Skal vi regulere børns brug af telefoner?

Skal vi regulere børns brug af telefoner?

Hvad lavede vi før smartphones?

Skal vi regulere børns brug af telefoner?

Det første spørgsmål: Når jeg en sjælden gang løfter blikket og ser mig om i togkupéen, sidder de øvrige også og kigger ned på deres telefoner. Hvad lavede vi før i tiden? Kiggede vi ud af vinduet? Læste vi i en medbragt bog? Jeg ved det ikke, men tanken er sjov at lege med.

Det næste spørgsmål: Ja, selvfølgelig skal vi (dvs. forældrene) regulere børns brug af telefoner, hvem skulle ellers? Men hvordan kan vi forvente andet af børn, end det vi selv lærer dem i kraft af at være deres rollemodeller? Så mon ikke vi skal starte med at gribe i egen barm/sixpack.

Ny læseundersøgelse: Særligt de svage læsere er gået tilbage

Undersøgelsen, der kaldes PIRLS 2021, viser, at børn i fjerde klasse læser dårligere end tidligere. Gabet mellem svage læsere og gode læsere er øget. Også her får Coronaen skylden for en del af det.

Coronaen får skyld for meget. Det er på den anden side set ikke svært at forestille sig, at de “hjemmeskolede” børn, der havde forældrene som undervisere, lærte mindre – og i hvert fald på en anden måde – end børn, der blev undervist af uddannede lærere. Der er jo en grund til, at man skal gå på seminariet, før man bliver sluppet løs på sagesløse børn.

Ministeren siger blandt andet:

Det seneste årti har eleverne fået flere timer i dansk, alligevel kan jeg se at eleverne i dag læser mindre. Det er tankevækkende, at denne udvikling er sket i en periode, hvor der bliver læst mere og mere på skærme og ikke i rigtige bøger.

Til refleksion

Man kan filosofere over følgende:

  1. At øge antallet af timer er helt åbenlyst ikke den rette vej at gå.
  2. Det afgørende må være, at man læser, ikke på hvilket medie man læser.
  3. For at kunne læse godt skal man kunne skrive godt. Det er mit postulat. Om det har rod i forskning og praksis, ved jeg ikke. I en tid, hvor kommunikation ofte foregår ved, at både børn og voksne sender hinanden små figurer, trænes skrivefærdighederne ikke, og så falder læsefærdighederne.

Med vanlig politisk tæft flettes der dog også noget positivt ind i omtalen af undersøgelsen:

Trods faldet placerer Danmark sig i den øvre del af alle deltagere i undersøgelsen sammen med bl.a. Sverige og Norge.

Interessante links om problemstillingen

Jeg er blevet gjort opmærksom på disse artikler, der drejer sig om undersøgelsen og børns læsning:

  1. En artikel i “Folkeskolen”, hvor skolelederformand Claus Hjortdal blandt andet fortæller, at “Særskilt viser det danske resultat, at der er kommet flere dårlige læsere i de danske klasselokaler, så gruppen af svage læsere nu udgør op mod hver fjerde elev i grundskolen.” 25 pct. … Det er rystende, men det svarer fuldstændig til mit sprog-samarbejde med en gruppe af unge under 30 år. De kan ikke skrive ordentligt og entydigt, for de har aldrig lært det. Og det er jo sådan set ikke deres egen skyld.
  2. En artikel fra “Danmarks Biblioteksforening”, hvor blandt andet følgende fremgår: “Der kommer færre og færre børn på bibliotekerne, og udlånstallene er faldet støt de seneste år. På de pædagogiske læringscentre – skolebibliotekerne om man vil, kommer børnene stadig, hvis det er skemalagt og der er afsat ressourcer. Interessen for bøger er dog faldet, og skærmen er blevet børnenes foretrukne underholdning. Mange steder bliver både folkebibliotekerne og skolebibliotekerne også beskåret så meget, at der hverken er nye bøger eller en bibliotekar til stede. Så giver det selvfølgelig sig selv, at så bliver der lånt færre bøger ud.”

Postulater: Sådan bliver man glad for at læse

Jeg gætter på, at man skal introduceres til ordenes verden. Det ligger ikke arvemassen, at man skal elske dem. Introduktionen kan finde sted ved, at forældrene læser højt.

Mens min far levede, læste begge mine forældre godnathistorier for mig hver eneste aften. Det var ikke alene historierne, der betød noget; det var også indbegrebet af hyggestunder med mig under dynen og en af dem på sengekanten med en bog i hånden.

Min “mor” var vældig god til at give karaktererne liv ved hjælp af intonation mv. Jeg forestillede mig nemt, hvordan karaktererne så ud, hvem der havde hvilke replikker, hvilke følelser der lå bag osv. Bøgerne handlede ofte om katte, som jeg var meget interesseret i og glad for, og selvfølgelig var der hele serien om “Troldepus”.

Jeg føler mig overbevist om, at det var det, der bevirkede, at jeg blev nysgerrig efter selv at lære at læse. En af de første bøger, jeg læste på egen hånd var “Palle alene i verden”. Det skulle jeg aldrig have gjort, for jeg blev så bange for også selv at blive helt alene i verden. Det var en utrolig upædagogisk bog.

Nogle bedre med “P” var “Peter Pedal”. Indholdet var muligvis hjernedødt, men glæden ved selv at kunne læse dem, var enorm. Man kan muligvis sige, at det også var et led i en tidlig frigørelsesproces. Når man kan læse selv, er man ikke afhængig af forældrenes tid, lyst og velvilje.

Jeg kedede mig derefter bravt i dansktimerne de første år, for jeg kunne læse, før jeg kom i skole. Den største udfordring inden skolestarten var den såkaldte “modenhedsprøve” (datidens nationale test …), hvor man skulle opdage, at det måtte være en fejl, når et dannebog og røgen fra en skorsten blæste i hver sin retning.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

6 Svar
  1. Charlotte
    Charlotte siger:

    Jo, digital læsning er bedre end slet ingen, men stadig ikke godt.

    Glæden ved biblioteker. Har du været på et børnebibliotek – eller i børneafdelingen af en kommunebibliotek for nyligt?

    Alle bøgerne står ordnet efter temaer, alder osv. Der er ikke det hele taget ikke ret mange bøger ud over dem, der lige er oppe i tiden. Og åbne “læringslandskaber” har taget over … måske også fordi, der så skal færre bibliotekarer til at overskue rummet.

    Det der med at snuse rundt på overfyldte reoler, sætte sig i en krog med en bog, eller Gud forbyde en tegneserie, er der ikke så meget med.

    Børnene/de unge sidder, højlydte, i sofagrupper, med mobiler eller bærbare og spiller, medens de små børn tager en tur i klatrehuset, abeburet eller hvad det nu hedder.

    Jeg samler ligefrem på gamle børnebøger … for der er flere bøger, hvor bibliotekerne kun har det ene eksemplar, der står i centrallageret, og flere af dem er allerede bortkommet. Det vil sige, at man ikke kan låne den som fysisk bog, kun som e-bog.

    Jeg drømmer om at åbne et gammeldags bibliotek – uden digital adgang, uden internet, med flinke bibliotekarer … bare jeg var millionær.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Charlotte

      Nej jeg har ikke været på et børnebibliotek, for hvad skulle jeg dog der, når jeg hverken har børn/børnebørn og selv er voksen?

      Vi må politisk prioritere virkelige biblioteker – med bøger – for børn, hvis vi virkelig mener, at børnene skal læse bedre. Vi kunne også lære dem at kommunikere med bogstaver og ord i stedet for figurer.

      Men endnu engang: Voksne er rollemodeller, så vi kan ikke skælde ud på børnene, bare fordi de gør ligesom os.

      Svar
  2. Charlotte (MotherOwl)
    Charlotte (MotherOwl) siger:

    Brugen af digitale enheder bør så absolut begrænses for børn. Det er direkte skadeligt for indlæring, ordforråd, motoriske færdigheder, ja kort sagt hvad som helst at blive sat foran en skærm fra man er spæd.

    1. Totalt enig. Der skal være tid til at lege, læse osv udenfor skolen. Der skal være energi til at gå til gymnastik, ridning osv.

    2. Totalt uenig. At læse og især skrive på papir giver nogle taktile / sensomotoriske input, som man ikke får ved at bruge en digital enhed.

    Jeg er ret overbevist om, at ligesom sødemidlerne nu er på vej ud, vender sammenhængende håndskrift og læsebøger tilbage om en ti-års tid, når man ser, at faldet ikke stopper uanset hvilke tiltag.

    3. Enig. Det er en vekselvirkning, man lærer nye ord ved at høre eller læse dem, og man fæstner dem i den indre ordbog ved at gentage og skrive dem.

    En sidebemærkning om Corona-tiden:

    Næsten al læseundervisning er bedre end ingen læseundervisning, og sat på spidsen klarer forældrene det i gennemsnit lige så godt som pædagogerne i 0. klasse. Som uddannet lærer (med speciale i læseindlæring) gruer jeg for, hvad de stakkels små bliver udsat for af idioti der.

    Jeg har selv haft seks gemme møllen, og måtte overtage læseindlæringen for de tos vedkommende pga. totalt inkompetente og kontraproduktive læseindlæringsstrategier i 0. klasse. Når de starter i 1. er megen skade allerede sket. Jeg undrer mig ikke over faldet i læsefærdigheder blandt danske børn. Og jeg bider mærke i, at Finland så godt som aldrig nævnes i den slags sammenligninger. (De har færre undervisningstimer, længere ferier og dygtigere læsere end de fleste andre lande)

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Charlotte

      Jo, men hvordan søren skulle børn vide, at det er åh så skadeligt, når vi voksne ikke går foran? Vi må starte med os selv.

      1. Godt.

      2. Digital læsning er bedre end ingen læsning.

      3. Godt.

      Om Coronatiden:

      Okay. Det ved du så mere om end jeg. Jeg vil dog fastholde, at man ikke går på seminariet uden grund. Det kunne så lyde som om, finnerne kan noget, vi bør lære af – og det kan de i øvrigt i en del sammenhænge.

      PS: Jeg har suppleret artiklen med links fra fagfolk fra folkeskolen og fra Danmarks Biblioteksforening. De vil muligvis have din interesse.

      Svar
      • Charlotte
        Charlotte siger:

        … og ikke for at virke hellig, men hvis du møder mig i toget, sidder jeg og glor ud ad vinduet, læser i en bog eller et blad eller strikker – eller taler med mine medpassagerer. 🙂 Og ser rundt på alle de andre, der sidder med næsen i en elektronisk dims.

        Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *