, ,

Skriv så det fænger

Skriv så det fænger

Om at beregne Lixtal mv.

Skriv så det fænger

“Skriv så det fænger” er titlen på den bog, jeg læser i øjeblikket. Forfatteren hedder Teddy Petersen. Første udgave er fra 1992 fra forlaget “Frydenlund”, men den er blevet en klassiker, så der er flere udgaver. Hans budskaber er vigtige, for de handler om at gøre ens tekster mere læsbare. Målgruppen er elever på journalisthøjskolen.

Bogen er en irriterende øjenåbner, for jeg begår mange af de fejl, han skriver, man bør undgå. For ham er det fejl at lege med sproget og af og til at bruge u-almindelige ord. Man må ikke bruge “papirord”, men jeg kan godt lide dem. Man må heller ikke putte for meget information ind i én sætning.

Uh ha, der er så meget galt; men det betyder ikke, at jeg ikke lærer noget af at læse bogen, ellers havde jeg jo for længst lagt den til side. Og det betyder ikke, at jeg ikke fisker noget ud hist og her.

Måske ville det være en god idé at aflive nogle verbalsubstantiver hist og her (det er typisk dem, der ender på -ing eller -else; eller sagt på en anden måde: det er verber (udsagnsord), der er lavet til substantiver (navneord)), antallet af parenteser kan reduceres, måske ville det være en god idé en gang imellem at lave to sætninger fremfor tre indskud osv.

Det hele handler om at blive læst og forstået uden alt for stort besvær for læseren. Jeg skriver jo både for at blive læst og fordi jeg hygger mig med det. Så her er lidt arbejde til det kommende år.

Eksemplet herunder stammer fra en webshop, hvor jeg lige har købt en lampe. Det er helt Anders And og sådan skriver jeg trods alt ikke. Lixtallet er 63, der betyder “Meget svær”, jfr. afsnittet “Lixtallet”.

Såfremt man ikke er hjemme ved levering og ikke har afgivet fuldmagt til at den må stilles går pakken tilbage til den nærmeste central – der vil derfor være en ekstra omkostning for genudkørsel.

Når man vil rette på andre, må man også selv lytte!

Vil du (egl. skrev jeg “man” men ændrede det i overensstemmelse med Teddy Petersens anvisninger) have bogen som en form for maggiterning, altså som et koncentrat, findes der denne korte og omskrevne version om at skrive godt fra EVA, der står for “Danmarks Evalueringsinstitut”.

Lixtallet

Jeg er endnu ikke nået til afsnittet om lixtal, men det må komme. Ud fra, hvad jeg hidtil har læst, regnede jeg med, at mit lixtal var langt fra anbefalingerne.

Niels Gamborg har en fin side, der kan beregne lixtal. Jeg tog mod til mig og kørte artiklen “Af og til er webmaster glad” gennem beregneren. Resultat: 32 der betyder: “Let for øvede læsere, ugebladslitteratur og let skønlitteratur for voksne”. Det var rart og så er jeg nok ikke helt galt afmarcheret.

Samtidig undrede jeg mig over resultatet, der kunne skyldes, at jeg har brugt tøveprikker, dvs. tre punktummer efter hinanden … Jo flere punktummer, der er i en tekst, jo lavere bliver lixtallet. Det kunne være, tøveprikkerne snød beregneren.

Prøver jeg i stedet indeværende (papirord for “denne”) tekst til og med dette ord, er resultatet igen 32 med tøveprikker. Fjerner jeg prikkerne ændres resultatet til 33. Det er stadig i orden og tøveprikkerne har kun marginal betydning.

LIX formel

LIX = (antal ord/antal punktummer) + (lange ord * 100/antal ord)
(lange ord er 7 bogstaver eller mere)

  • 55 >:  Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster.
  • 45 – 54: Svær, saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser.
  • 35 – 44: Middel, dagblade og tidsskrifter.
  • 25 – 34: Let for øvede læsere, ugebladslitteratur og let skønlitteratur for voksne
  • 24 <:  Let tekst for alle læsere, børnelitteratur

Om semikolon og citationstegn

“Vi” har også berørt det for lige knapt et år siden: semikolon og citationstegn, som en journalist belærte mig om er håbløst antikverede tegn. Samme fortalte, at ca. halvdelen af danskerne (og udlændingene her i landet) ikke forstår tekster, de læser på nettet. Det er uhyggeligt, men det er klart, at hvis man selv primært kommunikerer ved hjælp af figurer (emotikons mv.), så har man jo aldrig lært at skrive, og kan man ikke skrive, kan man heller ikke læse.

Jeg giver mig ikke og forbeholder mig retten til fortsat at bruge begge tegn, fordi de netop øger læsbarheden. Om Teddy Petersen har en anden mening, ved jeg endnu ikke. Det kommer sikkert.

Semikolon

Semikolon er sådan en mellemting mellem punktum og komma. Jeg sætter semikolon, når jeg ikke kan beslutte mig for hverken det ene eller det andet. Så er det praktisk, for det bryder en sætning op på en mere “kontant” måde end et komma, læseren kan trække vejret (en smule) og samtidig skal man netop ikke starte ikke en ny sætning, når betydningsindholdet hører til den første sætning. Jeg synes, det er logik for perlehøns.

Citationstegn

Skriv så det fængerBilledet til højre viser med al ønskelig tydelighed, hvad der kan ske, når man udelader citationstegnet. Men som tidligere konstateret bruges det næsten ikke mere, og det er vanvittigt irriterende, for så skal jeg som læser selv finde ud af, at her kommer titlen på en film, et teaterstykke, en bog eller lignende. Det er da lige præcis at reducere (papirord for “nedsætte”) læsbarheden.

Noget helt andet: Opfølgning på spørgeskemaet

En læser skrev 07:53 i dag: “Det er ikke altid lige til at finde ud af, hvor man skriver en kommentar til en artikel. Bør måske være lige under artiklen.”

Man skal ikke bede læserne komme med deres mening, hvis man ikke er rede til at handle på det i det omfang, det er muligt. Vedkommende havde fuldkommen ret, så det er nu ændret. Jeg vil gerne have flest mulige kommentarer til artiklerne – ikke på Facebook, og så skal læserne ikke sidde og lede efter feltet, for det øger helt sikkert ikke antallet af kommentarer.

Lige nu er ændringen ikke helt tydeligt, fordi spørgeskemaet “er i vejen”, men det forsvinder 1. januar, og så bliver ændringen tydelig.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

3 Svar
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Jeg har den idé, at man bare skal skrive løs. Hvis man gør det, skal de mennesker, der har interesse i skriveriet, nok få det læst. Det er vigtigt, at man skriver ordentligt, formulerer sig korrekt, staver rigtigt, undgår det værste kancellidansk osv., og det ved jeg da også, at du lægger vægt på.

    Derudover, hmm, tjah. Man kan næsten altid “lugte” det, hvis skribenten har gjort noget særligt for, at det skrevne skal virke fængende. Der er folk, der har et naturgivent talent for at skrive om et emne, der optager dem, på en måde, som engagerer andre, og så er der den modsatte slags.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Jeg er fuldkommen enig med dig – men det overrasker næppe. Jeg læser altid korrektur mindst to gange, og jeg bliver uendeligt irriteret på mig selv, når jeg alligevel finder fejl den næste dag. Men det er nok mest mig selv, der ser dem … Og jeg kan jo som hovedregel rette fejlene, uden at en kat opdager det.

      Du har nok ret i det med at “lugte”, også selvom Teddy Petersen skriver en masse om, at man skal skrive “til sanserne”, fordi det vækker teksterne til live, og jeg kan godt se, at han har en pointe. Det er nok bare lidt langt fra min personlige stil; men som sagt fisker jeg lidt ud her og der. “Man” (altså “jeg”) kan altid arbejde med sproget og lære noget nyt. Og det er jo ganske sjovt.

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Fra den samme butik, der kunne have gavn af at læse “Skriv så det fænger”: “Såfremt man ikke er hjemme ved levering og ikke har afgivet fuldmagt til at den må […]

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.