,

Statens Kursus til Studentereksamen

Statens Kursus til Studentereksamen

Lærerne var dedikerede

Statens Kursus til Studentereksamen

Fra 1981 til 1983 gik jeg på Statens Kursus til Studentereksamen på Mynstersvej nr. 5 på Frederiksberg. Man blev student på to år, og jeg havde ikke mere tid til rådighed. Nogle tror fejlagtigt, at man så ikke tager en rigtig studentereksamen, når det i det almene gymnasium tager tre år. Huen er nøjagtig den samme – kravene er bare større.

Jeg tror, det var min fars ungdomskæreste (hende på 98 år) og hendes mand, der satte huen på mig. Det var en stor dag. Jeg var ikke med i hestevognen, som vel var skiftet ud med et motorkøretøj, for jeg skulle på arbejde i Irma …

Ad omveje har jeg fået lidt kontakt med to tidligere klassekammerater, der også tænker tilbage på Statens Kursus til Studentereksamen med glæde. De er enige i, at det var sindssyg hårdt, men at vi også lærte meget. Alle lærerne var utrolig dedikerede og brændte for at formidle viden og indsigt i netop deres fag.

Fx latinlæreren (Kirsten Rald): Det er lige før, jeg husker hendes formidling af Plinius (den ældre?) og Cæsar selv. Hun gjorde disse historiske personer til mennesker; herefter gik det lettere med konjunktiv og ablativ. Tog hun os ikke også med til Rom? I hvert fald har jeg været i Rom og gået rundt i Colosseum, og jeg vidste, hvad der var sket der.

I tysk (lærer: Kirsten Gjaldbæk) læste vi fx “Christiane F.” og lærte om anden verdenskrig og nazisme. I engelsk (lærer: Susanne Asmussen) læste vi blandt andet “Glasklokken” af Sylvia Plath og i dansk (lærer: Holger Larsen) blev vi introducerede til danske klassikere (fx “Jørgen Stein” af Paludan). Niveauet var virkelig højt.

Vi har 40-års jubilæum i år, og jeg har en idé om, at der kunne være sjovt at samles, men hvordan bærer jeg mig ad? Jeg kan finde mennesker i 1700-tallets skifteprotokoller, men jeg er ikke sikker på, at jeg kan finde mine tidligere (og nu også “gamle”) klassekammerater.

Når man holder af regler

Jeg holder meget af regler, for så ved jeg, hvad der forventes af mig, og hvordan jeg skal agere. I den tid er min hjerne ikke på overarbejde, for der skal jeg ikke gætte mig til omverdenens krav og forventninger.

  1. For det første er det blandt årsagerne til, at jeg blev jurist.
  2. For det andet elskede jeg latin, tysk og matematik (lærer Finn, efternavn: muligvis Andersen?). Det var så let: Man skulle bare lære reglerne, så kunne man resten uden at skulle tænke nærmere over det.
  3. For det tredje var jeg ikke videre skrap til engelsk (grammatik), for der er jo nærmest ingen regler, eller også er der tusindvis; man skal bare kunne høre, om det er rigtigt eller forkert. Selvfølgelig kan jeg begå mig på engelsk både i skrift og tale, men jeg er overbevist om, at det ikke er grammatisk korrekt.

Det er fuldkommen naturlige autismetræk. Der er ikke noget galt med mig af den grund. Sådan er det bare.

#Superkraft

For kort tid siden læste jeg korrektur på udkast til en artikel i Berlingske. Journalisten skrev bl.a.: “en virksomhed, hvor det er mere normalt at være unormal”. Jeg rettede det ikke, men jeg blev mopset over, at han kaldte os unormale, for så har han ikke fået øje på vores “superkraft”. Der ligger noget fordømmende og stigmatiserende i ordet “unormal”. Der er en del, vi ikke kan på grund af vores diagnose, men der er så sandelig meget, vi kan netop på grund af vores diagnose.

Psykologen har fx tit sagt, at “Er der en revne i væggen, ser en autist kun revnen og ikke resten af væggen”, og det har hun ret i. Sådan har jeg det også.

Min egen “superkraft” ligger fx i, at jeg ser alle detaljer, som ingen andre nogensinde vil opdage, det kan fx være et mellemrum for meget i en sætning. Af den grund er den omtalte virksomhed glad for, at jeg p.t. hjælper dem med korrektur på deres hjemmeside. Det er også årsagen til, at jeg har opbygget sprogdatabasen, der lige nu (1. februar 2023) rummer 675 eksempler på sludder og vrøvl skrevet af både professionelle sprogbrugere og private.

Billedet herunder er fra september 1982 på Statens Kursus til Studentereksamen. Det er mig i den (grimme) gule trøje i forreste række. Selve billedet er elendigt og gardinerne forfærdelige; alligevel er jeg glad for at have det. Jeg har fået det tilsendt af en af de tidligere klassekammerater, og jeg husker de fleste for- og efternavne.

Statens Kursus til Studentereksamen

Statens Kursus til Studentereksamen


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

5 Svar
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Snarere end at være en eksamen, der ikke var “rigtig”, har jeg altid fået at vide, at man roligt kunne lægge et karakterpoint til gennemsnittet, idet folk skulle slås for karaktererne på kursus.

    “Studenterkursus”, mon der overhovedet er noget, der hedder det mere? Folk kan jo bare tage HF, hvis de ikke kan bruge 3 år på en studentereksamen … Jeg er tit blevet spurgt, hvorfor jeg ikke “bare” gjorde det i sin tid. Svaret for mig er, at jeg sad ovre i England, og jeg havde ikke adgang til en rådgiver, der kunne sikre mig, at jeg fik sammensat den rigtigtige “pakke” til de videregående uddannelser, jeg havde i kikkerten. Desuden var HF ret nyt dengang, og jeg vidste ikke helt, hvad det var for noget. Så havde jeg jo også realeksamen i forvejen, så jeg mente ikke, det skulle være helt uladsiggørligt at tage studentereksamen på to år. Det var det for flertallet, skulle det vise sig. Vi startede 28 personer på holdet, og kun 8 af den flok endte med en studentereksamen. Men det var der mangfoldige grunde til, som ikke alle havde med det akademiske at gøre. Min årgang (’72-’74) var den næstsidste på Hjørring Studenterkursus. Det var absolut en skrabet omgang, hvad angik udenomsværker. Fx blev vi ikke fotograferet. Nogensinde. Kun en af de 8, som i øvrigt var enlig mor til 8, bestilte en studenterhue. Det var ikke på mode den gang, heller ikke blandt de “rigtige” gymnasiaster. Vi lå jo lige i kølvandet på ’68-generationen.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Tak for en dejligt fortællende (nu til dags kaldes det “narrativ”) kommentar. Jeg havde skrevet et langt svar, men kom til at fumle med tasterne; så er der kun et at gøre: begynde forfra …

      Det er formentlig rigtigt, at man ikke længere kender til “studenterkursus”. Her søgte jeg på Statens Kursus til Studentereksamen og fandt noget på fra Frederiksberg Stadsarkiv: https://www.starbas.net/arkivskaber.php?id=8215&laes_mere=ja 🙂

      Jeg var ikke klar over, at du også er student fra kursus – eller også har jeg glemt det. Da min tidligere ven og bisidder sagde til mig, at på to år kunne jeg umuligt have taget en rigtig studentereksamen, blev jeg ret ked af det. På en måde var det med til at ødelægge venskabet. For jeg kæmpede faktisk for det, idet jeg også havde weekendarbejde blandt andet i Irma …

      8 ud af 28 … du milde og otte børn. Det er slet ikke til at forstå. Jeg husker ikke, at vi havde så stort et frafald på mit hold. Men ti år senere kan kravene jo også være blevet færre. Da jeg gik i 8. til 10. klasse, havde man netop afskaffet realeksamen. Det var erstattet af “enhedsskolen”, som du skrev om forleden. Man kunne vælge grundkursus eller udvidet kursus i specifikke fag; det drejede sig vidst om sprogfag og matematik, men det ved du meget mere om.

      Jeg havde den opfattelse, at det var bedre at blive student fra kursus end at tage en “fuld HF”, som det hed. Men det var vist snobberi fra min side. Det erkender jeg blankt! Jeg har stadig min hue fra firmaet. Den er dejlig at have gemt.

      Nu har jeg vist fået skrevet alt det, jeg også skrev i første omgang.

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Jeg forsøgte at støtte hende, hvor jeg syntes, jeg kunne se et støtte-behov. Det var fx vanskeligt for Helle at gøre sin HF færdig, mens jeg selv gennemførte studenterkurset på Statens Kursus til Studenterkursus på to år. […]

  2. […] takke min fars ungdomskæreste og hendes mand for, at de troede på mig: de sparkede mig i gang med Statens Kursus til Studentereksamen. De kunne se, at der nok var lidt mere i mig end at massere gulve i De Gamles By eller at ende på […]

  3. […] går skrev om jeg om de dedikerede lærere på Statens Kursus til Studentereksamen. I dag skal det dreje sig om de dedikerede […]

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.