Psykiatridialog

Involvering

Herunder linker jeg til tidligere indlæg om – og oplevelser med – de forskellige former for patientfeedback, jeg har deltaget i, i den tid jeg har færdedes i psykiatrien.

Når jeg er blevet inviteret, har jeg altid sagt “ja tak”, for jeg synes, det er vigtigt. Og det er muligt, at jeg kan fungere lidt som talsperson for psykiatribrugere, der har færre ressourcer.

Til møderne stiller psykiatrien stiller op med ping’er, chefkonsulenter, projektledere, centerchefer og andre med guldsnore på skulderen. Velviljen mangler ikke. De vil helt utvivlsomt gerne høre, hvad vi har at sige…

“Patientfeedbackmøde” 28. maj 2015 på Hvidovre

“Direkte patienfeedback” i Distriktspsykiatrien den 30. november 2016

Forberedelse 18. juli 2017 til interview i Glostrup

Interview den 24. august 2017 i Glostrup

Jeg mener, der har været endnu en seance, men jeg kan ikke finde noget om den.

Ikke så overraskende

Forleden fik jeg mail fra Glostrup, hvor projektlederen og chefkonsulenten, der stod for interviewet i august, oplyste, at de fire interviews, hun havde lavet, var for uhomogene til, at der kunne laves et samlet møde med respondenterne. Det er jo fair nok; det er bare ikke overraskende.

Der er lige præcis ingen af de runder, jeg har deltaget i, der er blevet til noget **(se noter). Måske siger jeg “nej tak” næste gang. Det er ikke i orden at bede patienter medvirke, lade dem få følelsen af at komme med vigtige input, sætte gule post-it på tavler, prioritere indsatser, finde omkostningsfrie indsatser mv., og så derefter lade det løbe ud i sandet.

For så vidt angår mødet i distriktspsykiatrien den 30. november 2016, blev der lovet et referat. Nu er jeg er holdt op med at drille min søde kontaktperson med spørgsmålet om, hvornår det kommer 🙂

På den anden side set vil jeg gerne færdes i diverse psykiatrifora, da jeg har noget at bidrage med, og da det kunne give mig et interessant professionelt netværk. Jeg prøver også at få Psykiatrifonden til at bruge mig. Indtil videre har de lavet et interview til deres blad “Psykiatri-Information”, som udkommer i december. Jeg er spændt på at se det.

* Note 1: Da jeg sidst/senest var på Hvidovre, var der et lille “tavlemøde”, som vist er noget lean-noget, hvor vi drøftede en pjece om behandlingsplaner. Det kom der noget ud af, for jeg skrev selv pjecen for dem.

* Note 2: Der et interessant skisma mht. til behandlingsplanerne: På Glostrup bruges de som et internt arbejdsredskab personalet imellem. På Hvidovre er de et værktøj til brug for dialogen mellem personalet og patienten. Jeg undrer mig! Da jeg sidst/senest kom til Hvidovre, spurgte jeg afdelingssygeplejersken om hun ville hjælpe mig med at læse planen fra Glostrup, da der var meget, jeg ikke kunne forstå. Hun måtte have fat i klinisk ordbog, og enkelte steder måtte selv hun give op…

Og så alligevel lidt hul igennem

Projektlederen og chefkonsulenten fra Glostrup skrev blandt andet følgende, som får mig til at tænke, at jeg trods alt har fået sparket et lille hul i ringmuren:

“Men jeg har taget din historie op med Akutmodtagelsen, og læringen af denne vil blive brugt i ledelsesarbejdet fremover. Herudover vil din historie blive taget op på møder således, at vi fremadrettet har fokus på at blive endnu bedre. Herved vil din historie være medvirkende til en gradvis ændring af personalets indstillinger.”

Det kan jeg kun være tilfreds med. Små skridt er også skridt.

 

2 replies
  1. Jørgen
    Jørgen says:

    Når noget løber ud i sandet, er det fordi der er truffet en beslutning om at ændre den beslutning om at afholde møder mhp at blive klogere, til en beslutning om at det ikke er nødvendigt at blive klogere. At man ikke ved det er en beslutning der styrer handlingerne er en anden sag. Således kan gode ressource spildes, hvilket ikke er godt, når der ikke er for mange af dem.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Spot on!

      De ønsker i realiteten slet ikke at blive klogere, måske fordi det er både dyrt og besværligt? patienterne siger sikkert så meget, at psykiatrien slet ikke kan rumme det alt sammen.

      Jeg føler mig fuldkommen overbevist om, at den gode vilje er tilstede i diverse ledelser, men det fungerer på en eller anden måde alligevel ikke. Det er synd for både psykiatrien og for patienterne. Der kan selvfølgelig også ligge pekuniære årsager bag slingrekursen…

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *