Speciallægen

Jeg har det som om, jeg har været til en eksamen, der heldigvis gik godt. Dagsformen var også god.

Speciallægen var et meget behageligt og meget grundigt menneske. Hun havde sat tre timer af og vi brugte 2 timer og 45 minutter. Vi kom omkring hele mit mit liv, og det var jo også noget af det, jeg selv gerne ville med at få udfærdiget en speciallægeerklæring, eller måske ikke omkring hele mit liv, men i hvert fald tiden fra den første depression i 2003 og til nu. Der foreligger allerede masser af statusattester, men de er jo netop status altså øjebliksbilleder; jeg har savnet en samlet og dækkende beskrivelse af tiden fra sygdommen brød ud og til nu. Den laver hun nu, og det er godt.

Jeg var forberedt til tænderne: alle epikriser og statusattester var printet ud og sat i en mappe sammen med oversigten over deres indhold og en oversigt over den aktuelle medicin. Den neuropsykologiske undersøgelse (i forbindelse med hukommelsen) var også i mappen. I det hele taget havde jeg prøvet at gøre det så let som muligt for hende at finde rundt i alt det papir, der efterhånden er i “min sag”. De ting, der var vigtige for mig at få sagt, var skrevet ned og printet ud i to eksemplarer, så hun kunne få det ene. I det hele taget føler jeg ikke, at jeg kunne have gjort mere. Helt som en eksamen hvor man også forbereder sig, så godt man kan.

Vi brugte en del tid på min barndom, der mildest talt var kaotisk i tiden efter min far døde i 1972, og hvor min mor giftede sig med en mand, der var pædofil, hvilket jeg havde “glæde” af fra jeg var 10 til jeg var 16 år. Hun spurgte meget ind til detaljerne, men jeg kan ikke huske så meget af det, og i øvrigt er den periode bearbejdet igennem mange års psykoterapi, så jeg føler, at der kun er ar på sjælen contra åbne sår.

Hun gav mig en lille bog: “Når opmærksomheden svigter – Kognitive vanskeligheder ved depression og bipolar lidelse”. Den er egentlig skrevet for fagfolk, men hun vurderede, at jeg alligevel godt kunne læse den. Den glæder jeg mig til at tage fat på. Hun anbefalede også, at jeg skulle føre et stemningsregistreringsskema og gav mig en håndfuld skemaer. Idéen er at man dagligt sætter et kryds for om man er i mani eller depression og i hvilken grad tilstanden er. På den måde vil der over tid tegne sig et billede af tilstanden. Faktisk kendte jeg godt til skemaet i forvejen, jeg har bare aldrig fået taget mig sammen til at gøre noget ved det. Pyh ha jeg synes efterhånden, der er mange skemaer at føre; jeg tror, jeg må prioritere lidt mellem dem.

Vi talte en del om, hvor meget jeg kan arbejde – og vi blev enige om, at jeg under de rette betingelser og med en langsom start kan nå op på 20 – 25 timer om ugen. Hvis kommunen virkelig mener, de vil “passe på mig” lader de mig fortsætte hos Psykiatrifonden og lader mig komme i en eller anden form for arbejde startende med en virksomhedspraktik. Jeg spurgte hende til sidst lige ud, om hvad hun ville skrive i sin konklusion. Hun vil netop skrive, at det bedste der kunne ske for mig er, at jeg kommer i en eller anden form for arbejde. Hun vil altså ikke skrive, at jeg er for syg til sygedagpenge, og det er jeg meget glad for. Om kommunen retter sig efter den konklusion er så et helt andet spørgsmål.

Og så vil jeg i øvrigt fortsætte med “Matador” på anbefaling fra Henny, der skriver om oprydning på det personlige C-drev. Jeg trænger til lidt oprydning. Jeg er nået til afsnit fem. Det er i afsnit fire – Skyggetanten – at Christen og Elisabeth ikke får hinanden; det har jeg altid syntes var så frygteligt, da de er som skabt for hinanden.

 

18 replies
  1. Lene
    Lene says:

    Hvor er det godt at speciallægen satte sig godt ind i din sag, men du har sandelig også gjort et godt sykke forarbejde. Jeg håber at kommunen lytter til erklæringen.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Lene

      Jeg er sådan et pænt (og kedeligt) menneske, at jeg selvfølgelig har gjort forarbejdet – jeg havde endda været til frisøren 🙂 Jeg håber også, at kommunen retter ind.

      Svar
  2. Kisser
    Kisser says:

    Det har jo været et kæmpe arbejde for dig med forberedelsen. Men som du skriver, du føler du har været til eksamen, og når man skal til eksamen, er der forberedelse.
    Jeg føler mig så glad på dine vegne at det er gået så godt i dag.
    Åh ja, Matador – det er også snart tid for mig at gense den. 1. december – en del af julehyggen.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kisser

      Du har ret i, at jeg har brugt lang tid på at forberede mig, men jeg føler, at den tid er givet godt ud, og så passer det godt til den systematiske del af mig. Hun sagde fx, at hun aldrig havde oplevet andre, der kom med den slags oversigter. Så har jeg da skilt mig lidt ud 🙂

      Det er nu så hyggeligt med Matador. Jeg er nået til afsnit 6…

      Svar
  3. Den stille pige
    Den stille pige says:

    Tillykke med en veloverstået eksamen hos speciallægen 🙂

    Ja, hvorfor skulle kommunen ikke rette sig efter, hvad der står i erklæringen?
    Det kan dog være, at de beder den kommunale lægekonsulent om en vurdering – også…

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Den stille pige

      Tak skal du have 🙂

      Næh hvorfor skulle de ikke rette sig efter den? Det kan du selvfølgelig have ret i; min tiltro til dem kan bare ligge på et meget lille sted. De forelægger selvfølgelig erklæringen for deres lægekonsulent, så må jeg jo bare håbe, han retter sig efter speciallægens konklusioner.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Du har ret: det var både godt og fornuftigt. Jeg fik kommunikeret, at jeg kun har ét problem, og det er, at jeg er blevet syg.

      Jeg hygger med Matador!

      Svar
  4. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Det var altså en god oplevelse, og du ved nu, at speciallægeerklæringen ikke bliver den tue, der vælter dit læs. Nu er det så op til kommunen, om de vil rette sig efter den. Held og lykke med det!

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Du har ret i, at det hele nu er op til kommunen. Jeg håber inderligt, at de retter sig efter speciallægeerklæringen. Det vil være ulogisk, hvis de ikke gør, hvorfor skulle de så bede om den og betale for den?

      Svar
  5. Fruen i Midten
    Fruen i Midten says:

    Godt så 🙂 Forhåndsskepsis blev heldigvis gjort til skamme, og speciallægen er på din side. Jeg vil krydse fingre for, at hendes erklæring er nok til at rykke rundt på kommunens ‘gode’ ideer, så du får lov at fortsætte hos Psykiatrifonden og kommer i praktik snarest.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Fruen i Midten

      Ja du har ret i at forhåndsskepsis blev gjort til skamme, og det er jeg rigtig glad for. Og jeg er glad for, at hun er på min side. Jeg håber inderligt, at hendes erklæring kan rykke. Der er ikke noget jeg hellere vil end i arbejde og det gerne så hurtigt som muligt. Jeg er klar.

      Svar
  6. Donald
    Donald says:

    Jeg slugte indlægget, jeg synes det lyder fornuftigt, det skema; selv-iagttagelse er vejen til at få det bedre (især kombineret med at man virkelig vil gøre noget for dem, man holder af, det være sig familie eller menighedsfællesskab.)

    Jeg tror godt du kan administrere sådan et skema, og jeg tror at i det øjeblik, du sætter blyanten på papiret eller skriver i en fil så har du det bedre – (og gerne printe den ud – det kan betale sig at der er lidt “vægt” og fysisk berøring med notaterne, computer-arbejde bliver nemt til en mental belastning i stedet for en befrielse).

    De bedste ønsker!

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Jeg tror også på skemaet; det skal i hvert fald prøves, og jeg vil interesseret følge med i hvilke tendenser, det udviser. Problemet er lidt, at jeg også skal skrive på logbogen (CSV) og de positive ting, og så gav speciallægen mig faktisk endnu et skema med “lyst” og “mestring” – her bliver jeg dog nødt til at sætte mig ned og høre lydfilen, for jeg kan ikke huske hvad det var, det gik ud på.

      Svar
      • Donald
        Donald says:

        OK – det lyder som noget med at finde sig selv på den måde at man spørger til sit inderste indre om man har lyst til at gå en tur (jeg har lyst nu men det er mørkt!) lyst til at spise eller drikke, eller sove eller alle de andre primære funktioner, som hører med til livet. Det er jo en række funktioner og basisbehov, som vi er vant til at undertrykke lidt (måske med undtagelse af spise og drikke) og ovenpå dem hviler (iflg. grundlæggende freudiansk teori og sikkert også mange andre psykologi-grene) de sekundære behov: tjen penge, få anseelse, indrette hjem etc. Iøvrigt husker jeg at Inge+Sten Hegeler i sin grundbog “Kærlighedens ABZ” skrev at kærlighedsdriften er at sammenligne med spisedriften – men at vi prøver at fortrænge.

        Jeg havde en god veninde som sagde “Når det bliver vinter må man gå tur selv om det bliver i mørke, – og eventuelt bruge en pandelampe!” 🙂 Hun var så sød og optimistisk.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Donald

          Ja det kan godt være du har ret; jeg går ud fra at du skriver om det med “lyst” og “mestring”. Jeg synes i og for sig, at jeg har godt styr på det med de primære basale behov og så de sekundære. De sekundære er dem man kan undertrykke, det kan man ikke med de primære.

          Din veninde lyder nu ret klog.

          Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *