Status

Det er som om, det er værre med hukommelsen denne gang. Jeg synes ikke, jeg kan genkalde mig ret meget.

jeg har fået en medarbejder til at tælle op, hvor mange ECT-behandlinger jeg har fået. Med i dag er det 51, og det er en rekord. I dag var der adskillige gæster og det bryder jeg mig faktisk ikke om, men det er svært at smide dem ud. Der på briksen føler jeg meget udstillet, når det lille rum er fyldt op. Jeg har klaget min nød til en af de sygeplejestuderende, som vil skrive det i min journal.

jeg var til stuegang med Melita (overlægen) i går og fik ros for de kompenserende strategier fx i form af at optage samtalerne. På en eller anden måde skal jeg jo huske, hvad der foregår.

Jeg synes, der plejer at komme en “lysning” efter første elller anden gang, men det er som om, den ikke er kommet endnu.

I morgen kommer præsten om formiddagen og om eftermiddagen kommer henholdsvis ergoterapeuten og socialrådgiveren. Hvorfor jeg har lavet aftalen med sidstnævnte, kan jeg ikke huske. Det vil vise sig.

Jeg har lært en vældig sød kvinde at kende og håber, vi kan drikke en kop kaffe en dag derhjemme.

12 replies
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Lige netop! Jeg vil ikke være deres lærebog. Jeg har taget fat i min kontaktperson, så hun kan fremføre mit ærinde.

      Svar
  1. Anonym JR
    Anonym JR says:

    Mener også at alt arbejde er vigtig , bores samfund kan bare ikke fungere uden os allesammen. Men selvfølgelig er det vigtig, at have et job man kan lide. At være glad for at gå på arbejde og glad for at komme hjem, yes.
    Held og lykke med det hele Hanne

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ JR

      Velkommen til min blog og tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da det er første gang, du kommenterer her. (Tænk det synes jeg ellers ikke… Måske er der et eller andet galt?)

      Det er sikkert rigtigt, at alle opgaver er vigtige, men jeg forbeholder mig retten til ikke at have lyst til at løse dem alle sammen.

      Svar
  2. mia gerdrup
    mia gerdrup says:

    Socialrådgiveren – tale om ansøgning til specialdynen???

    Ellers vil jeg bare ønske dig god bedring, og håbe at der viser sig et lys forude.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Mia

      Jeg har spurgt personalet, og de kunne oplyse, at aftalen med socialrådgiveren angår mit næste fleksjob. Hun skal kontakte min fleksjobrådgiver i kommunen og påvirke ham til at finde et fleksjob med mening i. Jeg vil ikke ud at lave et eller andet idiotisk og ligegyldigt. Det skal være noget, der er vigtigt.

      Svar
      • kisser
        kisser says:

        Hanne, hvad er vigtigt? og hvad er idiotisk og ligegyldigt?
        Jeg spørger, fordi for rigtig mange år siden lærte jeg af en af mine bedste chefer (som jeg stadig ser ret jævnligt), at alt har værdi. Selv det at åbne posten og leverede videre i systemet – et “normalt” lavstatus arbejde, som har stor værdi, for uden brevene fra kunderne ville “sagsbehandlerne” være uden arbejde.
        Rengøring på min datters afdeling på Riget er af allerstørste værdi, for er der “bakterier” og lign., kan brugerne der være sikker på afstødning (de har ingen immunforsvar), og så skal der kun meget lidt fantasi til at forestille sig, hvad der så sker.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Kisser

          Det jeg mener er, at opgaven skal vigtig for arbejdsgiveren som fx HR-systemet er det for Folkekirkens Nødhjælp. De har glædet sig til det i to år, så det er en herlig opgave. Jeg kunne godt frygte for at blive sat til et eller andet ligegyldigt; dvs. ligegyldigt om det bliver løst eller ej, det gider jeg ikke.

          Svar
  3. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Hvad med den idé med at sige på forhånd, at du ikke vil have flere “gæster”, når du får chok?

    Har du spurgt Melita om det der med evt. “poop-out”-effekt af ECT? Jeg mener, hvis det ikke virker, så skulle da en vis herre stå i at få flere. Nå, jeg er jo ganske forudindtaget mod ECT.

    Under alle omstændigheder håber jeg, at det snart lysner for dig.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Jeg er pro ECT, og det plejer jo at virke fint, men det er som om, effekten udebliver denne gang. Måske er det blevet lidt bedre, men jeg er ikke sikker.

      Jeg har lavet en aftale med min kontaktperson om det med gæsterne. Jeg vil mene, jeg er i min gode ret til at sige nej tak.

      Tak for dine gode ønsker. Det luner alt sammen.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Lene

      Jeg oplever personalet som meget kompetent og lyttende. Herudover er det min oplevelse, at de er meget omsorgsfulde. Jeg er glad for at være her, men jeg har ingen idé om, hvor længe de beholder mig.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *