Mobilbaseret behandling?

Onsdag den 14. november 2018

Jeg er blevet inviteret til at deltage i et stort forskningsprojekt om mulighederne for en form for mobilbaseret behandling af bipolar sygdom. Projektet er ledet af Professor Lars Vedel Kessing og er finansieret af Innovationsfonden med 11 mio. kr. Selvfølgelig har jeg sagt ja til at deltage.

Studiet er det første som undersøger brug af smartphone efter udskrivelse fra en psykiatrisk afdeling og omfatter 200 deltagere med unipolar depression og 200 bipolare.

Man indberetter dagligt en række parametre via en app, og en psykiater og en sygeplejerske kigger så på disse værdier. De kan kontakte mig, hvis de ser en skidt udvikling eller bare nogle tidlige faresignaler.

Jeg har vist nævnt det før: den enorme bunke spørgeskemaer hører til i RADMIS. Det var et mareridt at komme igennem, og dårligt er jeg altså heller ikke kørende på 1. sal. Jeg tænker på kvinden, der talte meget for en uge siden, hvordan gør hun?

Og så det evindelige: “Hvad mener du – på en skala fra 1 – 5 – om information/kontakt til fx dine pårørende og kolleger. De er så interesserede i disse personer. Jamen for pokker da jeg har jo ingen. Tilsidst skrev jeg bare N/A ud for dem, da ingen af tallene passede.

Formål

  1. Det overordnede formål er at undersøge om behandling via smartphone kan mindske genindlæggelsesraten for patienter med depression og/eller mani.
  2. Det er endvidere formålet at undersøge, om behandling via smartphone kan mindske symptomer fra den bipolare sygdom og bedre den daglige funktion, mindske stress, give bedre livskvalitet og tilfredshed med behandlingen.

Jeg ser frem til at deltage og håber, jeg ikke “bare” havner i kontrolgruppen, som ikke får appen.

Flere tveæggede sværd

  • Jeg synes, idéen er fantastisk, for sjovt er det heller ikke at være lagt ind igen og igen.
  • Det er godt, hvis de kan se mine data og hjælpe, inden det betyder en måneds indlæggelse, som koster (kassen) både for mig og for systemet
  • Behandling på den måde er smart både i psykiatri og somatik for de mennesker, der ikke lige kan smutte en tur til supersygehuset i Aalborg, Herning eller Hillerød mv.
  • Ender det med, at vi alle skal behandles af sundhedssystemet via en app, bl.a. fordi besparelsespotentialet er enormt?
  • Hvad med de mennesker, der ikke har en smartphone eller har en idé om, hvad en app, en computer eller e-mail er er? De findes! Vi mærkede det i FKN, hvor mange frivillige ikke havde en e-mail, så vi kunne komme i kontakt med dem.
  • Hvad nu hvis man skal have taget blodprøver… osv.

Jeg har fået appen!

Der kom en mand i vejen med opsætning af en computer og alverdens eksport og import og kodeord mv. Nu er jeg stort set nået dertil, hvor jeg også kan bruge computeren…

Jeg var på Rigshospitalet i dag:

  1. Interview ved en psykiater, der ville høre lidt fra min egen mund om starten af sygdommen, udviklingen, status nu osv. Vi skal ses igen om tre måneder, og til den tid skal der udfyldes nye spørgeskemaer, dvs. det er de samme. Jeg har endvidere givet samtykke til, at de må kigge i min journal.
  2. Hos projektsygeplejersken der som det første skulle finde ud af, om jeg landede i gruppen der får appen eller i kontrolgruppen, der ikke får appen. Yes – jeg fik appen. Det var meget spændende, da hun åbnede kuverten. Vi skal ses igen i æste uge, hvor vi skal lære hinanden lidt at kende, for vi skal jo arbejde sammen det næste halve år, som forsøget/studiet varer.

Jeg har gennem årene prøvet forskellige “moodlogs”, hvor man typisk registrerer søvn, humør op og ned og evt. mere afhængig af den pågældende app.

Denne fra Monsenso.com er noget mere avanceret. Der er mange flere muligheder for at lave personlige tilpasninger end på noget andet, jeg har prøvet. Det er vist let at fare vild. På my.monsenso.com kan man også se nogle af sine  data, men det kræver selvfølgelig et kodeord. Med min tilbøjelighed til at registrere alting, er dette jo herligt.

Jeg vil fx lave nogle tilføjelser til punktet “Selvevaluering”, der kan handle om:

  • For idérig
  • For mange lister med uendelige gøremål
  • Orker ikke at bade
  • Får ikke gjort rent
  • Osv.

Dette kan blive rigtig spændende, og I vil høre mere!

2 replies
  1. Jørgen
    Jørgen says:

    Det lyder spændende, og vi må vel følge med fagre nye verden.
    Hvis signaler kan opdages så betids, at indlæggelse ikke bliver nødvendig, forekommer det er være særdeles glimrende.
    En helt overordnet problemstilling er at direkte kontakt med systemer bliver mindre og mindre – og det er ikke godt at vide hvad konsekvenserne egentlig er på længere sigt.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Ud fra hvad du skriver, tror jeg, vi deler bekymringer. Skal vi virkelig til at have sundhedsydelserne pr. app? Men det er jo ikke alle, der kan komme måske lang vej til et supersygehus?

      Selv slipper jeg gerne for flere indlæggelser, og kan de mærke mig tidligere end jeg kan mærke mig selv, er det vel kun godt for mig? Jeg betænkte mig i hvert fald ikke på at sige ja til at deltage.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *