, ,

Psykiatrifonden hukommelse virksomhedspraktik

Psykiatrifonden hukommelse virksomhedspraktik

Hos Psykiatrifonden

Psykiatrifonden hukommelse virksomhedspraktik.

I dag har jeg været hos Psykiatrifonden til møde inden starten på virksomhedspraktikken på mandag, som jeg er både spændt på og nervøs for.

Jo mere jeg lærer dem at kende hos Psykiatrifonden, jo dygtigere synes jeg, de er. Jeg føler mig på alle måder i trygge hænder der – ja det gør jeg faktisk i hele systemet (Distriktspsykiatrien, afdeling 808 mv.). Jeg kan på ingen måde klage over den hjælp, jeg får, og det gør jeg da heller ikke.

Min erhvervsrådgiver har på mine vegne kontaktet Center for Specialundervisning af voksne (CSV) og forklaret problemerne med hukommelsen. Jeg har selv prøvet at få fat på dem, men det lykkedes ikke. Hun har givet dem mit CPR-nummer og mit telefonnummer, og på et eller andet tidspunkt vil jeg blive ringet op med henblik på en samtale, hvor de skal vurdere, om de kan gøre noget for mig. Det kan blive spændende.

Jeg er helt med på, at det sikkert vil inkludere træning fra min side, men det er også helt okay; ingen ting kommer jo af sig selv, og jeg spiller naturligvis gerne med. Jeg har fx lige siddet og lavet en liste over de problemer, jeg oplever i det daglige, som jeg kan tage med til dem:

Problemer i dagligdagen

  • Kan ikke finde vej fordi jeg ikke kan visualisere vejen, jeg skal tage. Det skræmmer mig!
    • Eksempelvis finde vej til Psykiatrifonden: det tog mig en hel eftermiddag at komme i tanke om, hvordan jeg skulle gå fra Nørrebro Station til Hejrevej. Men jeg har været her mindst 20 gange før…
    • Eksempelvis finde hjemmefra ind til byen på cykel. Har kørt den vej gennem syv år. Nu kan jeg kun huske de første 1½ km.
  • Hele tidsspand mangler i hukommelsen – en slags absencer:
    • I marts 2014 var jeg i virksomhedspraktik hos Statens IT i fire uger. Jeg ved det kun, fordi jeg efter råd fra en af mine læsere kan søge det frem på min blog. Jeg kan ikke huske, hvor skrivebordet stod, hvem der sad overfor, hvad opgaven var osv.
    • I februar 2014 deltog jeg i et coaching-forløb hos Rebound på to uger. Jeg kan huske firmanavnet ellers intet. Jeg ved det kun, fordi jeg efter råd fra en af mine læsere kan søge det frem på min blog.
  • Resultater i Lumosity: Det fremgår klart, at den parameter jeg scorer lavest på er ”Memory”
  • Resultater i den neuropsykologiske test fra Kaj Bjerring Andersen af 26-03-2015.
  • Software: når jeg scanner ned over listen over software på computeren, aner jeg ikke, hvad halvdelen af programmerne er til.
  • Genvejstaster: Normalt kunne jeg huske genvejstaster i alle mulige forskellige programmer. Det kan jeg ikke længere.

Vi talte lidt om, hvorvidt det så var forkert parallelt at bede Distriktspsykiatrien om en henvisning til Hukommelsesklinikken, men det mente hun ikke.

Virksomhedspraktikken

Resten af samtalen gik så mest på starten på virksomhedspraktikken på mandag. Som nævnt i indledningen er jeg både spændt og nervøs. Vi talte om, at jeg skal have en ny “målepind” frem. Det nytter ikke, at jeg kommer med den gamle målepind, for så skal jeg da nok knække nakken.

Vi starter forsigtigt med 2 * 3½ time pr. uge i de første to uger, og herefter evaluerer vi, hvordan det er gået. Der bliver udfordring nok i bare at komme ud ad døren og afsted, komme inden for døren, sagt hej til kollegerne, hvor er mit skrivebord, få tændt computeren, begynde at få lidt styr på opgaverne osv. Det dur ikke, at jeg stiller større krav til mig selv, end min nye chef gør.

Erhvervsrådgiveren fortalte, at vi til mødet derude havde brugt en del tid på at tale om kognitive problemer. Det kan jeg imidlertid ikke huske. Men Martin (chefen) er i hvert tilfælde opmærksom på det, og det er godt.

Jeg er klar over, at jeg i denne post har gentaget mig selv fra tidligere poster, men det var nu lige, hvad der lå mig på sinde.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

8 Svar
  1. Pia
    Pia siger:

    Jeg kan sagtens følge dig i at det må være ganske ubehageligt ikke at kunne huske ret meget.
    Det er vist rigtigt godt, at du har haft andre med på sidelinjen da den praktikplads blev etableret.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Pia

      Ja det er meget ubehageligt at have problemer med hukommelsen! I starten tænkte jeg, at det jeg kom let over, bare jeg fik styr på de kompenserende kompenserende strategier, men her efter nogle måneder må jeg konstatere, at det ikke går særligt godt. Jeg vil gerne medarbejde hvad de nu ender finder ud af, men jeg skal også kunne se et formål med det. Med andre ord skal det pege fremad i en retning, der giver mening for mig – eller kunne jeg jo ikke lige så godt blive hjemme! Ud fra hvad jeg har læst både hos Psykiatrifonden og Center for specialundervisning af voksne ser det ud til, at der er hjælp at hente i “systemet”. og det ser jeg frem til!

      I forbindelse med etableringen af praktikken deltog min erhvervsrådgiver og jeg i et timelangt møde i Atea, og det var godt hun var der, for jeg kan stort set ikke huske noget at hverken af jobbets indhold endsige de ydre problemer med kolleger, og hvad der ellers kunne opstå mv. Vi talte i dag oplysningerne igennem, og jeg må sige, at jeg overhovedet ikke kunne genkalde mig selv den mindste! Jeg må sige, at det er forfærdeligt at være midt i glemslen, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre ved det.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.