Support PC & andet
Jeg er – stort set – blevet “færdig” med hjemmesiden til gruppen Support PC & andet. Det har været et større arbejde, end jeg havde forestillet mig, men jeg er faktisk blevet helt godt tilfreds med resultatet.
Hjemmesiden er udsprunget af Facebooksiden Support PC & andet. Tilmeld dig siden, hvis du af og til har et PC-problem, et mobil-problem, et GPS-problem mv. I præamblen står der sådan: “Formålet er at hjælpe hinanden med problemer i hverdagen: alt indenfor PC, Mac, mobiltelefoner, GPS, Smart-TV eller noget helt tredje. Vores bistand omfatter kun privatpersoner.”
Siden er lavet med WordPress, der rummer mange muligheder udover at fungere som blog.
“Alle siderne på hjemmesiden er særskilte sider” – det er ikke godt formuleret, men jeg kan ikke finde på noget bedre. Der er i alt 53 undersider. Det tog temmelig lang tid at kontrollere, at alle links fører det rigtige sted hen, og at alle åbner i en ny faneblad, så det er lettest muligt for brugerne.
Jeg er meget spændt på brugernes reaktioner. Jeg har gjort mig umage for at skabe noget, der både er læsevenligt og instruktivt. Siden lægger primært vægt på at hjælpe brugerne til selvhjælp, og derfor er fokus på guides til forskelligt software. Alle guides er ajourført, skrevet igennem med blik på reglerne om læsbarhed, og så har jeg fundet en del af mine egne komma- og stavefejl 🙂
En hjemmeside bliver jo aldrig rigtig færdig. Der skal hele tiden udvikles, udvides og tilrettes, men det er jo bare hyggeligt, når hele grundlaget er på plads.
Vi ønsker nye forslag til guides velkomne, og ikke mindst sætter vi pris på at få færdige guides tilsendt, hvor det bare er sprog og design, der skal pusles med.
Kort fortalt: Kvinde, født 1963. Cand. jur. 1990. Statslig økonomi- og projektstyring i 23 år. Bipolar lidelse: 2014. Aspergers Syndrom: 2019. Pension: 2021.
Interesser: webudvikling og læreprocesser. Forfatter til flere artikler på POV International.
Wow! 😀 Flot arbejde. Jeg er glad for det ‘enkle’ design, som gør læse- og brugervenligheden god – nemt at overskue. Hold da op hvor du kan! 😉
@ LS
Mange tak skal du have! Det glæder mig, at du kan lide designet; det har jeg også gjort meget ud af. Jeg har før linket til mine guruer, men her kommer lige et til den bedste artikel: http://www.nielsgamborg.dk/wordpress/brugervenlighed/brugervenligt_layout.htm
Tak 🙂
Der er heldigvis mange måder at bruge sin fritid på, og hovedsagen er at man trives med det.
Siden ser rigtig fin ud.
@ Pia
Ja du har ret i, at fritiden kan bruges på mange måder. Jeg synes, den slags arbejde er sjovt og lærerigt, og så er der en masse, der kan bruge resultatet til noget fornuftigt.
Det ser fint ud, og siden er tjep 🙂
@ Eric
Tak skal du have. Ja jeg synes også selv, at hastigheden er fin, men der ligger jo heller ikke så meget endnu.