Syv kapitler – og så

Bogen, der ikke skal være en bog

Bloggen har ligget stille et stykke tid, fordi jeg har skrevet syv kapitler til det, der ikke skal være en bog, men nærmere en serie af artikler på POV International. Jeg kan ikke skrive både til det ene og det andet på en gang.

Jeg har skrevet om den lykkelige del af min barndom, den knapt så lykkelige, skoletiden, min mormor, som havde stor betydning og er nået til den 1. august 1980 hvor jeg, fri som fuglen, ankommer med Bornholmerbåden til Kongens Nytorv og starter rengøringsarbejde på deltid i De Gamles By på Nørrebro osv.

Jeg skriver alt det svære uden følelser, for det hele er bearbejdet hos min psykolog. Det er både godt og skidt i denne skriveproces, for det betyder, at kapitlerne bliver uden nerve, ja nærmest kliniske. Jeg kan skrive om de værste overgreb, som var det en opskrift på en sandkage.

Lige nu

Jeg er løbet sur i spørgsmålene ‘Hvem gider læse en (klinisk) levnedsbeskrivelse, når den ikke er fra en kendis?’ og ‘Hvad skal læseren få ud af at læse dette kapitel?’. Jeg kan simpelthen ikke svare på det. Men før jeg kan svare på det, kan jeg ikke skrive mere. Det er en ægte show stopper.

Jeg glæder mig meget til det første møde med journalisten, som forhåbentlig kan hjælpe mig ud af det dødvande, jeg har bragt mig selv i. Rigtige forfattere kender sikkert dette til hudløshed, men for mig er det nyt. Ordene plejer at flyde ud af  tastaturet. Det gør de sådan set også; de er bare uden nerve.

Det skal kunne lade sige gøre at skrive en serie artikler til POV. Jeg plejer da at kunne…

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *