Moderne kædebreve

Normalt deltager jeg ikke i den slags kædebreve på Facebook, fordi jeg ikke finder det morsomt og bare anser det for moderne spild af tid, men denne uge var det noget andet.

Jeg tog imod udfordringen fra Mads Bech Andersen om hver dag i syv dage at slå et billede op af en af mine yndlingsbøger, uden forklaring – uden beskrivelse – kun omslaget.

Hver dag skulle jeg så selv udfordre en ny person. Det er her kædebrevene kommer ind i billedet. Nogle af dem, jeg udfordrede, ville gerne være med, andre havde ikke tid og/eller lyst, og det er selvfølgelig helt fair.

Udvalget

Det var lidt svært at vælge bøgerne, for jeg har trods alt mange dejlige tilbage trods det, at jeg har foræret mange bort tidligere på året. Jeg var dog ikke i tvivl om, at det skulle være nogle, der fortalte noget om mig som menneske; altså ingen Anders And & Co.

Det blev til:

  1. Alf Ross “Ret og retfærdighed”, der er en lærebog i moderne positivistisk retsfilosofi. Fascinerede og svært dengang for 28 år (uha) siden.
  2. Preben Kok “Skæld ud på Gud”. Preben Kok er præst på Vejle sygehus, og siger, at det af og til er i orden at skælde ud på Gud, når han ikke udviser den nåde, han burde, når nåden er det centrale i vores forståelse af kirken. Det er ikke rimeligt når fx dør i mors arme to dage efter fødslen. Så er det OK at skælde ud på Gud.
  3. Eva Smith “Vidnebeviset” Om afhøringsmetoder. Det er hendes doktorafhandling. Jeg var til forsvaret og læste efterfølgende bogen som en krimi. Jeg mener, det var i 1984.
  4. Erich Maria Remarque “Intet nyt fra Vestfronten” Som jeg har arvet fra min far, der har arvet den fra sin far. Den er så sprød, at man ikke længere kan læse den eller bare bladre i den. Den er fra 1929.
  5. A. A. Milne “Peter Plys”. En bog fra min barndom. Det er historier om en lille bjørn med en del fine vignetter i.
  6. “Den store asiatiske kogebog”. Tro det eller ej: Jeg har faktisk været temmelig skrap til at lave mad og gerne wokmad. Jeg kunne have op til flere gæster ad gangen. Men det er færdigheder, man skal holde vedlige, og det har jeg ikke haft mulighed for. Indtil videre øver jeg mig på mig selv og det går fint. Jeg er på vej til at udvide repertoiret, og er nogenlunde i stand til at have én gæst ad gangen. Færdigheder man en gang har haft kan findes frem igen ved træning – ligesom hjernen! Jeg træner derfor.
  7. Herdis Møllehave “Le”. Jeg vekslede mellem Le og Lene, men det blev Le, da det var den først udkomne. De hører til den akademiske ende af den kvindelitteratur, jeg læste i 80’erne. Jeg kan såmænd ikke huske, hvad de handlede om, men jeg har lige konstateret, at de ligger på Nota.

Det har faktisk været sjovt at gå på jagt på boghylderne, og finde noget der sagde lidt om min som menneske i stedet for altid at være så ordrig 🙂

Tak for invitationen Mads!