Sproglige irritationsmomenter

I månedens løb har jeg samlet (på) irritationsmomenter, og der var så mange, at jeg ikke har orket at give dem en ledsagende tekst. Jeg har bare placeret dem i kategorien “Irriterende” pr. 31. oktober.

Noget af det, jeg har lagt mærke til, er den overdrevne brug af ordet “på”, der sniger sig ind alle vegne, hvor det ikke hører til. Det samme gælder ordet “lige”:

1. Kan du gøre os klogere på
2. Kommentere på
3. Nysgerrig på
4. Lytte på
5. Hvad er det lige, der sker?
6. Så ringede X lige i dag
7. Spørge ind til
8. Handle ind
9. Gøre en forskel
10. Fremadrettet
11. Psykiske diagnoser
12. Når det så er sagt
13. Skriver i et skriftligt svar
14. På Mette Frederiksens [eller en andens] vagt
15. Yngstebarnet/ældstebarnet
16. Manden/konen min
17. Søge på Google
18. Det ligner at
19. Assistents Kirkegård
20. Direkte ane (det sagde jeg også selv i 20 år! Heldigvis gjorde Anton mig klogere på, at det er noget sludder, eftersom der ikke eksisterer in-direkte aner. Enten er det aner, eller også er det familiemedlemmer).

Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

• Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
• En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 31. oktober 2025 rummer Sprogdatabasen i alt 1.530 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 43 nye eksempler plus de 20 irritationsmomenter.

---

Danskerne

Hvad med de 10,5 pct. af indbyggerne i Danmark, der ikke har dansk statsborgerskab? Skal de ikke forsikres og holdes sikre og trygge?

Prøv (lige) at lægge mærke til, hvor ofte politikere fra alle sider af spektret – og journalister – frasorterer vores udenlandske medborgere.

Her er Pelle Dragsted på Facebook den 20/10 med både “lige” og “danskere”:

“For selvom det er Lene Espersen, der er havnet på forsiden her, så er det jo Mette Frederiksen og regeringen, der holder hånden over sig selv, mens de lige – igen – har stemt for at hæve pensionsalderen for alle andre danskere”.

Jeg er klar over, at Pelle Dragsteds brug af “lige” her er i orden, da han bruger det i betydningen “lige netop”, dvs. for kort tid siden.

Den Danske Ordbog (DDO) er lukningstruet

Hvis du interesserer dig for sprogbrug, og det gør du sikkert, når du læser denne artikel, bør du støtte borgerforslaget “Den Danske Ordbog skal sikres politisk”. Fristen er den 11. marts 2026. I skrivende stund (den 31. oktober) er der kun opnået 15.030 støtter; der er langt til de krævede 50.000. Det undrer mig, når DDO har 130.000 daglige opslag. Hvis du ikke allerede har støttet, er det nu, du skal finde kuglepennen frem.

DDO mangler 8,5 millioner kr. årligt. Vi kan finde flercifrede milliarder til skattelettelser til de rigeste, forsvar m.v., men 18 øre pr. opslag i DDO kan vi åbenbart ikke finde.

Regnestykket er følgende:

1. 130.000 daglige opslag * 365 dage = 47.450.000 opslag årligt.
2. 8.500.000 kr./47.450.000 = 0,1791 kr.

Stavning eller kaos – afsnit 139

1) Facebook den 1/10. En medarbejder glæder sig over, at kollegerne fejrer ham på jubilæumsdagen: “Mine kolleger har været tidligt på fære”. Det er umuligt at høre forskel på rigtigt og forkert, så den lander i kategorien “Lydskrift”, men min stavekontrol fanger den nemt.

2) Facebook den 2/10. Den professionelle Facebookside “MigOgKbh” har samlet nogle citater, men man glemte at læse korrektur. Opslaget er fra den 30/9: “Vi har samlet 20 gyldne Jørgen Leth-citater – men hvilket ene synes du, at vi mangler på listen”.

3) dr.dk den 3/10. Indsendt af Charlotte – tak for både bidrag og for test.

Hun skriver: ‘Uforståelig sætning, “Mere end aldrig før” ‘. Det er jeg enig i. Gad vide hvornår det er?

4) Facebook den 4/10. Jeg er klar over, at min egen forståelse og brug af ordet “omkring” som i “rundt omkring” sikkert stammer fra urtiden. Følgende er dog en af de værre og henføres til kategorien “Irriterende”: “Borgermødet om problemerne omkring botilbuddet”.

5) Facebook den 4/10. Lydskrift er en herlig kategori, men noget som følgende gør mig utryg: “Er der ingen journalister hos de trygte medier der tør at lave research på …”

6) TV Avisen den 4/10 kl. 8:10 om stormvejret. Journalist Helle Smidstrup spurgte meteorologen “Hvor er det slemmest lige nu?”. Det er slemt ikke at kunne bøje et så almindeligt ord, når man er ansat på TV Avisen.

7) Facebook den 2/10. Mere lydskrift og jeg medgiver, at det kan være svært at vide, om man skal skrive “fonde” eller “fonte”, og da begge ord findes i ordbogen, reagerer stavekontrollen selvfølgelig ikke. I gruppe om WordPress, der er det program, de fleste bygger hjemmeside med: “hvilken Plugin til at skrive forskelige fonde og vælge farver på en side?”.

Jeg ser bort fra “forskelige”, der kan være en tastefejl. Her reagerer min stavekontrol dog.

8) Facebook den 5/10. Når man er professionel, som et politisk parti må anses for at være, burde nogen læse korrektur: “Vi vil fjerne momsen frugt og grønt”.

9) Facebook den 5/10. Hvad skal de mange “lige” lige, der proppes ind overalt?: “Så blev min bil lige proppet i en sandwich”.

10) Facebook den 5/10. “Så er dettte års løb vel overstået …”. Det må vedkommende da vide, når han lader sig fotografere ved målstregen. Humlen er, der skulle have stået “veloverstået”, så der er et mellem rum i overskud.

10) Facebook den 3/10-2022 (men gentaget den 3/10-2025). Ingen kommentarer: “Min gamle saglige fru moder”.

11) Facebook den 5/10. Selv svære ord kan blive endnu sværere: “Biuakratiet og levebrødspolitiker der undergraver den værdi, som var tænkt før i tiden”.

12) Facebook den 5/10. I forbindelse med at det blæste lidt den første weekend i oktober: “Der er virkelig gang i vejr systemerne i Kattengat”.

13) Danmarks Radio den 5/10. Indsendt af Charlotte, der skriver, at ordet kun findes i formen “Palet”. Der er således ikke noget, der hedder “Palette”: “… den mangfoldige palette af smags- og duftstoffer”.

14) Facebook den 5/10. Det er direkte pinligt, at en journalist på Berlingske overser denne fejl: “Hvordan landets vigtigste samfundsbærende institutioner indirekte sponsorer en erklæret trussel mod Europas stabilitet …”.

15) Facebook den 7/10. Åh, havde den dog bare varet lidt længere, men måske er kortfilm ikke ret lange?: “Fantastisk kort film fra min barndoms København N”.

16) Facebook den 8/10. Denne, der drejede sig om det israelske militærs tilbageholdelse af flere danske statsborgere, placeres vist bedst i kategorien “Lydskrift”: “… er Løkke defakto med til at blåstemple selve kidnapningen”.

17) Jeg fik acontoregning fra Hovedstadens Forsyningsselskab (Hofor). Jeg bruger altså lidt bygas, selvom de skrev: “Dine acontorater er beregnet ud fra følgende forbrug: 0”. Det skyldes, at jeg har en fastprisaftale.

Jeg lagde – inde i hovedet – trykket forkert på “ra” i ordet “acontorater”, da jeg første gang læste sætningen: acontorater. Det, jeg gjorde, var vel ikke helt skævt, når man fx sammenligner med ordene “professorater”, “defensorater”. “pastorater” og “rektorater”?

Hvis jeg selv skulle have forfattet Hofors skrivelse, ville jeg have fundet (på) en opdeling af sætningen og også inkluderet det med fastprisaftalen. Det kunne fx have været: “Du betaler aconto for din fastprisaftale, og dine rater udgør 475 kr.” Så ville sætningen have været umiddelbart tilgængelig og meningsfyldt.

18) Wikipedia den 9/10. Opslag Græse sogn. “I Græse Sogn ligger Græse Kirke med omkringliggende kirkegård, samt sognegården “kirkeladen” og præsegården, hvor man finder præstens kontor.”.

Hvis man er stringent og fjerner “t” fra “præstens”, får man “præsens”, og så bliver det til “nutids kontor”.

19) Facebook den 9/10 fra en professionel. Man kan ikke tjene profit; man kan tjene penge, eller man kan profitere:

“Kan diktaturstater tjene profit på sårbare børn og unge i København?”.

20) dr.dk den 10/10 kl. 20:01. Det er af flere årsager noget rod: “Man roder bod på fortidens sparesynder blandt andet i og omkring Grønland …”.

21) Facebook den 11/10. Når svære ord bliver endnu sværere: “X er uddannet i Y og er er en fantastisk Kiropraktiker, hvor kinosologi er en stor del”.

22) TV2 Nyheder den 12/10. Tilsendt af K.S. Det minder mig om filmen “Dead Man Walking” fra 1995. Susan Sarandon havde hovedrollen. “Død man stadig ikke identificeret”.

23) Facebook den 12/10 fra en professionel. Når man kan skrive det korrekt det ene sted hvorfor så ikke det andet sted? “Det store valgmøder – mød spidskandidaterne”.

24) Facebook den 12/10. Kirken må betragtes som en professionel bidragyder.

• Når man kan skrive “Hellebæk” korrekt det ene sted hvorfor så ikke det andet sted?
• “Tilmeldning” er nok nærmest lydskrift, men den fanges af min stavekontrol:

“Der er gratis adgang – tilmeldning via Hellbæk Kirkes hjemmeside”.

25 og 26) Facebook den 12/10. Også her er der tale om en professionel bidragyder i form af et firma, der sælger musikinstrumenter og lydudstyr. De har en flot hjemmeside, som der måske står en grafiker bag, og en sådan er ikke billig, men hvorfor har vedkommende ikke fanget disse:

“Hurtig lervering” og “Vil du vide mere om hvem af vores leverendører der komme, scan koden”.

 

27) dr.dk den 17/10. Denne er sjov, da der er flere muligheder:

“Grønlandske kvinder kan nu søge erstatning for spiral uden samtykke”.

1. Betyder det: at spiralen ikke kræver samtykke? Nej, det er ikke så sandsynligt, men det er faktisk det, der står.
2. Betyder det: kvinderne behøver ikke samtykke for at søge om erstatning? Ja, det kunne godt være, men hvem skulle i givet fald give samtykke til en sådan ansøgning?
3. Det, der i virkeligheden menes, er formentlig: “Grønlandske kvinder kan nu søge erstatning, hvis de fik opsat en spiral uden at have givet samtykke til det”. Det kunne man jo så have skrevet.

28) Danmarks Radio den 18/10. Statsradiofonien går til makronerne: “Synes du, at der skal rasp eller markroner i?”.

29) Det er faktisk et problem, at man ikke længere kan finde et toilet, når man færdes i det offentlige rum. Og lykkes det, skal man frem med VISA-kortet for at komme ind. Det er trods alt et pudsigt tema i valgkampen. Hvis de ikke har andre problemer i Thy, går det jo egentlig ganske godt:

“Og åbent de offentlige toiletter”.

Jeg har placeret den i kategorien “Udenfor kategori”.

30) Det er desværre ikke mig selv, der har fundet billedet herunder. En anden bruger lagde det op på Facebook den 18/10, hvorfra jeg stjal det: “Zoo København – Altid et besøg vejr”.

I henhold til “Teorien om den største synder” burde den lande i kategorien med de øvrige professionelle, men jeg har alligevel valgt kategorien “Lydskrift”. Det er simpelthen for fristende for det skønne eksempel.

Har Zoo København ikke markedsføringsansvarlige, såkaldte “SoMe-eksperter” eller lignende, der kan fange noget som dette? Og hvis de har, burde den resterende ansættelsesperiode være kort.

31) Den 18/10. Pinligt Dansk Psykologisk Forlag. Jeg ville gerne læse bogen, men jeg bruger ikke penge hos professionelle, der ikke læser korrektur. Af samme årsag er jeg ikke med lem af “Ældre Sagen”.

“Kvinder & piger på autismespekret”.

Udover vrøvlet om autismespektret bruger man ikke ampersand (&-tegn) i sætninger, selvom det ser smart ud. Wikipedia skriver: “Tegnet kan ikke direkte erstatte en hvilken som helst brug af ordet ‘og’; tegnet indikerer et tættere bånd end et almindeligt og, og bør derfor på dansk kun anvendes, når det forener flere dele til et hele. Eksempelvis er “Bang & Olufsen” udtryk for et hele, mens “jeg så en hest og en hund” ikke er det”.

32) Facebook den 18/10. Det er til at blive bitter over. Det er som om, folk ikke læser, hvad de skriver. Hvis man læste dette højt for sig selv, ville man aldrig være i tvivl om, at her var et mellem rum i overskud: “Tid til en morgen bitter”.

33) Facebook den 19/10. Citatet stammer fra en kendt politiker. Man manipulerer med noget eller nogen: “Hvorfor manipulerer Mette Frederiksen om danskernes økonomi”. Det er herudover bemærkelsesværdigt, at en politiker på venstrefløjen også skriver om “danskerne”.

34) Facebook den 15/10. Her er en, der har styr på andelen af udlændinge – endda fordelt på hjemland – der modtager førtidspension. Der mangler derimod styr på stavekontrollen: “For ex jugodlavere er det 25 % og for tyrkere er det 18 %”.

35) Facebook den 20/10. En socialdemokratisk lokalpolitiker vil gerne “Ned vend ventelisterne til udredning”.

På forespørgsel viste det sig, at der skulle have stået “Ned med ventelisterne til udredning”, så kategorien er “Sjusk”.

36) Facebook den 22/10. Er det mon igen telefonen, der har været på spil? “Vi savner den gren over vi sidder på”.

37) Facebook den 23/10. Nej, det gør jeg helt sikkert ikke, selvom man lander fisk: “Spiser du Atlanderhavslaks”. Den bedste kategori er formentlig “Lydskrift”.

38) Find begge forfatterens fejl: “Den berører tusindevis af både københavnere og vestjydere”.

39) Facebook den 25/10. Hvorfor bruger de ikke stavekontrollen? “… den svenske trubadur Simon Ahlström besøger Thy!”.

40) Facebook den 25/10. De kan skrive “battle”, med de ved åbenbart ikke, at en “yngling” er en ung mand:

“Hør de to kandidater fortælle om deres politiske visioner, dele anekdoter og synge for på deres ynglingssange”.

41) dr.dk den 26/10. Indsendt af Charlotte. De sjusker meget hos Danmarks Radio: “Det her kommer til at stjæle folk”. Mener de virkelig, at der er tale om et medie, der stjæler mennesker?

Læser man teksten under hovedoverskriften samt den tilhørende artikel, skal det vist forstås som et medie, der stjæler folks tid.

42) Kendt politiker på Facebook den 29/10. Problemet er, at folk ikke kommer i tvivl om forskellige ord og slår op i en ordbog (så længe den eksisterer) for at finde løsningen: “Morten Messerschmidt siger normalt, at han kærer sig om hjemmehjælpen og de ældres pleje“.

43) Selv en politiker, der stiller op til regionsrådsvalget, må da vide, at vi ikke stemmer om medlemmer af regionen men af regionsrådet, hvorfor det selvfølgelig ikke hedder “regionsvalget” men “regionsrådsvalget”:

“Først som underviser i regionsvalget hos 2.Y på Kalundborg Gymnasium, så til livedebat på DR”.

Og afslutningsvist: Bemærk prisen – men så er det også inkl. fragt. Jeg tror, jeg tager to.

 

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.