaturet end vha. touch på skærmen

Hele installationen tog maksimalt 30 minutter.

Der stilles en del spørgsmål undervejs. De fleste af dem svarede jeg nej til. Jeg vil fx kun meget sjældent dele mine kontakter eller lokationer med alle mulige apps. Af og til er det selvfølgelig en forudsætning for, at appen kan gøre sit arbejde (fx Messenger og Google Maps), men temmelig ofte forekommer det mig at være lidt spooky. Jeg tager aktivt stilling til hver eneste. Kan jeg ikke se idéen, er svaret “nej tak”.

Tastatur og cover

Efter fem dårlige oplevelser med at finde et tastatur til min iPad Air, har jeg købt et ordentligt Appletastatur, iPad Pro Smart Keyboard”, der også udgør cover. Det er vildt fedt. Det er som at skrive på en bærbar – altså et rigtigt tastatur, ikke noget kinesisk plastikpjat her (bortset fra at det sikkert er lavet i Kina 🙂 ). Det skal ikke sluttes til på nogen måde. Man sætter det bare på, eller rettere: man sætter iPadden på tastaturet, og så virker det bare. Det får sin strøm fra iPadden, så det er slut med Bluetoothpjat og særskilte kabler til opladning. De holder det hele meget simpelt.

Pris

Jeg kunne have fået ca. tre billige bærbare i Elgiganten for det, jeg har betalt for iPad Pro, tastatur/cover samt tre års forsikring. For mig står det bare ikke som en mulighed at købe elektronik sådanne steder, hvor jeg også kan købe en vaskemaskine. Har jeg ikke råd til god kvalitet, undlader jeg og venter til pengene på et tidspunkt er større, og hvor jeg ikke kan “få udgifterne til at slå til” (citat Eric Bentzen).

Konklusion

Jeg er allerede vældig glad for “dyret” med tilbehør.

 

, , ,

Diverse

Jeg samler på ord mv.

  • “Jeg har flere psykiske diagnoser”. Jamen det hedder jo “Jeg har flere psykiatriske diagnoser”, men det skal siges, at rigtig mange fumler rundt i dette.
  • “Må jeg rejse udenlandsk?”
  • “Ander der helle ikke har modtaget udbetale seld for jeg har ikke fået den i nu”. Den kan være svær at gætte. Der burde nok have stået: “Andre der heller ikke har modtaget udbetalingsseddel, for jeg har ikke fået den endnu?”
  • “kommer den inden pengende”. her skulle nok have stået “kommer den ingen pengene?”
  • “I øjeblikket er der massere rod”
  • “Da vi kun var 2 voksen uden børn lagde vi 600kr fra om uge nu er vi 2 voksende og 2 børn og ligger 1000kr til side om ugen.” Det med “ligge” og “lægge” er åbenbart ikke så let, og “ende på ende” er endnu sværere. Men det hedder faktisk bare “nutids tillægsform” eller “præsens participium”, og det skulle vel være til at slå op et eller andet sted.

Et godt køb

Min iPad Air halter. Der er bøvl med batteriet og med Bluetooth.

  • Batteriet aflader temmelig meget i løbet af natten, og ligger iPadden et køligt sted, går det endnu hurtigere.
  • Batteriet er urimeligt længe om at tage næring til sig og selv på en fuld opladning, går der næsten igen tid, før det er under 30 – 40 pct.
  • Bluetooth funktionen er mildest talt ustabil. Den virker/virker ikke, virker/virker ikke, virker/virker ikke osv. Det er ikke muligt at skrive så meget som én sætning på et Bluetoothtastatur.
  • Jeg har lige bekostet en ny skærm til lidt over et tusinde kroner.

Kvitteringen viser, at vidunderet er fra december 2013. Der er et breakeven – hvor længe kan det betale sig at reparere på den? Jeg besluttede, at der ikke var idé i at kaste flere penge i en 4½ år gammel iPad.

Jeg investerer i en ny. Det er vild luksus, men den gør så meget godt for mig:

  • Rummer mange forskellige apps, der hjælper mig med medicinen: den jeg skal tage, den jeg har taget, den jeg skal bestille, og den jeg skal drøfte med Distriktspsykiatrien
  • Udgør det for et TV, da jeg altid ser TV-avisen kl. 18:30 under kugledynen med iPadden på skødet
  • Entrerer med Facebook hvor jeg af og til kan have et relevant ord at have sagt i supportgruppen.

Undskyldningerne er måske ikke de bedste 🙂 men nu har jeg besluttet mig for:

  1. “Apple 12.9-inch iPad Pro Wi-Fi + Cellular – Tablet – 256 GB – 12.9″ IPS (2732 x 2048) – 4G – LTE – space grey”. Den vil kunne tjene mine behov i minimum fem år.
  2. Hertil kommer: “Smart Keyboard for 12.9 iPad Pro -Danish”.

For søren hvor jeg glæder mig. Den kommer først om en uge – jeg vil drømme søde om den uge indtil da.

 

 

,

Diverse

En gæst

Lejligheden har fået nyt liv, idet jeg har haft en frokostgæst. Den bliver lidt anderledes af, at det ikke kun er mig, der er her. Pludselig bliver stuerne taget i brug, spisebordet udsat for en kraftig afstøvning ilagt knofedt, stolene behandles med en hårdt opvredet klud osv.

Hyggen ved at forberede et par måltider – ikke bare til mig selv men også til en ven. Måltidsfællesskabet er ikke udelukkende mellem Jesus og disciplene. Det findes også hos os mere jordnære – men min ven er blandt andet også præst.

Min ven ville gerne prøve noget af alt det spændende mad, jeg skriver højt og lavt om. Det er hende, der har fået skubbet mig ud i køkkenet igen. Det er jeg hende taknemmelig for. Min ven er både gourmet og gourmand.

Jeg var bekymret for, om jeg kunne styre op til flere opskrifter og få det hele til at passe sammen, den rigtige tid osv. Min ven havde på forhånd sagt, at vi kunne hjælpes ad, hvis der var meget at ordne. Jeg havde gjort alle grøntsager (og der var en del) klar som det første, og jeg havde luret hende af: hun finder alle råvarerne frem på en gang og lægger dem på køkkenbordet. Det fungerede faktisk vældig godt. Så skal koncentrationen ikke brydes op i alt for mange små stykker. Ved opgaver som disse kan jeg virkelig mærke de kognitive deficitter: Jeg kan ikke holde det hele inde i hovedet på en gang; jeg skal hen at se på opskriften 25 gange. Det kunne jeg i gamle dage. Den tid er ovre – men jeg lever jo ret godt alligevel. Og er der så lidt udefrakommende hjælp, går det rigtig godt.

Vi fik en fin makrel, som min ven parterede (eller hvad man nu kalder det med en makrel – vist “udbenede”?). Jeg egner mig ikke til den slags, for jeg ender med alle de irriterende ben. Da jeg for en menneskealder siden (som barn) boede på Bornholm, fik jeg tilstrækkeligt med ben fra røgede sild… Jeg behøver nu hverken ben eller sild. Jeg er inviteret derover, og jeg vil gerne, men jeg forholder mig afventende overfor de røgede sild!

Min ven gjorde det helt perfekt. Jeg fik ét lille bitte ben – og det smagte rigtig godt, ja altså ikke benet men fisken.

Når man har en god gæst, kan man være heldig at få en smuk buket.

Æbledimser

Når jeg skal gå mine ture, vil jeg gerne lytte til bøger mv., så det ikke er så kedeligt at nå de ca. 8.962 skridt hjemmefri og rundt om Dam´hussøen. Gennem årene har jeg prøvet adskilligt lytteudstyr i form af forskellige in-ear-løsninger, men jeg har aldrig nogensinde fundet noget, der passede i mine ører. Faktisk endte jeg med at konkludere, at det nok var mine ører, der var noget galt med.

Senest havde jeg et lille “høreapparat”, der krogede sig bagom øret (Jabra), men øredimsen kom aldrig rigtigt ind i øret, og konsekvensen var, at jeg intet kunne høre, hvis jeg gik på en gade med trafik. Løsninger med ledning er også prøvet (Atomic Floyd), fin kvalitet og dyrt, men jeg brugte det meste af tiden på at fiske dem op fra brystkassen og forgæves forsøge at få dem jaget ind i ørerne. Det holdt maks to minutter. Jeg var ved at give op og bede om en ombytningsseddel på mine sære ører…

Jeg lavede et lille opslag i Facebookgruppen “Support PC og andet ” og berettede om min kvide med diverse “løsninger”. Min Cyberven oppe på Mors foreslog med det samme “AirPods”. Jeg googlede lidt, og det, der var slående ved alle anmeldelserne, var, at dimserne blev inde i ørerne uanset om anmelderne løb eller gik.  Jeg hoppede på dem, og de kom i dag.

Jeg er solgt… Men generelt kan jeg så også godt lide “Æbledimser”, for de er af høj kvalitet, holder længe og er konstant lækre at have med at gøre.

De er geniale – fx:

  • man tager dem ud af ørerne, hvorpå de slukker
  • man tager den ene ud, hvorpå de stiller sig på pause
  • man siger “skru ned” og Siri fatter, at jeg ønsker at skrue ned
  • Siri kan også hitte ud af, at jeg gerne vil tage telefonen
  • Den lille oplader er på størrelse med en æske med tandtråd
  • En opladning holder 24 timer
  • Er man kommet ned i batteritid, kan man lade op i 15 minutter, hvorpå der er lyd i tre timer
  • Lyden er virkelig god. Jeg har testet dem på en befærdet gade, hvor lyden gik fint igennem, og jeg har siddet og set lidt TV herhjemme. Lyden er knap og stærk.

Der er flere fede features, og dem kan man finde overalt på nettet. Hvis de bare kan blive i mine ører, når jeg spadserer, er jeg tilfreds. Jeg er indtil videre mere end tilfreds.

Jeg har flere æbledimser, og jeg har aldrig været utilfreds med dem. Havde jeg pengene og et eller andet diminutivt behov, ville jeg også købe en Mac – men jeg kan ikke trylle et behov frem. Og det er måske også OK, for så kan tandlægen få sit, når jeg nu “kun” skylder 21.615 kr. ud af det oprindelige beløb på 103.615 kr. Et afdrag med 82.000 kr på ca. et år er da også en slags penge… Jeg glæder mig utrolig meget til den post er af vejen.

Det har været mange penge; de er det hele værd. Det er svært at måle på effektiviteten ved at kunne smile!

Sundhed og social slagside

Min ven og jeg vendte i dag emnet med hvor mange mennesker, der må gå fra apoteket uden deres medicin, ganske enkelt fordi de ikke har pengene til det. Hun har overværet det på sit apotek på Frederiksberg, og jeg har hørt om det fra min apoteker her i Hvidovre. Jeg har positivt spurgt min apoteker, og han bekræfter at der er folk, der går tomhændede, eller som beder om en afdragsordning. Hvad han svarer på sidstnævnte, er jeg ikke klar over. Han har vel også sine retningslinjer…

Jeg har korresponderet en smule med lægen Charlotte Bøving fra udsendelserne “Lægen flytter ind”, og vi er ret enige om, at der er en voldsom social slagside i sundhed og sygdom. Sund mad koster penge! Det koster at flytte fokus fra Coca Cola til fem flasker vand. Alting koster – måske ikke kun i kr. og øre men i mental energi. At lægge energi, fodrer at man kan tro, at man også trækker vejret i morgen.

Jeg vil ikke gøre mig til dommer! Jeg ved ganske udmærket, hvordan det var at leve af skod-mad i to til tre år. Der var ikke overskud til ordentlig mad, og der var i hvert fald ikke overskud til at håndtere det. Skulle jeg have have håndteret fem slags grøntsager, kunne jeg ikke have gjort det. Jeg kan gøre det nu, med hjælp, og det er jeg evigt taknemmelig for.

Ordentlig mad koster ordentlige penge! Men at  prioritere koster noget at prioritere med/af.

På mandag den 9. april kl. 20:45 flytter læge Charlotte Bøving ind hos en borger med en psykiatrisk diagnose. Det afsnit glæder jeg mig virkelig til at se. Vi har altså nogle andre “udfordringer” end resten af det normal samfund.