Hvorfor tænker folk ikke?

Sprogforbistringer i marts

Adskillige af eksemplerne fra marts viser, at folk simpelthen ikke tænker over det, de skriver. Mange tager sig ikke tid til at læse teksten (evt. igen) for at se, om den giver mening.

Da jeg læste, lærte vi en god regel. Den kaldtes “Kan det passe-prøven?”, og når man tænker over, hvad man skriver, er det en fin regel. Her kommer tre korte eksempler:

• Kan det passe, at det er hele badeværelset, der gives væk?
• Kan det passe, at man ejer udgifterne?
• Kan det passe, at man skal nappe fire afsnit på en aften på samme tid?

Et simpelt eksempel er dette: “Lille skab til badeværelset fra Ikea”. Nu er jeg ikke klar over, om man kan købe et helt badeværelse hos Ikea, men annoncen indeholdt kun et billede af et skab, så det var næppe hele badeværelset, der blev givet væk i Facebookgruppen “Ganske gratis i Hvidovre”.

Programmet “Sproghjælp”

Der findes et lille program, der kan hentes i App Store eller på Google Play, ved navn “Sproghjælp” og er udgivet af Dansk Sprognævn (DSN). Det rummer svaret på nogle af mine bønner, dvs. her er svar på de emner, jeg oftest kommer i tvivl om, hvor jeg er pinedød nødt til at tænke. Eksempelvis “hans” eller “sin”, “af” eller “ad” osv. Det burde mange flere hente, bruge og tænke over.

Korrektur på egne tekster er vanskelig

Det er uhyre vanskeligt at læse korrektur på egne tekster. Jeg ved ikke, hvad hjernen foretager sig, men det er som om, at når man selv har skrevet teksten, mener hjernen, at alt er godt. Men det er det sjældent.

Når jeg selv skriver mine artikler på hjemmesiden eller ytrer mig på Facebook, finder jeg altid fejl ved anden gennemlæsning, hvor jeg ser det på samme måde, som slutbrugeren vil se det. Jeg skynder mig at rette. Ikke helt sjældent medfører tredie gennemlæsning også åbenbaringer.

P.t. er jeg i gang med en korrekturopgave på en vens hjemmeside. Jeg råder ham til at skrive/rette teksterne og dernæst lave en forhåndsvisning af det færdige resultat. Der vil han altid finde flere fejl. Det gælder selvfølgelig også mine egne rettelser på hans hjemmeside. Slutresultatet bliver sikkert ikke 100 pct. korrekt, men det bliver i hvert fald bedre.

Engang var jeg i kort tid ansat i Danmarks Radio i Søborg. Nyansatte fik en solid indføring i virksomheden og stiftede blandt andet kendskab med begrebet “Sidemandslæsning”, der gik ud på, at skribenten stak manus over til sidemanden for at fange de fejl, hans eller hendes hjerne forbigik i tavshed. Jeg er sikker på, Danmarks Radio har afskaffet disciplinen. De står for 17,4 pct. af månedens sprogforbistringer. Det er godt klaret.

Databasen er som altid opdateret og den findes her.

Et passende billede

Jeg faldt over dette billede, som jeg synes passer godt i denne artikel:

---

1. Jeg kan ikke greje, om denne er en morsomhed, så i stedet har jeg placeret den i “Svære ord”: “Søvdo-socialistisk Fedterøvsparti”.

2. Her er kun at sige sjusk, for det er helt gak: “Betyder så mangkende helliggagsbetaling, og 8 timers afspadsering for mit vedkommende,, så har mere lyst til at sige fuck en helt bestemt teebogstavskombination”.

3. Og her er kun at sige stavekontrol, eftersom det hedder terrasse, der nemt kan slås op i Den Danske Ordbog (DDO): “Så har jeg fejet min taresse”.

4. Dette er et godt eksempel på den manglende omtanke, der eksempelvis kan udføres ved, at man læser højt for sig selv (gerne i stilhed og bare inde i hovedet). Gør man det, er det nemt at “høre”, at der er et “k” for meget. Det samme ses ofte ved ordet “teknikerne”, der skrives “teknikkerne”: “Nu mangler vi bare at politikkerne også ser det fornuftige i dette forslag”.

5. Jeg undrer mig over, hvorfor det nu til dags hedder Campus og Life Science. Når de resterende ord er danske, kunne man vel også finde på noget dansk for disse ord: “Træls dag på campus; men jeg bliver hængende og tager mig af kommercialisering af teknologi og opfindelser indenfor Life Science, bioteknologi …”

6. Mere sjusk med mindre det virkelig er hele badeværelset, der gives gratis væk (men så var billedet misvisende): “Lille skab til badeværelset fra Ikea”.

7. Ak ja, apostrof-s sniger sig ind de særeste steder. Her gælder det ejendomsmæglerdansk på Møn: “Vel nok Møn’s mest markante patriciervilla”.

8. Det overflødige “mellem rum” giver ejerudgifter en helt ny mening i mere ejendomsmæglerdansk: “Ejer udgifter pr. md.” Selv synes jeg, jeg ejer tilstrækkeligt mange udgifter og ikke behøver købe flere.

9. Dette illustrerer vigtigheden af at sætte punktum efter ordenstal. Det kan være en stor mundfuld at tage fire afsnit på en aften og alle kl. 20:00, og man får kun et enkelt ekstra afsnit forærende på TV 2 PLAY (der skrives sådan): “4 afsnit i aften kl. 20 på TV2. 5 afsnit ligger klar på TV2play”.

10. Gad vide om dette skal forstås som en form for flyvning ind i riget og ikke som flyvninger mellem forskellige dele af riget: “Jeg kunne godt tænke mig at lave et transportnetværk så indrigsflyvning og privatfly kan undgås”.

11. Arggh … Torsdag er med stort, da det startede en sætning, der mangler “den”, og der mangler “t” i marts: “torsdag 2. mars 2023”. Det ville have været beroligende for mit nervesystem, hvis der havde stået: “Torsdag den 2. marts 2023”. Det er skrevet af en professionel.

12. Kun et enkelt ord: “Sjusk”: “Hård unuancieret branche”. Selv ikke med den bedste vilje kan jeg nøjes med kategorien Lydskrift; det skyldes, at det nærmest ikke er til at udtale.

13. Det må brase eller bære … Hvorfor forstår journalister ikke, at der er forskel på brasekartofler og det at briste i gråd: “Ulla Terkelsen braser i gråd”. Det er min Facebookven Gretelise Holm, der fandt eksemplet i begyndelsen af marts måned.

Hvorfor kan de ikke? Hvorfor tænker de ikke over, hvad de skriver? Det er i orden ikke at kunne, men det er ikke i orden ikke at tænke.

14. Gad vide hvorfor så mange ikke er klar over, hvornår navneord/substantiver skal i et eller flere ord: “Planeter som der er flere af i sol systemet”?

Jeg gætter på, at noget af årsagen skal findes i den engelske/amerikanske indflydelse. Der er det nemlig korrekt at skrive adskillige “navne ord” i flere ord. Fx gælder det om solsystem, at det på engelsk/amerikansk hedder “solar system”.

Da jeg i forhistorisk tid gik i skole, havde vi “staveord”, og der lærte vi blandt andet, om givne ord skulle i et eller flere ord. DDO skriver om staveord: “ord med en (svær) stavemåde som skoleelever skal øve“. Staveordene ser ud til at være afskaffede, og måske var de heller ikke videre pædagogiske, men jeg syntes, det var sjovt og det at man øvede sig på det usædvanlige gjorde, at man lærte, hvornår man skulle være opmærksom og tænke sig om. En lille rød signallampe skulle blinke inde i hjernen og animere til at besøge en ordbog, hvis man var i tvivl.

15. Skøn pleonasme idet samfund i sig selv betyder fællesskab, jfr. DDO egentlig “at finde sammen”: “De vil ikke Danmark og samfundets fællesskab”.

16. Fra en professionel fagforeningsmand, der ikke kender præsens participium men stoppede ved store bededag: “Nu skal vi øve os i, at arbejde i endnu mindre teams, med mere selvstyring! Det bliver spændene!”

17. Fantastisk lydskrift i stedet for atelier: “Billedhugger Kai Nielsens bolig og ateljé”.

18. En kendt politiker og tidligere partiformand burde kende forskel på synes og syntes. I denne sætning er der to verber i datid, så mon ikke også det tredje skal være i datid? “De havde kæmpet så længe og synes fortsat der var så meget at gøre”.

19. Denne stammer ganske vist fra en professionel men er alligevel landet i “mellem rum”, som jeg den 8. marts blev gjort opmærksom på, var en fejl. Jamen det er jo for f***** da en sprognørdvittighed, eftersom enhver er klar over, at der ikke skal være “mellem rum”: “Skitserer på pyramide formet kunst museum for Jethoni Galleri”. Det er muligt, at der skulle have stået: “Skitser på pyramideformet kunstmuseum …”

20. Nu fik jeg selv kreeret en pleonasme: “…  genbruge både de små og de store plastposer mange gange”. Jeg skyndte mig at slette “gen”; forhåbentlig har ingen opdaget det.

21. Nej, nej, nej. “God 8. Marts til alle”. På dansk skriver vi månedernes navne med lille begyndelsesbogstav. Det samme gælder i øvrigt navne på love; selvom folk elsker at skrive “Grundloven”, hedder det altså “grundloven”, og den bliver ikke finere af at blive skrevet med stort begyndelsesbogstav.

Dansk Sprognævn har udgivet denne artikel om store og små bogstaver. Jeg er klar over, at det måske er telefonen, der retter, når den øjner ordenstallet otte, men så må man enten selv rette baglæns tilbage (Inden du skriver til mig, at det er forkert: det er et forsøg på at være morsom) eller slå autokorrekturen fra.

22. Her er endnu en til min favoritkategori, som er pleonasmer (bare ordet …): “Jjeg mindes ikke at kunne huske, det ikke har fungeret”.

23. Jeg prøver (formentlig forgæves) at lære nogle unge webredaktører, at hvis vi ikke kan sige det modsatte, har vi muligvis fat i et overflødigt ord, og sådanne skal man afholde sig fra, når man skriver til nettet. Da “gammelbegynder” ikke giver mening, er “ny” overflødigt, og i øvrigt lyder det dumt. Det gør “advanceret” også: “Om så man er nybegynder eller laver mere advanceret løsninger”.

24. Fra en journalist in spe: “Samtale med en politisk rådgiver, der har sin arbejdsgang på Christiansborg”. Den er sådan set meget sød, for det er jo sandt, at har man sin gang på Christiansborg, er man nok på arbejde. De fleste forbinder bare arbejdsgang med noget helt andet.

25. Tænk at man kan lave så mange fejl i en så kort sætning: “ja nemlig ja….apropo igår aftes foredrag”.

26. Min stavekontrol reagerer på dette svære ord: “Det kan ikke længere være teknikaliter, som forsinker finansloven”.

27. Ih altså Danmarks Radio. Det må I kunne gøre bedre. Løber-reglen er ikke svær at lære: “Biden vil blokerer for oliejagt i Alaska”

28. Denne er svær, for man kan ikke høre forskel på “tryg” og “tryk”. Men hvis man tænker, at man skal slå op, hver gang man er i tvivl, kan der være hjælp at hente: “Så føler mig på trods tryk”.

29. Der må en doktor til dette, der stammer fra en professionel sprogbruger: “Lægekagesikkert låg inkluderet”.

30. Så vidt jeg husker, stammer denne fra balladen om GakGak-partiet: “Kan ikke forstå et parti kan vælge en person som ledene figur for deres parti”. Min stavekontrol reagerer på “ledene”, for det er der ikke noget, der hedder. Der mangler lidt præsens participium her.

31. Denne har fået plads i kategorien lydskrift. Når instanser standser, må “shaldemokratiet” op på mærkerne: “Der er instandser som er sat til at gøre dette men shaldemokraterne tog styringen”.

32. Jeg modtog en spammail fra Polen med dette billede, hvor det fremgår, at man kan bestille en kampagne. Selv havde jeg hellere bestilt varen, som er en trådløs router. Hvad kommaet laver her, taler vi ikke om: “Sidste dag, hvor du kan bestille denne vilde kampagne”.

33. Gad vide om ikke dette skulle have været “konkurrencer” i en kommentar til Facebooks tåbelige annoncer: “Opgiver samtlige konkurenser”.

34. Ih altså Danmarks Radio: “… koncentrationen af PFAS over 00 gange grænseværdien”. Prøv at se på billedet ude i højre side. Af TV Avisen kl. 21:00 den 14. marts fremgik, at der skulle have stået “… over 1.000 gange grænseværdien”; det er da en forskel, der er til at tage og føle på, eller måske er det slet ikke så slemt med det der PFAS?

35. Orddeling er svært for Danmarks Radio: “Brand i bygning, der huser del af sikkerhed-stjeneste”

36. Berlingske Tidende, lørdag den 18. marts: “Det er skrevet udelukkende med vasaller”. Min Facebookven Monica Krog-Meyer har doneret billedet.

37. Akademikerbladet kunne den 14. marts have brugt en akademiker til korrekturlæsning. De havde endda to chancer for at fange fejlen, da den findes to gange i en artikel kaldet “Hvad leder IT-chefen efter til en jobsamtale i 2023?”, men det skyldes selvfølgelig bare kopier og sæt ind (der på nudansk hedder “copy and paste”): “Jeg er ikke tilhænger, at du virker for over-forberedt”.

38. Når man bruger svære ord og udtryk, er det godt at tjekke først: “Så vidt jeg er orienteret, så har Coop lavet en Sell Lease Back aftale”.

39. TV Avisen kl. 7:00 mandag den 20. marts. I forbindelse med et uhyggeligt indslag om livstruende ventetider på en kræftafdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH): Anne-Dorte Rosgaard spurgte mindst fem gange direktøren for sygehuset, hvorfor han havde at siddet “advarelserne” fra medarbejderne overhørigt.

40. Balladen om et par mænd i et par kjoler på Frederiksberg Bibliotek: Bortset fra at hun har fuldkommen ret, er her til gengæld for meget præsens participium: “Der er de fleste af mændende nøgne”.

 

41. Herre Jemini, dr.dk den 22. marts om en slem orkan: “Men Freddy fortsættede med at hærge”.

42. De har det virkelig ikke let med verber i datid hos dr.dk: “Herunder kan du se, hvordan Sophie Løhde indledede dagens pressemøde”.

43. I Aalborg mistede de strømmen; jeg mister snart tålmodigheden med dr.dk: “Netsleskabet N1, der ejer og driver elnettet i Aalborg, har endnu ikke fundet årsagen til strømsvigtet”.

44. Og mere Danmarks Radio: “Skriver Élysée i en skriflig udtalelse”.

45. Hvad får mon folk til at skrive “man” om sig selv? Af profilen fremgik, at skribenten er “Journalist, forfatter og kommunikationsrådgiver”: “Så har man lige kørt seks timer gennem snevejr”.

46. Måneden slutter med lydskift: “… derefter Meny som er der inu”

---

Billedet af forhenværende justitsminister Nick Hækkerup har intet med sprog at gøre; men det har noget at gøre med at tænke. Udsagnet er provokerende, når man tænker over det.

Det er bekymrende, at en justitsminister siger, at frihedsrettighederne ikke er gældende. Det burde gøre, at vi reviderede grundloven – men det er nu så besværligt:

 

---

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.