Tag Archive for: Adoption

/0 Kommentarer/i /af

Slægtsforskning med DNA 3

Slægtsforskning med DNA 3

Rod i paterniteten?

Slægtsforskning med DNA 3

Jeg har brugt en del af søndag den 6. november på endnu en gang at hente adoptionssagen ned fra dens hylde og denne gang gennemgå den med lup for informationer, der kan vise noget om, hvem der egentlig var far til mig. Jeg mente at huske, at der også var en anden kandidat til titlen, og det havde jeg (selvfølgelig) ret i.

Resultaterne er vist herunder. Alt personhenførbart er naturligvis fjernet.

Af sagen fremgår følgende (direkte citater)

“Har moderen haft samleje med andre på et sådant tidspunkt, at de kan inddrages i sagen: Benægtes. Moderen er specielt udspurgt med hensyn til perioden fra slutningen af december til slutningen af marts”

“Ønsker afhørte at vedgå faderskabet overfor politimesteren: “Nej. Blodtypebestemmelse ønskes foretaget, da en anden ? kan være fader.”

“Vedhæftning til “Skema angående børns udviklingsgrad ved fødslen”: Kredslæge den 8. december. “Barnet maa være avlet i tiden mellem noget før midten af januar og noget før midten af marts.””

Københavns Universitets Retsmedicinske Institut:
“Instituttet skal herefter udtale, at der hverken efter ABO-, A1A2, MN-, Rh, Xp (står der det? red. 6/11-2022), K- eller Hp-systemet er noget til hinder for, at: X kan være fader til det i sagen omhandlede barn.”

Mødrehjælpens journalkort – Afsnit “Faderskabssag”:
“Til brug for faderskabssagen oplyser bm, at hun i avlingstiden har været forlovet med Z, der er født 21. (her mgl. måned – red. 6/11-2022) år ?. Han er [erhverv] og bor [adresse]. Parterne har været ringforlovede fra 1. januar til slutningen af januar samme år, bm benægter overhovedet at have stået i forhold til ham !!”

Opsummering og konklusion

1) X nægter faderskabet, da det kan være en anden, men det fremgår ikke, hvad han bygger det på.
2) Avlingstiden: “noget før midten af januar og noget før midten af marts”.
3) Y har i avlingstiden været ringforlovet med Z, men hun nægter samleje.
4) Nu har jeg lidt at gå videre med. Det kan både være X og Z. Det kan DNA hjælpe med at afgøre.

Jeg overvejer selvfølgelig, om det er sædvanlig praksis, at Retsmedicinsk Institut bruger formuleringen “… ikke noget til hinder for …” i stedet for “er …”?

Jeg har fat i noget!

Jeg har bestilt en ny test hos MyHeritage, og jeg vil bestille en test hos FamilyTreeDNA. De fisker selvfølgelig i det samme hav (mit DNA) og bør selvfølgelig komme frem til de samme resultater. Jeg skal bare til bunds i dette. Prisen er uden betydning, men selvfølgelig gør det ikke noget, at begge firmaer lige nu kører tilbud.

De nærmeste ønsker ikke at hjælpe og forstår ikke, hvorfor det er vigtigt, men så må jeg jo finde på noget andet og få andre til at hjælpe.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg “har fat i noget”. Når jeg sammenholder min egen ovenstående konklusion med det forhold, at en dygtig DNA-slægtsforsker på relativt kort tid konkluderede, at en anden kan være fader til mig og at ingen af de MyHeritage-træer, vi sammen så på via TeamViewer, rummede noget som helst genkendeligt (navne og/eller lokaliteter), så breder mystikken sig altså.

Det er nok svært for andre at forstå, hvordan det er at være slægtsforsker gennem mange år, at have brugt tusindvis af timer på det uden i det mindste at kende sin far, at regne med, at det er X og pludselig stå med mange indikationer på, at det også kan være Z.

Af erfaring ved jeg, at MyHeritage er ca. seks uger om at analysere spytprøven. Det bliver en lang ventetid. Jeg vil bruge noget af den på at sætte mig mere ind i DNA-mystikken på et overordnet plan.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Slægtsforskning med DNA 2

Slægtsforskning med DNA 2

Hvem var min biologiske far?

Slægtsforskning med DNA 2

Jeg tog først på sommeren en DNA-test hos MyHeritage, og en meget venlig mand ved navn Ole har nu brugt et par timer på at hjælpe mig i gang med at tolke resultaterne. Han lærte mig en masse, og jeg ville ikke kunne have fundet frem til det samme selv. Det var dejligt, for jeg synes, det er svært. Og det hele virker på en eller anden måde fuldkommen overnaturligt eller mystisk.

Blandt Oles konklusioner var, at ham, jeg regner med er min biologiske far, måske slet ikke er den rigtige.

Ole sagde: “DNA lyver ikke”. Det er “Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie” langt henad vejen enige i. Jeg satte mig og så samtlige deres fremragende små videoer om DNA i slægtsforskning. Det er læge Jacob Hejmdal Gren, der gennemgår, hvad det hele går ud på og hvordan man tolker de matches, man får. Jeg mener, han nævner, at der kan være tilfælde, hvor DNA tager fejl.

Der var også en anden indblandet

Jeg husker fra adoptionssagen, at der faktisk også var en anden potentiel far til mig, men Arvebiologisk Institut kom dengang frem til, at det ikke kan bevises, at ham, jeg tror, det er, ikke skulle være den rigtige. Jeg tror, de skriver, at chancerne for dem begge er lige gode – men det skal jeg selvfølgelig tjekke endnu en gang. Han skriver under på bidragsresolutionen “i protest” og betaler frem til adoptionen er på plads. Han mener ikke, han er min far. Eftersom jeg er på børnehjem, ryger pengene formentlig i stats- eller kommunekassen. Man slipper ikke for at betale af den grund.

Adoptionssagen er for længst stillet op på sin (øverste) hylde igen. Det kræver en stige at få den ned. Jeg kan simpelthen ikke rumme, hvis mine nyligt fundne halvsøskende alligevel ikke er mine halvsøskende. I affekt slettede jeg DNA-testen/-resultatet på MyHeritage. Det var nu nok dumt af mig.

Skal jeg prøve igen?

Nu har jeg set mig varm på firmaet FamilyTreeDNA og jeg overvejer at købe den absolut mest omfattende pakke, de tilbyder. Man kan uploade resultater fra dem til MyHeritage. Det vil nok være nødvendigt, da de fleste danskere tester hos MyHeritage. Pakken fra FamilyTreeDNA er bare bedre. Det var i hvert fald sådan, jeg forstod Jacob Hejmdal Gren.

Så jeg tæller på fingre: Skal jeg prøve igen? Hvad vil jeg have ud af det? Kan jeg overhovedet få noget ud af det, eftersom resultaterne kun er valide, hvis der også er andre nulevende, der har taget en test.

En af årsagerne til, at der kan rejses tvivl om faderskabet er, at absolut ingen af de personer Ole og jeg kiggede på stemte med den traditionelle slægtsforskning, jeg har udført på min (formodede) biologiske fars side. Alle slægtsforskere laver fejl, og det gør jeg så selvfølgelig også. Men så meget, kan jeg ikke tage fejl. Jeg har trods alt en del års erfaring.

Min (formodede) biologiske far havde et specielt efternavn og det har jeg kunnet spore til midt i 1700-tallet på Lolland. Altså burde det navn også være dukket op i bare nogle af de træer, vi så på. Men det gjorde det ikke!

Og der var vist heller ikke noget af alt det andet, vi så, der kunne passe. Det kan der selvfølgelig være mange årsager til. En af dem kan være de manglende lokaliteter (sogn, herred og amt). Jeg kiggede efter træer, der havde Lolland og eller Falster som lokaliteter, men mange skriver af en eller anden mærkelig årsag ikke lokaliteter i deres træer, og så vil jeg ikke umiddelbart kunne genkende noget. Og jeg har ikke et sted at lede blandt landets ca. 2.300 sogne. Hvor skal man ende og begynde med at lede efter fx en Peter Hansen?

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Tre søskende på Fejø

Automatisk kladde

Kan bedst beskrives som “specielt”

Tre søskende på Fejø

Vi er tre mennesker, der er bundet sammen af en fælles far; ingen af os har samme mor. Jeg er bortadopteret. De er mine halvsøskende. De to kender hinanden gennem hele livet. Den ene opsøgte mig den 11. juli i år. Den anden traf jeg første gang i torsdags.

Gennem længere tid har to af os haft besluttet, at vi ville til Fejø for at se, hvor vores far var fra. Måske kunne vi finde nogle interessante gravsten på vores farmors side, der levede og døde på Fejø i århundreder? Vi ville se kirken, hvor vores far blev døbt i 1940, vi ville prøve, om vi kunne finde hans fødested mv. Sådan rigtig slægts-nørdet. Vi har forsøgt om præsten, en graver, et medlem af menighedsrådet eller en anden havde tid at vise os lidt rundt i kirken og på kirkegården, men vi havde ramt en dårlig dag, hvor ingen havde tid. Det må så blive næste gang.

Ingen af os havde nogensinde været på øen før, men i dag har vi uden tvivl set hele øen i strålende sol og augusttemperaturer. Det har været forrygende, og det kan nok bedst beskrives som “specielt”. Vi kender næsten ikke hinanden, men et usynligt bånd binder os sammen, og vi kigger alle tre efter ligheder.

De synes, de kan se noget af vores far i mig (jeg er ældst); det er noget med øjenbrynene. Jeg leder efter “mentale spor” og om der fx skulle være arvelige psykiske sygdomme. Det synes der ikke at være, men han havde noget med tal og tabeller …

Bestemmelserne i arkivloven

Jeg har ledt efter dem i minimum ti år. Jeg har haft adoptionssagen i knapt 20 år, men på grund af 75-års restriktionen og vilkårene i adgangstilladelsen, jf. arkivlovens §§ 23 og 40, har jeg ikke lov at opsøge dem, hvad der er rimeligt nok. Det står sort på hvidt flere gange i adgangstilladelsen.

Jeg har stor forståelse for, at mennesker, der vælger at bortadoptere, har ret til at være i fred og lægge låg på et muligt traume; taler man ikke om ting, går de sikkert væk på et tidspunkt, synes filosofien at være hos nogle mennesker, og den filosofi har så sneget sig ind i arkivloven.

Arkivlovens § 40 lyder

Den, der får adgang til benyttelse af arkivalier, som ikke er umiddelbart tilgængelige, må ikke uberettiget offentliggøre, videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til private eller offentlige interesser.

Jeg er jo da trods alt jurist, så selvfølgelig har jeg overholdt alle paragraffer og vilkår, men jeg kan jo ikke gøre for, at mine søskende opsøger mig. Og det er, hvad der er sket.

Pludselig sidder vi alle tre i én bil

Har vi noget at tale om, bare fordi vi deler lidt DNA? Ja, det har vi, men vi kan også være stille og eftertænksomme sammen og betragte den umådeligt kønne ø. Jeg er meget spændt på, hvordan det kan udvikle sig.

To af os har skrevet/talt om, at ingen af os har erfaring med, hvordan “man gør”, når man pludselig får en ny familie. Det må komme lidt henad vejen. Det er “specielt” og uhyre spændende.

Tre søskende på Fejø

Langt over frokosttid genlød bilen af maverumlen. Vi havde regnet med, at det ville være muligt at spise en frokost et sted på øen, men det lykkedes ikke at finde noget andet, der var åbent, end et sted med et stort billardbord og ivrige billardspillere, hvor kokken var ude af syne og så en “Restaurant fodkoldt”, selvom vi afsøgte alle muligheder. Det gjorde selvfølgelig, at vi fik set hele øen.

Vi endte et fremragende sted i Maribo ved navn “Café Vin&Brød”. På det tidspunkt var kl. 15, og jeg havde ikke spist morgenmad, så burgeren ledsaget af en Rauchbeer fyldte sin plads godt ud.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Du er fuldkommen anonym og alt vedr. GDPR overholdes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

I Roskilde med min nye familie

I Roskilde med min nye familie

Jeg savner vist ord

I Roskilde med min nye familie

I de forskellige slægtsforskningsgrupper læser jeg af og til om:

  • Ældre der på deres dødsleje fortæller et barn, at det også har en søster/bror, der aldrig har været talt om,
  • Granvoksne halvgamle mennesker (ca. på min alder), der via DNA-test finder ud af, at deres far var en anden, end ham de hele livet har anset for faderen, eller
  • At de er bortadopterede.
  • DNA-slægtsforskning er p.t. et hit; jeg har også taget en DNA-test, men har intet fået ud af det, så jeg bladrer videre.

De mennesker spørger så, hvordan de kommer videre. Og det forstår jeg til fulde.

En uhyggelig indskudt historie eller skrøne

Måske er der i en af min farfars brødres familier en lignende historie eller skrøne:

En kvinde tilbageholdes tre eller fire dage under besættelsen af tysk politi – derfor regner jeg med, at det var efter september 1943 (så vidt jeg husker, var det der, de tog politiet) og inden 4. maj 1945. Hendes to ikke ret gamle sønner er alene hjemme og må tage sig af en lille nyfødt pige. Drengene spørger naboerne om hjælp, men naboerne vil ikke hjælpe, idet kvinden muligvis var “tyskervenlig”. Kvinden fortæller tyskerne, at hun har en nyfødt derhjemme, men de er ligeglade. Da hun løslades og kommer hjem, er pigen død af sult. Det fortæller kvinden på sit dødsleje til et barnebarn. Jeg har kontakt til et andet barnebarn, der har fortalt historien, og som ikke er bange for facts.

Jeg synes, det lyder helt vanvittigt, og vil selvfølgelig gerne optrevle historien. Det er klart. Jeg har bare ingen spor at gå efter, hverken navn, årstal eller sted bortset fra “i København”, og så er det næsten umuligt med de lidt over 50 forskellige sogne på den tid.

I de år foregik der mange mærkværdige og frygtelige ting, og der kommer mere og mere for en dag. Alligevel vil jeg gerne se dokumentation. Om et par måneder kan jeg muligvis få nogle facts, der gør det muligt at finde ud af, om den lille pige virkelig fandtes. Før jeg ser det i primære kilder, stiller jeg mig altså mere end tvivlende.

Tilbage til dagens egentlige historie

Sådan har det aldrig nogensinde været for mig. Mine adoptivforældre traf meget tidligt den helt rigtige beslutning, at jeg skulle kende hele sandheden: at de havde fået mig fra et børnehjem, og at mine biologiske forældre var for unge til at have børn, og at de ikke var et “rigtigt” par. De brugte ikke udtrykket “One night stand” eller “Du skulle have været en plet på lagenet”, for det kan børn ikke forstå. Men det er sådan set sandheden.

Mine adoptivforældre holdt to fødselsdage for mig: en den dag, jeg er født, og en anden den dag, de syntes, de selv havde noget at fejre: nemlig årsdagen hvor de hentede mig i Hellerup fra “Dear Home” og tog mig med til Skjern. Ergo: der har aldrig været mystik, og da jeg flyttede hjemmefra, fik jeg adoptionsbevillingen med i tasken. Måske en lidt underlig handling, men sådan var der så meget. I den står mine biologiske forældres navne.

Der er så sket det magiske, at min biologiske fars yngste barn har opsøgt mig, og vi lærer nu hinanden at kende stille og roligt. Det bliver til mange mails, hvor vi kommer vidt omkring, og i dag til en dejlig dag i Roskilde, hvor hun viste mig flere af de steder, han holdt af at komme.

Det er et menneske, jeg vældig godt kan lide, og som jeg gerne vil bruge tid med/på. Vi sætter begge pris på transparens, “ordet på bordet” og på at lægge puslespillet sammen. Jeg kan fx vældig godt lide at høre om, hvilken type menneske, han var. Jeg har gravet masser af data frem fra arkiverne, som jeg til gengæld kan give hende. Det er en fin byttehandel, hvis man kan tillade sig at kalde det sådan. Det lyder ikke så kønt; “gensidighed” er nok et bedre ord.

Det er meget specielt og meget vanskeligt at beskrive. Jeg savner vist ord. Jeg er helt sikkert glad og spændt på, hvordan det vil udvikle sig med tiden. Det er de følelser, der fylder mest – sådan ca. 95 pct.

Der er også nogle andre, men jeg ved ikke, hvad de kaldes. Det kommer nok, og negative er de under ingen omstændigheder.