Stillads

I min ejendom skal klubværelserne i tagetagen rives ned og erstattes af lejligheder.

Det har medført et gigantisk stillads foran hele bygningen. Stilladset har egen elevator lige ud for mine vinduer. Foreløbig kun på nordsiden. Sydsiden følger. Stilladset betyder for det første, at der er nærmest mørklagt i soveværelse og køkken. For det andet skal jeg nu vænne mig til, at der går mænd med arbejdstøj og sikkerhedssko udenfor vinduerne i førstesals højde.

Gården er fyldt op med containere, trailere osv. Papcontaineren er skjult af et eller andet skrammel, så man ikke kan putte noget i den.

Jeg har altid min cykel i mit eget kælderrum. Nu er det stort set umuligt at komme op og ned ad kælderhalsen med en cykel, fordi nogle af benene på stilladset står midt i det hele.

De hamrer, banker, saver og borer fra 6:30 til 17:00.

De er færdige til februar… 🙁

19 replies
  1. Kisser
    Kisser says:

    Ikke rart når udsigten bliver forstyrret af et stillads.
    Den positive vinkel af historien er, at når de er færdige, er det forår igen.

    Svar
  2. Lene
    Lene says:

    Ombygning er en lang, træls proces, og for den enkelte betyder det nok ikke særlig meget at der kommer nye lejligheder. Håber du kan finde ud af en måde at gøre dem “usynlige” for dig.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Lene

      Du har helt ret: Jeg er fuldstændig ligeglad med de nye lejligheder – men jeg kommer selvfølgelig til housewarmingen 🙂
      Ja det bliver nok noget med at trække gardinerne for og hygge med stearinlys.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Inge

      Du har helt ret, det er en løsning. Og jeg har hvide gardiner, så jeg ikke kommer til at hensidde i total mørke. Ja og så er der jo det med elektrikeren: Jeg troede det var i dag, han skulle komme, men jeg har taget fejl, det er først på tirsdag. Så kan jeg vel få lidt lys over land og by.

      Svar
  3. LS ☆
    LS ☆ says:

    Hey … mænd i arbejdstøj og sikkerhedssko lige udenfor vinduet?! Det er da lidt af en gevinst 😀 😀
    Hvis det bliver for anstrengende, tænker jeg også det der med et 5 måneders ophold i syden må være rimeligt.

    Svar
  4. Anonym Jette Renane
    Anonym Jette Renane says:

    Ja man burde jo egentlig bede Selskabet om at betale et ophold sydpå i de 5 måneder arbejdet står på. Min veninde har lige været gennem det sammen, ja det blev selvfølgelig forlænget med 2 måneder, og hun er helt i bund.
    Tænker på dig

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Anonym Jette Renane

      Velkommen til min blog, og tak for din søde kommentar, der lige skulle godkendes først, da det er første gang, du kommenterer her – spamhensyn. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Du har da fuldstændig ret: fem måneder sydpå må være en passende erstatning for tort. Vores byggeri bliver sikkert også et par måneder forsinket.

      PS: Hvordan går det med WordPress? Mit tilbud om bistand står naturligvis ved magt.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *