Søndag

Søndag er en dejlig dag

Aarstiderne: For det første kommer kasserne fra Aarstiderne med et væld af lækre varer. Denne uge har jeg tilkøbt en kasse italienske pølser, en kasse oksemedaljoner og en kasse koteletter. De har de bedste koteletter, jeg nogensinde har købt: faste i kødet og meget saftige. De skal bare have fire minutter på hver side og lidt salt, så er de klar.

Bogprojekt

Det går lidt fremad, men det går virkelig langsomt. Nu har jeg snart skrevet alle kapitlerne “rundt om” det centrale. Jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg får taget fat på de 60 udskrifter fra sessionerne hos psykologen. Hvad skal de bruges til? Jo de skal fortælle en historie, men hvordan?

Jeg har forsøgt mig lidt med noget struktur:

Læseren skal opnå:
  • Viden om hvordan man ikke håndterer savnet efter en elsket person
  • Viden om hvordan psykisk sygdom kan opstå
  • Viden om hvordan man som arbejdsgiver kan opdage bipolar lidelse
  • Viden om hvordan man kan leve med psykisk sygdom
  • Viden om at leve med seksuelt misbrug, ydmygelser, fornedrelser, tjenestepige, Askepot.
  • Viden om hvordan man gør sig fri af disse ting.
  • Viden om AA, Minnesotakure, alkoholmisbrug mv.
  • Erkendelse af, at hvis man mødes på det “ægte niveau” med forståelse i alle dele af “systemet” er der en vej frem. Måske skal bogen hedde “Når det lykkes”.

Tre linjer om hvad bogen handler om:

Bogen er en blanding af en fagbog og en selvbiografi. Kapitlerne er tematiske og ikke nødvendigvis kronologiske. Den drejer sig om et liv, der fra starten var “op ad bakke”, fra et one night stand til 53 år senere at have fået et godt liv, trods traumer, trods et selvmordsforsøg, trods selvmedicinering med alkohol, trods alvorlig psykisk sygdom, trods mange indlæggelser, trods kognitve problemstillinger og trods social deroute. Et liv, hvor karrieren vægtede tungere end noget andet, og hvor symptomerne på sygdommen (manierne) var en stor fordel for arbejdsgiverne. Et liv med at være sær på mange planer. (At være “sær” er noget helt andet end at være “noget særligt”.) Det sære: enspænder, intelligent, homo, overvejelser om kønsidentitet, mentalt andre steder end andre, troende. En tidsånd hvor man ikke tog seksuelle krænkelser alvorligt. Overlevelsesstrategier til alt det ovenstående.

Målgruppe:

* Fagpersoner i psykiatrien
* Hospitalspræster
* Psykiatribrugere – (eller kun bipolare?)

To spor:

* Livshistorien
* Sygdommen

Hidtidig “produktion” alfabetisk:

  • Arbejdsmarkedet. (De mange u-erkendte manier midt i en karriere)
  • Barnetro og dødsdrift (De glemte samtaler med præsten)
  • Bivirkninger (kognitive og restless legs)
  • ECT-behandlinger
  • Ensomhed (fantasivennen Jens fra barndommen og frem til nu)
  • Gode mennesker (fire mennesker som beskyttende faktorer)
  • Hvem er jeg? i to udgaver
  • Misbrug og sekteriske pengetanke (primært et opgør med AA og Minnesotakurene)
  • Nyttige apps til bipolar lidelse. (Kan bruges som kompenserende strategier til styring af medicinen)
  • Vi går sammen (psykologens løfte om at “samle mig op”)
Scrivener

Morten Bracker anbefalede Scrivener, et stykke software, som kan være en hjælp til at strukturere stoffet. Jeg har tonsvis af empiri, men hvordan få jeg det “aktiveret”? Software er sjovt, så dagen skal gå med at lære lidt om det.

Allerede nu har jeg mistet overblikket over, hvad jeg har skrevet hvor. Teksten fra Esajasevangeliet (46,4) er vist nævnt i op til flere kapitler/fragmenter. Det skal det selvfølgelig ikke.

God søndag.

 

Screen shot fra Scrivener – et forfatterprogram
4 replies
  1. Laila
    Laila says:

    Godt at høre. Jeg tænker bestemt heller ikke, at du gambler med dit helbred. Jeg forstår også, at du er meget opmærksom. Det er nogle seje udfordringer, som du klarer på fineste vis.

    Forsat, held og lykke. Kærligst fra Laila.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kære Laila

      Tak skal du have.

      Tjah… jeg bliver da klogere 🙂 men disse ting er virkelig en udfordring for mig, for jeg er ekstremt god til at blive opslugt af ting og sager.

      Kærlig hilsen
      Hanne

      Svar
  2. Laila
    Laila says:

    Jeg føler så meget med dig, Hanne. Alt det du er og har gået igennem. Du er sej, er du, i din stærke rejse frem – mod dit helt eget liv. På dine helt egne præmisser.
    Et omsorgsspørgsmål : Hvordan takler du arbejdstempo, når du er din egen boss ? Finder du hvilerum ? Godt, der skal laves dejlig mad !
    Jeg synes, du er nået beundringsværdigt langt med bogen.
    Pøj – pøj. Kærligst fra Laila.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Laila

      Nogle af “kapitlerne” er såmænd bare to eller tre sider, så det er ikke ret imponerende. Og jeg er evigheder om det, for så kommer der lige en tanke, så kommer der et erindringsglimt, så bliver jeg inspireret af noget helt andet (en lydbog, en gl. blogpost) osv. På den måde er det en langsommelig affære. Herudover har jeg det sådan, at fata skal være i orden og hænge sammen, så der bliver også en del med Hr. Google.

      Tak for omsorgen. Jeg sad netop og skrev følgende i aftes:

      “For mig viser manierne sig helt, som speciallægen skriver herover. Manierne er skønne de første par dage, for jeg kan alt inkl. at gå på væggene. Jeg har talt meget med psykologen om, hvad jeg skal også holde øje med. Det er, når jeg glemmer tid og sted, når jeg forsvinder ind i opgaverne, når jeg hverken spiser eller sover, når jeg kan skrive på bogen i mange timer. Når der er gået to eller tre dage på den måde, gør kroppen virkelig ondt, men selvom jeg prøver at sove, ligger jeg bare og tænker på, hvad jeg kunne lave, hvis jeg stod op.
      De fleste mennesker holder pauser, det gør jeg ikke. Jeg bliver ved, til jeg er segnefærdig. Jeg kan sætte mig ved Pc’en, og pludselig er der gået otte timer.”

      Jeg er meget opmærksom på det! Jeg gambler ikke med mit helbred (længere). Et trick er at gå i seng på det vanlige tidspunkt.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *