,

Svært

En ven har taget sit eget liv

I aftes læste jeg på Facebook (FB) en meddelelse fra en ukendt kvinde til min ven Bjarne. Teksten kunne kun læses som, at han var død. Jeg sendte hende en besked, hvor jeg spurgte, hvad der dog var sket. Han har taget sit eget liv. Vi havde lidt dialog frem og tilbage, men hun vidste ikke så meget. Der er begravelse i Næstved på tirsdag Præstø Kirke på onsdag den 10. juni kl. 11:00, og jeg vil se, om jeg kan komme derned. Hans urne vil efterfølgende blive nedsat på Snesere Kirkegaard. På hans FB-side skrev jeg “Ære være dit minde” og “Jeg håber Gud tager dig i sin favn”. Jeg var for fantasiforladt til andet, men jeg håber Gud træder i karakter; nu har han i hvert fald chancen.

Jeg har mistet en barndomsven, og det gør ondt. Hans navn var det første, jeg så for mig, da jeg vågnede i morges, Bjarne Olesen. Vi gik i klasse sammen fra 1976 – 1978 og så gensidigt op til hinanden. Jeg tror, at den gensidige respekt holdt sig ind i nutiden. Allerede i barndommen var han dygtig til at tegne, og han blev da også en anerkendt arkitekt og arbejdede 20 eller 25 år i Holland. Han var lige flyttet tilbage til Danmark og kæmpede for at få et arbejde, men han havde noget at lave, så det kan ikke være årsagen. Vi var lige ved at lære hinanden at kende igen efter hans mange år i Holland, og han var at besøge mig på hospitalet. Vi var jævnligt på FB sammen.

Jeg tumler med spørgsmålet “Hvorfor?”, og med mindre han har efterladt et afskedsbrev, bliver det aldrig besvaret. Han havde fortalt mig, at han kæmpede med nogle svære problemstillinger, men han kom ikke nærmere ind på hvilke – og jeg var så dum ikke at spørge ind til det. Jeg bander mig selv langt væk. Måske kunne jeg have hjulpet? Da jeg så ham på hospitalet, virkede han almindeligt glad, han havde let til latter, og sidst jeg talte i telefon med ham virkede alt også helt normalt. Hvorfor? og hvordan?

Det er anden gang i mit liv, jeg har selvmord tæt på, og jeg synes, det er forfærdeligt og meningsløst. De to mennesker, jeg har mistet til den form for død, var begge meget stræbsomme, dygtige og intense. Det var mennesker, jeg beundrede. Hvil i fred begge to!

Må din vej gå dig i møde

“Må din vej gå dig i møde,
og må vinden være din ven,
og må solen varme din kind,
og må regnen vande mildt din jord,
indtil vi ses igen
må Gud holde, holde dig i sin hånd.

Må din dag se mange timer,
og må natten skænke dig sin fred,
og må mørket læge dine sår,
og må lyset leve i dit blik,
indtil vi ses igen
må Gud holde, holde dig i sin hånd”

Resten af teksten og musikken er her på YouTube

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *