Slap nu af!

Ro og stabilitet

Sådan sagde Kristine (min fantastiske terapeut i Lænken) til mig i går, da jeg bare sad og var grædende, vanvittigt stresset inden i uden overblik over noget som helst og hundeangst for fremtiden. Og hun har jo ret! Og hun sagde det på en god måde. Hun er rigtig dygtig, så jeg retter mig ind for at nå en tilstand af ro og stabilitet.

Jeg vil gerne styre og overskue processen, der fører frem til fremtiden, for det er det jeg har levet af gennem 24 år: optimering og styring af først økonomiprocesser og senere processer i forbindelse med implementering af IT-systemer. Når man er kontrolfreak, er det svært at lave om på det fra den ene dag til den anden, men jeg prøver, for jeg må indse, at dette bliver en længerevarende proces, og jeg bliver sindssyg inde i hovedet, hvis jeg skal gå al den tid og være bange og på mærkerne på en gang.

Den store hurdle forsørgselsesgrundlaget: jeg er sikret i form af sygedagpenge i enten 134 uger eller 69 uger lidt afhængig af hvilken kategori, jeg havner i. Under alle omstændigheder må der være sket en afklaring inden for en af de to terminer. Men det må Bodil styre.

Hun sagde også, at der kun er gode folk omkring mig, og at ingen af dem vil mig noget ondt – ikke engang kommunen. Og jeg behøver ikke selv være på vagt, for det har jeg min bisidder til, og jeg bliver vildt stresset af at forsøge på det. Jeg skal ikke forsøge at læse Psykiatrihåndbogens regelgennemgang, for jeg fatter det alligevel ikke.

I øvrigt har jeg ikke rigtig noget at have min skepsis overfor kommunen i (bortset fra de formelle regler omkring mentoren), for jeg får faktisk indtil videre en fin behandling:

  • at jeg selv skal meddele, hvornår jeg er klar til Contra eller hvad det nu ender med – det er altså ikke sådan, at jeg bliver skubbet ud i et eller andet, før jeg selv synes, at jeg kan følge med til det. Jeg skal ikke lide flere nederlag.
  • at jeg har sagsbehandlerens direkte e-mail-adresse og telefonnummer, så han er let tilgængelig.
  • at jeg kan spørge på mail og få skriftlige svar.

Jeg har fået en ny rigtig god kontaktperson i Distriktspsykiatrien, hvor det hjalp  bare at spørge.

Jeg har fået en genial bisidder.

Samlet set er “sagen” sikkert i gode hænder og jeg kan sætte kræfterne ind på at blive rask – så rask som jeg nu engang kan blive. “Jeg har folk til det grove”.

Manien

Manien er ikke på plads endnu, for jeg har stadig for mange symptomer, og det svarer til, hvad blodprøverne viser omkring serum-lithium. Dosis er allerede sat op en gang, og tallene fra i går viser, at det måske skal yderligere op, men vi venter lige og ser på et sæt prøver mere. Der skal holdes godt øje med stoffet, og tallene må kun variere inden for et ganske lille interval: får man får lidt, har det ingen effekt, og får man for meget, er der risiko for nyreforgiftning. Kradse sager.

Tegn på at manien ikke er på plads:

  • Totalt frisk når jeg burde gå i seng, og vågner ca.kl. 05
  • Indre uro/stressfølelse/speeded
  • Det hele går lige hurtigt nok, der er for meget fart på
  • Multitasker hvilket jeg ved gud aldrig har kunnet før
  • Overdrevne indkøb
  • Mad er uinteressant, ingen sultfølelse og glemmer derfor at spise

Jeg ser frem til at tale med min nye kontaktperson om det.

18 replies
  1. kisser
    kisser says:

    Hanne, jeg synes, at det er så godt at du skriver om hvordan det er at være dig.
    Det kan lære bl.a. mig til bedre at kunne forstå, hvad der foregår indeni. Og også i sygedagpengesystemet.
    For mange, mange år siden var jeg til foredrag på Køge Sygehus for at høre Henning Jensen fortælle om sin manio-depression. Det var gribende. Og lærerigt.

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kisser

      Tak, det glæder mig, at du kan lide det. Jeg har kun en regel for, hvad jeg skriver på min blog og det er, at jeg aldrig skriver noget dårligt om nogen, ellers er der frit spil.

      Sindet er noget mærkeligt noget og det kan i den grad spille en et puds. Jeg synes såmænd også, at jeg selv lærer noget af mine skriblerier.

  2. Donald
    Donald says:

    Om manien: Det har jeg ikke forstand på, men jeg undrer mig alligevel lidt, for jeg kan somme tider føle mig meget vågen kl. 24 – og somme tider *er* jeg klar i hovedet og skriver/retter artikler mv. indtil kl.3-4 stykker. Men andre gange skal der kun et blik på en kompliceret sag til at overbevise mig om, at jeg er træt. Jeg spiller ofte klaver om aftenen, det er som om det er en anden hjernefunktion, men den er også forvundet med bevægelse (ikke meget, men godt nok, mere end tastetryk!)

    Jeg tror det vigtigste i udmeldingen fra Lænke-rare-dame er at du har bragt dig i position. Hvis ikke du havde sørget for at orientere dig, ville du måske ikke have en bisidder og måske – måske ville du være endnu mere urolig. De finere nuancer i juraen omkring socialsystemet kender du måske ikke i de former, det har i dag, og det er krævende at sætte sig ind i alle bekendtgørelser m.v. – men det *er* godt at du har et overblik, et “politisk” overblik så at sige. Og det *er* godt at sige til sig selv: Læg paranoiaen lidt på hylden, der kan ikke gøres mere nu.

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Du har ikke en mani, fordi du en enkelt aften eller to skriver artikler midt om natten. Nu skriver du, som om du tænker, at du har en bipolar lidelse med både mani og depression. Det har du ikke. Dette er den bedste side, jeg har kunnet finde om bipolar: http://www.bipolarforeningen.dk/?id=8605

      Ja du har da egl. ret i, at jeg var nødt til at bringe mig “i position”, for ellers havde jeg jo ikke fået samlet de rigtige “tropper”, det kan jeg da i den grad takke mig selv for. Men Kristine har ret i, at det nu er på tide at slippe tøjlerne, for ellers brænder jeg ud, inden dette forløb er omme. Forsøget på at styre det hele medførte bare et meget højt stressniveau, som bestemt ikke hjælper på sygdommen.

      • Donald
        Donald says:

        JA og atter ja, det kan du i den grad takke dig selv for. Bare tag den med ro nu 🙂
        Jeg prøver at finde energien igen, men jeg synes det er sejt træk nu at lave de sidste sider at vores foreningsblad – men så må jeg også tilføje at jeg er meget ambitiøs, jeg vil gerne have at det skal kunne samle Open Source interesserede, bare i lille-bitte målestok. Jeg kan se at en række meningsdannere abonnerer på det.

        Tak for din venlige kommentar og linket! 🙂

        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Donald

          Endelig endelig får du et svar fra mig – jeg har jo lige været borte i en uge.

          Jeg ved ikke rigtig det er, du mener, jeg kan takke mig selv for.

          Det lyder rigtig spændende med dit foreningsblad. Færdes dine læsere ikke også en del på Mozilla Danmark, eller er det to helt forskellige former for Open Source?

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Det er ikke bare de finere nuancer på det socialretlige område jeg ikke kender; det er faktisk det hele for jeg gik ikke til socialret i sin tid, og selv om jeg havde gjort det, ville alt være forældet nu.

  3. Ellen
    Ellen says:

    Min fornemmelse er, at det denne gang er værre for dig end det plejer at være.
    Det er rigtig godt for forståelsen fra andres side, at du skriver så åbent om det, men jeg tror heller ikke, som du selv er inde på, at det vil gavne en eventuel jobansøgning, men nu må du jo først og fremmest se, hvad man finder ud af til dig mht. fleksjob eller lignende.
    Held og lykke med det hele – godt du retter dig efter sagkundskaben!

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen

      Du har ret, det er værre som i meget værre, jeg har simpelthen aldrig oplevet noget lignende. Det gode er at sagkundskaben nu har fundet frem til den rette medicin, som nu bare lige skal justeres, hvilket sikkert kan ske hurtigt. Jeg har det allerede meget bedre. Det gode er også paradoksalt nok, at når nu det er værre, er det også lettere at få den relevante hjælp.

      Jeg har mistet troen på, at jeg nogen sinde kommer til at skrive en “rigtig” ansøgning igen. Der er en sorg over måske at forlade arbejdsmarkedet, på den anden side kan jeg få meget et bedre liv med noget, jeg magter. P.t. synes jeg overhovedet ikke, at jeg kan noget, men det kan jo være, det går over.

      Skulle det nu vise sig, at en arbejdsgiver ser min blog, så ved han da, hvad han går ind til 🙂

      Ja – det er godt jeg har Kristine!

  4. Fruen i Midten
    Fruen i Midten says:

    Det må være sært at være tvunget til at slippe tøjlerne til sit liv og give sig i andres vold – især for en kontrolfreak som dig. Men jeg håber, du vil lykkes med det, så du kan begynde at slappe så meget af, at du får det bedre.

    Vil det sige, at man alene ud fra blodprøver kan få en fornemmelse for, hvor slemt det står til med din mani?? Det lyder næsten for simpelt til at være sandt. Men det er måske kun en lille brik til et meget større puslespil?

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Fruen i Midten.

      Du kan tro, det er svært, men det skal bare lykkes, for jeg kan ikke holde det andet ud. Jeg må prøve at stole på, at andre tage godt hånd om “sagen”.

      Det man kan måle med blodprøverne er, om serum-lithium ligger korrekt (ikke for meget og ikke for lidt), og hvis dosis bliver indstillet til det rette interval, så burde jeg automatisk få det bedre. Det er vist egentlig ret simpelt.

  5. Lene
    Lene says:

    Godt at du har mennesker omkring dig, der vil dig det godt. Og tak fordi du skriver om det her, du lærer mig så meget, som forhåbentlig så spreder sig, hvis og når jeg møder et menneske med bipolar lidelse, tak Hanne. Alle gode ønsker for dig.

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Lene

      Tak for din gode kommentar. Nogle gange tænker jeg, om bloggen er blevet alt for personlig og om det er farligt at lægge så meget af mit liv på nettet, som jeg faktisk gør – men min blog er også selvterapi. Med hensyn til bipolar vil jeg kun være glad, hvis nogen finder sitet og måske kan genkende lidt. Det kan måske være en hjælp.

Kommentarer er lukkede.